Atuagagdliutit - 13.03.1980, Síða 9

AG
jnatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau
Kup. tugdl. nang.
mut tulåssuiuarnigssaK isumang-
naitdlisineKartugssavdlune.
månåkut aulisartuvta Kangale
nialugerérsimalerpait kilisautit
utulerneråmt avativtlne ikang-
uerssuit sårutdleKarnerinut ikili-
sautausimaKissut, amalo sårut-
dlit kigdlinganut talitugssarpag-
ssugaluit misingnartumik ikilisi-
uenartartut, nunap Kanigtuane
aulisartunut akornutaussumik.
kigsautigårput ikangnerssuit
ilaisa kilisavfigemussåjungnae-
ratdlarnigssånik siiinersuterput
»andstingip isumaliutigivdluar-
dlugo akuerssåsagå, tamatumani-
me anguniarneKarmat nunavtine
sårugdleKartuarnigssåta isu-
mangnåinerulernigsså.
aulisarnermik inu-
tigssarsiuteicångitsut
tunisismaujung-
naernigssåt
aulisagaKardluartitdlugo aulisar-
uermik imitigssarsiuteKångitsut
tunissagssiorfingnut tunisisinau-
Jungnaertarnigssåinik piuma-
nuna tamåkerdlugo
ssan, kisiånile ajornartorsiorne-
Kartinago kikutdlunit tunisisi-
uautitaussåsassut.
taimatut suj liner såteKarner-
mut tungaviuvoK aulisagaKardlu-
artitdlugo aulisagkanik sutdlivit
angumagsinauj ungnaertarmata,
Srnalo pissagssat kigdliligkat nu-
uguneKalersinaussardlutik, tai-
måitoKartitdlugo aulisarnermik
indtigssarsiuteKavigsut kisimik
tunisisinaussarnigssåt kigsauti-
ginarmat, tamatumalo manamut
inatsisinik maligtarissagssanig-
dlflnit tungavigssalerneKarnigsså
PissariaKalermat.
Afgift på
udenlandske fiskere
Lad udenlandske fiskere med til-
ladelse til fiskeri i de grønlandske
Erhvervslivet
farvande betale afgift på grund-
lag af fangstmængden.
Med dette forslag tænkes der
ikke på de i Grønland fastboende
fiskere, idet de i forvejen betaler
skat og dermed ikke kan afkræ-
ves afgift på fangst.
Forbud mod
trawler-fiskeri på
torskebanke
Forslag om midlertidig fredning
af Narssalik-banken, hvor tor-
sken er kommet igen.
Forslaget begrundes med, at
Narssalik-banken i de sidste 10-
IMarssalik-banke
15 år har været fiskeplads for en
mængde trawlere. Der har været
fisket så kraftigt, at der bevisligt
på een gang er observeret 42
trawlere på banken.
På grund af det overvældende
fiskeri har banken imidlertid ikke
været benyttet som fiskeplads de
sidste ca. 3 år. Der var nemlig ik-
ke flere torsk.
Ved prøvefiskeri i 1979 har det
vist sig, at der igen er kommet
torsk. Derfor foreslår KNAPP,
for at genopbygge bestanden og
med tanke også på den fjernere
fremtid, at Narssalik-banken fre-
des for trawlfiskeri i 2-3 år.
Såfremt det skulle blive vedta-
get at frede Narssalik-banken, og
såfremt fredningen skulle vise sig
gunstig for torskebestanden
(hvad der ikke er tvivl om, at den
vil), skulle andre fiskebanker ud
for Grønland fremover fredes på
skift. En sådan ordning ville være
medvirkende til at sikre torskebe-
standen.
Som bekendt har det flere gan-
ge tidligere været foreslået i
Landsrådet, at frede forskellige
banker ud for kysten for trawlfi-
skeri, også i torskens gydetid.
Selv om Landsrådet gik ind for
disse forslag, er der imidlertid
aldrig kommet noget ud af dem.
Der påpeges forskellige årsager
til, at disse forslag aldrig er ble-
vet til noget i praksis, bl. a. at der
er mangel på fiskeriinspektions-
skibe, at der fra videnskabelig si-
de er sat spørgsmål ved, om et så-
dant forbud vil være gavnlig for
fiskebestanden, og at et forbud
vil være hæmmende for KGH-
trawlernes leverancer til fabriks-
anlæggene.
Vi mener ikke, at disse indven-
dinger bør få indflydelse på virke-
liggørelsen af vort forslag.
Eftersom vi jo foreslår en skif-
tevis fredning af forskellige fiske-
banker, vil en godkendelse af for-
slaget ikke være til hinder for
trawlernes forsyning af anlægge-
ne i land, men vil tværtimod i
fremtiden være til gavn for denne
forsyning.
Vore fiskere har forlængst kon-
stateret, at torskebestanden på
bankerne er blevet stærkt reduce-
ret siden trawlerne påbegyndte
deres fiskeri, ligesom mængden af
torsk, der søger mod kysten, også
er gået føleligt tilbage, til skade
for kystfiskerne.
