Atuagagdliutit - 17.07.1980, Side 11

AG
Thomas Berthels er en driftig
mand, der er op i årene. Han har
været bygde-handelsforvalter i
mange år og derfor har indhøstet
masser af erfaringer om erhvervs-
liv i en bygd som K’ornoK. Derfor
var det hensigtsmæssigt at dreje
samtalen derhen, da en kreds af
tidligere beboere af K’ornoK hav-
de sluttet sig sammen med det
tormål at søge den nedlagte bygd
i gang igen.
— Om det er et lovende initia-
tiv? Man siger: Vilje er styrke.
Selvfølgelig! Når der er torsk og
andet fisk — som bygden ihvert-
fald har — og når menneskene har
vilje, ja, så skal det nok gå. Lan-
det er storslået, og den har mulig-
heder, der er til for at blive udnyt-
tet. Der er nok ingen hindringer i
yejen for, at den bliver befolket
igen, mener Thomas Berthels.
Ingen hindringer
Landsstyremanden for bygder og
yderdistrikter, Anders Andreas-
sen, er ikke i tvivl om, at det sam-
fundsmæssigt er et yderst spæn-
dende arbejde, som andelsforenin-
gen »K’ornoK« er i gang med. Og
han forsikrer, at han følger sagen
med megen interesse.
Sagen er for ham principiel. Ef-
ter det første valg ved hjemme-
styrets indførelse sidste år blev
han af Siumut-flertallet sat til at
varetage partiets politik overfor
hygder og yderdistrikter. Områ-
der, som vitterligt er blevet en hel
del forbigået i udviklingen i de
sidste par årtier. Og Anders An-
dreassens landsstyreområde er
genstand for opmærksomhed fra
sile sider.
— Jeg mener, at der ingen store
hindringer er i vejen for, at man
søger at få K’ornoK befolket igen,
siger Andreassen. —■ Det er en
meget interessant og væsentlig
mitiativ, at man prøver at genrej-
se en nedlagt bygd. Jeg har for-
stået, at området er rigt med le-
ende ressourcer, og at det giver
Udmærkede muligheder til et godt
erhvervsliv, der kan bære sig
selv, når kræfterne forenes til det-
te formål.
■— Hvad skal prioriteres højest:
Udvikling af eksisterende bygder
eller genbefolkning af nedlagte
°ygder?
Anders Andreassen: — Det sid-
ste afhænger af befolkningens vil-
j® og ønsker. Under alle omstæn-
digheder skal vi sørge for, at de
eksisterende bygder konsolideres
°g udvikles. Dette arbejde er vi i
Ssug med. Vi er blandt andet i
Ssng med at lægge planer om,
hvad der skal foranstaltes i de
kommende år.
— Vi vil ikke stå til hinder for,
folk genopfører en nedlagt
hygd på kooperativ basis, sådan
som andelsforeningen »K’ornoK«
vu gøre. Jeg vil nu hellere sige, at
vil forsvare sådan et initiativ,
“landt meget andet på baggrund
?f de hårde kendsgerninger, som
koncentrationen af befolkningen
LI byerne har affødt — boligman-
®eh arbejdsløshed, siger Anders
Andreassen.
Skal forberedes grundigt
Du fremhæver andelsbevægel-
en i den forbindelse. Men vil du
otte et privat initiativ, der for
eksempel går ud på at opføre en fi-
skefabrik i en nedlagt bygd?
— Vi kører efter princippet om,
at få enkelte mennesker ikke må
tilrage sig ejendom og rigdom. Vi
mener, at ansvaret og goderne
skal hvile på bygdebefolkningen
bredest muligt. Det kan også væ-
re nyttigt, når det drejer sig om et
privat erhvervsinitiativ. Men så
er ejendomsforholdet tillagt nogle
få personer, eller bare en enkelt
person. Derfor satser vi på, at er-
hvervsinitiativerne sker på koo-
perativ basis, så vi er sikker på, at
dette kommer den brede befolk-
ning til gode, siger Anders Andre-
assen.
— Udover at være positivt
stemt overfor andelsforeningens
ansøgning om økonomisk tilskud,
hvad kan I så gøre for at støtte
den?
— Vi er i landsstyreområdet for
bygder og yderdistrikter helt be-
redt på at bistå foreningen med
vejledning, forsikrer Anders An-
dreassen.
Til spørgsmålet, om det ikke
ville være bedre at starte nyop-
rykningen i det små fremfor et
stort og indviklet planlægnings-
arbejde, som måske bare vil kvæ-
le lysten, svarer Anders Andreas-
sen, at ihvertfald produktionssek-
toren skal forberedes grundigt. —
En alt for tilfældig igangsættelse
af produktionsanlægget kan blive
skæbnesvanger. Dette er ikke øn-
skeligt. Derfor er vi interesseret
og vil være med til en sikker for-
beredelse.
Ikke fordybe sig i tilskud
Såvidt landsstyremand Anders
Andreassen.
Jens Kreutzmann, statsansat
bygde- og andelskonsulent, mener
noget andet. Han mener, det vil
være bedst at starte i det små,
uhøjtideligt og uden alt for stort
forberedelsesarbejde.
