Atuagagdliutit - 29.05.1980, Qupperneq 2

AG
Inuussutissarsiutit Pillugit ataatsimeersuarneq ilaasortaqangaarami Sulissartut Højskoleani ingerlanneqarsinnaasimanngilaq. Ataat-
simeersuaqataasut tassani ineqartinneqarput tassanilu inuit ataatsimoorlutik suleqatigiittarput. Ataatsikkulli ataatsimiinnerit timer-
sortarfimmi ingerlanneqartarput, — taanna højskolip sanerpiaaniippoq.
Erhvervskonferencen havde så mange deltagere, at den ikke kunne afholdes på Sulissartut Højskoleat. Her boede deltagerne og her
foregik gruppearbejdet. Men konferencens plenummøder foregik i sportshallen, der meget parktisk er højskolens nabo.
Vore fiskere skal
sikres ejendomsret
Erhvervsdirektoratet har udarbejdet ny fiskerilov.
Energien er
en spændetrøje
for Grønland
Grønland må udnytte sit kul og sin vandkraft for
at nedbringe energiproblemet, siger landsstyre-
medlemmet for erhvervs-anliggender.
Fangernes og fiskernes organisa-
tion, KNAPP, vil nu have sikret
fiskerne ejendomsret til nye traw-
lere,
— Vi vil fra KNAPP’s side sat-
se på, at fiskerne får medejerskab
med 60 pct., og at dette fastsæt-
tes ved lov, sagde formanden for
KNAPP, Niels Carlo Heilmann,
på hjemmestyrets erhvervskonfe-
rence i Qaqortoq, som sluttede i
går onsdag.
Niels Carlo Heilmanns udtalel-
se faldt under et længere indlæg
om fiskeriets erhvervsmæssige
problemer, og under den efterføl-
gende debat blev han fulgt op af
landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen.
Lars Emil Johansen kunne op-
lyse, at erhvervsdirektoratet net-
op har færdigudarbejdet et for-
slag til en ny grønlandsk fiskeri-
lov, der skal træde i kraft i forbin-
Kommunalbestyrelsen i Ilulissat
opfordrer landstinget og den dan-
ske regering til at forhindre det
canadiske supertankerprojekt i at
blive realiseret.
Kommunalbestyrelsen finder,
at nævnte projekt vil kunne påfø-
re såvel den grønlandske natur
som befolkning ubodelig skade,
hvis planen gennemføres som hid-
til skitseret.
— Ikke alene vil sådanne super-
tankere forvolde stor skade for
fangerlivet i de nordgrønlandske
distrikter, hedder det i kommu-
nalbestyrelsens brev, der er til-
sendt grønlandsminister Jørgen
Peder Hansen. — Sejlturen passe-
rer og skærer tværs igennem de
for hele Diskobugten så erhvervs-
vigtige rejefelter nord for den 68.
nordlige breddegrad.
Nævnte rejefelter, der er det
største gydefelt for rejer langs he-
le Grønlands vestkyst, udklækker
delse med fiskeriets overgang til
hjemmestyret til nytår. Lars
Emil Johansen sagde, at det ind-
gik i lovforslaget, at grønlandske
fiskere sikres en medejendomsret
på 66 pct.
— Vi vil dermed sikre, at fiske-
rierhvervet kommer på grønland-
ske hænder og ikke som erhvervs-
livet på land bliver domineret af
danske ejere, sagde landsstyre-
medlemmet.
Flere penge
Niels Carlo Heilmann efterlyste
iøvrigt flere penge til det grøn-
landske fiskeri.
— Enhver ved, at fiskeriet ved
Grønland er afgørende for befolk-
ningens indtjeningsmulighed,
sagde han. — Derfor er det nød-
vendigt at stille krav til de bevil-
gende myndigheder om, at der in-
samtlige rejer, der fanges i Disko-
bugtområdet.
Et forlis i nævnte område vil
forårsage en helt uoverskuelig
skade for hovederhvervet i Disko-
bugten — rejefiskeriet — ligesom
ingen ved, hvilke skader alene
lydforplantningen i vandet vil
kunne give nævnte udklæknings-
steder. Men også søfugle og hav-
pattedyr vil kunne blive alvorligt
truet, hvis projektet gennemfø-
res.
