Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Qupperneq 15
AG jJ^'gssu^soKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 1 '0 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner- nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug- d eK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut- d!ugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na- Kiteri via. Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302, København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce- afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og ]3—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. — Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. Arnat Ulluat nuna tamakkerlugu uranip unigtmigsså Siumup piumassara partip sujulersuissunere isumaKarput augtitagssar- siornerup kingunerislnaussai inungnut angnertune- russumik påsisitsiniutaussariaKartut M-S. Arnat Ulluat arfininngormat ^uummi arnanit nalliussineqarpoq arnerlaqisunit peqataaffineqartumik. Naak nalunaaquttap akunneri ikittu- lnr>aat atorlugit aaqqissorneqarsima- 9aluarluni ilimagisamit annerujussu- armik peqataaffigineqarpoq. Tama- turna takutippaa ilumut arnat inuia- Patigiinni ilaqutariinnerullu iluani in- lssisimanerat, taakkununngalu atu- Øaritinneqartut qanoq iluarsaassiffi- 9ineqartariaqartiginerat. Inuiaqatigiit kalaallit ukiuni mak- kunani namminersorlutik ilusilersor- n'alerput, tamatumanilu arnat angu- Wu suleqatigiillutik ilusilersueqata- assapput. Tamannali aatsaat pisin- naavoq naligiimmik kiffaanngissuse- 9arnikkut, pisinnaatitaanikkut suli- assanillu agguaaqatigiinnikkut. Arnat taama takutitsinerat anguti- put eqqarsaammersitsisariaqarpoq, lrr>ami nalunaaruteqarpoq: Uagut aarnma inuiaqatigiit ilusilersorneran- ni peqataarusuppugut, taamaalior- nissatsinnut periarfissinniartigut. WS. Den internationale Kvindedag blev i lørdags fejret i Nuuk med stor bislutning. På få timer blev optaget Orangeret og alligevel var tilslutnin- 9en meget større end ventet. Det vi- Ser, at kvindens stilling i samfundet °9 i familien, og de vilkår, der bydes be grønlandske kvinder er noget, ber optager kvinderne, og at der er tlr>g, der skal ændres. Det grønlandske samfund er i dis- Se år inde i en opbygningsfase, der skal og må foregå på grønlandske Præmisser, og med deltagelse af bå- 9e mænd og kvinder. Det kræver, at ber er fuldstændig ligestilling mel- Isrn mænd og kvinder ved lige fri- hed, ret og ligelig fordeling af opga- verne. Kvinderne viste, at de også gerne vil medvirke til det grønlandske sam- funds opbygning, men de kræver li- 9e muligheder. I det politiske liv er ® Postforsinkelse — Et brev, skrevet af en østrigsk opdagelses- rejsende i arktis for næsten 106 år siden, er endelig blevet afleveret i Wien. Udenrigsminister Willibald nar til det østrigske Videnskaber- nes Akademi afleveret et brev, fundet af sovjetiske opdagelses- rejsende i december 1978. Den olev videresendt via sovjetiske diplomatiske kanaler. Forskeren Karl Weyprecht efterlod brevet i ®n trækasse på Franz Josefs Land, der nu hedder Zemlya Frantsa Iosifa, øst for Spitzber- gen i Barentshavet for at meddele verden, at hans ekspedition hav- de opdaget en ø-kæde i maj 1874. Hans skib blev skruet ned af pak- js> men ekspeditionen kom uskadt njem. (RB-Reuter). Nalakkersuinikkut sulinermi arnat suli ikippallaarput. Amerlissagunilli suliassat allat tungaasigut oqilisaaf- figigineqartariaqarput. Ullumikkut angutit aalajangersortarpaat meeq- qanik paaqqinnittarfiit qanoq amer- latigisut sananeqassanersut, sumiis- sanersut qanorlu akeqassanersut. Meeqqanik paaqqinnittarfiit qitiullu- innarput arnat annerusumik peqata- anissaannut periarfissaqartitsinermi. Ajuusaarnaraluarpoq meeqqat an- gerlarsimaffitik qimallugit ulloq