Atuagagdliutit - 13.03.1980, Side 11

AG
inatsissartune ilaussortat sujunersutait/Landstingsmedlemmernes forslag - inatsissartune ilau
Kup. tugdl. nang.
tigisumik atukkat akilersorneqar-
tassanersut, aammalu illumut
ataatsimut anginerpaamik qanoq
annertutigisumik atukkiisoqar-
tassanersoq.
Periarfissaasinnaasup matuma
misissuiffigineqarsinnaanissaa-
nut tunngatillugu Kalaallit-
nunaanni inatsisartut qinnuigini-
arpakka nunatsinni naalakkersui-
sut pisinnaatitaanissaannik akue-
reqqullugit, tassa suliassup inger-
lateqqinneqarnissaa eqqarsaati-
galugu aningaaserivinnik oqalo-
qateqarnissaannut taamatullu er-
niatigut tapiissuteqartarsinnaa-
neq qularnaveeqqusiisarsinnaa-
nerlu eqqarsaatigalugit naalaga-
affimmik oqaloqateqartarnissa-
annut.
Meeqqanut tapisiat
assigiit
Inatsisartut ataatsimiinnissaan-
nut oqallisissatut siunnersuutigi-
niarpara meeqqanut tapisiat alla-
tut aaqqissuussiffigineqarsinnaa-
nissaat.
Angajoqqaanit arlalinnit saaf-
figineqartarsimavunga apeqqute-
qarfigineqarlunga sooq meeqqa-
nut tapisiat angajoqqaat ilaan-
naannut imaluunniit qanoq akis-
sarsiaqarneq tunngavigalugu
tunniussuunneqartarnersut. Uan-
galumi nammineerlunga aamma
tamanna ippigisarsimavara.
Nuna tamakkerlugu
Angaj oqqaarpassuaqarpormi
ataasiinnarmik meeralinnik taa-
matullu aamma arlalinnik meera-
linnik, kisiannili aningaasarsia-
niikkut assigiissunik. Angajoq-
qaat arlalinnik meerallit naatsor-
suutigineqareersinnaapput an-
nertunerujussuarmik aningaasar-
tuuteqarnissaat angajoqqaanut
ataasiinnarmik meerahnnut na-
leqqiullugit.
Eqqarsaatigisariaqarpoq ullu-
naikkut ullutsinni atuartitaaneq
qangamut naleqqiullugu sivisune-
rujussuarmik ingerlanneqartaler-
soq, angaj oqqaallumi amerlaner-
passuit ullumikkut kissaatigisar-
paat qitornamik ilinniartinneqar-
luarlutik siunissami ingerlalluar-
nissaat. Uangammi aamma
maannakkut naalakkersuinitsi-
gut pingaarteqaarput meerartat-
ta pikkorissarneqarluarlutik siu-
nissami nunatsinnik ingerlatsiler-
nissaat.
Taamatuttaaq meeqqat tapisi-
sartut tapisisanngitsullu ullumik-
kut nammineerlutik malugisarpa-
at immikkoortinneqarlutik, ta-
mannalu meeqqanut aamma nu-
anninngilluinnarpoq.
Taakkartoriikkakka tunngavi-
galugit pingaartilluinnarlugu si-
unnersuutigaara Kalaallit-
nunatsinni meerartatta assigiis-
sumik tapisitinneqartarnissaat,
apeqqutaatinnagu imaluunniit
toqqammaviginagu angajoqqaat
qanoq akissarsiaqarnerat.
GTO bør ud af
husbygning
Forslag om forhandling med
pengeinstitutterne.
Boligmangel
Vi er vidende om, at der i da-
gens Grønland er stor mangel på
huse eller stor boligmangel som
helhed. Det er endvidere ikke sik-
kert, at denne kan overvindes af
boligstøtten alene.
Det er vort ansvar at finde for-
skellige, andre veje for at overvin-
de den store boligmangel.
Desuden er der en lang ventetid
ved ansøgning om husbygning
gennem boligstøtte og når hus-
bygning endelig igangsættes, er
byggeriet meget langsommeligt.
Grundet det langsommelige byg-
geri fordyres husene i væsentlig
grad, hvilket må være lidet mor-
somt for bygherren.
