Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 2
Tre uranprojekter gennemføres i Sydgrønland Geologerne Bjarne Leth Nielsen og K. Secher, GGU, fortæller om de tre aktuelle efterforskning- sprogramme Mens debatten for eller imod uranudvinding i Grønland for- stærkes, fortsætter undersøgel- serne efter uranforekomster plan- mæssigt i Sydgrønland. Det sker dels på grundlag af bevillinger fra EF, dels financieret af Energimi- nisteriet i Danmark og dels via Grønlands Geologiske Undersøg- elses årlige budget til geologiske kortlægningsopgaver. Geologerne Bjarne Leth Niel- sen og K. Secher, GGU, fortæller i det følgende om de igangværen- de og planlagte uranefterforsk- ningsopgaver. Situationen ved Kvanefjeld — Med hensyn til egentlig efter- forskning, så har GGU ikke i øjeblikket feltaktiviteter ved Kvanefjeld. GGU virker som geo- logisk rådgivende instans over for Råstofforvaltningen vedrørende prøvebrydningen af ca. 5000 tons uranmalm i Kvanefjeld. Malm- brydningen slutter i løbet af 1980, og så sker der foreløbig ikke mere i Kvanefjeld. — Kun hvis udvindingsforsø- get på Risø falder heldigt ud, og kun hvis der er politisk baggrund for at gå videre med undersøgel- serne af et egentligt mineprojekt, bliver der tale om forslag til vide- regående undersøgelser og borin- ger i Kvanefjeld, siger geologer- ne. De tilføjer, at GGUs borepro- gram har påvist 27.000 tons uran- malm. Men malmlegemet i fjeldet er stadig »åbent«, det vil sige, at der givetvis er mere malm, hvis placering kun kan fastslås ved nye boringer. Den påviste fore- komst er imidlertid tilstrækkelig til et mineanlægs levetid. Bjarne Leth Nielsen og K. Se- cher oplyser, at tre forskellige uranefterforskningsprogrammer er aktuelle i Sydgrønland, nemlig »Syd-uran«, »Gamsaq« og GGUs eget program. De tilføjer, at un- dersøgelserne også har mere gene- relle formål end netop uranfore- komster. Projekt »Syd-uran« — Projekt »Syd-uran« er et treårs program, der afsluttes i 1981. Det omfatter et 15.000 kvadratkilo- meter stort område fra Kap Far- vel til I vigtut. Formålet er at skaffe en førstehåndsvurdering af muligheden for uranforekomster i området. Programmet beskæfti- ger tre geologer, og de samlede bevillinger er på 5,8 mill. kr., hvoraf EF betaler 63 pet., og Energiministeriet resten. — Undersøgelserne foregår rent praktisk ved, at der over hele området indsamles omkring 5000 prøver af vand og sand fra elve. Disse prøver analyseres sidenhen for uran og en lang række andre grundstoffer. Desuden måles om- rådets radioaktivitet fra luften overassistent Kalåtdlit-nunåne KommuneKarfit Kåtuvfiata agdlagfeKarfi- ane Nungmltume overassistentitut atorfik matumuna inug- tagssarsiorneKarpoK. Kåtuvfiup Kalåtdlit-nunåne kommuneKarfit soKutigissait ingerdlåssarai isumaKatiginiartardlugit nangminerssorne- ruvdlutik OKartugssat nålagauvfigdlo. åma kåtuvfik ikiu- tugssauvoK Kalåtdlit-nunåne kommuneKarfingnut sujuner- suissutdlune ikiutartuvdlunilo. overassistente — kåtuvfingme atorfenartut assistentit mardluk OKalugtilo penatigalugit — uvdluinarne sulisaoK, sordlo journalilerivdlune, agdlagdlune, arkiverivdlune, naut- sorssuserivdlune/aningaussanik atugagssångortitanik nåku- tigdlivdlune, atautsiminigssanik piarérsaivdlune il. il. tai- matutdlo nautsorssutigisinauvdlugo OKingnerussunik sulia- nik ingerdlatanartarnigssaK. sulissungortugssaK sonutigingnigtusaoK sulissunik arfinen mardlussunik Kanimut suleKateKarnigssaminik. sulineK ini- ne nutåne nutålianik atortonardlune pissarpoK. aningaussarsiaKartitsineKåsaoK Kalåtdlit-nunånut Ministe- reKarfiup SIK/HK-vdlo isumaKatigissutait HK-mut tunga- ssut maligdlugit. inigssaKartitsineKarsinauvOK maligtarissagssat maligdlugit akilertagagssamik. agdlagdlune KinutenautigssaK nagsiutemuneKarpoK unga Kalåtdlit-nunåne KommuneKarfit Kåtuvfiat Box 10 . 