Atuagagdliutit - 13.03.1980, Side 19

AG
Vestyskland skærper
kontrollen med deres
egne fiskerifartøjer
^en vesttyske forbundsregering har sendt AG en
erklaering i sagen om det ulovlige tyske fiskeri.
Pe vesttyske myndigheder har
besluttet at gennemføre strenge-
de kontrol med tysk trawlere på fi-
skeri i EF-farvande. Tyske fiske-
funspektionsskibe vil skærpe
Kontrollen ombord på trawlerne,
cg der indføres øget kontrol, når
-kibene losser i tyske havne. Det-
*-e oplyser en talsmand for uden-
rigsministeriet > Bonn og for-
bundsministeriet for landbrug, er-
najring Qg skovbrug, hvorunder
hskeriet hører. — Erhver mistan-
ke fra danske myndigheders side
vil blive fulgt op og undersøgt
meget nøje, hedder det videre.
AG har anmodet den vesttyske
forbundsregering i Bonn om en
kommentar til de tyske trawleres
ulovligheder ved Grønland. Her
er den:
Regeringserklæringen
— Forbundsregeringen har med
bestyrtelse modtaget meddelel-
serne om, at flere tyske trawlere
har fisket på en ulovlig måde i
grønlandske farvande til trods
50-60 mili. kr. fra
EFs regionalfond
til Grønland 1980
Måske »kvotefri« regionalfonds-støtte til vandk-
raftprogram.
Urønlandsministeriet har indtil
bu ansøgt EF’s regionalfond om
Pa- 37 mill.kr. til forskellige stats-
uge anlægsopgaver i Grønland i
1980, bl.a. forarbejderne til
^TOL-lufthavnen i Ilulissat og
uet nye elværk i Sisimiut. Flere
ar»søgninger fra ministeriet er på
^ej. så det samlede tilskud til
Grønland fra regionalfonden i
1980 ventes at blive 50-60 mill.kr.
Til sammenligning modtog grøn-
landske projekter ca. 70 mill.kr.
fra regionalfonden i 1979.
Ud over de ansøgninger, der
®®ndes fra grønlandsministeriet,
kan formentlig også ventes an-
søgninger til EF’s regionalfond
direkte fra det grønlandske lands-
styre. Det vil dreje sig om tilskud
Bl vand- og elværker i bygderne.
Uette område overgik til hjemme-
slyret fra 1. januar i år, og det er
en aftale mellem landsstyret og
grønlandsministeriet, at lands-
styret selv tager initiativet til an-
søgninger om EF-støtte til bygde-
brnrådet. Ministeriet skal derefter
tyskit kitdlft
tamararsimåput
tyskit kitdlit sulivfigssuåtigalu-
umiarssuåinik kilisautinik u-
UiorKutitsivdlutik aulisarsima-
ssunik emartussinerit Kalåtdlit-
nunåta imartåne tyskit kitdlit u-
miarssuait aulisartut angerdlakå-
Usimavåt.
»Geeste«-p tigussarineKarnera-
ta sujorna, Kangilinguane såku-
toKarfik maligdlugo, Kalåtdlit-
nunåta ernåne tyskit kitdlit suliv-
flgssuåtigalutik umiarssuait 25-
usimagaluarput.
»Heidelberg«-ip tigussarine-
Karnerata anaguane 14-ninångor-
sirnåput.
atausingornerme 3. marts
katitdlutik pingasut-sisimåinå-
bgorsimåput, tåukulo »Heidel-
°urg« tigussarineKarsimassoK ila-
gåt. umiarssuit sivnere angingit-
suinåuput sulivfigssuartaKångit-
sut, pissamingnigdle sikulerssui-
ssartuvdlutik.
tåukulo tamarmik Tunume au-
lisarput.
-Up.
videreekspedere ansøgningerne
til Bruxelles.
Udnyttes mulighederne?
Udnyttes alle muligheder for EF-
tilskud til grønlandske projekter?
Dette spørgsmål rejste folke-
tingsmedlem Otto Steenholdt,
Atassut, tidligt på året til grøn-
landsminester Jørgen Peder Han-
sen. Otto Steenholdt ønskede og-
så at vide, om ministeriet har ud-
nyttet en helt ny mulighed i regio-
nalfonden, nemlig tildeling af en
såkaldt kvotefri støtte. En sådan
støtte falder uden for de tre-årige
kvoter, der aftales mellem EF-
landene.
