Atuagagdliutit - 12.06.1980, Side 7

AG
Avangnåne ulianarnersoK
imaica 1981-i me
påsineKarsmaulisaoK
kisiåne nunap sananeKautainik nunap åssiliornerup
1978-imit isumavdluarneK angnerulersisimångilå,
GGU-me direktøre oxarpoK
1981-ip ingerdlanerane Kalåtdlit-
flunåne Ujaragsifltut Misigssuiv-
fiup neriåtigå Kalåtdlit-nunåta a-
vangnånik nunap sananenautai
ftajomutaralugit nunap åssiliami-
ne ima angussaKartigisimåsav-
dlune OKautigineKarsinaulerdlune
tåvane ftliamik navssårslnauner-
°iut misigssuinerup nangmigsså
akilersInåusanersoK. direktør K.
Ellitsgaard-Rasmussen, GGU, o-
KarpoK misigssuinerne isumav-
dluarnerusimassoK angnertune-
rulersiméngitsoK månamut angu-
ssarissatigut.
isumavdluarnermut pemutau-
vok Avangnåta nunatåta sanane-
aautå åssingungåtsiarmat Cana-
dap avangnånut, gas-erujugssu-
armik åliaruj ugssuarmigdlo nav-
ssårfiussumut.
ukiune pingasune misigssui-
lerit
ynisigssuinerit autdlåveKarput u-
j aragsid tut stationiliaugatdlarsi-
aiassumit Pearyland-ime 1978-i-
®ie sananeKartumit. — tåssa uki-
ut pingajugssåt månamut A-
vangnå nunap åssiliorneKarsima-
vok angissusilingmik 1:500.000
Peary Land-imit avangnåne, El-
litsgaard-Rasmussen OKalugtuar-
Pok. OKalugtuarpoK.
nangipordlo:
— aussamut suliagssat nagga-
tårutaugatdlåsåput Kalåtdlit-nu-
nåta avangnåne nunap sanane-
nautånik månamut misigssui-
ssarnerit angnertunerssåne.
GGU-p suliagssaisa pingårner-
ssarisimavåt tungaviussugssanik
nunap sananenautai najomutara-
lugit Avangnånik nunap åssilior-
nigssan. 1978-ime nunap åssilior-
titernivta ilarujugssua tåvunga
nugsimavarput isumanaravta so-
Kutiginautenartut ilåtigut dlia-
narsinauneranut gas-enarsinau-
neranutdlo. nunap sananeKautai-
nik misigssuinerit tungaviusinåu-
såput emarsartoKåsagpat dlia-
KarnersoK ersserKingnerussumik
misigssorumavdlugo.
aussax ulapigfik
GGU aussaro Kalåtdlit-nunåne u-
lapigtugssauvoK. sulissune 100
migss. sinerissame tamanut ta-
maunga autdlarartitugssauvai —
amerdlaneritdle Avangnåne mi-
sigssuinigssame pinenartume i-
låusåput.
aussaro åma nunap sananenau-
tå najomutaralugo K’imugseriar-
ssuaK, Sigguk, Agpat Nflvdlo Ka-
ngerdlua åssiliorneKåsåput.
GGU aussaro ardlaringnik mi-
sigssuisitsiniarpoK sermerssdp
sinåne Kitåne sermip ervnguvdlo
pissusinik ervngup nukinga ator-
dlugo ingnåtdlagissiorfiliortoKar-
sinauneranut periarfiusinaussut
misigssordlugit. ilåtigut sujuner-
tarineKardlune påsiniarneKåsa-
ssok ervngup tatsinut kugtup Ka-
non avdlångujaitsiginera åmalo
ingnåtdlagissiorfigisavdlugo tu-
ngaviusinåusanersoK.
Ndgssuarme aumardtigssat
misigssuivfigineKåsåput åma au-
ssaro. pilerssårutiginenarpoK
1500-3000 metere tikitdlugo ititi-
gissumut KivdlerissoKåsassoK ar-
dlaringnik aumardtigssanarfit
misigssorniardlugit. aumardtig-
ssat angnertussusiat migssinger-
nenarsimavoK 20-30 millioner
tonsinut.
aussaro åma nukigssiutigssa-
nik ilisimatusartonarniarpoK EF-
ip taplssutenarfigissånik. ilåtigut
uranimik misigssuinen »Sydu-
ran«-imik tainenarton Kujatåne,
ilåtigut Tunume nunap imamut
mångusimarna *>Østmar«-imik
taivdlugo pilerssårut, sujunerta-
ralugo dlianarsinaunerata påsi-
ssagssarsiorfiginigsså.
-h.
Måske klarhed om
oliemuligheder i
Nordgrønland 1981
Men det geologiske kortlægningsarbejde siden
1978 har ikke styrket optimismen, siger GGU's di-
rektør.
løbet af 1981 håber Grønlands
Geologiske Undersøgelse at være
£ået så vidt med den geologiske
^ortlægning af Nordgrønland, at
det kan fastslås, om det vil være
formålstjenligt at fortsætte un-
dersøgelserne af muligheder for
®tore olieforekomster i området,
direktør K. Ellitsgaard-Rasmus-
Sen, GGU, siger, at den optimis-
me, der har været omkring under-
Søgelserne, ikke er blevet styrket
af de hidtidige resultater.
