Atuagagdliutit - 17.07.1980, Page 10

AG
K'ornoK kan blive
en god bygd igen
Det mener blandt andre
landsstyremand Anders Andreassen.
Men borgmester Peter Th. Høegh
er meget betænkelig.
Et nysgerrigt blik ind ad vin-
duet i et hus i den nedlagte
bygd K'drnox konstaterer
med det samme, at huset er
et feriehus — et sommerhus,
om man vil. Det nysgerrige
blik konstaterer også, at feri-
ehuset benyttes af folk fra
samfundets »bedre« lag: En
lækker fiskestang hænger på
væggen, og småkårsfolk plej-
er ikke at bruge fiskestang,
de bruger håndlinie. . .
Husets interiør er spartansk
indrettet (med vilje) — som de fle-
ste sommerhuse er. I midten af
den lille stue står et kraftigt,
rundt træbord, omringet af tre
lænestole med sort læderbetræk.
En tømt vinflaske og et par glas
på bordet vidner om, at husets be-
nyttere har tilbragt en hyggelig
aften i stuen. Og så har de glemt
at tømme askebægeret inden de
sejlede hjem til Nuuk. Hjem til
storbyens dagligdag — hjem til
støvede kontorer.
Sådan benyttes de fleste huse i
K’ornoK i dag. Da de sidste ind-
byggere forlod bygden i 1971,
blev statens boligstøttehuse ud-
lejet til interesserede i Nuuk. Le-
jekontrakten indgås med kommu-
nens boligkontor og skal fornyes
hvert år.
Lejemålet er meget billigt — i
dag et halvt hundrede kroner om
måneden.
Et vellidt udflugtsmål
K’ornoK blev ikke spøgelsesby,
da indbyggerne forlod den.
Den blev et vellidt udflugtsmål
for folk fra Nuuk.
I lange perioder er der altid
Af Svend Møller
mennesker at møde. Især i som-
mermånederne. De tidligere fiske-
barakker benyttes af Nuuks sko-
ler til lejrskole-formål. Gamle
mennesker fra Alderdomshjem-
met, deriblandt tidligere beboere
af bygden, holder en god, rekrea-
tiv sommerferie her. Jægere og fi-
skere kommer også ofte heril.
Deriblandt tidligere beboere, som
i forvejen har deres eget hus i
bygden.
Og sikke en stilhed! Man får
indtryk af, at naturen her altid er
mild. Ihvertfald når man kun sej-
ler derind, når vejret er godt og
stille. Men somme tider kan natu-
ren finde på at vise tænder — især
om vinteren — lige så meget som
den kan være gavmild. Rigtig
grimme føhnstorme kan hærge
bygden, så træhusene ryster. Og
havnen bliver farlig af det oprørte
hav.
Det er ikke sket kun een gang,
at fiskernes joller bliver skyllet i
land og ødelagt.
Vejret var helt forårsagtigt,
smeltevandet rislede gennem for-
dybningerne, solen stod højt på
himlen og den svage, friske brise
strøg mit hår, da jeg spadserede
mellem de tomme huse og tænkte
på, at bygden havde været meget
driftig engang.
Tidligere beboere af bygden har
fortalt mig, hvor travlt de plejede
at have det i sådanne forårsdage
— for tyve år siden. Om foråret
kom fiskere langvejs fra for at ta-
ge del i bygdens rigdom af torsk.
Der var mere end rigeligt til alle.
Fiskere helt fra Sisimiut-området
kom hertil. Og helt fra Disko-bug-
ten kom folk for at arbejde i byg-
dens fiskefabrik.
— I perioder blev fiskefabrik-
ken så overbelastet, at et skib
blev sendt til K’ornoK, så det kun-
ne modtage indhandling til aflast-
ning for fabrikken, fortæller Tho-
mas Berthels. Han har i en lang
årrække indtil 1963 været KGHs
handelsforvalter i bygden. — På
landjorden havde vi ikke mindre
travlt. Arbejdet var virkelig
hårdt en gang imellem, når ar-
bejdskapaciteten, der var til rå-
dighed, fik svært ved at følge med
i indhandlingen. Men vi klarede
byrderne i fællesskab.
Inden vejret blev varmt, hæng-
tes fiskene til tørre i tørrestati-
verne, der stadigvæk står intakt i
dag. Når det blev varmt, gik alle
fiskene til saltning.
10