naal- lugu allamiittariaqarnerat, ullumik- kulli pissutsit pisariaqarlersissimava- at, qularnaarneqartariaqarporlu me- eqqanik paaqqinnittarfiit inuiaqatigi- it kalaallit piumasaannik eqqortitsi- nissaat. Arnat Ulluat martsip 8-anni nalli- ussineqartarpoq, nunatsinnilu ta- manna ukiuni tulliuttuni puigorne- qanngikkili, tassaammat arnat kik- kulluunniit anguniakkaminnik sorsu- utiginniffiat. Aappaagutoq inoqar- finni tamani nalliussineqarili! der for få kvinder. Men hvis de skal blive flere, må de aflastes på andre områder. I dag er det mændene, der bestemmer, hvormange børneinsti- tutioner, der skal bygges, hvor de skal placeres, og hvad det skal koste at have børn der. Børneinstitutioner er et meget centralt punkt i spørgsmålet om kvinders medvirken i det samfunds- politiske arbejde. Det er sørgeligt, at børn er henvist til at tilbringe hele dagen udenfor deres hjem, men tin- genes tilstand kræver det i dag. Vi må bare sikre os, at institutionerne opfylder det grønlandske samfunds behov og krav. Den internationale Kvindedag fej- res den 8. marts. Lad det aldrig blive glemt, thi dette er dagen, hvor kvin- den viser sit ansigt, og hvor hun kæmper for ligeret og ligestilling. Lad denne dag blive markeret i alle byer og bygder til næste år! ■ »Fordanskning«? — Nanorta- lik kultur- og undervisningsud- valg afviser, at det er frygt for »fordanskning« af skolebørn fra Nanortalik, der er baggrunden for, at skolebørnene skal til Dan- mark i kun tre uger — istedet for oprindeligt tre måneder. Alf Nielsen fra Skoleforvaltnin- gen i Roskilde havde sagt, at det var på denne baggrund de 38 børn i alderen 11 år ikke skal til ven- skabsbyen Roskilde i mere end tre uger. Formanden for Nanortalik kultur- og undervisningsudvalg, Tage Frederiksen, siger, at bag- grunden for beslutningen er en indstilling fra lærerrådet på den pågældende skole til udvalget. inoKafikutårtumik peKatigigfing- nit ardlanartunit sarKumiussue- rérnikut Siumup sujulerssuissu- nerisa Kalåtdlit-nunåne uranimik ujardlernigssaK piainigssardlo pivdlugit partip Kanon isumaKar- nigsså aulajangerpåt. tamåna pivoK sujulerssuissu- nerit sisamångornerme martsip 6- ne atautsimineråne agssortuneta- Kangångitsumik. sujulerssuissu- neritdlo tamåkingajagdlutik pe- Kataussut aicagukut nalunaerute- KarpoK nutårsiagssaKartitsiving- nut aulajangernerminik sdssunik, tåssanilo ilåtigut pineicarpoK i- nuit taisisineKarnigssånik piuma- ssaKarnigssaK åmalo Kuåner- ssuarne misiligutigssanik piainen månåkut ingerdlånenartoK au- ssamut nårnagsinenarpat taimai- liornerup unigtineKarnigsså. Siumup sujulerssuissunerisa pingårnerutitdlugo tikuarpåt ura- ninik piaissoKåsagaluarpat tama- tuma kingunerisinaussai pivdlu- git inuit sukumivdluartumik ta- måkissumigdlo påsissutigssine- Karsimånginerat. påsisitsiniainigssaK anginerussoK — misiligutigssanik piaineK au- ssamut nåmagsineKarpat urane pivdlugo Kalåtdlit-nunåne suli- niuteKarnerit tamarmik unigtine- Kartarianarput, Siumup sujuler- ssuissunere agdlagput, tåukulo i- låtigut tåssåuput Lars Emil Jo- hansen, Siumumut sujuligtai- ssok, Johanathan Motzfeldt, Ka- låtdlit-nunåne augtitagssat åssi- gissiatdlo pivdlugit atautsimitar- toKatigingnut sujuligtaissåssoK, Moses Olsen åma Thue Christian- sen. Siumuvdlo uran pivdlugo nå- lagkersuissutigortumik Kanon ingerdlatsiumanera taimailivdlu- ne takussutigssausinauvoK Ka- låtdlit-nunåne nålagkersuissut Kanon isumaKarnerånut. aussamut unigtitsinerup ki- ngornatigut pivfigssaK atorneKå- saoK påsisitsiniainermut, Siumut isumanarpoK. — tamatuma kingornatigut pivfigssaK atorneKartariaKarpoK uranimik piainerup sanerai åssi- gingitsut inungnut påsisitsiniuti- gineKarnigssånut uvdlumikut tai- mailiornermit sukuminerussumik erKortunerussumigdlo, agdlag- put. tamatuma saniatigut