Atuagagdliutit - 13.03.1980, Side 35
AG
nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - Fra landstinget - nålagkersuissunit - Fi
De unges økonomi skal
sikres under uddannelse
Det er der enighed om i landstinget — hjemmesty-
rt forbereder sig til at overtage erhvervsuddannel-
se fra 1. januar 1981
Vanskelige økonomiske forhold
kan få unge til at afholde sig fra
at søge videreuddannelse, efter at
de er gået ud af folkeskolen. Den-
ne uheldige situation er baggrun-
den for et forslag fra landstings-
medlem Angutéraq Davidsen, Si-
simiut, om at forbedre økonomien
for unge, der gerne vil have en ud-
dannelse. Angutéraq Davidsens
forslag peger især på muligheden
for at sikre studielån med rente-
lettelse eller måske helt rentefrie
lån.
Da Angutéraq Davidsen fore-
lagde sit forslag for landstinget,
nævnte han som eksempel, at
hvis forældreindtægten er over
124.000 kr., så er den unge hen-
vist til en meget kostbar låneord-
ning. Et lån på 16.500 kr. årligt
vil i løbet af en ti-årig studieperio-
de resultere i en gæld på op til
200.000 kr.
Til hjemmestyret 1. januar
1981
Landsstyreformand for sociale
anliggender, Moses Olsen, oply-
ste, at hvis unge søger en ordent-
lig erhvervsmæssig uddannelse
efter folkeskolen, så er der mulig-
hed for støtte via uddannelses-
støtten, som i dag administreres
af staten gennem Erhvervsud-
dannelsen, men som fra 1. januar
1981 overgår til hjemmestyret.
— Hvis en person derimod —
efter at have forladt folkeskolen
— søger tilbage for at gennemgå
folkeskolens overbygning eller
kursusskole, så kan der ydes ud-
dannelsesstøtte efter den nugæl-
dende landsrådsvedtægt.
Moses Olsen tilføjede: — I al
væsentlighed må man dog gå ud
fra, at forslaget vedrører perso-
ner, der søger uddannelse uden
for folkeskolen. De kan i dag ikke
opnå støtte fra landskassen.
Moses Olsen oplyste, at hele
området vil overgå til hjemmesty-
ret ved Erhvervsdirektoratet fra
1. januar 1981, og han bad derfor
landsstyremedlem for erhvervs-
anliggender, Lars Emil Johansen,
tage højde for forslaget i den fore-
stående planlægning af erhverv-
suddannelserne.
De eksisterende regler
Lars Emil Johansen orienterede
om eksisterende støttemulighe-
der: — Alle, der gennemgår en el-
ler anden form for erhvervsmæs-
sig uddannelse, kan opnå støtte
enten som kursusgodtgørelse, ud-
dannelsesstøtte eller stipendium
suppleret med statsgaranteret
banklån.
— Kursusgodtgørelsen udgør i
dag for ikke-faglærte under 18 år
80 kr. pr. dag, for ikke-faglærte
over 18 år 157 kr. pr. dag og for
faglærte 178 kr. pr. dag.
— Uddannelsesstøtten udgør
for personer under 18 år 16.380
kr. pr. år og for personer over 18
år 20.760 kr. pr. år.
— For kategorien »studeren-
de«, d.v.s. journalistuddannelsen,
læreruddannelsen og socialpæda-
gogisk skole fra uddannelsens
»blok 4« 13.000 kr. pr. år i stipen-
dium. Dette kan suppleres med
statsgaranteret banklån på op til
23.600 kr. pr. år.
— For alle elever og studerende
gælder, at uddannelsesstøttens
størrelse afhænger af egen ind-
tægt, forældres indtægt og evt.
ægtefælles indtægt. Til gengæld
kan ydes tillæg ud over de nævn-
te beløb, hvis den uddannelses-
søgende har forsørgerpligter op-
lyste Lars Emil Johansen.
Han fortsatte:
— Uddannelsesåret regnes fra
1. august til 31. juli det efterføl-
gende år. Området overgår til
hjemmestyret 1. januar 1981, og
vi er derfor i landsstyreområdet
for erhvervsanliggender allerede
nu i gang med at planlægge hele
erhvervsuddannelsen.
Et grønlandsk
Carnegiefond?
Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut, foreslår
oprettelse af et fond, som bl. a. skal uddele beløn-
ning for redningsdåd
Skal Grønland have sin egen
»Carnegiefond« til belønning af
mennesker, der med eget liv som
indsats har udført en rednings-
dåd?
