Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 8

inatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau
Bendt Frederiksen
Ka vterissarto KarneK
KavterissarioKarneK ukiortåmi-
ngånit kommuninit tiguneKar-
poK, kommunitdlo ardlagdlit pi-
ssarnermigsut nfimagigtaitdlior-
put. uvangalo isumaKarpunga ta-
matumane kommunit akuersså-
lårtariaKarivut uko pissutigalu-
git:
ukioK 1980 januarip autdlar-
Kautå tikitdlugo kommunit nuna-
Karfemortut nunaKarfingne Kav-
terissartoKarnikut iluanusersu-
tauniaraluit kisimik, nangmagsi-
mavait, tamånalo kinguneKarsi-
mavdlune nunaKarfingne Kavteri-
ssartOKarnikut isumavdlutausi-
naussut amerdlanertigut ajor-
dluinarnérat. sordlo tamåna ug-
pernarsineKarpoK novemberip
autdlamautåne Kuvdlorssuarme
igdlup type 3-p ikuatdlangnerati-
gut. igdlo pilertoKissumik ikuat-
dlagpoK. igdluvdlo ituata inune-
ranik tamåna nalenardlune. (a-
ngaga, erKumitsuliortoK Knud
Nielsen) Kavteriniarnerme ator-
tugssat kommunip sitdlimasiu-
ssai atorsinausimångitdlat.
nunaKarfingne kagdlerup ing-
neKarfiungitsune sule amerdla-
nerne KUtdlit petruliutortut atu-
gåuput. tamåkuputdlo sitdlima-
niarnigssaK emåisagåine navia-
nardluinartutut OKautigineKarta-
riaKartut. taimailivdlunilo nuna-
Karfingne isumangnaitdlisainiar-
nigssaK pissariaKardluinardlune.
kommunit suleKatigissariaKar-
pavut, nunaKarfingne ajornartor-
siutit tamatumuna åma Kånger-
niarnerine peKatauvfigalugit. u-
kioK tigusivfiat iluagtitdlugo tu-
nitigik misigssueKatigiumavdlu-
git tamatumane åma ajornartor-
siutit Kångerniarnigssåinut. ilå-
ngutdlugo igdlut ikuatdlagtor-
nigssåinut isumangnaitsunerinik
misigssuinertalerdlugo, avKUtig-
ssanigdlo periarfigssanigdlo u-
jåsseKatigineKarsinaunerinik
angmatitsivigigivut erssersitsivi-
galugit.
timelærerit
timelærerit atorfinigtitausinau-
lernigssåta OKaluserineKarnigsså-
nik sujunersut.
nunaKarfingne
elværkertårniat
nunaKarfingne elværkertårniat
KularnavårKUsivfigineKarnigsså-
nik ikiorserneKarsinaunigssånig-
dlo sujunersut.
atautsimititaK
nunaKarfingne tamane nunaKar-
fingnut isordliunerussunutdlo
landsstyremandimut tomåinar-
tumik åtaveKautaussugssamik
udvalgiliortoKarnigssånik suju-
nersut.
Perlerorneq
akiorniarlugu
Qimmit perlerornerat (rabies) aki-
orniarlugu qanoq iliuuseqarnissa-
mut kalallit nunaani nalunaarut
19 februar 1969-meersoq paragraf
1 imatut allanngortinneqassasoq
siunnersuutigissagipput siunner-
suutigaara: Kialluunniit qaam-
matinik marlunnik taakkuluunni-
it sinnerlugit utoqqaassuseqartu-
nik qimmeqartup, qimmeq qim-
mit perlerornerannut illersuutis-
samik kapitittassavaa. Tunnga-
via: Ullumikkut kapuutissaq qim-
minut qitsunnullu atugassaq tak-
kussimavoq allagartalik qaam-
matinik marlunnik utoqqaassusil-
lit atorsinnaasaat, nalunaarulli
najoqqutassaasoq allaanngortin-
neqarsimanani.
Tuttut
eqqissisimatitin-
neqarluinnarnissaat
Siunnersuutigineqarpoq Sigguup
Qeqertaasaani tuttut ukiume eq-
qissisitaalluinnarnissaat pissuti-
galugu tamaani tuttut inuutissar-
siornermi ukiumi iluaqutitut pini-
arneqarneq ajormata kiisalu ikip-
pallaaqimmata amerlanerusun-
ngornissaasa tungaanut ukiumi
piniagaasarnerisa unitsinnissaa
piumasarineqarpoq.
Udvalg til
landsstyremedlem
Forslag om nedsættelse af lokalt
udvalg til at bistå landsstyremed-
lemmet for bygder og yderdistrik-
ter.
