Atuagagdliutit - 13.03.1980, Page 36

AG
tyskit kitdlrt aulisariuti-
mingnik nakutigdlf-
nertik angnertusarniarpåt
tyskit kitdITt nålagkersuissuisa AG nagsisimavå uni-
orKutitsivdlutik aulisarsimassut pivdlugit nalunae-
rumik.
tyskit kitdlit nålagkersuissue au-
lajangersimåput tyskit kilisautai-
sa EF-ip imartaine aulisarnerat
sukangnernerussumik nåkutigi-
lerumavdlugo. tyskit aulisarner-
mik nåkutigdllssutaisa kilisauti-
nut ikivdlutik nåkutigingningner-
tik sukangnernerulersisavåt åma-
lo umiarssuit tyskit umiarssuali-
vine usingialerångata angnertu-
nerussumik nåkutigineKaiisåput.
taimatut påsissutigssivon Bonni-
me nunanut avdlanut ministere-
Karfingmit åmalo nunaleriner-
mut, inussutigssarsiornermut au-
lisarnermutdlo tungassut ilauvfi-
gissånut orpigpagssualerinermut
ministereKarfingmit OKauseKarti-
tagan. — Kavdlunåt nålagkersui-
ssuinit pasitsåussinerit tamarmik
ingminårnenaratik misigssuivfi-
givdluarneKartåsåput, åma tai-
matut agdlagsimavoK.
tyskit kitdlit Bonnime nålag-
kersuissue AG-p Kinuvigisimavai
tyskit kilisautaisa Kalåtdlit-nu-
nåta erøåne nålångisernerat o-
KauseKarfigerKuvdlugo, åjunalo:
nålagkersuissut nalunaerutåt
— umiarssuautilenatigit pine-
Kartut ardlaleriartumik ersser-
Kigsumigdlo piniarnigssamut au-
lajangersagkat maleruarneKar-
nigssånut pissugssauvfeKarner-
mik ilisimatineKartuaraluardlu-
tik taimåitordle tyskit kilisautai-
sa ardlanartut Kalåtdlit-nunåta i-
martaine uniornutitsivdlutik auli-
sarsimanerånik nalunaerutisiar-
put tupautigalugo tiguvarput.
— umiarssuautileKatigit taima-
tut iliornerat tyskit aulisarner-
mik nålagkersuinikut KanoK i-
ngerdlatsiumanerata europamiut
peKatigigfiåne igdluatungerit a-
kornåne ugperineKarnigssåta ajo-
KUserneKarnigssånik pilersitsisi-
nauvoK. taimåitumik taimatut pi-
ssoKarnerit aulisarnermik nålag-
kersuinikut Kanon ingerdlatsiner-
Østre Landsret skal
vurdere om torskefiskeri
var lovligt eller ej
Grønlands Landsrets domme over »Heidelberg« og
»Geeste« er blevet appelleret af de dømte, og det er
anklagemyndigheden tilfreds med.
Anklagemyndigheden i Grønland
er godt tilfreds med, at Østre
Landsret kommer til at vurdere,
hvorvidt der var et retsgrundlag
imod ikke-grønlandsk torskefi-
skeri i januar måned 1980 eller ej.
— Vi mener ikke, det er oplagt,
at der ikke var et retsgrundlag i
januar blot fordi en betænkning
udløber og en ny ikke er trådt for-
melt i kraft, siger politimester
J.R. Karlsson til AG.
Grønlands Landsret fastslog i
sin dom over den vesttyske fa-
brikstrawler »Heidelberg«, at der
ikke eksisterede et forbud mod
torskefiskeri ved Grønland i janu-
ar, fordi Ministeriet for Grønland
ikke havde sat bekendtgørelsen
med forbundet i kraft, og fordi
den forrige bekendtgørelse med
forbuddet udløb ved årsskiftet
1979-80.
Landsrettens vurdering betød,
at »Heidelberg« blev frifundet for
anklagemyndighedens tiltale om
ulovligt torskefiskeri i januar.
