Atuagagdliutit - 12.06.1980, Qupperneq 14

AG
llinniartitsisunngorlaanik assiliiniartorpassuit ingasavipput.
Der var trængsel da der skulle tages billeder af de mange nye lærere.
Nungme atuarfingne
pingasune timeplanit
igdlugssaileicinerup
navianartorsiortikai
Nflngme igdlugssaileKineK, tai-
mågdlåt ajordlufnartutut oKauti-
gineKarsinaussoK, ardlaligpag-
ssuarnik nagsataKarpoK. igdlug-
ssaileKinerup kingunipiluisa ilå-
tut åsserstitigssat ilåt kingug-
dlen tåssa iliniartitsissugssaKar-
niarneK Nftngme atuarfingne pi-
ngasussune, Seminarieskolen,
Ukaliussan skolen åmalo Samuel
Kleinschmidt skolime.
Kanigtuararssuan tikitdlugo
årdlerKUtigineKarpoK Nungme
kommunep kulturimut atuarfe-
Karnermutdlo ingerdlatsiviata
nalunaerciitap akunerisa 10
procentiat pértariaKåsagå, Nung-
me kommunalbestyrelsip ukiume
atuarfiussume nutåme atuarfiger-
Kussånit, ukiaro augustusime
autdlartitugssamit.
— ukioK atuarfiussoK nutåg-
ssaK autdlartipat N£ip kommune-
ane katitdlugit — Nfip igdloKar-
fiane atuarfingne pingasune fi-
malo Kapisilingne K’eicertar-
ssuatsiainilo atuarfingne — a-
tuartitsissut 141 atorfeKåsåput,
skoledirektør Jan Bastiansen
AG-mut onarpoK. kommune ili-
niartitsissutut iliniarsimassunik
120-nik pigssarsisaoK, tatdlimat
pædagogitut ikiutut timelærerit-
dlo 16. illniartitsissunit iliniarsi-
massunit 23 nutåtut atorfinigtut
imalunit inuit ukioK atausen kur-
susersimavdlutik utertut avdlani-
lo suligaluarsimassut.
— Nup kommuneane inigssa-
Kartitsinermut agdlagfingmut
sågfigingnigdlune ilimanautenar-
patdlångilaK iliniartitsissut nu-
tågssat inigssaKartinigssåt, Jan
Bastiansen onarpoK. Nungme
kommunalbestyrelse upernåK su-
jusingnerussukut timeplanimik
UBBUB fil
GRØNLANDSPOSTEN
akuerssissuteKarsimavoK, kisiå-
nile nåmagsisinåungilarput, ili-
niartitsissut nutåt inigssaKarti-
ngikuvtigit. åmalo issikorcalera-
luardlune atuartut tamarmik ske-
måinit 10 procent pértariaKåsagi-
put.
kisiånile pissutsit pitsångoriar-
tuålersimåput, Jan Bastiansen
nangipoK. Kinutenartut akornåne
pigssarsisimavugut iliniartitsi-
ssunik åipait Nfingmut suliartor-
simassunik sulivfenarfingnut av-
dlanut privatinutdlunit inigssa-
Kartitsissunut. taimailivdlune a-
tuarfeKarfik iliniartitsissunik
tåukuninga inigssaKartitsingi-
narsinaulerdlune. taimailivdluta
anorerssuan anigorparput ukia-
mut atualernigssamut, taorsiut-
dlugule nalorninartorsiulerdluta.
tåssame taortigssanik inigssaKå-
ngivingmat iliniartitsissut tåu-
kua autdlariatåsagaluarpata. ili-
niartitsissugssanik pitsaunersiui-
sinåungivigpugut skemat nåmag-
tiniardlugit. sujorna åma taima-
tungajak pisimavugut, taimanilo
fysikimik atuartitsissugssailene-
Kaugut.
sapåtip akuneranut
uvdlut 5 atuartarneK
Nfingme kommunalbestyrelsip
aulajangersimavå atuarfingne sa-
påtip akuneranut uvdlut tatdli-
mat atuartalisassut ukiaro atua-
lernermit. tamåna pisimavoK sko-
lenævnet lærerråditdlo tusarnia-
rérdlugit. kommunalbestyrelsime
isumanatigTssutauvoK uvdlut
tatdlimåinait atuartalisassut au-
gustusimit.
OKarérnivtutdlo atuartitsissut
141 mérKanik 1700-1800-nik a-
tuartitsisåput, Nfingme atuar-
fingne atuartunik. Nungme mér-
Kat katitdlutik atuartinenåsåput
klassine 90 migssåne. timelærerit
onatdlisigineKartuarput, Nfing-
mile timelærerit seminariame ili-
niarsimassunik taorsisagpata —■
iliniartitsissut Kångiutortarung-
naernigssåt sanigdliutisaguvtigo,
tauva tåssa Nfik iliniartitsissunik
20 migss. amigauteKåsaoK. tamå-
nalo nåmagsineKarsinåungilaK i-
nigssaileKinen perKUtauvdlune.
timelærerit iliniartitsissutdlo Kå-
ngiutornere Nfingme sapåtip aku-
nere tamaisa nalunaeKUtap aku-
nerisa atuartitsivit 600 åma 700
akornåne amerdlatigiput, Jan Ba-
stiansen OKarpoK.
katigfivsiorérsimassut
najugaKarfiat
Kanigtukut Nungme atuarfing-
nut pingasunut 1. åma 2. klassig-
ssat nalunaeriartortineKarput. a-
tuartugssat untritigdlit åipaisa
agdlånik amerdlåssusigdlit nalu-
naerput nuånivigsumik katerisi-
mårnerme. atualerdlåt angajor-
Kåvinut aperKUterujugssåsima-
vok angajomåt meraarnik ingmi-
kut klassinut inigssinigssånik
kigsautigissait nåmagsineKarsi-
naunersut.
