Atuagagdliutit - 12.06.1980, Síða 31

AG
Illoqarfimmi
Kristian Olsen, (aaju) Illoqarfim-
tni I Byen Kragestedet 1980 akia
73,20 kr., qupp. 98
. .Ersinera qaffalerpoq eqqumi-
itsumit Misigaara ersineq nalor-
ninartumit. . .«
Ilaasa taasarpaat »Aajup taal-
liarsui«, ilaat ileqimisaartuinnar-
tarput, ilaasa atuarneq ajorpaat.
Ukiut arlalissuanngorput aaj-
up taalliaaqartartutut saqqum-
mertalerneranit. Taalliortarnera-
tigut periaasia arlalissuarnut eq-
qumiigineqartarpoq allaallu
amerlasuunit taalliortutut taane-
qarnissaa nangaassutigineqartar-
luni. Tamanna ilaatigut taallar-
passuarnik atuartarsimanngin-
nermit tunngaveqarpoq, tamanna
tunngaveqarpoq taalliortuuniara-
anni kisianni taallioriaatsit nag-
gateqatigiiaarnernit tunngavillit
atorlugit. Ajoraluaqaaq, isum-
merneq taamaattoq tassaavoq ta-
allioriaatsinik arlalissuarnik ilisi-
masaqannginneq, qularnanngilar-
mi ikinnerpaat »hexameterit,
aleksandrinerit, blank versit, ab-
straktit, odet, surrealismet« allar-
passuillu ilisimavaat, taamaam-
mallu taallap qanoq ittuunissaa-
nik aalajangiuteriivillugu oqalut-
tut quianaannartarput imminnul-
lu ilisimasaqarfiginagu oqaluttu-
tut nittarsaatiinnartarlutik. Inu-
Unermimiuna sumiluunniit mia-
nersuunnartariaqartoq oqassallu-
ni: »una ajorpoq«!
Taamaattumik atuartussaq
qinnuigisariaqassaaq aajup taali-
ai misissussagunigit taalliortar-
nermi oqaatsit taaneqartarner-
mikkut oqimaaqatigiissaartarne-
risigut (anapæst, daktyl, jambe)
atoqqullugit.
Aajup taalliai 20-it kalaallisut
qallunaatullu allassimasut saq-
qummerseqqammerpai. Taallat
tamaasa atatsikkut isigalugit
atuakkap aqqanut naleqqulluin-
narput. Illoqarfik pineqartoq tas-
saavoq Nuuk. Taalliortup illoqar-
fiup »qeqqi« arlallit aallaavigalu-
git saqqummiukkusutani allassi-
rnavai, allagaanilu tamani malun-
narpoq taalliortup illoqarfimut
Nuummut »taassaanngitsumik«
asanninnera, ilaatigut »naveer-
tarlugu«:
». . .manna tikillugu eqqartor-
neqarsinnaavoq soormitaavaana
pinngortitap pissusissamisoortu-
mik inuunera narsarsuami aseror-
neqarsimasoq. . .«
Ilaatigut aqassuttutut oqalua-
luffigisarlugu:
». . .Upernalaami ulloq angu-
salluit naavi aappilleriartuaartut
tikiunneqarmata pilerngunneq
nilliaannaq soorlumi qupannava-
at killiqarfilerngusaattut«.
Ilaatigut qiangajattarluni:
». . .Naak illorsuaq pinngortita-
mi kusanartumi seqerngup nuiler-
sup illernarneranik immap ulloris-
sallu qillalaarnerannik suli manna
misigisaasunik ilumioqaraluaq
misigaara alla tut ajornavissumik
toqujartuaarnerata ilisinermik
kinguneqariartuuaanera. . .«
Ilaatigullu tunniutiinnartarlu-
ni:
»Takoqqilernerup nuannersua
qamunga qissertaartoq kingumut
illut naapeqqippakka. Anorsaris-
siornerup nalaani uummatima til-
lernera kingumut pissusissamiso-
oqqilerpoq. . .«
Misigissutsit atorneqartut ta-
marmik taallat imminni soqutigi-
naateqalersippaat. Oqaatsit oqi-
maaqatigiissaarneqartarsimap-
put ilaatigut qularnanngitsumik
nipituumik oqallorissaartutut
atuarneqarsinnaanngorlugit: ilaa-
tigullu oqaasiliat ilaat oqimaap-
pallaartarput, tamakkulu oqaat-
sitta ineriartortuarnerminni atu-
gaalersussatut qimannavianngi-
lai.