Optimismen bygger på, at
Nordgrønland geologisk minder
eO del om de områder i det nordli-
8e Canada, hvor der er fundet sto-
re mængder af gas og olie.
Undersøgelser i tre år
Undersøgelserne udgår fra en
midlertidig geologisk feltstation,
der blev oprettet i Pearyland i
1978.
— Det er tredie år i træk, der
1111 arbejdes med kortlægningen
®f Nordgrønland i skala 1:500.000
«a basen i Peary Land, fortæller
Ullitsgaard-Rasmussen.
Han tilføjer:
— Aktiviteten i sommer bliver
den foreløbige afslutning på de
største geologiske ekspeditioner,
der nogen sinde har arbejdet i
Nordgrønland. GGUs opgave har
først og fremmest været at fore-
tage en grundlæggende geologisk
kortlægning af Nordgrønland. Og
vi flyttede i 1978 en stor del af vo-
res kortlægningsaktivitet til dis-
se egne, fordi der syntes at være
en betydelig interesse bl. a. for
olie- og gas-forekomster. Resulta-
terne fra de geologiske undersø-
gelser kan danne et væsentligt
grundlag for eventuelle overvejel-
ser om nærmere at undersøge mu-
lighederne for olieforekomster.
Travl sommer
GGU får iøvrigt en travl sommer
i Grønland. Der udsendes ca. 100
medarbejdere til forskellige egne
— de fleste dog til de nævnte un-
dersøgelser i Nordgrønland.
Geologisk kortlægning finder
også i sommer sted ved Melville
Bugt, Svartenhuk, Agpat og
G odthåbfjorden.
GGU sætter i sommer flere
hold ind på at studere en række
glaciologiske og hydrologiske for-
hold på indlandsisens randområ-
der i Vestgrønland for at belyse
muligheder for eventuel udnyttel-
se af vandkraft til elproduktion.
Et af formålene er bl. a. at vurde-
re, hvor stabil vandtilførslen er til
de bassiner, der synes egnede som
grundlag for vandkraftværker.
Kulforekomsterne på Nugssu-
aq undersøges ligeledes i sommer.
Det er planlagt at udføre 1500-
3000 meter dybdeboringer for at
få kendskab til de kulførende lag.
Kulforekomstens størrelse anslås
til mindst 20-30 millioner tons.
Der gennemføres også i som-
mer to energiforskningsprojekter
med støtte fra EF. Dels uranpro-
spekteringsprogrammet »Sydu-
ran« i Sydgrønland, dels en under-
søgelse af den østgrønlandske
havsokkel »Østmar«-projektet,
hvis formål er at skaffe oplysnin-
ger om eventuelle oliemuligheder.
-h.
ukioq manna aamma meeqqat sisoraatinik arpannermik unammisinneqarput. Unam-
minerup ilaa Sisimiuni ingerlanneqarpoq uanilu assini Aasianni unamminerit takune-
qarsinnaapput. Unammiffik Aasiaat kangiatungaani illoqarfiup killinnguaniippoq.
Unamminermi meeqqat katillugit 85-it peqataapput, sinerissamilu sisorarnermik
peqatigiiffiit amerlanersaat peqataapput: P.S.P — Paamiut, N.D.P., NØK, — Nuuk,
KS-69 — Maniitsoq, S.S.P. — Sisimiut, A.S.P. — Aasiaat, A.S.K. — Akunnaaq,
S.P.Q. — Qasigiannguit, I.S.P. — llulissat kiisalu D.S.P. — Qeqertarsuaq. Unam-
minerit katinneranni A.S.P. — Aasiaat angusaqarnerpaajuvoq katillugit 35 pointin-
nalluni. Tulliuvoq N.S..P. — Nuuk 16 pointinnalluni pingajullunilu D.S.P. — Qeqer-
tarsuaq 12 pointinnalluni.
Også i år blev der afholdt skikonkurrencer for dette lands børn. Den ene halvdel
blev afviklet i Sisimiut, mens den anden halvdel, langrendkonkurrencerne blev afvi-
klet i Aasiaat. GM for børn i Aasiaat blev afviklet bogstavelig talt i Aasiaat, lige ved
udkanten af byen.
Konkurrencedeltagerne kom fra hele kysten. Der var 85 deltagere fra følgende
skiklupper: P.S.P. — Paamiut, N.S.P. Og NØK fra Nuuk, KS-69 — Maniitsoq,
S.S.P. — Sisimiut, A.S.P. — Aasiaat, A.S.K. — Akunnaaq, S.P. Q. — Qasigiann-
guit, I.S.P. — llulissat og D.S.P. — Qeqertarsuaq. Det var A.S.P. fra Aasiaat der
gik af med sejren med 35 point. På anden pladsen var det N.S.P. fra Nuuk med 16
point og på tredjepladsen D.S.P. fra Qeqertarsuaq med 12 points.
(Ass./Foto: Kristine Zeeb, Egedesminde fotoservice)
7