Siumut i- sumanarpoK kalåtdlit Kavdlunåt- dlo nålagkersuissue suleKatigigsi- tanik kinåussusersiungitsunik pi- lersitsissariaKartut, tåukulo isu- magisagåt inugtaussut kalåtdlit Kavdlunåtdlo uranimik nunar- ssflp ilaine avdlane piainermik ilu- mortunik påsissutigssanartine- Karnigssåt. — pingårtumik sujunertaralu- go uranimik piainerup pingorti- tap pissusianut, kultureKarner- mut åmalo aningaussatigut inuia- natigingnut avatangissunut su- niutigisinaussai, erssemigsarne- KarpoK. inungnik taisisitsinigssaK inuit nåmaginardluartumik påsi- En annonce i GRØNLANDSPOSTEN læses af ca. 20.000 i Grønland og Danmark ssutigssanik pigssaKartineKaler- pata tauva inungnik taisisitsine- rup aulajangerumårpå Kalåtdlit- nunåne uranimik piaissoKarumår- nersoK, Siumup sujulerssuissune- re nangitdlutik onarput. sujulerssuissånerit OKautigi- ngilåt pivfigssame nagdliutume uranimik piaineKalisagaluarpat tamåna Siumup nanoK igisanerå. erssemigsumigdle erssernigsar- neKarpoK uranimik piainen uv- dlumikut akerdlerinenartOK. — isumangnaitdlisainermut pi- ngortitamigdlo mingugtitsingi- nigssamut tungassut uvdlumi- kornit anginerussumik ersserKig- sisineKarsimatinagit Siumup isu- maKatauvfigisinåungilå Kalåt- dlit-nunåne sumilunit uranimik piaissoKarnigsså, nutårsiagssa- Kartitsivingnut nalunerume ag- dlagsimavoK, sujulerssuissunerit- dlo sivnerdlugit tåuna atsiorne- KarsimavoK Lars Emil Johan- senimit. nutårsiagssanartitsivingnut nalunaerut Siumup sujulerssui- ssOnernut ilaussortainit tamanit atsiorneKarsimavoK. atortugssiagssat avdlat Siumuvdlo sujulerssuissunere å- ma isumanarput atortugssiagssa- nik avdlanik ujardlernerit pivdlu- git inuit amigauteKartumik påsi- ssutigssineKartarsimassut. sujugdlermik partip piumassa- rå nunane issigtune Kivdleriner- nut piainernutdlo tungatitdlugo i- lisimatusautit tungavigalugit a- tortugssialerinermut sunik pia- rérsimassoKarneranik inuit er- ssemigsumik påsitineKarnigssåt, uliasiordlune gasisiordlunilunit å- malo nuname imamilunit Kivdleri- neKaaluarpat. Siumup sujulerssuissOnerisa piumassaråt Kavdlunåt kalåtdlit- dlo nålagkersuissue tamatuminga »navsuiåumik inugtaussunut på- sinardluartumik« suliaKåsassut. tamatuma saniatigut Kavdlu- nåt kalåtdlitdlo nålagkersuissue åma påsiuminartumik navsuiau- siussassut sagfiugagssanik åssi- gissåinigdlo piainerup umassunut pingortitamutdlo ajoKutigssausi- nauneranut tungassunik. tåssane Siumup emarsautigissai tåssa 0- liamik, gasimik sagfiugagssanig- dlo ujardlerneK atortoKarniarner- dlo, ingmikutdlo åssersutigssatut tikuarpåt navsuiausiame åma er- KartorneKåsassoK imame issigtu- ne angnerussumik umiarssuarti- gut angardlatilernerup kinguneri- ssagssai. sujusingnerussukut AG-me er- KartorneKartutut Canadame nå- lagkersuissut pilerssåruteKarput umiarssuapilunerssuit Kalåtdlit- nunåta kimut sineriåta avatåti- gortartugssat pivdlugit gasimik imerpalassumik sagfiugagssanig- dlo imaKalo kingusingnerussukut uliamik agssartortugssanik. -lip. Pensionen sikret for alle uanset alder og erhverv med Privat-pension Er De selvstændig erhvervsdrivende, of- fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er aldersgrænsen for selvpension, kan De med fordel starte en Privat-pension. For Deres opsparing køber vi garanterede pantebreve, der lægges i depot for Dem i Bikuben. Pantebreve giver en meget høj effektiv ren- te. Og af de beløb, der kommer som ydel- se på pantebrevene, er afdragene normalt skattefri. For at Deres Privat-pension rigtig skal bli- ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at kunne købe de første pantebreve. Når De har opsparet 10.000 kr. på en særlig konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr. (g) Bikuben Hele Grønlands Kvindedag 3

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.