Ideen indgår i et forslag, som
landstingsmedlem Pavia Nielsen,
Siumut, har fremsat i landstin-
get, og som nu skal behandles i
tingets stående socialudvalg, før
det viderebehandles. Både i
Siumut- og Atåssutgruppen var
der interesse for ideen.
Forslaget
Forslaget går i sin helhed ud på,
at landstinget opretter et fond
med tre hovedopgaver:
1. At yde en hurtig økonomisk
hjælp til familier i forbindelse
med ulykkestilfælde, f. eks. tab af
forsøger.
2. At yde en hurtig økonomisk
hjælp til familier, der mister deres
ejendele ved brand.
3. At yde en økonomisk på-
skønnelse til mennesker, som med
fare for eget liv har udført en red-
ningsdåd.
Begrundelsen
Pavia Nielsen begrundede sit for-
slag:
— I forbindelse med ulykker ef-
terlades familiemedlemmer ofte i
en meget svær situation. De hen-
vises til socialkontoret, men hvis
de senere modtager erstatning fra
ulykkesforsikringen, så skal er-
statningen bruges til at tilbagebe-
Landstingsmedlem Angutéraq Davidsen,
Sisimiut.
tale, hvad de har modtaget fra det
offentlige. Der er behov for en an-
den form for hjælp i sådanne til-
fælde. Også fordi det kan være
svært for folk, der aldrig har mod-
taget socialhjælp, at skulle henvi-
ses til socialkontoret. I sådanne
tilfælde kunne fondet træde til.
— Fondet skulle også kunne
hjælpe familier, der mister alle
ejendele ved brand, selvom de må-
ske har en brandforsikring. Vi fø-
ler med familier, der rammes på
denne måde, men det ville se be-
dre ud, hvis samfundet kunne vi-
se en mere kontant form for med-
følelse, sagde Pavia Nielsen, der
tilføjede, at det ikke er hans tanke
at overflødiggøre brandforsik-
ring.
Grønlandsk belønningsfond
— For det tredie har jeg tænkt på
de mennesker, som med fare for
eget liv udfører en redningsdåd.
Når de skal have påskønnelse i
dag, må vi søge penge fra et ame-
rikansk fond (Carnegiefondet).
Vort eget samfund bør være med
til — gennem det foreslåede fond
— at påskønne sådanne tilfælde,
erklærede Pavia Nielsen.
Landsstyrets kommentar
Landsstyremedlem for sociale an-
liggender, Moses Olsen, oplyste,
at de to første dele af Pavia Niel-
sens forslag kan imødekommes
ved at ændre den eksisterende
landsrådsvedtægt.
Engangshjælp
— En familie, der mister sin for-
søger, henvises i første omgang
til socialhjælp, som ydes efter be-
hovsvurdering. Hvis familien får
erstatning gennem arbejdsulyk-
kesforsikringen, skal erstatnings-
beløbet bruges til at tilbagebetale
den modtagne socialhjælp. Men
vedtægten kan på dette punkt
tænkes ændret, så hjælpen ikke
skal tilbagebetales, sagde Moses
Olsen bl. a.
— Hvis en familie mister alle
ejendele ved brand, er der allerede
i dag mulighed for at yde en en-
gangshjælp, så det nødvendigste
bohave og erhvervsredskaber kan
skaffes. Men man kan ikke for-
vente fuld dækning af det tabte.
Hvis det ønskes, kan det imidler-
tid opnås ved at ændre landsråds-
vedtægten, så der skal ydes fuld
dækning, sagde Moses Olsen, der
tilføjede, at en sådan ordning for-
mentlig ville svække interessen
Forhandlinger i april
— Det skyldes bl. a., at landssty-
ret allerede i april i år skal indlede
drøftelserne med staten om over-
tagelse af området. Grønlands
landsting vil således til efterårs-
samlingen få forelagt forslag til
landstingsforordningen om er-
hvervsmæssig uddannelse.
Ingen ændringer før juli 1981
Lars Emil Johansen oplyste, at
på grund af det meget store områ-
de vedrørende erhvervsuddannel-
sen, som nu skal gennemdrøftes
før overgang til hjemmestyret, så
har landsstyreområde for er-
hvervsanliggender anmodet om,
at de nugældende regler viderefø-
res uændret til uddannelsesårets
normale afslutningstermin den
31. juli 1981.
