Atuagagdliutit - 13.03.1980, Qupperneq 15

AG
jJ^'gssu^soKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
1 '0 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
d eK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
d!ugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiteri via.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
]3—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Arnat Ulluat nuna
tamakkerlugu
uranip unigtmigsså
Siumup piumassara
partip sujulersuissunere isumaKarput augtitagssar-
siornerup kingunerislnaussai inungnut angnertune-
russumik påsisitsiniutaussariaKartut
M-S. Arnat Ulluat arfininngormat
^uummi arnanit nalliussineqarpoq
arnerlaqisunit peqataaffineqartumik.
Naak nalunaaquttap akunneri ikittu-
lnr>aat atorlugit aaqqissorneqarsima-
9aluarluni ilimagisamit annerujussu-
armik peqataaffigineqarpoq. Tama-
turna takutippaa ilumut arnat inuia-
Patigiinni ilaqutariinnerullu iluani in-
lssisimanerat, taakkununngalu atu-
Øaritinneqartut qanoq iluarsaassiffi-
9ineqartariaqartiginerat.
Inuiaqatigiit kalaallit ukiuni mak-
kunani namminersorlutik ilusilersor-
n'alerput, tamatumanilu arnat angu-
Wu suleqatigiillutik ilusilersueqata-
assapput. Tamannali aatsaat pisin-
naavoq naligiimmik kiffaanngissuse-
9arnikkut, pisinnaatitaanikkut suli-
assanillu agguaaqatigiinnikkut.
Arnat taama takutitsinerat anguti-
put eqqarsaammersitsisariaqarpoq,
lrr>ami nalunaaruteqarpoq: Uagut
aarnma inuiaqatigiit ilusilersorneran-
ni peqataarusuppugut, taamaalior-
nissatsinnut periarfissinniartigut.
WS. Den internationale Kvindedag
blev i lørdags fejret i Nuuk med stor
bislutning. På få timer blev optaget
Orangeret og alligevel var tilslutnin-
9en meget større end ventet. Det vi-
Ser, at kvindens stilling i samfundet
°9 i familien, og de vilkår, der bydes
be grønlandske kvinder er noget,
ber optager kvinderne, og at der er
tlr>g, der skal ændres.
Det grønlandske samfund er i dis-
Se år inde i en opbygningsfase, der
skal og må foregå på grønlandske
Præmisser, og med deltagelse af bå-
9e mænd og kvinder. Det kræver, at
ber er fuldstændig ligestilling mel-
Isrn mænd og kvinder ved lige fri-
hed, ret og ligelig fordeling af opga-
verne.
Kvinderne viste, at de også gerne
vil medvirke til det grønlandske sam-
funds opbygning, men de kræver li-
9e muligheder. I det politiske liv er
® Postforsinkelse — Et brev,
skrevet af en østrigsk opdagelses-
rejsende i arktis for næsten 106 år
siden, er endelig blevet afleveret i
Wien. Udenrigsminister Willibald
nar til det østrigske Videnskaber-
nes Akademi afleveret et brev,
fundet af sovjetiske opdagelses-
rejsende i december 1978. Den
olev videresendt via sovjetiske
diplomatiske kanaler. Forskeren
Karl Weyprecht efterlod brevet i
®n trækasse på Franz Josefs
Land, der nu hedder Zemlya
Frantsa Iosifa, øst for Spitzber-
gen i Barentshavet for at meddele
verden, at hans ekspedition hav-
de opdaget en ø-kæde i maj 1874.
Hans skib blev skruet ned af pak-
js> men ekspeditionen kom uskadt
njem. (RB-Reuter).
Nalakkersuinikkut sulinermi arnat
suli ikippallaarput. Amerlissagunilli
suliassat allat tungaasigut oqilisaaf-
figigineqartariaqarput. Ullumikkut
angutit aalajangersortarpaat meeq-
qanik paaqqinnittarfiit qanoq amer-
latigisut sananeqassanersut, sumiis-
sanersut qanorlu akeqassanersut.
Meeqqanik paaqqinnittarfiit qitiullu-
innarput arnat annerusumik peqata-
anissaannut periarfissaqartitsinermi.
Ajuusaarnaraluarpoq meeqqat an-
gerlarsimaffitik qimallugit ulloq naal-
lugu allamiittariaqarnerat, ullumik-
kulli pissutsit pisariaqarlersissimava-
at, qularnaarneqartariaqarporlu me-
eqqanik paaqqinnittarfiit inuiaqatigi-
it kalaallit piumasaannik eqqortitsi-
nissaat.