IMy støtte ordning
Grønlandsministeren oplyser, at
ministeriet ikke har søgt om mid-
ler til grønlandske projekter fra
den kvotefrie del af regionalfon-
den. Det skyldes først og frem-
mest, at den danske kvote i regio-
nalfonden i 1979 var af en sådan
størrelse, at samtlige støtteberet-
tigede investeringer i Grønland
kunne opnå den højeste støtte,
nemlig 30-40 pct. af de samlede
udgifter til de pågældende projek-
ter. Dertil kommer, at den kvote-
frie støtte kun kan ydes til projek-
ter af en helt speciel karakter, og
at den nærmere udformning af
støtteordningen stadigvæk er un-
der forberedelse.
Op til 50 pct. af udgifterne
I grønlandsministeriet er ma op-
mærksom på den nye støtte-
mulighed. Foldmægtig Henrik Fi-
scher oplyser på forespørgsel fra
AG, at et område, der formentlig
kan nyde godt af kvotefrie til-
skud, er alternative energipro-
grammer.
— Vi anser det for meget sand-
synligt, at f.eks. et vandkraftpro-
gram i Grønland kan opnå en så-
dan støtte. Men det vil nok vare
et par år, før et sådant program er
udarbejdet. løvrigt vil et eventu-
elt tilskud fra regionalfondens
kvotefrie midler kun udgøre en
del af programmets samlede om-
kostniger, formentlig op til 50
pct., slutter Henrik Fischer.
-Il
for, at de respektive rederier ge-
ntagne gange og eftertrykkeligt
at have gjort opmærksom på for-
pligtelsen til at overholde fangst-
bestemmelserne.
— Rederiernes handlemåde er
egnet til at skade den tyske fiske-
ripolitiks troværdighed blandt
parterne i det europæiske fælles-
skab. Tilfældene har derfor en be-
tydning, der rækker ud over fiske-
ripolitikken. F orbundsregeringen
fordømmer rederiernes optræden
og vil drage de skyldige til an-
svar.
Kontrollen skærpes
AG har stillet forbundsministeri-
et for landbrug ernæring og skov-
brug (og altså fiskeri) spørgsmål-
let:
— Hvad vil de tyske myndighe-
der gøre for at sikre, at tyske fi-
skerifartøjer i fremtiden overhol-
der fiskeribestemmelserne i grøn-
landske farvande?
— De tyske myndigheder sam-
menligner i hvert tilfælde fangst-
meldingerne fra fangstpladserne
med fiskeri logbogen, som fore-
lægges efter hjemkomsten. Op-
står der mistanke, indhentes
yderligere informationer og doku-
menter fra rederierne. Desuden
kræves losningsprotokoller fra
fiskerihavne-selskaberne, og i gi-
vet fald vil der blive indledt en
sag med bødekrav, oplyser en
talsmand for ministeriet, hvorun-
der fiskeri hører. Han tilføjer, at
de aktuelle sager vedrørende
ulovligt fiskeri i grønlandske far-
vande betyder, at kontrollen for
fremtiden bliver skærpet med
strengere kontrol ombord på
trawlerne samt ved løsningen i ty-
ske havne.
OPTAG SELV DINE
EGNE TONEFILM....
1695;
GODT TILBUD
Bell&Howell fuldautomatisk tone-
optager med zoom-optik, med
mikrofon og .din første Kodacro-
me tonesmalfilm til optagelse.
KONTANT
KUN KR:
eller foto-konto
med kr. 170.- i udbetaling +10
måneder å 180.-
(ialt kr. 1970.-)
| Jeg bestiller hermed
| | kontant | | konto
Chr. Richardt A/s
NØRREGADE 16 . SKIVE . TLF. 07 - 52 44 6
Kun to sager for domstol
— Hvilken retspraksis har man i
Vesttyskland for ulovligt fiskeri i
EF-farvande?
— På grund af ulovlige fang-
ster er der tidligere blevet gen-
nemført forskellige former for bø-
destraf. Hvis det drejer sig om
fangster i dansk fiskerifarvande,
så har vi underrettet den danske
regering om detaljerne. I to tilfæl-
de, hvor sagerne endte ved retten,
fordi de pågældende ikke ville be-
tale bøderne, blev bøderne be-
kræftet af retten. Der foreligger
ikke yderligere domme.