Jeg er derfor af den opfattelse,
at disse forhold i vores moderne
tid må ændres.
Efter ganske kort at have be-
rørt husbygning gennem bolig-
støtten kommer jeg nu til mit for-
slag, der lyder således:
Der må foretages en undersø-
gelse for at klarlægge, hvorvidt
de i Grønland 2 værende pengein-
stitutioner, ved siden af boligstøt-
te kan investere i husbygning.
Såfremt pengeinstitutionerne
har mulighed for at foretage en
sådan investering, må undersø-
gelser ligeledes foretages for at
klarlægge, hvorvidt der er mulig-
hed for, at staten kan yde tilskud
til forrentning og eventuelt også
kan stille kaution.
I det tilfælde en del af husbyg-
ningen i Grønland kan financieres
gennem pengeinstitutionerne,
fremkommer spørgsmålet om,
hvorvidt GTO fortsat kan være
impliceret. Selvfølgelig vil det
være vanskeligt at udelukke
GTO, grundet dens kendskab til
husbygning i Grønland. Selvom
dette er tilfældet, er det min per-
sonlige mening, at der er mulig-
hed for at udelukke denne institu-
tion. Som grundlag for udelukkel-
sen påpeger jeg, at GTO i høj
grad fordyrer husbygning og
dens langsomme drift.
Endvidere er jeg af den opfat-
telse, at hvis der skabes mulighed
for husbygning ved financiering
gennem pengeinstitutionerne, vil-
le dette betyde en væsentlig pris-
reduktion og være den bedste løs-
ning for husbyggere, især såfremt
bygherren ved samarbejde med
fagfolk selv forestår husbygnin-
gen. På denne måde kan byggeri-
et udføres billigst og hurtigere.
Endelig vil et af problemerne til
overvindelse ved en sådan financi-
ering af husbygning være, hvor
stort et indskud og hvor lang en
afdragstid, der forlanges og hvor
stort et beløb, der kan udlånes til
hvert hus.
I forbindelse med muligheden
for en sådan undersøgelse vil jeg
anmode Grønlands landsting om
at måtte acceptere landsstyrets
mulighed for en videregivelse af
dette arbejde med tanke på for-
handlinger med pengeinstitutio-
nerne og på denne måde overveje
mulighederne lor tilskud til for-
rentning og kaution fra staten.
Skole for fangere
Forslag om oprettelse af skole for
fangere og fiskere i Nordgrøn-
land.
Frederik Rosbach, llulissat,
Overvågning af
fiskeri
Forslag om intensiveret overvåg-
ning af rejefiskeri mellem 68° og
69°15”.
Jakob Sivertsen
Piniariartartut
annerusumik
tapiiffigineqartalernis-
saat
Siunissami piniartutut inuutis-
sarsiuteqalernissamut pikkoris-
sarnissamullu aqqutissat pitsaa-
nerpaat ilagaat piniariarluni pini-
artutut inuutissarsiornissaq. Ta-
amaakkaluartoq ullumikkut Tu-
numi piniariartut assartorneqar-
tarnerannut aningaasat atorne-
qartartut naammakkunnaarsi-
mapput, allaat piniariarsimasar-
tut ukioq tamaat puigorneqartu-
tut misigisimasarsimallutik.
Tunu
Naak ullup ingerlanerani heli-
kopterimik uterlugulu tikinneqar-
sinnaagaluartut alakkarneqarnis-
saat akissaqartinneqanngilaq.
Pingaartumik ilaqutariit ataasi-
akkaat piniariarsimasartut eq-
qarsaatigalugit ajunaarnermik
napparsimanermilluunniit nala-
anneqarsinnaapput.
Periaaseq tamanna ullutsinni
naleqqukkunnaarpoq piaartumil-
lu qaangertariaqarluni piniartor-
tatta siuliminnik kulturikkut kin-
gornuttagartik siunissami oqin-
nerusumik ingerlatissappassuk.
Taamaattumik siunnersuutigine-
qarpoq Tunumi piniariartarner-
mut landskassip aningaasat tapi-
issutigisartagaasa amerlineqar-
nissaat.