3900 Nuuk erssemingnerussumik påsissutigssat pineKarsinåuput ag- dlagfeKarfingme pissortamit sekretariatschef Frederick Wil- liams telefonikut 2 21 00. KinuteKarfigssamut pivfigssaK nåsaoK uvdloK 25. marts 1980. med en fintmærkende strålings- måler installeret i en helikopter. Geologisk grundviden — Når »Syduran« afsluttes i 1981, vil vi være i stand til at vur- dere sandsynligheden for uranmi- neraliseringer i Sydgrønland. Og på dette grundlag kan træffes be- slutning om, hvorvidt man ud fra en geologisk-økonomisk overvej- else kan tilråde, at undersøgelser- ne fortsætter. Bjarne Leth Nielsen og K. Se- cher fortsætter: — Der er ikke tale om, at man i forbindelse med et program som »Syduran« i bogstaveligste for- stand leder efter uranforekom- ster. Vi opbygger en geologisk grundviden om området. De op- lysninger, der indsamles ved så- danne undersøgelsesprogrammer, er således brugbare i mange andre sammenhænge. Det kan f. eks. være i forbindelse med vurderin- gen af muligheden for at finde an- dre råstoffer eller ved miljøunder- søgelser. — Når undersøgelserne netop foregår i Sydgrønland, så skyldes det, at vi har vurderet den del af landet som et gunstigt område på grund af de uranmineraliseringer, som vi kender i forvejen. — Som geologer skelner vi mel- lem begreberne »uranmineralise- ringer« og »uranforekomster«. — Mineraliseringer er en lokal koncentration af økonomisk vigti- ge grundstoffer. Denne koncent- ration kan være høj eller mindre høj og have varierende udstræk- ning. Hvis koncentration og ud- strækning er tilstrækkelig stor til, at der er grundlag for en bryd- ning, så taler vi om en mineralfo- rekomst. Projekt »Gamsaq« Geologerne oplyser videre, at det andet undersøgelsesprogram ved- rørende uran i Sydgrønland be- nævnes »Gamsaq«, en forkortelse af »gammaspektrometrisk opmå- ling i Ilimaussaq-området«. Det sættes i gang i år og forventes af- sluttet i løbet af 1982. Program- met ledes af Risø i samarbejde med GGU. Det beskæftiger een geolog og skønnes at koste i alt De indrammede områder er dækket af recognosceringsmæssig uraneftersøgning. De to sorte prikker viser, hvor der er gennemført detaljerede undersøgelser. 2.8 mill. kr., hvoraf EF betaler halvdelen, og Risø den anden halvdel. Finansudvalget har net- op behandlet ansøgningen. — Undersøgelsen sker i områ- det ved »Ilimaussaq-intrusionen« umiddelbart øst for Narssaq. Un- dersøgelsen dækker ca. 200 kvad- ratkilometer. Formålet med pro- grammet er at fastslå den totale fordeling af radioaktive stoffer i intrusionen og de omgivende bjergartsformationer. En »intru- sion« er den geologiske betegnelse for en smeltet stenmasse, som fra dybet er trængt op i jordskorpen og her størknet. Desuden skal un- dersøges, om uranholdige opløs- ninger i lighed med dem, der dan- nede Kvanefjeldforekomsten, er trængt ud i intrusionens omgivel- ser. Ved opmålingsprogrammet skaffes endvidere en mængde op- lysninger om områdets geologi — en værdifuld viden at have i det almindelige kortlægningsarbejde, siger geologerne. GGUs projekt — Det tredie program i Sydgrøn- land er GGUs eget undersøgelses- program. Det er et led i vores al- mene geologiske undersøgelser og kortlægning af Sydgrønland. Un- dersøgelsen sker omkring Ilimau- ssaq og i Igaliko og Nanortali- kområdet. Programmet beskæfti- ger to geologer, men det har ikke som de to øvrige projekter et fast- lagt budget eller tidsramme. GGUs almene undersøgelsespro- gram har i særlig grad til hensigt at sammenkæde resultaterne fra andre aktiviteter samt at udnytte det brede spektrum af geologisk information. Nye uranundersøgelser ikke fastlagt Bjarne Leth Nielsen og K. Secher oplyser, at der ikke er fastlagte planer for de næste uranunder- søgelser i Grønland, når de tre nævnte programmer er afsluttet. — Der er stadig områder, der ik- ke er undersøgt, men for dem gæl- der, at sandsynligheden for uran- mineraliseringer vurderes lavt. Det gælder f. eks. Sydøstgrøn- land, Nordgrønland og den nord- ligste del af Vestgrønland. Vi burde dog nok gennemføre en kortlægning af radioaktive stoffer i området mellem Ausiait (Egedesminde) og Upernavik af geologiske grunde, men det står foreløbig på ønskeseddelen, slut- ter geologerne. .fa ELEV I BIKUBEN? Har du lyst til en alsidig og interessant uddannelse og har du bestået EFG-basisuddannelsen el- ler forventer du eksamen i 1980, kan vi tilbyde følgende: En moderne 2 årig uddannelse. En god arbejdsplads med unge kolleger og frie forhold. En såvel teoretisk som praktisk uddannelse, der giver mange muligheder i fremtiden. Gode lønforhold. Såfremt du ikke har EFG-basisår eller anden tilsvarende eksamen, vil elevtiden dog vare 3 år. Vi påregner at ansætte 2 elever i sommeren 1980. Send venligst ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis/udtalelser senest den 31. marts 1980 til (S) Bikuben Postbox 1031. 3900 Godthåb Att. souschef Uffe Madsen. 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.