Atuagagdliutit - 12.06.1980, Síða 36

AG
Partidisciplin
Disciplin kan være meget godt.
Der må holdes en moralsk disci-
plin i skolerne. En stram disciplin
inden for militæret er nødvendig.
Partidisciplin er en anden ting.
Disciplinen kan fratage folk ret-
ten til selv at tro, tænke, tale og
skrive. Står der i et partis love, at
taler og skrivelser først skal god-
kendes af hovedbestyrelsen, før
de kommer for offentligheden, så
er demokratiet i fare.
Kommer et parti med sådanne
disciplinære retningslinier til
magten i et land, hvor oppositio-
nen er for svag, kan det let føre til
diktatoriske forhold. Vi ser i lan-
de, hvor regeringerne har stærk
slagside til venstre, at partidi-
sciplinen ofte fører til beskyttet
korruption på mange måder. Fin-
des der en nogenlunde stærk op-
position med mere demokratiske
holdepunkter, kan det jo variere
fra kommune til kommune i et så-
dant land. Der kan forekomme
det i en kommune, at oppositio-
nen har flertal i bestyrelsen.
Vi forestiller os en kommune,
hvor et disciplinært parti har et
stort flertal i bestyrelsen. Nu kan
der ske dette, at folkevalgte, fra
det stærke parti, der er valgt ind
på grund af deres valgløfter, om
at hjælpe de svagest stillede i
kommunen, ikke kan få deres løf-
ter realiseret på grund af partidi-
sciplinen.
Det er logisk at tænke sig, at
en fra arbejderstanden har lovet
at arbejde for større indtjenings-
muligheder for de lavestlønnede.
Vi forestiller os, at en kvinde in-
den for socialvæsenet lovede af
hele sit hjerte, at sætte hele sin
energiske ildhu ind på, at hjælpe
børn fra hjem med dårlige sociale
forhold. En tredje, der repræsen-
terede en bygd, lovede naturligvis
at arbejde for, at forbedre
indhandlings- og indtjeningsmu-
lighederne for fisk, der fanges i
den tilstødende fjord.
Fjorden, der så godt som er den
eneste indtægtskilde til oprethol-
delse af livet for disse bygdeboe-
re. Vi stopper ved de to næste i
rækken. De er begge kutterejere,
der har deres på det tørre med
hvad formue angår, men de øn-
sker sig mere. De lod sig opstille
til kommunevalget for, som de
sagde: — »Fiskerne i kommunen
har brug for talsmænd i kommu-
nalbestyrelsen« .
Om det er de små eller store fi-
skeres interesse, eller deres egne i
særdeleshed, de ville varetage,
talte de ikke om. Vi forestiller os,
at da disse to herrer kom i kom-
munalbestyrelsen, regnede de
hurtigt ud, at nu kunne de berige
sig på grund af partidisciplinen,
— nu var det bare med at forsøge.
De og andre storfiskere havde i
flere år drevet ulovligt laksefiske-
ri i yderenden af den omtalte
fjord, så nu ville de forsøge at gø-
re det lovligt.
Forslaget, de kom med, under
den første kommunalbestyrelses-
møde, de var med til gik ud på, at
få grænsen for de små bådes om-
råde flyttet længere ind i fjorden.
Forslaget gik til afstemning og
partidisciplinen tro, stemte alle
for. De to disciplinudnyttere drog
et lettet suk. Nu skulle de ikke
mere generes af de små både som
før, når de var på ulovligt fiskeri.
De kunne allerede mærke tegne-
bogen tynge i baglommen. Nu var
den lakserigeste del af fjorden de-
res.
Som nævnt kan dette ske i ly af
partidisciplinen. Disciplinen bød
de tre førstnævnte at være solida-
risk med partiet og se bort fra de-
res valgløfter. Manden fra arbej-
derstanden stemte for mere ar-
bejdsløshed og vanskeligere ad-
gang til en ekstra bifortjeneste.
Kvinden rev brødet ud af mun-
den på børn, som hun havde lovet
at give mere. Manden fra bygden
begik et så stort valgløftebrud, at
det må være svært for ham at
undskylde sig over for sine svigte-
de vælgere. Vi kan kun forestille
os, at bygdebeboerne kun kan væ-
re imod en flytning af grænsen.
Han kan kun have stemt for en
flytning, af frygt for at blive eks-
kluderet af partiet. Det kan jo og-
så tænkes, at han kan være blevet
købt til at stemme for, på et for-
udgående partimøde. Altså, alle-
rede ved et af de første kommu-
nalbestyrelsesmøder blev der an-
sporet korruption og valgløfteb-
rud i særdeleshed.
Får korruptionen først indpas,
bliver den ikke let at få stoppet.
