Atuagagdliutit - 13.03.1980, Síða 26

AG
nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - Fi
Jonathan Motzfeldts åbningstale:
Landstinget har fundet en
værdig arbejdsform
Mange væsentlige sager på landstingets forårssam-
ling, der nu er i fuld gang.
Landstinget er en ny institution,
men jeg mener, vi allerede er godt
i færd med at finde en værdig og
hensigtsmæssig arbejdsform,
sagde landstingets formand Jona-
than Motzfeldt i åbningstalen,
der indledte landstingets forårs-
samling i sidste uge.
Jonathan Motzfeldt
— Alligevel synes jeg, at det
kan være nyttigt at slå fast, at
Grønlands landsting først og
fremmest er en lovgivende for-
samling, hvis hovedopgave det er
at vedtage de love og forordnin-
ger, som vi finder nødvendige.
Spørgsmål til hjemmestyret
Dernæst har vi til opgave at udta-
le os om alle generelle og væsent-
lige spørgsmål, som vedrører
Grønland som helhed, og hvorom
vi selv kan fastsætte regler, tilføj-
ede Jonathan Motzfeldt og fort-
satte:
Tingets medlemmer er natur-
ligvis velkomne til at bringe an-
dre spørgsmål op i tinget, men det
må understreges, at det bør være
spørgsmål af generel interesse.
Det er naturligvis også muligt at
rette henvendelse til hjemmesty-
ret om mere specifikke spørgs-
mål, men sådanne spørgsmål vil i
al almindelighed være bedst
egnet for en administrativ besva-
relse. Hertil kommer, at medlem-
merne altid er velkomne til på et
hvilket som helst tidspunkt under
samlingen at stille forespørgsler
til landsstyret, som landsstyret
så vil besvare i det omfang, det er
muligt indenfor den korte tid.
Hold hovedet koldt
Landstingets formand trak nogle
af de væsentligste dagsordenssa-
ger frem: Som bekendt er der fore-
gået et ulovligt vesttysk torskefi-
skeri i de grønlandske farvande,
hvis totale omfang formentlig
aldrig bliver kendt, men som er
særdeles betydeligt. Det er med
græmmelse, at vi har konstateret
dette ulovlige fiskeri og denne ud-
nyttelse af vanskelighederne med
at overvåge Grønlands fiskeriom-
råde. På den anden side har vi
længe haft en til vished grænsen-
de formodning om dette ulovlige
fiskeri, men har blot haft besvær
med at få de nøjagtige beviser i
hænde. Det er derfor glædeligt, at
der nu bliver anledning til at sta-
tuere nogle eksempler samt taget
skridt til, at denne utålelige situa-
tion ikke fortsat skal bestå.
Landsstyret har fra starten
fulgt sagen meget nøje og løbende
forhandlet med de berørte danske
myndigheder, og landsstyret har
stillet en række forslag, som for-
håbentlig vil bidrage væsentligt
til at få sat en stopper for videre
ulovligt fiskeri.
Det må nævnes, at vi i denne
sag har fået fuld støtte fra de dan-
ske myndigheder, ligesom de
vesttyske myndigheder stærkt
har beklaget det skete og lovet at
ville medvirke positivt til sager-
nes rette behandling.
Det er vigtigt i denne situation
at holde hovedet koldt, således at
man får rettet skytset mod de
egentlige lovovertrædere og ikke
henfalder til en almindelig for-
dømmelse af omverdenen.
En nyskabelse
Som en nyskabelse indenfor
landstingets virksomhed, vil der
på denne samling blive forelagt en
landstingstillægsbevillingslov for
1980. Landsstyret er som be-
kendt i økonomiske spørgsmål
henvist til at handle indenfor
rammerne af landstingets finans-
lov og den praksis, som gennem
de seneste år har udviklet sig.
Derimod skal større opgaver, som
ikke er beskrevet i finansloven
forelægges landstinget til god-
kendelse. Det er landsstyrets håb
med den foreliggende finanslov
endeligt at få lagt de maritime ud-
dannelser i Frederikshåb i faste
rammer, ligesom det er ønsket
med loven i højere grad at kunne
tilbyde handels- og kontoruddan-
nelser i Grønland.
Et grønlandsk flag
Overdragelse af opgaver fra sta-
ten til hjemmestyret fortsætter
planmæssigt. På denne samling
vil landstinget skulle tage stilling
til en overførsel af lands-
planlægning, højskole- og mu-
seumsområdet til hjemmestyre
pr. 1. januar 1981. Endvidere vil
landsstyret redegøre for sine
overvejelser med hensyn til at få
lavet et eget grønlandsk flag.
