Atuagagdliutit - 12.06.1980, Síða 13

AG
Boligmangel truer
timeplanen for Nuuks
tre skoler
Boligmanglen i Nuuk, der kun
kan karakteriseres som værende
katastrofal, giver sig mange ud-
slag. Et af de seneste eksempler
på alvorlige virkninger af bolig-
manglen er lærersituationen ved
Nuuks tre skoler, Seminariesko-
len, Ukaliussaq skolen og Samuel
Kleischmidt skolen.
Indtil for meget kort tid siden
var der en alvorlig risiko for, at
Nuuk kommunes Kultur- og Un-
dervisningsforvaltning måtte
barbere 10 procent af de timer,
som Nuuk kommunalbestyrelse
havde vedtaget for skoleklasser-
ne i det nye skoleår, som starter
til august.
— Ved det nye skoleårs start
bliver der i alt i Nuuk kommune
— de tre byskoler i Nuuk og de to
bygdeskoler i Kapisillit og Qeqer-
tarsuatsiaat — ansat 141 under-
visere, oplyser skoledirektør Jan
Bastiansen til A/G. Kommunen
får 120 uddannede lærere, fem
Pædagogiske bestandsfolk og 16
timelærere.
Af de uddannede lærere er 23
nyansatte eller folk der vender til-
bage fra årskurser og andre for-
mer for omplacering.
— Ved henvendelser til Nuuk
kommunes boligkontor så det
meget mørkt ud med hensyn til
muligheden for boliger til de nye
lærere, siger Jan Bastiansen.
Nuuk kommunalbestyrelse har
tidligere på foråret vedtaget en ti-
meplan, men den kunne vi ikke
udfylde, hvis vi ikke fik boliger til
de nye lærere. Og en overgang så
det altså ud til, at vi måtte barbe-
fe 10 procent af alle elevers skole-
skemaer.
Men efterhånden er situationen
begyndt at lysne, fortsætter Jan
Bastiansen. Vi har blandt ansø-
gerne fået henvendelse fra lærere,
hvis ægtefæller alligevel kommer
til Nuuk for at arbejde indenfor
andre institutioner eller private
firmaer, hvortil der hører en bolig.
På denne måde slipper skolevæse-
net for at skaffe boliger til disse
lærere. På denne måde rider vi
stormen af for det nye skoleårs
vedkommende, men til gengæld
sidder vi i en usikker position. Vi
har simpelthen ikke erstatnings-
boliger, hvis denne form for nye
lærere pludselig rejser. Desuden
opstår der problemer med fagde-
lingen. Vi kan ikke vælge og vra-
ge mellem lærere, så skoleskema-
et går op. Sidste år var vi i en lig-
nende situation, og da manglede
vi i katastrofal grad fysiklærere.
5 dages uge
Nuuk kommunalbestyrelse har
vedtaget at indføre 5 dages uge
for skolerne efter det nye skoleårs
begyndelse. Det er sket efter at
skolenævnene og lærerrådene er
blevet hørt. I kommunalbestyrel-
sen var der enighed om at indføre
5 dages ugen fra august.
Og som nævnt bliver der altså
141 undervisere til at tage sig af
de 1700-1800 børn, som går i
Nuuk kommunes skoler. Børnene
i Nuuk bliver undervist i til sam-
men godt og vel 90 klasser. Time-
lærerne har været et omdiskute-
ret emne, men hvis timelærerne i
Nuuk skal afløses af seminarieud-
dannet personale — sammenholdt
med en afskaffelse af lærernes
overarbejde, ja så skal de i Nuuk
skaffe yderligere en snes lærere.
Og det er ikke realistiske med den
nuværende boligsituation. Time-
lærerne og lærernes overarbejde
tegner sig hver uge i Nuuk for
mellem 600 og 700 undervisnings-
timer, siger Jan Bastiansen.
Sølvbryllupskvarter
Der har for nyligt til Nuuks tre
skoler været indskrivning af ele-
ver til 1. og 2. klasser. Omkring
halvandenhundrede elever blev
indskrevet under hyggelige og af-
slappede former. Et væsentligt
spørgsmål for forældrene til de
nye elever har været, om foræld-
renes ønske om børnenes place-
ring i en speciel skole har kunnet
opfyldes.
—Vi har bestræbt os på at op-
fylde så mange forældres ønske
som muligt, siger Jan Bastiansen.
Men ved planlægningen er vi lø-
bet ind i et ganske specielt pro-
blem. Kvarteret omkring Semina-
rieskolen har efterhånden udvi-
klet sig til et sølvbryllupskvarter.
Det vil sige, at mange folk i kvar-
teret ikke længere har skolesøg-
ende børn. Derfor har vi måttet
flytte en halv snes nye elever over
til Seminarieskolen for at få fyldt
klasserne. Dette forhold viser os
også, at vi ikke skal lægge os for
faste på bestemte skoledisktrik-
ter.
Men bortset fra disse proble-
mer, ja så er vi spændte på at gå i
gang med det nye skoleår til au-
gust, slutter skoledirektør Jan
Bastiansen.
-urt.