Vi håber, at Landstinget, efter
moden overvejelse, vil vedtage
vort forslag om, at forbyde trawl-
fiskeri på visse banker, eftersom
formålet er, at opnå større tryg-
hed i vort land med hensyn til tor-
skebestanden.
Forbud mod
indhandling
Jeg foreslår, at personer, der ikke
ernærer sig fuldt ud af fiskeri, ik-
ke skal indhandle i perioder med
rigeligt fiskeri dog således, at ind-
Fiskeriet
handling skal være tilladt for alle
i perioder, hvor der ikke er proble-
mer.
Baggrunden for dette forslag
er, at fiskeproduktionsanlæggene
ikke kan følge med i perioder med
rigeligt fiskeri, ligesom kvotaerne
kan blive fisket op. I sådanne si-
tuationer er det ønskeligt, at kun
personer, der fuldt ud ernærer sig
af fiskeri får lov at indhandle,
hvorfor det er ønskeligt, at der fra
nu af skabes lovhjemmel herom
eller at der skabes hjemmel herom
ved regelfastsættelse.
Niels Carlo Heilmann, Maniitsoq.
Pavia Nielsen
Canadami puisit
Puisit neqaasa nioqqutissiarine-
qartarnerat ajornartorsiortuar-
poq, tamatumalu iluarseriarsin-
naaneranut tunngavissat ilagaat
nunanik tamakkuninnga nioqqu-
tissiortunik sanilerisanillu paasi-
niaalluarnissaq.
Taamaattumik tusaamasat
malillugit Canadap tamakkuninn-
ga nioqqutissiornera tikillugu
paasisassarsiorfigisariaqarpoq.
siunnersorti
1980-mi Uummannap kommunal-
bestyrelsia nunaqarfinnut pigin-
neqatigiinnermullu siunnersortis-
samik atorfinitsitsissalluni piler-
saaruteqarpoq, siunnersortilu ta-
anna ukiuni marluugallartuni
atorfeqartussatut naatsorsuuti-
gineqarallarpoq. epeqqutiginiar-
parput siunnersortip aningaasas-
saqarnerata tungaatigut inatsi-
sartut tapiissuteqarsinnaanermik
aalaj angiussaqarsinnaanersut.
Tuttut
piniagaaqqilernissaat
Nuussuup tuttuisa eqqissisimati-
taasut 1980-miit piniagaalernis-
saannik siunnersuut.
Taama kissaateqarnermut
tunngaviuvoq Niaqornani Qaasu-
nilu piniartut piumasarimmassuk
Nuussuarmi tuttut eqqissisimati-
taasut 1.8.80-miit piniagaalernis-
saat.
Tamatumunnga tunngaviuvoq
piniartunut saariarfissat annertu-
siallannissaat, kisiannili piniarne-
qalissappata pisassat killilerlugit
piniarneq aallartittariaqassasoq,
piniarnerullu ammarneqarnissaa
Uummannap Ilulissallu kommu-
niisa ataatsimiinnerminni akuer-
saarsimavaat.
Nuussuarmi
umimmaat?
Nuussuup affarsua umimmaler-
neqarsinnaava?
Taama apeqquteqarnitsinnut
tunngavigaarput siusinnerusuk-
kut tamanna eqqartorneqartara-
luarmat, piviusunngorsimananili.
Umimmaliisoqaraluarpammi pi-
niartoqarfimmi siunissami periar-
fissatut iluatinnartutut eqqarsaa-
tigigatsigu.
akilerårutit
akilerårutinik naligigsårissarne-
rup oKatdlisigineKarnigssånik su-
junersut.
Aningaasaateqarfik
Nunatsinni ajoraluartumik aju-
naarnikkut qimataasut ukiumut
arlaqaaluttaqaat, tamakkulu ua-
gut inuiaqatigiit malunnartumik
ikiorniartanngilagut pisortatigo-
Nuna tamakkerlugu
ortumik inunnik isumaginniffik
kisiat saaffigitittarlugu kingorna
ajunaarsinnaanermut akiliutinit
pisimasaannit taarsigassanik, al-
lamik naamik. Isumaqarpunga
aningaasaateqarfimmik pilersitsi-
soqartariaqartoq tamakkununn-
ga ikiorsiisinnaasumik.
Aningaasaateqarfiup ikiorser-
tagassai tassaasariaqarput ikual-
lattornikkut auerullutik pigisaa-
ruttut, massa ikuallattoorsinnaa-
nermut akiliuteqartarsimagaluar-
pataluunniit. Taama pisoqartillu-
gu misiginneqataasaqaagut, iki-
orsiisaleraluaruttali inuiaqatigiit
timitalimmik misiginneqataasa-
lissagaluarput.
Aamma nunatsinni nalaarsi-
sarpugut inunnik inuunertik alla-
at navianartorsiortillugu ajuna-
aqqaj artunik ikiuiniartartunik.