Arnat Ulluat martsip 8-anni nalli-
ussineqartarpoq, nunatsinnilu ta-
manna ukiuni tulliuttuni puigorne-
qanngikkili, tassaammat arnat kik-
kulluunniit anguniakkaminnik sorsu-
utiginniffiat. Aappaagutoq inoqar-
finni tamani nalliussineqarili!
der for få kvinder. Men hvis de skal
blive flere, må de aflastes på andre
områder. I dag er det mændene, der
bestemmer, hvormange børneinsti-
tutioner, der skal bygges, hvor de
skal placeres, og hvad det skal koste
at have børn der.
Børneinstitutioner er et meget
centralt punkt i spørgsmålet om
kvinders medvirken i det samfunds-
politiske arbejde. Det er sørgeligt, at
børn er henvist til at tilbringe hele
dagen udenfor deres hjem, men tin-
genes tilstand kræver det i dag. Vi
må bare sikre os, at institutionerne
opfylder det grønlandske samfunds
behov og krav.
Den internationale Kvindedag fej-
res den 8. marts. Lad det aldrig blive
glemt, thi dette er dagen, hvor kvin-
den viser sit ansigt, og hvor hun
kæmper for ligeret og ligestilling.
Lad denne dag blive markeret i alle
byer og bygder til næste år!
■ »Fordanskning«? — Nanorta-
lik kultur- og undervisningsud-
valg afviser, at det er frygt for
»fordanskning« af skolebørn fra
Nanortalik, der er baggrunden
for, at skolebørnene skal til Dan-
mark i kun tre uger — istedet for
oprindeligt tre måneder.
Alf Nielsen fra Skoleforvaltnin-
gen i Roskilde havde sagt, at det
var på denne baggrund de 38 børn
i alderen 11 år ikke skal til ven-
skabsbyen Roskilde i mere end
tre uger.
Formanden for Nanortalik
kultur- og undervisningsudvalg,
Tage Frederiksen, siger, at bag-
grunden for beslutningen er en
indstilling fra lærerrådet på den
pågældende skole til udvalget.
inoKafikutårtumik peKatigigfing-
nit ardlanartunit sarKumiussue-
rérnikut Siumup sujulerssuissu-
nerisa Kalåtdlit-nunåne uranimik
ujardlernigssaK piainigssardlo
pivdlugit partip Kanon isumaKar-
nigsså aulajangerpåt.
tamåna pivoK sujulerssuissu-
nerit sisamångornerme martsip 6-
ne atautsimineråne agssortuneta-
Kangångitsumik. sujulerssuissu-
neritdlo tamåkingajagdlutik pe-
Kataussut aicagukut nalunaerute-
KarpoK nutårsiagssaKartitsiving-
nut aulajangernerminik sdssunik,
tåssanilo ilåtigut pineicarpoK i-
nuit taisisineKarnigssånik piuma-
ssaKarnigssaK åmalo Kuåner-
ssuarne misiligutigssanik piainen
månåkut ingerdlånenartoK au-
ssamut nårnagsinenarpat taimai-
liornerup unigtineKarnigsså.
Siumup sujulerssuissunerisa
pingårnerutitdlugo tikuarpåt ura-
ninik piaissoKåsagaluarpat tama-
tuma kingunerisinaussai pivdlu-
git inuit sukumivdluartumik ta-
måkissumigdlo påsissutigssine-
Karsimånginerat.
påsisitsiniainigssaK
anginerussoK
— misiligutigssanik piaineK au-
ssamut nåmagsineKarpat urane
pivdlugo Kalåtdlit-nunåne suli-
niuteKarnerit tamarmik unigtine-
Kartarianarput, Siumup sujuler-
ssuissunere agdlagput, tåukulo i-
låtigut tåssåuput Lars Emil Jo-
hansen, Siumumut sujuligtai-
ssok, Johanathan Motzfeldt, Ka-
låtdlit-nunåne augtitagssat åssi-
gissiatdlo pivdlugit atautsimitar-
toKatigingnut sujuligtaissåssoK,
Moses Olsen åma Thue Christian-
sen. Siumuvdlo uran pivdlugo nå-
lagkersuissutigortumik Kanon
ingerdlatsiumanera taimailivdlu-
ne takussutigssausinauvoK Ka-
låtdlit-nunåne nålagkersuissut
Kanon isumaKarnerånut.
aussamut unigtitsinerup ki-
ngornatigut pivfigssaK atorneKå-
saoK påsisitsiniainermut, Siumut
isumanarpoK.