Får først den ene en fordel af
partidisciplinen, og af at være i
kommunalbestyrelsen, forlanger
resten også fordele. Det kan såle-
des let ende med, at de blot sidder
og deler gaver ud til hinanden, og
glemmer de, der har valgt dem
ind. Det kan endda hænde, at og-
så familiemedlemmer og gode
partifæller kan komme med i be-
tragtningen, når der deles gaver
ud. Gaverne kan bestå af så man-
ge ting, så som: Bedre boliger, ud-
sættelse af tilbagebetaling af lån i
en årrække, store lønninger og go-
de vellønnede stillinger, hvor par-
ti, familie- og tilhørsforhold er
grundlaget for ansættelse, og ik-
ke kvalifikationerne. Hermed er
ikke sagt, at disse forhold er hvad
der sker. Jeg skriver og påstår, at
Atuagagdliutit kigsautigåt atuartartut
agdlagarissait amerdlasfit sapåtit aku-
nere tamaisa sarKumiutarumavdlugit.
taimåitumik idnutigårput naitsukut-
dlangnik agdlagtancuvdlugit. ilångu-
tagssiat oaautsit 200 sivnersimagpati-
git amerdlanertigut aridgssuissoKar-
fiup nailisartariaxartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunex ajorpavut, kisiå-
nile ingrrdkut pIssutigssaKarsimagpat
atermut taorsiutdlugo ingmlkut ilisar-
nausinarsinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk flnga: Atuagagdliutit, post-
box 39. 3900 Godthåb.
det kan ske. Så er det op til læser-
ne i de forskellige kommuner at
skønne, om det er sket.
Thomas Jørgensen,
Sisimiut.
narKiut
AG nr. 23. »kalåtdlisut oKautsi-
vut« ima agdlagpara: — erssoKa-
tigingnermik — imalunit uniaKa-
tigingnermik oKartOKartartugu-
ne. Vittus Mikkiassen
11980 er Mariner familien forøget med endnu
<3> nye populære modeller.
li V
% IL 40 HK 46 HK 60 HK 70 HK 80 HK 90 HK 1J5HK 175 HK
3.5HK 5 HK 8 HK 9.9HK 15 HK 20 HK 25 HK 30 HK --- --- —
1530,-2071,-3455,-4550,-5330,-5990,-6925,-7505,-8055,-8890,-11179,-13864,-* 18650,-*22888,-*23650,-*24706,-*32114,-*34766,-*36429,-*
* Pris er incl. kontrolbox og kabler
akit tåssa Kalåtdlit-nunåne tunineKardlutik aké
priserne er frit leveret i Grønland
åssersut: 30 HK kubikikåx 497 cm3, kuglelejet, navguaine hovedlejerinilo.
ingmlkut benzinamut nåkartitsivilik imermut ingmlkorterutilingmik. uliamik kåvititslssutåta såkukitsumik
ingerdlagaluartOK nal. akunerpagssue uliaterdluartitarpå.
Kajangnaitsumik sarpilik akseliligdlo mångertornlssångitsumik sisangmik. sarpTt kanårtåtigut aniavilik.
imermik mitdluaissua tamane bronze, tarajulingnavérsautilik orssutorpatdlångitsoK. motore Kajangnaitsorujug-
ssuaK.
aitsåme ilumut Kalåtdlit-nunåne nexerdrutit pitsaunerssåt!
Eksempel: 30 HK. Stort kubik indhold på 497 cm3. Kuglelejer. Til transmission og hovedle-
jer.
Extra benzinfilter med vandudskiller. Oliecirkuleringssystem der tillader kørsel ved lav fart
time efter time.
Kraftige propelleraksler og drivaksler af rustfrit stål. Udstødning gennem propellernav.
Vandpumpe med rustfri foring. Anode til modvirkning af tæring. Meget fin brændstof-
økonomi. Utrolig kraftig motor.
Den helt ideelle Grønlands motor.
MHR1NER
OUTBOARDS
Importør:
kingorårtigssamautit tamaisa
Mariner-inik iluarsaissartunit tamanit pigineKarput!
Stort reservedelslager hos
de autoriserede Mariner service stationer! *
Fabriksparken 23
2600 Glostrup
Tlf. (02) 45 11 22.
Telegramadresse: Motorketner.
Telex: 33350
— garanterer god service.