Taalliortoq atuakkiortorluun-
niit inuunermini soraarummeer-
fissaqanngilaq, atuakkiai taallia-
aluunniit saqqummertarumaar-
put: ukiuni tulleriiartuni atuar-
tartussat qaffaasanik saqqummi-
isaanillu tamakkuninnga nuanna-
risaqarnermikkut nuanniigisa-
qartarnermikkullu taalliortumut
atuakkiortumulluunniit »nalilii-
sartussaapput«, nunattali taalli-
ortoqarnikkut oqaluttuassartaa-
ni aaju taaneqartalereerpoq.
Hans A. Lynge.
Titartagaq Kristian Olsenip (aaju)p atuakkiaani »Kalaallit Nutaat«ni.
Illustration af Kristian Olsen (aaju) i hans bog »Kalaallit Nutaat«.
åma uvanga mamaråra
Knud Hertling åma uvanga ma-
tnaråra issigingnårtitsissut pi-
ngasunik ingmikortartalik Kalåt-
dlit-Nunåne naKiterisitsissarfik
Kupernerit 39-t akia 39,50 kr.
nunavtine atausinåungitsoK sior-
hatigut issigingnårtitsissusiorér-
simavoK, — agdlagsimassunik i-
ssigingnårtitsissutauteKarérpu-
gut — inflsugtut ardlalialuit Kav-
dlunåt nunåne Inuit inusausito-
Kånik ilisimartitaorningnigssaK
anguniardlugo issigingnårtitsi-
ssartutut iliniartineKarérsimaler-
Put sulilo avdlat iliniardlutik, nu-
havtine igdlonarfit ardlagdlit issi-
gingnårtitsissarfingnik periarfig-
ssanarput — imåipoK issigingnår-
titsissusiortoKarterpugut, issi-
gingnårtitsissartOKarpugut, issi-
gingnårtitsivigssauteKarpugut!
kisiåne issigingnårtitsinigssamut
ditsersuissartoKångilavut, issi-
gingnårtitsinermik nuånaringni-
ngårnermingne inunermingnik tå-
ssunga tuniusserusugtunik takor-
^agagssaKångilagut, anersårput
utarKinarpoK ardlavta eKérdlune
suliniuteKarnigssånut! nålaoru-
Rfe suliniuteKartarnerit eKingane-
russutut misingnaratdlarmata
måna autdlakåterKilugaulersunik
imiussauteKarpugut — nutånig-
dle soKångilaK nauk ilisimassat
nåpertordlugit nagsiussissoKar-
tarsimagaluartoK. imåipoK issi-
gingnårtitsissoKartarnerup nuå-
nårniutåinåungissusia sule Kau-
tutingilarput.
tåssalo taimåikaluartOK Knud
Hertling issigingnårtitsissusior-
simavoK, taivdlugo »ama uvanga
mamaråra«. siuleKutsiussamine
agdlagpoK: — 1953-ime nunavta
Danmarkip nålagauvfiata ilau-
ssortainut avdlamut naligigsine-
nalerneragut suniutaussut siug-
dlerpåt ilagåt imigagssap kigdle-
Kångitsumik pisiarineKarsinau-
lernera, tamånalo amerdlanissu-
nit nuånarineKaraluardlune åmå-
taoK ikingenissunit aliasåtigine-
KarsimassoK.
issigingnårtitsissumilo imigag-
ssartorpatdlålernermut pissutau-
ssut KulaerniarneKarput, Kular-
nångilardle issigingnårtitsissut
ardlalingnik sångenuteKartOK a-
tuarnerane, misingnarmat OKau-
tiginiagkat eKitsimut enitatut
taimalo misigissutsinik amigau-
tenardlutik OKautiginiarneKar-
tarmata.