— tamatuma kingornatigut
pivfigssaK atorneKartariaKarpoK
uranimik piainerup sanerai åssi-
gingitsut inungnut påsisitsiniuti-
gineKarnigssånut uvdlumikut tai-
mailiornermit sukuminerussumik
erKortunerussumigdlo, agdlag-
put.
tamatuma saniatigut Siumut i-
sumanarpoK kalåtdlit Kavdlunåt-
dlo nålagkersuissue suleKatigigsi-
tanik kinåussusersiungitsunik pi-
lersitsissariaKartut, tåukulo isu-
magisagåt inugtaussut kalåtdlit
Kavdlunåtdlo uranimik nunar-
ssflp ilaine avdlane piainermik ilu-
mortunik påsissutigssanartine-
Karnigssåt.
— pingårtumik sujunertaralu-
go uranimik piainerup pingorti-
tap pissusianut, kultureKarner-
mut åmalo aningaussatigut inuia-
natigingnut avatangissunut su-
niutigisinaussai, erssemigsarne-
KarpoK.
inungnik taisisitsinigssaK
inuit nåmaginardluartumik påsi-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
ssutigssanik pigssaKartineKaler-
pata tauva inungnik taisisitsine-
rup aulajangerumårpå Kalåtdlit-
nunåne uranimik piaissoKarumår-
nersoK, Siumup sujulerssuissune-
re nangitdlutik onarput.
sujulerssuissånerit OKautigi-
ngilåt pivfigssame nagdliutume
uranimik piaineKalisagaluarpat
tamåna Siumup nanoK igisanerå.
erssemigsumigdle erssernigsar-
neKarpoK uranimik piainen uv-
dlumikut akerdlerinenartOK.
— isumangnaitdlisainermut pi-
ngortitamigdlo mingugtitsingi-
nigssamut tungassut uvdlumi-
kornit anginerussumik ersserKig-
sisineKarsimatinagit Siumup isu-
maKatauvfigisinåungilå Kalåt-
dlit-nunåne sumilunit uranimik
piaissoKarnigsså, nutårsiagssa-
Kartitsivingnut nalunerume ag-
dlagsimavoK, sujulerssuissunerit-
dlo sivnerdlugit tåuna atsiorne-
KarsimavoK Lars Emil Johan-
senimit.
nutårsiagssanartitsivingnut
nalunaerut Siumup sujulerssui-
ssOnernut ilaussortainit tamanit
atsiorneKarsimavoK.
atortugssiagssat avdlat
Siumuvdlo sujulerssuissunere å-
ma isumanarput atortugssiagssa-
nik avdlanik ujardlernerit pivdlu-
git inuit amigauteKartumik påsi-
ssutigssineKartarsimassut.
sujugdlermik partip piumassa-
rå nunane issigtune Kivdleriner-
nut piainernutdlo tungatitdlugo i-
lisimatusautit tungavigalugit a-
tortugssialerinermut sunik pia-
rérsimassoKarneranik inuit er-
ssemigsumik påsitineKarnigssåt,
uliasiordlune gasisiordlunilunit å-
malo nuname imamilunit Kivdleri-
neKaaluarpat.
Siumup sujulerssuissOnerisa
piumassaråt Kavdlunåt kalåtdlit-
dlo nålagkersuissue tamatuminga
»navsuiåumik inugtaussunut på-
sinardluartumik« suliaKåsassut.
tamatuma saniatigut Kavdlu-
nåt kalåtdlitdlo nålagkersuissue
åma påsiuminartumik navsuiau-
siussassut sagfiugagssanik åssi-
gissåinigdlo piainerup umassunut
pingortitamutdlo ajoKutigssausi-
nauneranut tungassunik. tåssane
Siumup emarsautigissai tåssa 0-
liamik, gasimik sagfiugagssanig-
dlo ujardlerneK atortoKarniarner-
dlo, ingmikutdlo åssersutigssatut
tikuarpåt navsuiausiame åma er-
KartorneKåsassoK imame issigtu-
ne angnerussumik umiarssuarti-
gut angardlatilernerup kinguneri-
ssagssai.
sujusingnerussukut AG-me er-
KartorneKartutut Canadame nå-
lagkersuissut pilerssåruteKarput
umiarssuapilunerssuit Kalåtdlit-
nunåta kimut sineriåta avatåti-
gortartugssat pivdlugit gasimik
imerpalassumik sagfiugagssanig-
dlo imaKalo kingusingnerussukut
uliamik agssartortugssanik.
-lip.
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
For at Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
(g) Bikuben
Hele Grønlands
Kvindedag
3