Appeleret
Østre Landsret kom ind i billedet,
da dommen over den første af de
opbragte vesttyske trawlere,
»Geeste« blev appeleret af skibets
kaptajn. Det skete få dage efter
dommen over »Heidelberg«, og
begrundelsen er først og frem-
mest, at i modsætning til »Heidel-
berg« blev »Geeste« dømt for at
have drevet ulovligt torskefiskeri
i januar.
Med henvisning til frifindelsen
af »Heidelberg« for ulovligt fiske-
ri i januar, vil kaptajnen på »Gee-
ste« også frifindes for ulovligt fi-
skeri i januar.
— Hermed kommer Østre
Landsret til at tage stilling til,
hvorvidt der var et retsgrundlag,
og havde »Geeste« ikke appeleret,
så havde vi sikkert gjort det, si-
ger politimester J.R. Karlsson,
der tilføjer, at anklagemyndighe-
den også er indstillet på at appele-
re dommen over »Heidelberg« til
Østre Landsret. Men det har den
dømte allerede gjort.
— Det er vigtigt at få en klar
retspraksis, så vi ved, hvad vi har
at rette os efter, forklarer politi-
mesteren.
En afgørelse i Østre Landsret
vil sandsynligvis først foreligge
om et eller halvandet år.
Skærpelse
Selvom Grønlands Landsret fri-
kendte »Heidelberg« for ulovligt
fiskeri i januar, så betyder lands-
rettens dom en skærpelse af ret-
spraksis over for ulovligt fiskeri
ved Grønland.
Retten fulgte anklagemyndig-
hedens ønske om en ny og hårdere
praksis, og man dømte således for
første gang, at et skibs redsska-
ber skulle konfiskeres, fordi de
havde været anvendt til ulovligt
fiskeri.
Anklagemyndigheden havde
også ønsket at skibets last skulle
konfiskeres in natura, det vil sige
tage op på kajen. Dette ønske
blev ikke fulgt, men det antydes i
dommen, at når retten ikke fulgte
det, skyldtes det kun, at januar-
lasten skulle blive.
I dommen understreges det så-
ledes, at den ulovlige last er en
»uadskillelig del« af hele lasten.
Hermed antydes det, at hvis der
ikke havde været lovlig last, ville
en konfiskation in natura kunnet
have kommet på tale.
Endelig er den bøde, retten
idømte »Heidelberg«s kaptajn,
den hidtil største, og kaptajnens
advokat, Ole Berg-Olsen, siger til
AG, at han også håber at få Østre
Landsret til at nedsætte bøde-
størrelsen.
Ialt blev dommen over »Heidel-
berg«: En bøde på 600.000 kr.,
konfiskation af lasten til en værdi
af 1,4 mili. kr. og konfiskation af
tre torsketrawl, fire sæt trawl-
skovle, 2000 meter trawlwire
m.m..
Redskaberne blev taget ud af
»Heidelberg« inden den sejlede
fra Nuuk få timer efter dommen.
De er blevet vurderet til en værdi
af 200.000 kr., og rederiet har
købt dem tilbage for dette beløb.
De sendes nu for rederiets reg-
ning med KGH til Danmark,
hvorfra de sendes videre til Vest-
tyskland.
Rederiet frifundet
Det er »Heidelberg«s kaptajn, der
er blevet dømt. Retten afviste at
dømme rederiet for at stå bag det
ulovlige torskefiskeri i december
1979 og februar 1980.
Anklagemyndigheden havde
krævet rederiet dømt for stiltien-
de at have accepteret det ulovlige
fiskeri, men retten mente ikke det
var blevet bevist.
Heller ikke i sagen mod »Gee-
ste« blev rederiet dømt, men her
havde anklagemyndigheden hel-
ler ikke krævet det.
I begge domme siger retten
dom i sin dom, at man har sat bø-
derne så højt — henholdsvis
500.000 kr. og 600.000 kr. — fordi
der er tale om et højt teknisk ud-
viklet fiskeri, der kræver så store
økonomiske investeringer, at man
ikke kun kan vurdere bøden i for-
hold til kaptajnernes personlige
indkomster.