Kommunalbestyrelsen i Ilulis-
sat skal derfor kraftigt protestere
imod gennemførelsen af »The
Arctic Pilot Projekt«. Man støt-
ter fuldt ud de af kommunalbe-
styrelsen i K’ånån fremkomne
protester.
— En gennemførelse af projek-
tet i sin nuværende form vil være
hasardspil imod den grønlandske
natur og befolkning, slutter bre-
vet fra kommunalbestyrelsen i
Ilulissat.
vesteres flere penge i fiskerier-
hvervet.
Niels Carlo Heilmann pegede i
denne forbindelse både på flere
penge til skibe og flere penge til
forbedring af produktionsanlæg-
gene li land.
Niels Carlo Heilmann mente ik-
ke, at det kan fortsætte, at så
mange fiskere bruger joller med
påhængsmotor til fiskeri.
— Det kan ikke benægtes, at
disse fartøjers pålidelighed er
meget begrænset, sagde han. —
Man har også meget store udgif-
ter til deres brændstof og repara-
tioner.
Niels Carlo Heilmann anbefale-
de, at de mindre fiskere får mulig-
hed for at anskaffe større glasfi-
berbåde med dieselmotorer. De er
både bedre, laster mere og billige-
re rent energimæssigt.
Flere på konferencen gav Niels
Carlo Heilmann ret i dette.
Større klassedeling
I forbindelse med Lars Emil Jo-
hansens oplysning om sikring af
fiskeres ejendomsret på 66 pct.
kom Jens Lyberth, SIK, på taler-
stolen i hallen i Qaqortoq, hvor
selve konferencens plenummøder
blev afholdt.
— Har jeg forstået forslaget
rigtigt, så betyder det en endnu
større klassedeling i det grønland-
ske samfund, sagde han. — Den
del af den fastboende befolkning,
der fisker, skal sikres ejendoms-
ret.
Lars Emil Johansen svarede, at
han ikke havde ventet kritik »net-
op fra den side«, og han afviste, at
det var hensigten at priviligere en
bestemt samfundsgruppe.
Landsstyremedlemmets for-
slag til fiskerilov er endnu ikke of-
fentliggjort. Det skal først for-
handles med Ministeriet for Grøn-
land og forelægges landsstyret
før det offentliggøres. Det er pla-
nen, at den nye fiskerilov skal
gennemføres på lanstingets efter-
årssamling i år.
■lip.
— Vort energiforbrug i Grønland
er meget stort, og det er nødven-
digt at få det begrænset, hvis ik-
ke energi skal blive endnu en
spændetrøje for Grønland.
Dette konstaterede landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen i en
energipolitisk redegørelse på
hjemmestyrets erhvervskonfe-
rence i Qaqortoq.
— Vi bruger megen energi til
opvarmning af vore boliger, ca. 60
pct. af det samlede forbrug, fort-
satte Lars Emil Johansen.
— Derudover skal vi bruge
energi til produktionsanlæggene:
Fabrikker, trawlere, fiskefartøjer,
rejsebåde og fragtskibe, biler og
fly. De tegner sig for ca. 20 pct. af
forbruget. De resterende 20 pct.
bruges til lys og anden kraftan-
vendelse.
Landsstyremedlemmet fast-
slog i denne forbindelse, at ikke
blot er Grønlands energibehov
stort — for stort. El-priserne er
desuden meget høje.
— Og vi har ikke — som i Dan-
mark — billigere energipriser, når
energien anvendes i erhvervs-
mæssigt øjemed, tilføjede han.
Spændetrøje
Efter at have skitseret den grøn-
landske energisituation konstate-
rede Lars Emil Johansen, at den
kan få meget stor indflydelse pa
Grønlands konkurrenceevne Pa
verdensmarkedet i forbindelse
med afsætning af grønlandske
produkter.
—■ Vore produktionsomkostnin-
ger bliver for høje i forhold til pr°"
duktionsomkostningerne i de lan-
de, vi konkurrerer med, sagde
han.
I denne forbindelse pegede
Lars Emil Johansen på, at energi-
situationen kan blive en økono-
misk spændetrøje for Grønland,
hvor energiproblemerne er vokset
i takt med den stadigt øgede indu-
strialisering.