• Marine Service 3913 Angmagssalik • Olsvig's Butik 3951 Christianshåb * Autzen's Autoværksted Rypevej 50 3950 Egedesminde * Motordoktoren 3940 Frederikshåb * Auto- og Maskinværksted 3953 Godhavn
KGH 3913 Angmagssalik KGH 3951 Christianshåb KGH 3950 Egedesminde KGH 3940 Frederikshåb
* Godthåb Auto Service 3900 Godthåb * Holsteinsborg Auto- Et Maskinværksted 3911 Holsteinsborg * llulissat Diesel v/ Peter Siegstad 3952 Jakobshavn * Mogens Auto Service 3920 Julianehåb * Nanortalik Entreprenør Co. 3922 Nanortalik
KGH 3900 Godthåb KGH 3911 Holsteinsborg KGH 3952 Jakobshavn KGH 3920 Julianehåb KGH 3980 Scoresbysund
• Lars Schjøtt 3921 Narssax * Narssax Auto og Mekanisk Værksted 3921 Narssax * Sukkertoppen Auto Service I/S 3912 Sukkertoppen KGH 3912 Sukkertoppen * Larsen og Sørensen 3961 Omånax * Elværks Andelsforening Kangersuatsiax 75 Prøven 3962 Upernavik KGH 3962 Upernavik KGH, Thule 3970 Dundas.
Landsbiblioteket og
telegrammerne
Historien om landsbibliotekets
telegram til bygdebibliotekaren
illustrerer på udmærket vis de
kommunikationsproblemer, der
tid til anden kan opstå. — For god
ordens skyld vil jeg dog tilføje, at
det pågældende telegram blev
sendt på grønlandsk til grøn-
landsksprogede bygdebiblioteka-
rer og på dansk til dansksprogede
bygdebibliotekarer, men ved en
beklagelig ekspeditionsfejl gik et
enkelt telegram galt i byen. —
Hvad en dansksproget bygdebib-
liotekar ville have stillet op med
den kryptiske meddelelse, er en
anden historie.
Venlig hilsen
Hans Westermann
Landsbiblioteket.
Arctic Pilot Projekt
akerlilerlugu
Canadami Inuit Nunattalu Avan-
naarpiarsuani piniartoqarfimmi-
ortagut ilungersuillutik qaamma-
tini kingullerni marlussunni Arc-
tic Pilot Projectimut pissuteqar-
lutik akerliunertik nittarniarsi-
mavaat.
Mannali tikillugu amerlannge-
qaat Nunatta Kitaani najugaqar-
tut tamanna pillugu nipilimmik
qisuariarsimasut. Soorlumi im-
maqa uagutsinnut attuumassute-
qanngitsutut paasisimavarput.
Pissutsit piviusunngulersut qi-
merlooraanni taamatut paasin-
ninneq tunuartinneqarsinnaavoq!
Naammiuna kalaallit nunamin-
nut asanninnerat? Tunuarsimaar-
nerup tamanna annikillisartuas-
sanerpaa, Nunatta minguitsorsu-
up mingutserneqarnissaata tun-
gaanut?
Qanittukkut Avanersuarmiut
Landstingimut ilaasortaatitaata
allaaserisamigut kalaaleqatini sa-
affigai Avanersuarmi piniartutut
inuuniarneq navianartorsiortin-
naveersaarniarlugu Arctic Pilot
Projectimut akerlilersuinerminni
tapersersoqqullutik.
Inuiaqatigiit ataasiusut iluanni
ikioqqulluni suaarutiginninneq
taama ersaritsigisoq tapersersor-
neqartariaqarpoq, ingammik iki-
orniartariaqartut kulturetoqqat'
sinnik pigisaqartuummata, tassa
piniartuunermik inuuniuteqarlu-
tik, sulilu qaqugorsuarmut tam*
matsaalillugu ingerlateqqikku-
maarmassuk.
Kitaamiut uagut kulturerput
qarsornikunngoreerpoq, eqqarsa-
atigilluaraannilu tupinnaqaaq
Avanersuarmiut kulturi qangar-
suaaniilli tunngavilik manna tikil-
lugu attassinnaammassuk.
Ullumikkut piniartoqarfimmi-
orsuatta tappakku annikilliorne-
ranni, tassami nunarsuatsinni in-
eriartornerup Inuiaqatigiit kikku-
ungaluartut inooriaasiinik qaja-
ginninneq ajortup, kulturi eriagi"
saat navianartorsiortilermagu
ataqqillugit ikiorniartariaqarpa-
gut.
Ilallugu nunarsuatsinni anin-
gaasaatilissuit suli amerlanerusu-
nik aningaasanniffigisinnaasa-
minnik ujarlertuarnerminn1
Kalaallit-nunarput qaninngoori-
artuinnarneraat sillimmaffigisari-
aqarparput, amerlanngitsigaluta-
mi avataanit naqitsinernut takor-
nartanut sivisuumik akiuussinna-
anavianngilagut.
Peter G. Samuelsen
Qasigiannguit.
36