Atuagagdliutit - 13.03.1980, Síða 7

AG
jnatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau
fortsat fra forrige side
Disse synspunkter var der ikke
urniddelbar enighed om i ar-
bejdsgruppen hvorfor man enedes
orn’ at de enkelte deltagere skulle
Præcisere deres synspunkter nær-
^are i skriftlig form.
Landsforeningens bestyrelse
havde dog allerede under kommu-
hernes delegeretmøde juli 1979 få-
et pålæg om at arbejde videre
rned sagen, men har til dato kun
foreløbige ideer og tanker, som
°vedes fremlagt senere.
Til brug for arbejdsgruppens
videre arbejde efterlystes ligele-
des oplysning om grænsetilfælde i
h'SU. Hvor dækker, og hvor afvi-
ser ESU? En redegørelse herfor
°vedes fremlagt næste møde.
På baggrund af de eksisterende
lånemuligheder hos ESU og pen-
geinstitutterne savnedes klarhed
over kommunernes behov, hvor-
for det vedtoges, gennem Lands-
meningen at anmode kommuner-
ne om at klargøre hvad det er de
Ønsker tilladelse til, og i hvilket
omfang.
» Da både Tilsynsrådet, og
Landsforeningen samt Landssty-
reområdet for bygde- og yderdi-
strikter menes at være i besiddel-
?e af konkrete eksempler på be-
hov, fortsætter arbejdsgruppen
sit arbejde med henblik på udar-
bejdelse af et oplæg, der skal fore-
lægges Landstinget, Kommuner-
hos Tilsynsråd, Kommunernes
landsforening samt andre berør-
teinstanser.
Thue Christiansen
Sygehus
Sygehusbyggeri i Sukkertop-
pen.
'oOtigssarsiornermut nålagkersuissut o-
kartugssautitåt Lars Emil Johansen.
Landsstyremedlem for erhverv, Lars Emil
Johansen.
Thue Christiansen, Maniitsoq.
Lars Chemnitz
inutigssarsiornfkut
kommissione
inutigssarsiorneK inuiaKatigit tu-
ngavigåt. inutigssarsiornerup i-
nuiaKatigit aningaussarsiornerat
napatisavå. kisiåne ukiune ki-
ngugdlerne inutigssarsiorneK i-
nuiaKatiginut amigartoruteKar-
fiussumik ingerdlasimavoK.
nauk inutigssarsiutit inutig-
ssarsiortunut iluanårnaraluartut
taimåitOK niorKUtigssiornerme a-
våmutdlo niuvernerme aningau-
ssartutit tamåkerdlugit ilångune-
nuna tamåkerdlugo
Karångata inuiaKatigit aningau-
ssarsiornerånut amigartoruteKar-
nermik inerneKartarpoK.
månåkut nangminérdluta inu-
tigssarsiorneK aKutarilisavarput
inuiaKatigitdlo aningaussaKarni-
arnerat akissugssauvfigillsavdlu-
go. Kularnångitsumik tamavta i-
nutigssarsiutit KanoK ineriartor-
titariaKarnerånik onauseKartar-
simavugut OKauseKautitdlo aju-
ngitsumik isumaKartitat anitar-
simavdlugit.
OKauseKautitdle taimåitut ang-
nerussumik mingnerussumigdlti-
nit emoriaunerussarput, Kalåt-
dlit-nunåta inigssisimaneranut,
silåinånut inuiaKatigitdlo årKig-
ssugaunerånut tungassumik mi-
sigssuinernik sukumissunik na-
jomutagssanik amigauteKarav-
ta.
inugtaussut iluaKuserniardlu-
git sorpagssuit autdlartineKarsi-
nåuput. tamåkule inugtaussunut
inuiaKatigitdlo atautsimut issiga-
lugit ilumut iluaKutåusagpata —
åmalo emungitsumik nerisårissG-
sångigpata — tungaveKardluar-
tumik ingerdlassariaKarput, tai-
mailiornikut autdlartinerme ing-
minut akilersinåungitsutut OKau-
tigissarialingnik autdlartitsinig-
ssaK pingitsorniardlugo. suliniu-
tit taimåitut ajutortartut inug-
taussunut iluaKutaunatik ajoKu-
tauneruinartartugssåuput.
nangminerssornerulernivtine a-
malo inuiaKatigit ingerdlatitau-
nerånut akissugssaulernivtine pi-
ngårtorujugssåvoK inutigssarsiu-
tinut tungassumik suliniutivta
eraortumik isumangnaitsumigdlo
tungaveKarnigssåt. tamatumane
inuiaKatigit nangminerssorne-
ruvdlutalo aKutsinerput napati-
savai.
taimåitumik sujunerstltigisa-
vara Kalåtdlit-nunåne inutigssar-
siornikut periarfigssat aningau-
ssarsiornermut tungassortaisa
misigssuivfigineKarnigssånut
kommissioniliortOKåsassoK ani-
ngaussarsiornermut tungassu-
mik ingmikut påsisimassagdlit
peKatauvfigissånik.
