Atuagagdliutit - 12.06.1980, Síða 26

AG
nanortalingmiut umialiortut
umiaK singfneKartOK Roskilde Fjordime alutorssau-
tigineKaKalune, måna Vikingit umiarssuåinik kater-
ssugausivingme sarKumersmeKartOK
erssårtartut hurårtortutdlo inuit
untritiligpagssuit tusarssåuput
Roskilde Fjordime tatdlimångor-
nerme uvdloK 31. maj, nanorta-
lingmiut utornassåt arfinen mar-
dluk kangerdlukut umiamik aut-
dlarmata, nangminérdlutik Vi-
kingemuseumime Roskildeme
sanasimassamingnik. nuname ka-
låtdlit nipilerssortartut amerdlå-
ngitsut umiame erinarssdtit nipi-
lerssdtigait. pisimassoK nagdliu-
torsiornartumik naggasineruvoK
nanortalingmiut umialiortut sa-
nanerånik sapåtip akunerine sisa-
mane Roskildemitdlutik.
umiamut sujulerssortauvoK
KajartortoK Isak Petrussen, Ka-
jartornermik takutitsivdluani-
SSOK.
umiaK Nanortalingmut
pilerssårusiamik pisanganartu-
mik sanavfiusimavoK Vikingit
umiarssuånik katerssugausivik
RoskildemltoK, umiardlo inigaK
ukioK nåvdlugo katerssugausi-
vingme sarKUmersineKåsaoK. ta-
matuma kingorna Nanortaling-
mukåuneKåsaoK. borgmester Ta-
ge Frederiksen AG-mut oKarpon,
kommunalbestyrelsip sule aulaia-
ngivigisimångilå Nanortalingme
umiaK KanoK ilivdlugo tomor-
tarineKåsanersoK, kisiånile inig-
ssarsiorneKåsassoK igdloKarfiup
pisonaunerssåne Kangale kater-
ssugausivigssatut piukutdlugo
tomarigkame.
1983-ime igdlorssuarmik
timerssortarfiliornigssaK
umialiorneK Roskildeme åraig-
ssussinerpagssuarnut ilauvon, ta-
marmik Kalåtdlit-nunånik angne-
russumik påsissaKartitsiniartu-
nut åmalo aningaussangnangniu-
taussunut Nanortalingme igdlor-
ssuarmik timerssortarfiliornig-
ssamut.
— igdlorssuan tåuna agsor-
ssuaK atorfigssanartiparput, Ta-
umiap angalarKårneranit. umiap saunerai orpigagssaK sagdliligkiagssardlo ilivsersimassut Peary Landime navssåp åssinga
nik, Eigil Knuthip 1949-me sivnikunik navssårfigissåtut, åmalo ilåtigut sanarKingneKarsimassutut Vikingil umiarssualiénik
katerssugausivingme Roskildeme.
Umiaq'en på sin første tur. Bådens skelet er gran og fyrretræ, skåret efter principperne i Peary Land-båden, som Eigil Knuth
fandt resterne af i 1949, og som er delvis genopbygget på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
ge Frederiksen oKarpoK. Nanor-
talingme uvagut nangmineK
nangminérdluta aningaussautige-
rigagssavta ilait pigssarsiarerér-
pavut, Roskildemilo aningaussar-
pagssuit pigssarsiarineKarput, ki-
siåne amerdlåssuserpiait sule på-
singilarput, pemutigalugo ani-
ngaussanik katerssuiniarneK uki-
ok måna ingerdlagatdlåsangmat.
igdlorssuan 6-7 miil. korbnenik
akenåsaon. isumanarpunga sana-
nera kingusingnerpåmik 1983-
ime autdlartisinåusassoK.
imana naggatån
umiap singineKångitsiarnerane
borgmester Tage Frederiksen
Roskildemut KujåssuteKarpoK,
perKUtigalugo byrådip umialior-
nigssan ajornarungnaersisimang-
mago åmalo pemutigalugo igdlo-
Karfik penataorusungmat Nanor-
taliup timerssortarfigtårnigsså-
nut. nuånångårdlunga påsivara
nanortalingmiut utomartavut pi-
ssutsine takornartaugaluartune
ajungitsumik umialiorsimassut.
uggornarpoK emarsautigalugo
naggatåjugunartumik taimåitu-
mik angatdlasiortunik takuguna-
ravta ilemutomavta ilånik, Tage
Frederiksen naggasivoK.
Roskildip borgmesteria, Lis-
beth Olsen, oKarpon agsut
skildemiunut tamanut iliniutausi-
massoK nanortalingmiut umia-
liortartutomat maligtarinerat-
nuånårutiginerarpå Nanortaliup
Roskildivdlo ikingutigigtut atå-
ssutigenatigingnerat.
uvdlut ulapivfTt Kulit.