IMannunniarnermi
immikkut
akuersissutit
Qangarsuaaniilli kalaallit inuia-
qatigiit piniartutut inuutissarsiu-
teqartut kiserliornermik annila-
anganermillu misigisimanngissa-
annarput, tamannalu ullumikku-
mut piniartortatta aallutariuarsi-
mavaat, nunaqarfik qimallugu pi-
niagassaqarnerusumut ukiiartor-
tarneq.
Taamatut piniarsimaneq pini-
artumut tassaasarpoq piniagas-
saq sunaluunniit iluanaarutissaq,
minnerunngitsumillu pisamik ne-
qaasa inuulluutiginissaat.
Naak taamaakkaluartoq pini-
artortavut inatsimmit eqqorne-
qarsimapput, tassalu nannut eq-
qissisimatitaasalernerisa nassa-
tarisaanik. Taamatut eqqorne-
qarnerpaasartut tassaapput nu-
nartik qimallugu piniariarsima-
sartut, naak taakkuugaluartut pi-
niagassaq sunaluunniit ornillugu
aallartariaqartartut.
Tassunga tunngatillugu siun-
nersuutigaara nannut eqqissisi-
matitaanerisa nalaani immikkut
akuersissummik inatsisip periar-
fissiinissaa.
Qapuit killilimmik
Imigassap killilersorneqalernera-
nut inatsimmik putoorisut tassa-
apput qapuit, allaat imigassap
killilersorneqalernera annertuu-
mik malunnaateqarsimanani, pin-
gaartumik nunaqarfinni, naak er-
seqqissumik imigassallersinnaa-
nermut sassaalliuteqartarnermul-
lu peqqussummi allassimagaluar-
toq najukkani immiorneq inerteq-
qutaasoq.
Tamanna amerlanertigut eq-
qortinneqanngisaannarpoq ma-
linneqanngisaannartussaallunilu
qapuit killilimmik imaluunniit if-
fiugassanut ilanngullugit pisiari-
neqartalertinngagit.
Tunu
Imigassamik killilersuineqaler-
mat tamatta anguniarsimavarput
kalaallit inuiaqatigiit iminnginne-
rulernissaat, tamannaavormi inu-
iaqatigiit taasinermikkut aalajan-
gersimasaat ataqqisariaqartoq
tunngavissaasariaqartorlu.
Tamannarpiaq tunngavigalugu
siunnersuutigaara qapuit killilim-
mik pisiarineqartalernissaat.
sujunersortit
sujunersortit åssigingitsunut su-
junersuisinångordlugit iliniarti-
neKartarnigssånik sujunersht.
Støtte til fangstrejser
En af de bedste måder at forbere-
de og dygtiggøre sig til fangerer-
hvervet er deltagelse i fangstrej-
ser. Alligevel er de midler, der an-
vendes til fangsttransport i Øst-
grønland ikke længere tilstrække-
Østgrønland
lige, således at fangere, der tager
på fangstrejser over et helt år, fø-
ler sig glemt. Og selvom der kan
arrangeres helikoptertur frem og
tilbage på en dag kan disse ikke
besøges på grund af manglende
midler, trods enkelte fangerfami-
lier kan blive ramt af ulykker og
sygdomme. Forholdene er ikke
længere tidssvarende i vore dage
og bør rettes, hvis vore fangere
fremover skal videreføre denne
kulturelle overlevering fra vore
forfædre på lettere måde.
Mulighed for at
skyde isbjørne
i fredningstid
Siden meget gammel tid har de
grønlandske fangere aldrig følt
ensomhed og frygt, og indtil i dag
har vore fangere beholdt denne ro
og rejser væk fra deres bosteder
til overvintringssteder. En sådan
Østgrønland
fangstrejse betyder for fangeren
indtjeningsmulighed og ikke
mindst udnyttelse af kødet af
nedlagte dyr. Alligevel rammes
vore fangere af en bekendtgørel-
se, nemlig bekendtgørelse om
fredning af isbjørne. De, der ram-
mes hårdest, er de fangere, som
forlader deres bosteder for at tage
på fangstophold, selvom de har
taget på fangstrejse med henblik
på at nedlægge al slags fangst-
dyr. På grundlag heraf skal jeg
stille forslag om, at bekendtgørel-
sen åbner mulighed for dispensa-
tion i fredningstiden.