Når kaptajnen på »Heidelberg«
skal betale 100.000 kr. mere end
kaptajnen på »Geeste« skyldes
det, at retten fandt det bevist, at
han forsøgte at flygte fra fiskeri-
inspektionen, selvom han var ble-
vet anholdt.
-lip
GRØNLANDSPOSTEN
muinåungitsoK angnertunerussu-
migdle pingåruteKarput. umiar-
ssuautileKatigit taimailiornerat
nålagkersuissut agssuarnartuti-
påt taimailiorsimassutdlo aki-
ssugssautisavdlugit.
nåkutigingningneK
sukangnernerulisaoK
nålagkersuissut nunalerinermut,
inussutigssaKarnermut åma or-
pigpagssualerinermut (tåssalo å-
ma aulisarnermut) ministereKar-
fiat AG-p ima aperivå:
— tyskit nålagkersuissue Ka-
noK-iliorniarpat tyskit aulisariu-
taisa Kalåtdlit-nunåta imartaine
aulisarnermut aulajangersagka-
nut nålangnigssåt isumangnait-
dlisaivfigiumavdlugo?
pissune atausiåkåne tamane
aulisarfingmit nalunaerutit Ka-
non pissanartiginermik imanar-
tut umiarssup agdlagtaivine auli-
sagartat agdlagtorneKarfiåne a-
ngerdlarnerme samumiuneKar-
tartume agdlagsimassunut tyskit
nålagkersuissuinit sanigdliune-
Kartarput. sumik pasipilungnar-
tumik pilersonarpat umiarssuau-
tileKatigit påsissutigssanik ug-
pernarsautigssanigdlo amerdla-
nerussunik piniarfiginenartarput.
tamatuma saniatigut aulisartut
umiarssualivine pigingnenatigig-
fingnit usingiarnermut agdlag-
tuivfit piumanenartarput, pissu-
tigssanalersitdlugulo suliagsså-
ngortitsinenartarpoK akilisine-
Karnigssamik piumassaKautenar-
tonardlune, ministereKarfingmit
aulisarnermut tungassut åtavigi-
ssånit OKausenartitagaK taima-
tut påsissutigssivon. tåssungalo
ilångutdlugo onarpon Kalåtdlit-
nunåta imartaine nålångiserdlune
nålångisårdlune aulisarsimanerit
måna tusarnenartut kinguneri-
ssugssaugåt kilisautine nangmi-
nerne åmalo tyskit umiarssualivi-
ne usingiarnerme såkortuneru-
ssumik nåkutigingningnigssaK.
mardluinait ernartussissunut
suliagssångortitat
—- Tysklandims kitdlerme er-
KartussissoKarnikut Kanon inger-
dlatsinenartarpa EF-p imartaine
uniornutitsisumik aulisarneKarå-
ngat?
— uniorKutitsinikut pissanar-
tarsimanerit pivdlugit sujusing-
nerussukut åssigingitsunik ilusi-
lingnik akilisitsineKartarsima-
vok. tåssane pinenarpat Kavdlu-
nåt imartåine aulisarfigissarta-
gåine pissanarsimaneK, tauva
Kavdlunåt nålagkersuissue nalu-
naerfiginenartarput tamatumane
Kanon pissoKarsimaneranik ima-
nartumik. pissune mardlungne pi-
nenartut akilérKunenaraluardlu-
tik akiliumånginerat pivdlugo su-
liagssap emartussissutigut sulia-
rineKarnerane akillssutigemu-
ssaussut emartussissunit aulaja-
ngiunenarput. avdlanik ernartu-
ssissutigortitsineKarsimångilaK.
sujusingnerussukut taimatut
pissoKarsiméngilaK
pissarissat Kanon amerdlatigi-
ssusiat sagdlussumik nalunaeru-
tigineKarnerat pivdlugo aulisar-
tunigdlo nåkutigdlissåssunit Ki-
måriaraluarsimaneK pivdlugo er-
Kartussissutigortitsinenarsima-
va?