Hjemmestyret skal
løse boligproblemet
Boligproblemet er et af de mest
mærkbare problemer i dagens
Grønland.
Til trods for et ret stort bolig-
byggeri er boligproblemet blevet
forværret i de seneste år.
I de for staten økonomisk van-
skelige år med mange nedskærin-
ger er boligbyggeriet gang på
gang blevet retarderet, og dette
forhold har haft en meget uheldig
indvirkning på boligsituationen.
1 disse år går de store årgange
ud i samfundet som voksne bolig-
søgende og har store vanskelighe-
der med at få tildelt en bolig i ti-
de. Der er også mange andre ka-
tegorier blandt befolkningen, der
er boligsøgende uden større chan-
ce for at få tildelt en bolig.
Folks boligsituation er af uhyre
stor vigtighed for folks trivsel i
dagligdagen og er meget afgøren-
de for folks funktion i samfundet.
Manglende boliger og dårlige bo-
ligforhold er roden til mange
problemer af social art, er grun-
den til drikkeri, dårlig funktion på
arbejdspladsen og fører mange
gange til kriminalitet.
Derfor må hjemmestyret i den
nærmeste fremtid sætte ekstra
kræfter ind på at få afhjulpet bo-
ligmangelen.
Statens nuværende økonomi-
ske situation inviterer ikke til for-
slag om udvidelse af statens be-
villinger til boligbyggeri. Derfor
må det være hjemmestyret, der
tager sagen op og søger at finde
en løsning eller løsninger.
En del af løsningerne må være:
At man søger at udvide udnyt-
telsen af 40/60 finansieringen,
som både hjemmestyret og kom-
munerne allerede benytter, såle-
des at statens ramme bliver ud-
nyttet bedre,
at man undersøger andre tilbud
på boligbyggeri, som kan passe til
grønlandske forhold for at finde
billigere byggeform,
at man udvider de grønlandske
myndigheders selvfinansiering af
boligbyggeri under samarbejde
mellem hjemmestyret og kommu-
nerne.
Det sidste synes at være uund-
gåelig for fremtiden, hvis vi skal
få afhjulpet boligmangelen. Dette
må løses om det så skal betyde
forhøjelse af skatteprocenten, da
det gælder samfundets tarv.
Jeg foreslår, at dette bliver
drøftet og taget stilling til i lands-
tinget, hvorefter spørgsmålet evt.
kan gå videre til boligkonference
til videre drøftelse og kom-
plettering.
Kommission om
erhvervslivet
Erhvervslivet er et samfunds fun-
dament. Det er erhvervslivet, der
skal bære et samfunds økonomi.
Men i de senere år har Grønlands
erhverv kørt med underskud for
samfundet.
Selvom erhvervene har været
givtige for erhververne, har resul-
tatet været et underskud for sam-
fundsøkonomien, når alle omkost-
ninger i produktion og eksport
bliver indregnet.
Nu skal vi til at styre erhvervs-
livet selv og have ansvar for sam-
fundets økonomi. Og vi har sik-
kert alle haft udtalelser om, hvor-
dan vi vil udbygge erhvervslivet
og fremføre vore velmenende ud-
talelser.
Sådanne udtalelser er imidler-
tid mere eller mindre gætterier,
idet vi mangler baggrund i indgå-
ende undersøgelser i relation til
Grønlands beliggenhed, klimati-
ske forhold og samfundsform.
Man kan sætte en masse i gang
for at gavne befolkningen. Men
hvis det skal være til virkelig
gavn for befolkningen og samfun-
det som helhed — og ikke blive til
falske forhåbninger — må disse
baseres på et solidt grundlag for
at undgå at starte noget, som ef-
ter starten vil vise sig at være
dømt til fallit. Sådanne initiati-
ver, som går i stykker, vil altid
være til større skade end gavn for
befolkningen.
Under vores nye hjemmestyre
og ansvar for samfundets drift er
det uhyre vigtigt at have et sag-
ligt og solidt grundlag for vore
initiativer inden for erhvervsliv-
et. Det er det, der skal bære sam-
fundet og vores hjemmestyre.
Derfor vil jeg foreslå, at der
bliver nedsat en kommission til
undersøgelse af Grønlands er-
hvervsmuligheder under økono-
misk belysning med deltagelse af
økonomiske eksperter.
Lars Chemnitz, Nuuk.
Anguteran Davidsen
Nassunniarneq
unitsinnagu
1979-imi inatsisartut ataatsimiin-
neranni tuttut piniagaasarnerisa
oqallisigineqarnerannut atatillu-
gu siunnersuutigineqarsimasutut
tuttut piniagaanerisa nalaani taa-
maallaat nassunnik katersisoqar-
tarnissaa ilanngullugu oqallisigi-
neqarsimavoq, tamannalu aala-
jangiivigineqarnani 1980-mi uper-
Nuna tamakkerlugu
naakkut ataatsimiinnissamut
kinguartinneqarpoq paasissutis-
sat assigiinngitsut pissarsiareq-
qaarnissaat piumasarineqarmat.