Ingen fortilfælde
— Er der givet domme for falsk
anmeldelse af fangst og for at
stikke af fra fiskeri-inspektionen?
— Hidtil er der i Vesttyskland
hverken idømt bødestraf eller an-
dre domme i sådanne tilfælde.
Fiskeriet kan ikke forbydes
— Kan der blive tale om, at vest-
tyske myndigheder inddrager de
pågældende rederiers ret til at fi-
ske ved Grønland?
— Vi har i Vesttyskland intet
retsgrundlag, der kan forbyde ty-
ske rederier at fiske omkring
Grønland eller i andre havområ-
der, selvom de krænker fiskeribe-
stemmelserne. EF-lovgivningen
giver heller ikke mulighed for at
forbyde fiskeri i forbindelse med
overtrædelse af fiskeribestemmel-
serne.
— Men bøderne kan i graveren-
de tilfælde dog fastsættes såle-
des, at de har en eftertrykkelig af-
skrækkende virkning for rederiet.
Det skal forstås således, at de i
hvert tilfælde skal være større
end den fordel, der blev opnået
ved de ulovlige handlinger, slut-
ter talsmanden for ministeriet for
landbrug, ernæring og skovbrug.
-h.
I linniarf issuaq/G rønlands
Seminarium
I august 1980 påbegyndes en ny læreruddannelse ved Ilinni-
arfissuaq/Grønlands Seminarium.
I henhold til Landstingsforordning nr. 16 af 23. oktober 1979
er optagelse på seminariet betinget af, at ansøgeren har be-
stået HF-eksamen med grønlandsk. Grønlandsksprogede an-
søgere, der har bestået HF-eksamen uden grønlandsk vil i en
overgangsperiode kunne optages, idet der vil blive arrangeret
særlig undervisning for denne gruppe.
Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til den grøn-
landske folkeskole og tillige give et grundlag for undervisning
i fritidsundervisningen for børn, unge og voksne.
Uddannelsen skal give den faglige og pædagogiske indsigt og
praktiske skoling, der er nødvendig til varetagelse af lærer-
gerningen, og skal tilstræbe at fremme de studerendes per-
sonlige udvikling.
Uddannelsen er 4-årig med 1 praktikår i det tredie uddannel-
sesår.
Ansøgningsblanketter kan afhentes på de lokale arbejdsmar-
kedskontorer. Ansøgning sendes direkte til Ilinniarfissu-
aq/Grønlands Seminarium, hvor den skal være fremme senest
den 15. april 1980.
REKTOR
Ilinniarfissuaq/Grønlands
Seminarium
Augustusimi 1980 ilinniartitsisunngorniarneq nutaamik
aaqqissuussaq Ilinniarfissuarmi aallarnissaaq.
Nunatta Inatsisartuisa maleruagassiaat nr. 16 oktoberip
23-anni 1979-imi atortussanngortitaasoq ilinniarfissuarmut
iserniarnermi HF-imi kalaallisoornertalimmik soraarum-
meersimanissaq piumasarineqarpoq. Qinnuteqartut kalaalli-
sut oqaasillit HF-imi kalaallisoortaqanngitsumik soraarum-
meersimasut isernissaminnut akuerineqartarsinnaagallas-
sapput, immikkut kalaallisut atuartitaassallutik.
Ilinniarnermi siunertarineqarpoq ilinniartitsisussanik ine-
rartitsinissaq nunatsinni meeqqat atuarfiini sunngiffimmilu
atuarfinni meeqqanut, inuusuttunut inersimasunullu naat-
sorsuussani sulilerumaartussanik.
Ilinniarnermi angusassaaniassapput sammisassani assigiin-
ngitsuni pikkorissuseq, perorsaanermut tunngasunik paasi-
simasaqassuseq ilinniartitseriaatsinillu qaammaasaqarnis-
saq, inuttut inerisimanernmittaaq ilaqarniartussat.
Illinniarneq ukiunik sisamanik sivisussuseqarpoq, ukiut pin-
gajuat atuarfinni sulliffiuutigisussaalluni.
Qinnuteqarnissami immersugassiat suliffissarsiuussivinni
tamani tamaaniittuni pineqarsinnaapput. Qinnuteqaatit
Ilinniarfissuarmut toqqaannartumik nassiuteqquneqarput
apuussimaniassallutik kingusinnerpaamik aprilip ulluisa 15-
ianni 1980.
REKTORI
7