— anguniarsimavarput anga-
jornåt sapingisamik amerdlasut
kigsautait nåmagsiumavdlugit,
Jan Bastiansen OKarpoK. piler-
ssårusiornermile ingmikordlui-
naK ajornartorsiutigssaKalersi-
mavdluta. Seminariap emåne na-
jugagdlit kativfigsiorérsimassui-
nangajångorsimagamik. tåssa i-
nugparujugssuit tamåne najuga-
Kartut måmanik atuartutaerusi-
magamik. taimåitumik atualer-
dlåt 20 migss. Seminarieskolimut
nugtarianarsimavavut klassit i-
merniardlugit. tamatuma åma ta-
kutipå atuarfeKarfingnut pitug-
torpatdlåsångitsugut.
ajornartorsiutitdle tåukua sa-
niatigut pisangassorujugsstivu-
gut augustusime 'atualercingnig-
ssamut, skoledirektør Jan Basti-
ansen naggasivoK.
■urt.
Antallet af
de grønlandske
undervisere
stiger stødt
800 uddannede undervisere i den grønlandske folke*
skole i det nye skoleår 1980/81
Mens antallet af danske lærere i
den grønlandske folkeskole viser
en svagt vigende tendens, ja så
sker der en støt stigning i antallet
af de grønlandsksprogede under-
visere.
Alene i år kunne Grønlands Se-
minarium dimittere 43 nye lærere
— det største antal nogensinde i
Grønland. Dimissionen fandt sted
mandag den 9. juni i Nuuk.
— I skoleåret 1979/80 er der i
den grønlandske folkeskole ansat
687 undervisere med seminari-
euddannelse, den 2-årige lærerud-
dannelse eller med uddannelse
som børnehaveklasseleder, oply-
ser vicedirektør Aqissiaq Møller
fra Kultur- og Undervisningsdi-
rektoratet til A/G.
Men med Hjemmestyrets over-
tagelse af kultur- og undervis-
ningsområdet fra den 1. januar
1980 er behovet for undervisere
steget, siger Aqissiaq Møller. Vi
har søgt og fået tilladelse til at
ansætte 25 ekstra lærere.
Det vil sige, at der i skoleåret
1980/81 vil være ansat over 700
undervisere med en pædagogisk
uddannelse. Det endelige tal fore-
ligger endnu ikke. Og sammen
med viceskoleinspektører og sko-
leinspektører vil den grønlandske
folkeskole fra det nye skolestarts
begyndelse råde over 800 undervi-
sere.
Dertil kommer antallet af time-
lærere, men timelærerne bliver nu
ansat af kommunerne, så dette tal
foreligger heller ikke endnu i
Kultur- og Undervisningsdirekto-
ratet. Men der vil gå en årrække
endnu, hvor vi ikke vil kunne und-
være disse velkvalificerede time-
lærere, siger Aqissiaq Møller.
Bolig
I skoleåret 1979/80 var der 286
grønlandsksprogede undervisere
og 399 dansksprogede undervise-
re, fortæller Aqissiaq Møller vide-
re. Af de 43 nye lærere er de 34
blevet ansat i folkeskolen, mens
Atuarfeqarnermi pisortaq Jan Bastian-
sen: — Inissaaleqinerup Nuummi atuar-
fiit ulluinnarni ingerlanerat akornusile'
raluarpaat.
Skoledirektør Jan Bastiansen: Bolig-
manglen truede med at vælte timeplan
for Nuuks skoler.
de resterende 9 har fundet be-
skæftigelse andre steder. Det vil
sige, at vi i det nye skoleår råder
over 300 grønlandsksprogede ud-
dannede undervisere — det høje-
ste tal nogensinde i Grønland.
Det har i år ikke været svært at
skaffe det nødvendige antal dan-
ske lærere til den grønlandske fol-
keskole. Men til gengæld har der i
visse byer langs kysten været
vanskeligheder med at skaffe bo-
liger til de nye lærere. Denne bo-
ligmangel har betydet, at der
måtte tre opslag til i Danmark,
før brikkerne faldt på plads.
-urt.
Aqissiaq Møller: — Ukiumi atuarfiusussami atuarfeqarfimmi aatsaat taamak amerla*1'
gisunik kalaallinik ilinniartitsisoqassaaq.
Aqissiaq Møller: — Aldrig har der været så mange grønlandske lærere i den grønland-
ske folkeskole som i det nye skoleår.
14