Lars Emil Johansen sagde vi-
dere, at eftersom industrialiserin-
gen må fortsætte for at skabe en
så selvstændig grønlandsk økono-
mi som muligt, så gælder det nu
om at begrænse energiforbruget-
Her pegede han først og frem-
mest på en fremtidig udnyttelse
af grønlandske energikilder.
Lars Emil Johansen erkendte,
at Grønland ikke kan undvære
den stadigt dyrere olie. Men han
sagde samtidig, at der må satses
på kul og vandkraft. Han nævnte
bl. a. at kulforekomsterne pa
Nuussuaq kan tænkes anvendt til
at nedbringe den store og kostba-
re energiimport til opvarmning af
boliger. -lip-
Qaqortumi inuussutissarsiutit pillugit ataatsimeersuarnermi Inuussutissarsior-
nermut Pisortaqarfiup aaqqissuussaani ataatsimeeqataasut. Peqataasut Inuus-
sutissarsiornermilu pisortaqarfimmi sulisut Sulissartut Højskoleata saavani ka-
tersuussimapput AG-mut assilitinniarlutik.
Saarliit tassaapput ataatsimeersuarnerup aaqqissuussisui, inatsisartunut ilaa-
sortaq Lars Emil Johansen, pisortaqarfiup qullersaa Emil Abeisen qullersallu
tullia John Andersen, ataatsimeersuarnerup allaffeqarfianik siulersuisoq.
Tunorlerniit saamimmiit takuneqarsinnaapput: Per Skovholdt, konsulentformi-
linge, Anker Knudsen, Kalaallit-nunaata ministeeriaa, Jakob Sivertsen Tasiila-
miit, Claus Bornemann, Mellemfolkeligt Samvirke, Aage Chemnitz, KGH,
Hansigne Lyberth, S.I.K., Frederik Rosbach llulissaniit, Inatsisartunut ilaasor-
taq Anders Andreassen Pavia Nielsenilu Uummannamiit, Borgmesterimut tulli-
usoq Jørgen Chemnitz, UvdloriånguaK Kristiansen KANUKOKA-miit, Christi-
an Jensen, Kalaallit-nunaata ministeeriaa, Jens Lyberth, S.I.K., Anny Jensen,
FANG, Angmalortoq Olsen, SIPINEQ, Samuel Olsen, KAPIKAT, rigsombuds-
mande T. Hede Petersen, Kaj Egede, Upernaviarssuk Adam Dahlilu Sisimiuni-
it.
AG normuni tullerni ataatsimeersuarnermiit ilanngusseqqikkumaarpoq.
Deltagerne i hjemmestyrets erhvervskonference, der sluttede i går i Qaqortoq.
Deltagerne plus Erhvervsdirektoratets folk er forsamlet foran Sulissartut Høj-
skoleat for at blive fotograferet til AG.
Forrest ses konferencens værter, landsstyremedlem Lars Emil Johansen mel-
lem Erhvervsdirektoratets direktør, Emil Abeisen, og vicedirektør John Ander-
sen, der ledede konferencens sekratariat.
Bagest ses fra venstre bl. a.: Peer Skovholdt, Konsulentformidlingen, Anker
Knudsen, Ministeriet for Grønland, Jakob Sivertsen fra Tasiilaq, Claus Borne-
mann, Mellemfolketlivgt Samvirke, Aage Chemnitz, KGH, Hansigne Lyberth,
S.I.K., Frederik Rosbach fra Ilulissat, landsstyremedlem Anders Andreassen
sammen med Pavia Nielsen, Umanaq, viceborgmester Jørgen Chemnitz, Uvd-
lorianguaq Kristiansen fra KANUKOKA, Christian Jensen, Ministeriet for
Grønland, Jens Lyberth, S.I.K., Anny Jensen fra FANG, Angmalortoq Olsen,
Sipineq, Samuel Olsen, KAPIKAT, rigsombudsmand T. Hede Petersen, Kaj
Egede, Upernaviarssuq, og Adam Dahl, Sisimiut.
AG bringer mere fra konferencen i de kommende numre.
Nej til supertankerne
2