nunavtine imigagssap niorKU-
taulersineKarneranitdle OKatdli-
saunera angnertusiartuinarsima-
vok. angmagaunigssåta tungå-
nut OKatdlitarnerne ilåtigut i-
nungmut nikanarsautaunane i-
nuvdle nangminérsinåussusianut
takussutigssaussugssatut takor-
dlorneKartarsimavoK, isumausi-
mavdlune inuk imigagssap tungå-
tigut kigdlilersorneKartoK tå-
ssaussoK inuk mernatut pisinåu-
ngitsutut pårissaK imalurut inup
ingminut OKartugssauvfiginera-
nit migdlisainen. årime 1954-ime
tamardluinarme pisiarineKarsi-
naunera tåssångåinaK ajorna-
rungnaerpoK. taimanernit OKat-
dlineK tåssunga tungasson kipi-
navérpoK. issigingnårtitsissumilo
sangminenarnera ilåtigut Kagdll-
nåkut navsuiarneKartutut mi-
singnartarpoK.
inugtaisa pingårnerit ilåt Jåko
tikuartusaguvtigo onarpoK nang-
minen kigdlilersugaujuarsimane-
rup imigagssap tungånut måtusi-
majuarsimangmane angma-
gaungmata »kigdlormut tupagsi-
mavdlune«. Jåko »tarnersiordlu-
go« pisaguvtigo ajornartorsiutå
tåssauginarnerdlune pisiniarfing-
me imigagssanarsimånginera, a-
jornartorsiutåta autdlåvia tå-
ssausimanerdlune imigagssat pi-
siniarfiup ilissivinut sarKumer-
dlugit iliomarneKarsimanerat. i-
sumanarpunga Knud Hertlingip
issigingnårtitsissusiå ardlaleriåu-
mik soKUtiginarnerujugssusaga-
luartoK »kalåtdlip Jåkup imigag-
ssamit »pissarineKarsimanera-
nut« avKUtit KulaiarneKarsima-
galuarpata. Jåkup avatangissimi-
nit pineKarnera tamåt angnertu-
mik erssarigsungordlugo, pisa-
nganartungordlugo akisuarpalår-
sinaussumigdlo issigingnårtitsi-
ssutigineKarnermigut misigissag-
ssångordlugo agdlagsimagaluar-
pago.
Knud Hertlingip 1954-mile issi-
gingnårtitsissutiliane agdlagsi-
mavå — ajornartorsiutit taigorsi-
massai sule ilisarnarput uvdluvti-
nutdlo sule OKariartuteKardlutik,
kisalo isumaKarnarpoK Knud
Hertlingip taimailivdlune kigdli-
lersuinermut isumane sarKumiu-
kå. Hans A. Lynge
Knald eller fald
»Knald eller fald« hedder en film
som skal kysten rundt i de næste
måneder.
Der er en film af den slags, vi
ikke er forvænt med her oppe. Det
er en pornofilm.
To søstre bliver af en eller an-
den grund smidt ud af deres fa-
ster. Derefter ser vi, hvordan de
to piger, som nu står helt alene,
klarer sig i den store verden. Den
ældste får straks et job på et bor-
del, mens den generte lillesøster
finder sig fast fyr. Storesøster
tjener mange penge i glædeshu-
set, hvor også lillesøster aflægger
et par visitter, dog ikke for at
»sælge«.
Lederen af Filmcentralen i
Nuuk, Jens Erik Andersen, siger,
at den egentlige grund til, at fil-
men er kommet her op er, at der
har været røster fremme om, at
der skulle være filmcensur i Grøn-
land. For at modbevise dette er
denne film så kommet her op.
Samtidig med et filmen ikke er
fotograferet særlig godt har den
også en meget dårlig lydside.
Skuespillerne kommer fra Dan-
mark, Sverige og andre lande. En
af bagdelene er også, at filmen er
synkroniseret på svensk og har
danske undertekster.
Men vil man se lidt sengegym-
nastik på en anden måde, er fil-
men her.
-na.
31