Vikingit umiarssuåinik katerssu-
gausiviup pissortå, museumsin-
spektør Jan Skamby Madsen, il&’
tigut oKalugtuarpon:
— mardlungornen uvdloK 6.
maj linukut kalåtdlit umialiortar-
tut Kastrupimut nunfput. ardlåi-
nåtdlflnit sujornagut Danmarki-
mérérsimångilaK. aKaguane uv-
dlåp tungå nal. 10 Vikingit umiar-
ssuåinut katerssugausivingmut
tikiuput suliartigdlo autdlartit-
dlugo. arnartait åmeriput anguti-
taitdlo umiap saunigssainik aut-
dlartitdlutik. tamatuma kingorna
uvdlut Kulit ulåpuvfiuput suli-
ngivfenarfiunatik. årdlerinen, A-
mit asiuartuinatdlarasugalugit.
peKataonatauvoK nanortaling-
miut umialiornermingnik nuki-
kalålimerngit
Nungme
akitsortut
Nungme kalåliminertornen ani-
ngaussartortarnerulisaoK. Nung-
me aulisartut piniartutdlo penati-
gigfiata nautsorssutigå ukioK-
måna akit 26-30 procent migssili-
ordlugit Kagfagtarianåsassut, au-
lisarnerme piniarnermilo atortug-
ssat orssugssatdlo akitsoriartupi-
lornerssuinut piniartut maling-
nausinåusagpata.
NGngme pisissartut udvalgiat
nalunaerpoK aulisartut piniar-
tutdlo penatigigfiat penatigig-
fingnik åssigingitsunik atautsi-
méKateKarsimassoK, tåssanilo
kalålimernit aké OKaluserinenar-
simassut.
åma avdlat maligtåsavait
tåssane aulajangernenartut ila-
gåt aulisartut piniartutdlo Ntip
avatånit aggersut pingitsornatik
Nttngme kalåliminernut akigiti-
nenartut maligtåsagait.
pisissartut udvalgiånut nalu-
naerume åma OKautiginenarpoK
akit agdlisineKarnerisigut emar-
sautiginenarsimassut ilagigåt
aningaussarsiat ilaisa nagfagki-
artornere.
akit agdlagtorsimavfiat nutåK
ima tigulårivfigårput:
tingmissat: agpa 15 kr., miteK
17 kr., anigssen 15 kr.
aulisagkat: sårugdlik kilumut 9
kr., Kéran kilumut 10 kr., enaluk
angmagan kilumut 15 kr.
måtagdlit: tikågugdliup nenå
kilumut 15 kr., tikågugdliup må tå
kilumut 15 kr., Kilalugkap måtå
kilumut 60 kr.
nerssutit: tugtup nugtorå kilu-
mut 30 kr., tugtup nenå kilumut
75 kr., ukalen 40 kr.
puissit amé: natsip amia 40 kr.,
natserssuåmap amia 400 kr.
umialiorneK Kangale pissarnertut ingerdlåneKarpoK, måna filmlngordlugo, åssingordlugo, titartagångordlugo, aperssuiningordlu-
go il.il. torKOrtarineKalerdlune sananerane suliarineKartune. umialiortut nalunaerKUtap akunere 1203 atorpait. ilaisa årdlerigiga-
luarpåt umiap imåne makitaringnigsså. kisiånile singineKarmat påsineKarpoK tupingnåinartumik makitarigsoK, 10 centimeteffnar-
nik itsineKarpoK, asule imap Kåvatigut »sisussussTnardlune«, kingorna anguartai OKalugtuarput.
Bygningen af umiaq'en foregik efter gamle traditioner, som nu er bavaret på film, fotografier, tegninger, interviews, m.v., der
blev optaget, mens byggeriet stod på. Bådbyggerne brugte 1203 timer på arbejdet. Nogle frygtede, at der ville blive problemer
med umiaq'ens balance i vandet. Men ved søsætningen viste det sig, at den lå fantastisk stabilt i vandet, den stak kun ca. ti
centimeter dybt, og den nærmeste »skøhtede« over vandet, fortalte roerne bagefter.
Grønlandsk
proviant bliver
dyrere i Nuuk
Det bliver dyrere at spise grønlandsk
proviant i Nuuk. Fisker- og fanger-
foreningen i Nuuk skønner, at pri-
serne i år bør forhøjes med 26-30
procent, hvis fangerne skal kunne
følge med i de store prisstigninger på
jagt- og fiskeriredskaber samt
brændsel.
Forbrugerudvalget i Nuuk med-
deler, at fanger- og fiskerforeningen
har været med til møde med forskel-
lige foreninger i byen. Her blev drøf-
tet priserne for grønlandsk proviant.
Andre skal følge med
Der blev bl.a. vedtaget, at fiskere og
fangere, der kommer fra andre
steder for at handle i Nuuk, skal
under alle omstændigheder følge de
nye priser for grønlandsk proviant i
byen.
I pressemeddelelsen fra forbruger-
udvalget hedder det videre, at man
ved prisforhøjelserne også har taget
højde for lønstigninger hos visse
grupper i befolkningen.
Her er et udpluk fra den nye pris-
liste:
Fugle: Alk 15 kr., edderfugl l7
kr., rype 15 kr.
Fisk: Torsk pr. kg. 9 kr., havkat
pr. kg. 10 kr., flækket fjeldørred pr-
kg. 15 kr.
Hvaler: Sildepiskerkød pr. kg-
15 kr., sildepisker-mattaq pr. kg.
kr., hvidfisk-mattaq pr. kg. 60 kr.
Pattedyr: Rensdyr-kølle pr. kg. 30
kr., rensdyr-kød pr. kg. 75 kr.,
snehare 40 kr.
Sælskind: Netsideskind pr. stk. 40
kr., ung klapmyds-skind pr. stk.
400 kr.
26