Ezekias Therkelsen: — llinniartitsisunngorniaraanni ilinniarnertuunngorqaarnissaq pi-
sariaqarpa?
Ezekias Therkelsen sætter spørgsmålstegn ved om man behøver en studenter- eller en
HF-eksamen, når man vil være lærer.
Rektor Ingmar Egedep Eleonora Heilmannimut uppernarsaat tunniukkaa.
Rektor Ingmar Egede overrækker Eleonora Heilmann hendes afgangsbevis.
cjja
Pil
EgBIL 111111 s
loimaqa anaanaa ataataaluunnit ilinniartitsisunngorame.
Måske er hendes mor eller får i dag nybagt lærer.
kalåtdlit ilfniartitsissut
amerdliartordluarput
ukiume atuarfiussume 1980/81-ime nunavtfne atuar-
fingne ilfniartitsissut ilfniarsimassut 800 sivnexartut
atorfexåsåput.
Kalåtdlit-nunåta atuarfine iliniar-
titsissut Kavdlunåt angnikitsu-
ngfigaluamik ikiliartoraluartit-
dlugit atuartitsissut kalåtdlisut
OKausigdlit amerdleriangåtsiar-
put.
ukioK-måna ilfniartitsissut nu-
tåt 43-t Kalåtdlit-nunåta seminå-
riåne inerput — aitsåt taima a-
merdlatigalutik. tåuko iliniartit-
sissutut agdlagartartårput atau-
singornerme jtinip uvdluisa Kuli-
ngiluåne.
— ukiume atuarfiussume
1979/80-ime kalåtdlit atuarfine a-
tuartitsissut seminåriame iliniar-
simassut, ukiune mardlungne ili-
niarsimassut imalflnit børnehave-
klassene iliniartitsissugssatut ili-
niarsimassut 687-it atorfeKarput,
taima OKarpon kulturimut iliniar-
titsinermutdlo pissortap tugdlia
Anigssian Møller.
kisiåne kulturimut iliniarnertit-
sinermutdlo tungassut nangmi-
nerssorneruvdlutik onartugssa-
nit tiguneKarnerisigut atuartitsi-
ssunik pissarianartitsineK agdli-
simavoK, AnigssiaK Møller onar-
poK. Kinutenarsimavugut akaue-
rineKarsimavdlutalume iliniartit-
sissunik sule 25-nik atorfinigtit-
serKingnigssamut.
tåssa imåisaoK ukiume atuarfi-
ussume 1980-81-ime atuartitsi-
ssut perorsainermik iliniarsima-
ssut 700 sivnenartut atorfeitåså-
put. kisitsisit aulaj angersimav-
dluinartut pigssarsiarineKarsi-
nåungikatdlarput. tauvalo atuar-
fingne pissortaussut tugdleri-
ssaitdlo ilånguteriaruvtigit ukia-
ro atualemingnerme atuartitsi-
ssut 800 sivnenartut atorfenåså-
put.
tauva åma timelæreren ar pon,
kisiånile tåuko måna kommåninit
atorfinigtitaussalerput, kisitsisi-
nigdlo påslssutigssanik måne pi-
ssortanarfingme sule pigssarsi-
ngilagut. taimåitordlime sule uki-
orpåluit timelærerit tåuko piko-
rigdluartut pingitsorsinåungikat-
dlåsavavut, Anigssian Møller o-
narpon.
inigssaileninen
ukiume atuarfiussume 1979/80-i-
me ilfniartitsissut ilait 286-it ka-
låtdlisut onausiliuput 399-itdlo
navdlunåtut onausiliuvdlutik, A-
nigssian Møller nangigpon. ilini-
artitsissut nutåt 43-åssut ilait 34-
it atuarfingne nalinginaussune a-
torfenarniarput, nulingiluatdle
avdlane atorfigssarsisimavdlutik.
imåipon ukiume atuarfiussume
aggersume iliniartitsissut kalfit-
dhsut onausigdlit 300 sivnersi-
måsavait — nunavtine aitsåt tai-
ma amerdlatigalutik.
navdlunånik iliniartitsissunik
pigssarsiniarnen ukion-måna a-
jornartorsiutigssartanångilan.
kisiånile sinerissame igdlonarfit i-
låine igdlugssanartiniarnerat a-
jornakus&rtinenarsimavon. inig-
ssaileninen tamåna pissutigalugo
Danmarkime pingasoriardlune a-
torfinigtugssarsiOssissonarnår-
tarianarsimavon pissutsit iluarsi-
ssutigssarsinigssåta tungånut.
-urt
■ Frimærkegave — Ved gen-
nemgang af arkiverne i grøn-
landsministeriet er fornyligt fun-
det et mindre parti pakkeporto-
mærker, opklæbet i sparemærke-
bøger. Mærkerne stammer for-
mentlig fra 1928. Materialet
skønnes at have interesse for fila-
telister. MfG har nu overdraget
det til Foketingets Grønlands-
fond, der i den kommende tid med
dir. Eric Wowern som medhjæl-
per, vil lade mærkerne sælge på
auktioner i indland og udland.
13