Aftalenævnet
I fortsættelse af hjemmestyre-
kommissionens overvejelser og
forslag om det fremtidige offentli-
ge samarbejde ved indgåelse af
overenskomster og aftaler med
personaleorganisationer, er i
snævert samarbejde mellem
hjemmestyret, staten og De grøn-
landske kommuners Landsfore-
ning udarbejdet et forslag om et
aftalenævn for Grønland. Hensig-
ten hermed er ikke at indføre dan-
ske arbejdsretlige regler ad bag-
døren eller andre tvivlsomme
ting, med at skaffe hjemmestyret
en indflydelse på indkomstpolitik-
ken i Grønland, som man ellers ik-
ke ville kunne opnå, samt at sørge
for, at arbejdstagere under det of-
fentlige lønnes ens, uanset hvem
der er den offentlige arbejdsgiver,
således at der skabes ro omkring
de overdragelser af opgaver, som
vil ske fra stat til hjemmestyre og
de grønlandske kommuner.
Socialreform
Under efterårssamlingen 1979 be-
budede landsstyret en revision af
alle landsrådsvedtægterne på det
sociale område, idet man ville sti-
le efter at gøre dette arbejde fær-
digt til efterårssamlingen 1980.
Det var således en »justering« i
forhold til de nye overordnede be-
stemmelser og anden fornøden
ajourføring, man havde i tanker-
ne på daværende tidspunkt.
Under forarbejdet med disse
spørgsmål har det imidlertid vist
sig, at der snarere synes at være
behov for en egentlig socialreform
og landsstyret overvejer derfor at
nedsætte en socialkommission,
hvis sammensætning og arbejds-
opgaver vil blive drøftet med det
stående socialudvalg under denne
samling.
Arbejdstilladelser
Forslag til landstingslov om an-
sættelse i Grønland er en ny titel
på det under forårssamlingen
fremsatte lovforslag om arbejds-
og opholdstilladelser. Som ønsket
af landstinget har forslaget gen-
nemgået en finpudsning og frem-
sættes nu til den endelige behand-
ling. Der forestår endnu nogle for-
handlinger mellem udenrigsmini-
steriet og EF-kommissionen, men
såvel landsstyret som de danske
myndigheder er optimistiske, så-
ledes at det skulle være muligt at
sætte denne vigtige lov i kraft
med virkning fra 1. j anuar 1981.
Tre fester
Forrige måned har vi haft en stor
begivenhed at fejre, da vi overvæ-
rede indvielsen af vor nye biskop.
Det var en smuk oplevelse for os,
der var tilstede i selve kirken, og
samtidig en god og inspirerende
udsendelse i radioen og Nuuk TV
for alle, der holder af den grøn-
landske kirke. Jeg vil gerne be-
nytte lejligheden til at takke alle
for den dejlige og højtidelige fest,
samt sige hjertelig tillykke til den
grønlandske kirke med den ny
status. Det er vort håb, at den
grønlandske kirke med den ny
ordning får en opblomstring i ar-
bejdet til glæde for os allesam-
men. Vi vil gøre vort til, at samar-
bejdet fremover bliver tæt og
godt.
Jeg vil heller ikke ved denne lej-
lighed undlade at fortælle, at jeg
var inviteret som festtaler ved en
stor dansk-grønlandsk venskabs-
sammenkomst i Frederiksborg-
hallen i Hillerød. Det var virkelig
imponerende og glædeligt at være
sammen med så mange menne-
sker med en positiv interesse for
Grønlands videre færd.
Samtidig blev fejret, at Grøn-
lænderhjemmet i København
fyldte 100 år. G rønlænder hjem-
mene gennem tiden har haft en
enorm betydning som brobyggere
mellem Danmark og Grønland og
som et tiltrængt åndehul for os,
som første gang kommer til en
storby. Jeg tror disse hjem fort-
sat vil have stor betydning.
Kun een »åbningsdebat«
Der er tradition for, at vi én gang
om året holder en åbningsdebat,
nemlig ved åbningen af efterårs-
samlingen. Jeg mener vi bør fast-
holde denne praksis.
Jonathan Motzfeldt sluttede
med at udtrykke håbet om en
landstingssamling til gavn for he-
le Grønland.
-h.
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
" r-SKOH-TOK
'G*s ........................................................
er det godt vi har
14
1