Totalfredning
af rensdyr
Totalfredning af rensdyr i
Svartenhuk-halvøen om vinteren.
Begrundelse: Da vinterjagten på
dette område ikke har nogen be-
tydning for erhvervslivet, og da
det drejer sig om meget lille be-
stand, ønsker man at forbyde vin-
terjagt indtil bestanden bliver
større.
Garanti til bygder
Forslag om at der kan stilles ga-
ranti for el-andelsforeninger i
bygderne.
Timelærere
Forslag om fastansættelse af ti-
melærere.
Forbedret materiel til
brand
Fra nytåret har kommunerne
overtaget brandtjenesten, og fle-
re kommuner har som sædvanlig
protesteret. Jeg mener, at vi bør
udvise lydhørhed over for kom-
munerne på grund af følgende:
Indtil 1. januar 1980 havde
kommuner med mange bygder
selv sørget for forsyning af
brandslukningsmateriel i bygder-
ne. Dette har medført, at brands-
lukningsmateriellet er af meget
ringe kvalitet. Dette blev bevist
under en brand i KuvdlorssuaK
den 1. november, da et type 3-hus
brændte. Huset nedbrændte i lø-
Bygderne
bet af meget kort tid, og har ko-
stet husherren livet (min onkel,
kunstneren Knud Nielsen).
Brandslukningsmateriellet, som
var opstillet af kommunet, var
uanvendeligt.
I de fleste af de bygder, hvor
der ikke er elektricitet, anvendes
petroliumslampen. Disse lamper
må, når sikkerhedshensyn tages i
betragtning, betegnes som yderst
farlige. Derfor er sikkerhedsfo-
ranstaltninger i byderne yderst
vigtige.
Vi må samarbejde med kommu-
nerne, også i forbindelse med løs-
ningen af sådanne problemer i
bygderne. Lad os, i forbindelse
med deres overtagelsesår, give
dem tilbud om at deltage i under-
søgelse af, hvordan sådanne prob-
lemer kan løses, herunder under-
søgelse af brandsikring af husene,
og på den måde vise dem, at vi
står åbne med hensyn til deltagel-
se i undersøgelse af udveje om
muligheder.
Jeg håber, at I vil drøfte sagen
i landsstyret og optage den på
dagsordenen for forårssamlingen.
Vi vil sammen med nogle af Siu-
muts medlemmer i Upernavik
kommunalbestyrelse foretage un-
dersøgelser.
Pligt til at vaccinere
mod hundegalskab
Jeg foreslår, at vi fremsætter føl-
gende ændringsforslag til § 1 i Be-
kendtgørelse for Grønland af 19.
februar 1969 om foranstaltninger
til bekæmpelse af hundegalskab
(rabies): Enhver, der besidder en
hund, der er to måneder gammel
eller derover, skal lade hunden
vaccinere mod hundegalskab.
Baggrund: I dag er der kommet
en vaccine beregnet for hunde og
katte som ifølge etiketten kan an-
vendes på to måneder gamle dyr,
men man har dog ikke ændret be-
kendtgørelsen.
Bendt Frederiksen, Upernavik.
Lars Godtf redsen
angalanerme inusug-
tut akikitdlisauvfigi-
neKarnigssånik aper-
KUt
nunavtine angatdlånerup åming-
ssuniarneKarnerane inusugtut a-
ngalanermingne rabateKarsinau-
nerat emarsautigineKarpa?
EF-imit tapTssutit
nunalerinermut umassuteKarner-
mutdlo EF—ime aningaussatigut
tapissutit KanoK ilivdlugit ator-
niarneKarpat?
takornariartitsissar-
neK
nunavtine takornariar'titsinerup
åmigssutdluartariaKarneranik
sujunersut.
uran
nunavtine uranimik misigssuineK
nunavtine nålagkersuissut ukiu-
ne tugdlerne KanoK emarsauti-
gåt?
Forespørgsel om
anvendelse
af EF-midler
Hvilke planer har man med hen-
syn til anvendelsen af EF-midler
til landbrug og fåreavl?
Turisme
Forslag om bedre tilrettelagt tu-
risme i Grønland.
Forespørgsel om
uran
Hvilke tanker har landsstyret
vedrørende uranundersøgelsernes
fremtidige skæbne?
Lars Godtfredsen, Narssaq.
Aage Hammeken
nånungniarneK
nunap emigsisimatitap iluane nå-
nungniarsinaunigssamik sujuner-
sut.
tingmissartortitsine-
rup avdlångortineKar-
nigsså
tingmissartortitsinermik åmig-
ssussinerup måna atortussup av-
dlångortineKarnigssånik sujuner-
sut.