— måna tikitdlugo måne Tysk-
landime kitdlerme pisimassune
taimåitune akilisitsinenarsimana-
nilunit avdlatigut ernartflssine-
Karsimångilan.
— emarsautigineKarsinauva u-
miarssuautilenatigit tåuko Kalåt-
dlit-nunåne aulisarnigssamut pi-
sinautitaunerat tyskit kitdlit nå-
lagkersuissuinit tigunenåsassoK
atorungnaerdlune?
aulisarnigssan inerternutigi-
nenarsinåungilaK
— tyskit umiarssuautilenatigit
Kalåtdlit-nunåta emåne imalunit
imame avdlane aulisarnigssamut
inerterdlugit perKunginigssånut
— aulisarnen pivdlugo aulaja-
ngersagaussunik uniornutitsiga-
luarpatalflnit — måne Tysklandi-
me kitdlerme inatsisinik tunga-
vigssaKångilagut. åma EF-ime
inatsisiliorneK periarfigssanartit-
singilardlunit aulisarnermut aula-
jangersagkat uniorKutinenarne-
rånut tungatitdlugo aulisamu-
ssinginigssamut.
— ajordluinartunigdlo pisso-
Kartitdlugo akilisitsinerit Kanon
angitiginigssåt ima aulajangivfi-
ginenarsinåuput umiarssuautile-
Katigigfiussumut kingunerssuar-
mut amilårtitsiuåsavdlutik. ta-
måna imatut påsineKåsaoK, pi-
ssune atausiåkårtune tamane aki-
lisitsinigssaK anginerusassoK u-
niornutitsivdlune pigssarsiat i-
luanutiginigssaraånit, nunaleri-
nermut, inussuteKarnermut or-
pigpagssualerinermut ministere-
Karfingmit oKauseKartitagan
naggatåtigut OKarpoK.
-h.
Landsstyret er
tilfreds med dom
— Rent sløseri i Grønlandsministeriet, når man ik-
ke har udsendt en ny bekendtgørelse, siger lands-
styremedlem for erhverv
Landsstyremedlem for erhverv,
Lars Emil Johansen, er umiddel-
bart tilfreds med Grønlands
Landsrets dom over »Heidel-
berg«s kaptajn, og han noterer
over for Grønlands Radioavis, at
der er tale om en skærpelse i for-
hold til tidligere praksis og i for-
hold til dommen over »Geeste«s
kaptajn.
Lars Emil Johansen hæfter sig
specielt ved, at retten har konfi-
skeret skibets redsskaber.
—■ En sådan konfiskation er ret
effektiv, mener han.
Derimod hæfter Lars Emil Jo-
hansen sig ved, at det kun var
kaptajnen, der blev dømt mens re-
deriet blev frifundte.
— Det skal jeg naturligvis ikke
anfægte, siger han, — men måske
er der et manglende retsgrundlag
for at kunne dømme selskaber af
denne art.
Lars Emil Johansen mener,
man må se på problemet i forbin-
delse med hjemmestyrets overta-
gelse af fiskeriet til 1981.
Rent sløseri
Landsstyremedlemmet beklager
derimod dybt, at der ikke har væ-
ret nogen dansk bekendtgørelse
om fiskeriet ved Grønland i den
første måned i 1980.
— Det er jo ikke første gang, at
en udløbet bekendtgørelse ikke
umiddelbart fornyes, så der ingen
regler er at regulere fiskeriet ef-
ter, siger han. — Fejlen må ligge i
Grønlandsministeriet. Det må
være rent sløseri fra ministeriets
side, når man ikke har tager sig
sammen til at lade en ny bekendt-
gørelse træde i kraft ved årets be-
gyndelse.
Lars Emil Johansen tilføjer, at
det undrer ham, at ministeriet ik-
ke har kunnet få bekendtgørelse
ud i tide, fordi Ministeriet for
Grønland har meget kompetente
folk på dette område. -Up
24