Gær bør rationeres
Det, der gennemhuller forordnin-
gen om rationering af spiritus, er
gær, idet rationeringsordningen
ikke har været særlig mærkbar
især i bygderne, selvom det klart
Hjemmebrygning
fremgår af lov om salg og serve-
ring af stærke drikke, at hjem-
mebrygning ikke er tilladt. I de
fleste tilfælde bliver denne be-
stemmelse aldrig overholdt og
aldrig vil blive overholdt, med
mindre gær bliver rationeret, eller
kun kan købes sammen med an-
dre ingredienser til bagværk. Ved
indførelsen af rationeringsordnin-
gen har vi allesammen forsøgt at
opnå at nedbringe det grønland-
ske samfunds forbrug af spiritus,
og det er netop den beslutning,
som befolkningen har taget ved
folkeafstemningen, og som må re-
spekteres og bør være udgangs-
punkt. Med dette grundlag skal
jeg foreslå, at der indføres ratio-
nering af gær.
Uddannelse af
konsulenter
Forslag om, at konsulenter ud-
dannes således, at de kan rådgive
i flere forskellige fag.
Konrad Steenholdt
Aallaaniarnermi
allagartap
akikillinissaa
Naluneqanngitsutut aallaaniar-
sinnaanermik allagartaq tunine-
qartartoq imaluunniit pisiarine-
qarsinnaasoq pisisumut pisinnaa-
titsivoq uumasut ataasiakkaat
pisarineqarsinnaanerannik. Pisi-
sartut tungaanniit kissaatigine-
qartarsimavoq annikinnerusumik
pisaqarsinnaanermut tunngasu-
mik iluarsartuussisoqarsinnaan-
nginnersoq, tassa week-end-kort-
imik taaneqarsinnaasumik, 100
kronimillu nalilimmik.
nunaKarfft
Sujunnersuummi eqqarsaatigi-
neqarneruvoq qaamanertusiartu-
lernerani suungiffimmi angalaa-
rujoornermi aqissinik piniarsin-
naanissaq, tassa ukallit, terian-
nissat, tuttut il.il. pisariniarnagit.
Aallaanialunnermik soqutigisa-
qartut tungaanniit ullumikkut
akiusoq annertugineqartarsima-
voq aqisserniarsinnaanissamut
tunngatillugu pisiariniassallugu.
Ameralimmi savat
nujuartat
eqqissisimatinneqar-
nissaat
Ataatsimiititaliap nunatsinni eq-
qissisimatitsinermut inatsit pillu-
gu (Udvalget vedrørende Fred-
ningslov for Grønland), novemba-
rip 26-anni 1979 Københavnime
ataatsimiinnerani aalajangiunne-
qarpoq siunnersuut uannut saq-
qummiuteqqullugu.
Paasinarpoq savat nujuartann-
gorsimasut ilisimatuunit Kujata-
anilu savaatillit tungannit assut
soqutigineqalersimasoq. Ataatsi-
miinnermi erseqqissarneqarpoq
savat nujuartat oqaatigineqarsin-
naasut nunatsinni savanit tama-
nit peqqinnerpaasut, tassa arlaa-
tigulluunniit ajoquteqanngi vis-
sut.
Uumasunik misissuisartunit
tamanna annertuumik soqutigi-
neqarpoq, pissutigalugu savat
nujuartaallutik taama pitsaatigi-
lersinnaanerat misissuinertigut
Kujataani savaateqarnermut
paasissutissanik pissarsiffigine-
qarsinnaanera anguniarneqarni-
armat.
Kujataani savaatillit tungaan-
niit eqqarsaatigineqarsimavoq
angutivissanik kinguaassiortitsi-
nissamut atugassanik pissarsisin-
naanissaq, taamaalilluni ilimagi-
neqarmat savat nunatsinnut suli
naleqqunnerusut taamaalillutik
pissasiarineqarsinnaanerat.
Naluneqanngitsutut savat ta-
akku nujuartat ukiuni kingullerni
»aavarfigineqartalersimapput«,
eqqissisimatitaanngimmatalu
Kup. tugdl. nang.
11