— Angutéraq Davidsens for-
slag vil derfor kunne indgå i de
forestående forhandlinger, slutte-
de Lars Emil Johansen.
Udannelsen vigtig
På Siumutgruppens vegne erklæ-
rede landstingsmedlem Niels Ni-
elsen, at Angutéraq Davidsens
forslag rummer eksempler på vis-
se utilstrækkeligheder i uddannel-
sesstøtten, som han har ret i bør
ændres. — Vi har stort behov for,
at vore unge uddanner sig. Og vi
har ansvar for, at vilkårene for de
unge bliver bedst mulige, sagde
Niels Nielsen.
Konrad Steenholdt, Atåssut,
anbefalede, at der sker en gen-
nemgribende revision af hele støt-
teordningen, når området overgår
til hjemmestyret. — Der bør også
overvejes en ordning med rente-
frie studielån, sagde han.
Et håb
Angutéraq Davidsen erklærede,
at han kendte de eksisterende
støttemuligheder. Han havde på-
peget tilfælde, der ikke dækkes
tilfredsstillende af den nuværen-
de ordning.
— Det håber jeg, at der rådes
bod på i de nye regler, som jeg for-
venter udformet på en måde, der
er klar og forståelig både for for-
ældre og uddannelsessøgende.
-h.
for at tegne personlige forsikrin-
ger ganske betydeligt med det re-
sultat, at det offentlige måtte fi-
nansiere merudgiften til erstat-
ninger.
Carnegie fortsætter
— Derimod kan den tredie del af
Pavia Nielsens forslag om beløn-
ning af redningsaktioner ikke kla-
res med en vedtægtsændring,
sagde Moses Olsen. — Men hvad
enten man indfører en sådan regel
eller ej, så vil belønningerne fra
Carnegie givetvis fortsætte, og
det er dermed et spørgsmål, om
der er behov for en særlig grøn-
landsk ordning. Dette kan dog ik-
ke afvises.
Siumut og Atåssut positive
Ordføreren for Siumut i landstin-
get, Bendt Frederiksen, gik i prin-
cippet ind for alle tre dele af Pavia
Nielsens forslag, men mente, at
de skal vurderes nærmere i social-
udvalget. Med hensyn til et grøn-
landsk belønningsfond må finan-
sieringen overvejes.
Også Atåssuts ordfører, Niels
Carlo Heilmann, gav sin gruppes
principielle støtte til Pavia Niel-
sens forslag. — Fondets midler
kunne f. eks. anvendes til menne-
sker, der venter på at få udbetalt
en forsikring. Vi sætter dog også
spørgsmålstegn ved, om der er
brug for et fond i de tilfælde, hvor
hensigten kan opnås ved at ændre
reglerne om hjælp fra det offentli-
ge, sagde Niels Carlo Heilmann.
— Fondet kan blive en alvorlig
konkurrent til eksisterende for-
sikringsmuligheder, og vi går i
Atåssut ind for, at folk i højere
grad motiveres for at udnytte for-
sikringstilbud. Vi vil også gerne
fra forslagsstilleren vide noget
om, hvordan han tænker sig fon-
det finansieret, sluttede Niels
Carlo Heilmann.
I papirkurven?
Pavia Nielsen bemærkede, at han
kunne forestille sig fondets øko-
nomi sikret af landstinget, kom-
munerne og enkeltpersoner, der f.
eks. ville støtte redningsbeløn-
ning, og han udtrykte håbet om,
at forslaget ikke havnede i papir-
kurven.
Moses Olsen afrundede med at
konstaterede, at der er enighed i
landstinget om, at Pavia Nielsens
forslag skal behandles af social-
udvalget og derefter igen vil kom-
me på tingets dagsorden. Han luf-
tede også muligheden for, at for-
slagsstillerens ønsker kunne ind-
arbejdes i den påtænkte socialre-
form. i,
Bare tryk på knappen - det er
alt du skal gøre. Billedet skydes
omgående ud af kameraet og
fremkalder sig selv på et øjeblik.
Hele sættet med 1 film........
kr. 595.00
eller på fotokonto
med kr. 60.- i udbetaling + 10
mdr. å kr. 65.- (ialt kr. 710.-)
I
Kupon
Undertegnede bestiller hermed
ovennævnte Polaroid-kamera-
sæt
□ kontant □ konto
(husk at krydse af)
Navn
Adr. _
Postnr./by
Chr. Richardt Vs
. SKIVE . TLF. 07 • 52 44 66
Polaroid 1000
med elektroblitz
og taske
23