Sisimiut kommunianni, nuna-
qarfinni Sarfannguani Itillimilu
kiisalu Sisimiut illoqarfiani ataat-
simiititsisarninni, ataatsimiinne-
rullu avataatigut paasiniaasar-
ninni, tuttunniarnerup nalaani ta-
amaallaat nassunniartarnissaq,
imaluunniit nassunniartarnerup
inerteqqutaalernissaa ataatsimil-
luunniit isumaqataaffigineqann-
gilaq, ilaatigut makku pissutiga-
lugit:
Aalisartuaqqanik taaneqartar-
tut aalisarnikkut akunnattoor-
nerminni aningaasarsiornermik-
kut iluaqutigilluartarmassuk, su-
liassaqartitsiniarnermi iluaqutaa-
sarmata, aammalu nassunnik pi-
siortortut marluusut iluaqutigil-
luartarlugu. Erseqqissassavaralu
nassunnik pisisartut marluusut
1979-imi nassunniartartunut 1
millioner kronit sinnerlugit anin-
gaasarsiaritissimammatigit, ta-
matumalu aalisartuaqqanut ilua-
qutaassusia takussutissaalluar-
poq.
Taamaattumik nassunniartar-
nerup ingerlaannarnissaa akueri-
neqaqqullugu siunnersuutigaara.
Mitit piniarne-
qaqqilernissaat
Mitit ingerlaartut erniorfiginngi-
saanni majip 16-anniit septemba-
rip 30-annut Kangerlussuarmiit
avannamut piniarneqartaqqiler-
nissaat oqaluuserisassanngorlu-
gu siunnersuutigineqarpoq.
Atuartunut
angajullernut
oqilisaassineq
Inatsisartut 1979-imi ukiakkut
ataatsimiinnermini immikkoor-
toq 32-imi oqaluuseraa ukiuni
arfineq-pingasuni sivisunerusu-
miluunniit Kalaallit-nunaanni
atuarfeqarfinni angerlarsimaffin-
niluunniit najugaqartunut tapiis-
sutit.
Tamanna upernaakkut ataatsi-
miinnissami 1980 oqaluuserine-
qaqqittussaammat, tamatu-
munnga atatillugu siunnersuuti-
gissavara 8.9.10 aamma 11. klas-
sit kingornatigut ilinniaqqittunut
aningaasatigut oqilisaassinissaq,
imaluunniit ilinniaqqinniarner-
minnut atatillugu aningaasanik
atorniarneranni erniatigut ernia-
qanngitsumilluunniit atortinne-
qartarnissaat anguniarlugu oqal-
liseqqinneqaqqullugu.
Rensdyrgevir skal
kunne indsamles frit
I forbindelse med behandlingen af
rensdyrjagten under landstingets
efterårssamling 1979 blev der
fremsat forslag om, at indsamling
af rensdyrgevir begrænses til
jagtsæsoner, hvor der beslutte-
des at udsætte forslaget til be-
handling under forårssamlingen
1980, idet man ønskede at ind-
samle forskellige oplysninger.
Under mine møder i Sisimiut
kommune — i bygderne Sarfångu-
aK og ItivdleK samt Sisimiut by
— samt under mine samtaler
uden for møderne er der ingen,
som kan gå ind for begrænsning
af indsamling af rensdyrgevir til
jagtsæsoner eller eventuelt total
forbud mod indsamling af rens-
dyrgevir, bl. a. af følgende årsa-
ger: Den er gavnlig indtjenings-
mulighed for de såkaldte småfi-
skere uden for fiskerisæsonen,
den skaber beskæftigelse samt
den er gavnlig for to stedlige op-
købere. Dette vil jeg understrege
ved at oplyse, at de to opkøbere i
1979 har udbetalt over 1 mili. kr.
til gevirindsamlere, et resultat,
der viser ordningens gavnlige
virkning på småfiskerne. Derfor
skal jeg foreslå, at landstinget
går ind for fortsat fri indsamling
af rensdyrgevir.
Jagt igen på træk
af edderfugle
På grundlag af Sisimiut kommu-
nalbestyrelses skrivelse nr. 1350-
0424-00 af 31.5.79 til landstinget,
skal jeg hermed stille forslag om
drøftelse af genindførelse af jagt-
mulighed på edderfugletræk uden
for ynglepladserne fra Kanger-
dlugssuaK/Sdr. Strømfjord og
nord for den i perioden 16. maj til
30. september.
Støtte til skoleelever
Under landstingets samling efter-
året 1979 blev som pkt. 32 drøftet
spørgsmål vedr. tilskud til skole-
Uddannelse
søgende børn, som går i 8. klasse
eller derudover i skoler beliggen-
de i Grønland — hjemmehørende.
Da jeg ved, at emnet bliver ta-
get op igen til forårssamlingen i
1980, foreslår jeg i denne forbin-
delse, at der gives mulighed for
økonomisk lettelse for elever, der
fortsætter ud over 8., 9., 10. og
11. klasse, eller at der finder en
drøftelse sted for at give vide-
reuddannelsessøgende mulighed
for studielån med rentelettelse
(-tilskud) eller rentefrie lån.
7