Taakku nersornaaserniarneqale-
raangata amerikkamiut aningaa-
saateqarfiannit qinnuttarpavut.
Atagu uagut inuiaqatigiit nam-
mineerluta tamakkununngattaaq
tunisisalerniarta.
Studie af produktion
af sælkød
Der er fortsat problemer med hen-
syn til produktion af sælkød, og
en af mulighederne til løsning af
dette problem er nærmere studi-
Canada
um af nabolandenes produktions-
metoder.
Derfor er der behov for nærme-
re studium af det, man har hørt
om canadiske produktionsmeto-
der, på nært hold.
Støtte til konsulent
for bygder
UmånaK kommunalbestyrelse
har planer om ansættelse af
bygde- og andelskonsulent i 1980,
UmånaK
og det er planer om at ansætte
konsulenten foreløbig i en 2-årig
periode.
Derfor skal vi forespørge, om
landstinget kan yde tilskud til
konsulentordningen.
Fangere vil jage
fredede rensdyr
Baggrunden for forslaget er et øn-
ske fra fangerne i NiaKornat og
K’aersut om fra 1/8-80 at måtte
jage de fredede rensdyr på
NtigssuaK-halvøen. Dette begrun-
des med ønsket om udvidelse af
jagtmulighederne dog således, at
jagten reguleres fra starten. Op-
hævelsen af fredning af rensdyr
har været drøftet og vedtaget i et
fællesmøde mellem UmånaK og
Ilulissat kommuner.
Fond til efterladte
fra ulykke
Forslag: Stiftelse af fond. Des-
værre efterlades en del familie-
medlemmer ved ulykke om året i
Grønland. Vi — samfundet —
plejer ikke at hjælpe disse perso-
ner i større grad, men henviser
dem bare til socialkontorer, som
de skal tilbagebetale fra (arbejds-
Efterladte
skadesforsikring) ulykkesforsik-
ringsbeløbet, og ikke andet.
Det er min mening, at der bør
findes et for.d, der kan hjælpe i så-
danne tilfælde.
For det andet vil fondet skulle
kunne hjælpe familier, der mister
alle deres ejendele ved brand,
selvom disse måske er forsikrede.
Vi plejer at føle med familierne,
når de er ramt af sådanne ulyk-
ker, men hvis vi kan vise vores
medfølelse mere kontant, ville det
se bedre ud for samfundet.
For det tredie findes der perso-
ner, der har udført en redningsak-
tion med fare for deres liv. Når
disse personer skal have påskøn-
nelse, så søger vi om penge fra
amerikanske fond. Lad vores
samfund være med til at påskøn-
ne sådanne tilfælde.
Ilandsættelse af
moskusokser
Forespørgsel om der kan ilandsæ-
tes moskusokser på NågssuaK-
halvøen. Baggrunden for vor fore-
spørgsel er, at spørgsmålet har
været drøftet på et tidligere tid-
NugssuaK
spunkt, dog uden at realisere det.
Eventuel ilandsætning af mos-
kusokser vil skabe flere jagtmu-
ligheder i fremtiden, hvorfor vi
mener, at det her drejer sig om en
kærkommen mulighed.
Debat om skat
Forslag om debat vedrørende
skatteudligning.
Pavia Nielsen, Uummannaq.
Moses Olsen
mitit piniagaunerat
suj uner så tigineuarpoK Kalåtdlit-
nunåta kitåne tingmissanik aut-
dlainiartarneK pivdlugo landsrå-
dip ilemoreraussåta 21. decem-
ber 1977-mérsup § 2, ingmikor-
tuata l-åne, naggat kingugdleK
avdlångortineKåsassoK, taimalo
OKausertat avdlångortineKåsav-
dlutik uvånga: »Nagssugtup ku-
jatåne...« unga: »Kangerdlug-
ssup kujatåne...«
suj liner sut sawumiuneKarpoK
Sisimiune kommunalbestyrelsep
suliniarneratigut, kommunalbe-
styrelse isumaKarmat avdlångd-
tigssatut suj unerstit, sujornati-
gut aulajangersagkamut uter-
KingnerussoK, mitit amerdlåssu-
seKarnerånut ajoKUtaussumik sii-
niuteKarnaviångitsoK. tamatu-
miinga peKatigititdlugo nalunae-
rutigineuarpoK mitit nerissauar-
nermut tapertauvdluartussut, tå-
ssa tingmissat imarmiut avdlat,
tåteråt ikigtut tåisångikåine, piv-
figssap emartorneKartup iluane
tamåne KaKutig&rtiingorsimang-
mata.
Ændret jagt på
edderfugle
Undrtegnede landstingsmedlem
stiller herved et forslag om ænd-
ring af overanførte vedtægts § 2,
stk 1, sidste punktum, således
Sisimiut
ordlyden ændres fra: »I området
syd for Nagssugtoq...« til: »I om-
rådet syd for Kangerdlugssuaq...«
Forslaget stilles på foranled-
ning af kommunalbestyrelsen i Si-
simiut, som ikke mener, at den
Fortsættes næste side
9