Isbjørnejagt i
nationalpark
Forslag om mulighed for isbjør-
nejagt indenfor nationalparkens
område.
Ændring af
beflyvning
Forslag om ændring af nuværen-
de beflyvningsordning.
Aage Hammeken, llloqqortoormiut.
Niels Carlo Heilmann
nunat avdlamiut auli-
sartuisa akilerårtme-
Kartalernigssåt
nunat avdlamiut aulisartue Ka-
låtdlit-nunavta imartåne aulisag-
kanik pissagssaKartitaussut pi-
ssatik najomutaralugit akileråru-
teKalerdlit.
taimatut sujunersuteKarnerme
aulisartut nunavtine nunaKavig-
sut emarsautigineKångitdlat, pi"
ssutigalugo tåuko akilerårtarto-
réramik taimatut piumassaKarfi-
fineKarsinåungingmata.
Narssaliik Bankip
kilisavfigemussau-
jungnaernigssånik
sujunersut
siunersutip tomåmavigivå ukiut
10-15-it matuma siornatigut Nar-
ssalik Banke tåssaisimåmat kili-
sauterparuj ugssuit aulitsåtarfiat.
agdlåme ima kilisavfigineKartar-
simatigåK, ugpernarsivdlugit a-
tautsikut takuneKarsimangmata
uvdlorme atautsime kilisautit a-
tautsimortut 42-it aulitsavfigi-
gait.
tamatuma kilisavfigineKaru-
jugssuarnerata kingunerissånik
ukiut pingasut migssåne kilisavfi-
gineKåsårpoK sårutdlérumat. uki-
ordlo kingutdleK, tåssa 1979-me,
misilingneKarnermine påsineKar-
poK kingumut sårutdleKamilersi-
massoK. tamåna tungavigalugo,
åmalo siunigssaK ungasingneru-
ssok erKarsautigalugo (tåssa så-
rutdleKartuarnigsså tunuleKuta-
ralugo) KNAPP-mit siunersuti-
gårput Narssalik Bankip ukiune
mardlungne-pingasune kilisauti-
nik aulisarfigemussaujungnårat-
dlarnigsså.
Narssalik Bankivdlo kilisavfi-
gemussåjungnårnigsså piviussu-
ngortineKardlune aulajangivigi-
neKarpat matorKanera sårutdle-
Karneranut iluaKUtaussutut påsi-
neKarpat (Kularnångimåme ilua-
KUtåsassoK), tauva avatitine i-
nuna tamåkerdlugo
kangnerssuit avdlat tutdleriårtu-
mik nikerartivdlugit matugat-
dlarneKartalisagaluarput kilisau-
terssordlune aulisarfiginigssånut.
taimatut årKigssussissoKåsåpat
Kularingitdluinarparput nunavta
sårutdleKartuarnigssanut isu-
mangnaitdlisautit iluaKutaussut
ilagiumårait.
nalungisavtitut matuma sior-
natigut nunavta avatåne ikang-
nerssuit ilaisa kilisavfigemusså-
jungnaeratdlarnigssait, åmalo så-
rugdlit suvfinerisa nalåne taima-
tut kilisavfigemussåjunaerat-
dlartarnigssait landsrådime ar-
dlaleriardlune siunersutigineKar-
tarsimagaluarput, piviussungor-
titsivigineKartarsimångitsunig-
dle måssa landsrådime akuerssår-
neKartarsimagaluardlutik.
akuerssårneKartaraluardlutik
piviussungortineKartånginerinut
ardlagdlit pissutaussutut uparu-
arneKartarput. sordlo, sinerigssa-
me nåkutigdlissutit amigauteKar-
nere, ilisimatåt tungånit ikang-
nerssuit kilisavfigemussåjung-
naersiniagkat sårugdleKarnera-
nut iluaKutausinaunersut aper-
ssuserneKartarmata, åmalo ma-
tuma nalåne KGH-p kilisautaisa
nuname fabrikinut tunioraussut
aulisarfigssaKartuarnigssait kili-
savfigerKussångitsunik pilersiti-
nigssanut akimisitsigssutaussu-
nut ilaussarmata.
isumaKarpugut akimisitsissu-
taussartut OKautigissavut månå-
kut akimivfiutitariaKångitsut
siunersutivta piviussungortine-
Karnigssånut. siunersutigigavti-
gume akuerssårneKåsåpat siuner-
suterput, piviussungortineKar-
dlune atortulisåpat ikangnerssuit
nikerartivdlugit kilisavfigemu-
ssåjungnaeratdlartåsangmata
nunamut tulåssuineK akornuser-
nago. avdlåme siunigssame nuna-
Kup. tugdl. nang.
8