— Jeg mener, at det vil glide
lettere på den måde, uden først at
fordybe sig for meget i ansøgnin-
ger om økonomiske tilskud, siger
Jens Kreutzmann. — Det vil også
være lettere for foreningen at op-
tage lån fra erhvervsstøtten, når
den for eksempel i løbet af et år
har vist, hvad den kan gøre ved
forskellige aktiviteter. Dette er
meget vigtigt.
Jens Kreutzmann siger, at fore-
ningen kan benytte den første
sommer til saltning af torsk i
KGHs tidligere salteri i bygden.
En sådan start kræver stort set
ikke mange penge. På den måde
kan de indsamle kapital til at give
virksomheden et skub videre. Den
første vinter kan blandt andet gå
på produktion af tørfisk — de fy-
siske rammer er til stede: — Tør-
restativer og tørfiskehallen.
Hallen er særdeles velegnet til
tørring af de meget eftertragtede
hellefisk-ræklinger.
— Synes du som konsulent, at
det er et lovende initiativ, som an-
delsforeningen barsler med?
— Ja, helt bestemt. Bygden har
et godt fiskeområde, især om
sommeren. Om vinteren er områ-
det ideelt til fangst af hellefisk,
hvorfor fiskere fra Nuuk ofte ta-
ger derind. Jeg mener, at der kan
etableres et produktionsanlæg,
som vil gå godt. Tænk blot på den
umættelige efterspørgsel på tør-
fisk. Og netop K’ornoK har gode
forudsætninger for produktion af
tørfisk af god kvalitet, slutter
Jens Kreutzmann.
Har ikke tiltro til initiativet
— Et stort spørgsmål. ..
Det var det første svar, da AG
forelagde Nuuk kommunes borg-
mester Peter Thaarup Høegh,
Atåssut, spørgsmålet om, hvad
borgmesteren mener om andelsfo-
reningen »K’ornoK«s intentioner.
Det vil jo betyde, at hans domæ-
ne som borgmester bliver udvidet
med een bygd.
— Et utal af tvivlsspørgsmål
vil blive berørt, når det kommer
til stykket, siger Peter Thaarup
Høegh. — Men selvfølgelig kan vi
ikke hindre folk, der vil tilbage til
bygden, i at gøre det.
Når det drejer sig om få menne-
sker, så lad det ske på deres eget
ansvar. Men når de skal være fle-
re, så kommer spørgsmålet om
skolefaciliteter, butikker. Og så-
dan noget kan kommunen selvføl-
gelig ikke bære ansvaret for.
— Hvordan vil du som borgme-
ster stille dig til eneventuel an-
søgning om økonomisk hjælp til
andelsforeningen ?
— Jeg kan kun sige min egen
mening i den forbindelse: Det vil
være vanskeligt at tage stilling til
en sådan ansøgning. Bygden er jo
forlængst affolket. Men som sagt,
vi kan ikke hindre det, når det
drejer sig om enkelte mennesker.
Men det skal ske på deres eget an-
svar.
— Selvfølgelig skal en sådan
henvendelse drøftes i kommunal-
bestyrelsen?
— Ja, selvfølgelig skal den
drøftes i kommunalbestyrelsen.
Den skal op til beslutning i kom-
munalbestyrelsen.
— Kort og godt: Du har ikke
meget tiltro til andelsforeningens
bestræbelser?
— Jeg selv har ikke megen til-
tro til initiativet. Der vil uund-
gåeligt dukke problemer op, især
hvad angår boliger. Husene skal
først sættes i stand. Men når man
selv har et hus, kan man selvføl-
gelig ikke hindres i at flytte ind i
det. Dertil kommer, at næsten al-
le boligstøttehusene i K'ornoK er
blevet tilbagetaget af staten. Og
de bliver udlejet til folk på kon-
traktbasis.
Ingen problemer
Sådan udtrykte borgmester Peter
Thaarup Høegh sit forbehold.
Andelsforeningens formand,
Frederik Nielsen, oplyser dog, at
han er blevet gjort bekendt med,
at den nuværende ordning med
boligstøttehusene ikke vil skabe
større problemer ved eventuel
genbefolkning af bygden.
Andelsforeningen er opmærk-
som på de vigtige spørgsmål, der
uvægerligt vil følge en eventuel
genopbygning af bygden. Det er
skoleforholdene — bygningen er
til stede, men der skal, som be-
kendt, være to eller tre lærere i en
mindre bygd. Der er sundhedsfor-
holdene — det plejer en jordemo-
der eller en sygeplejer at vareta-
ge.
Der er ting, som naturligt føl-
ger med. Mere eller mindre prob-
lematisk.
Men eet sted skal man jo begyn-
K'drnoK, en nedlagt bygd (3)
nunaKarfingnut ungatdliunerussunutdlo
nålagkersuissut pissortautitåt, Anders
Andreassen: — pigingneKatigTgfiup suli-
niarnera igdlersorumavarput . . .
Anders Andreassen, landsstyremand for
bygder og yderdistrikter: — Vi vil forsva-
re andelsforeningens initiativ . . .
Jens Kreutzmann, pigingnexatigfngner-
me nunaKarfingnutdlo sujunersorte: —
isumaxarpunga K'firnoK niorKUtigssiorni-
kut pitsaussumik ingerdlatsiviusinau-
SSOK.
Jens Kreutzmann, bygde- og andelskon-
sulent: — Jeg mener, at der i K'&rnox
kan etableres et produktionsanlæg, der
går godt.
borgmester Peter Thårup Høegh: — pi-
gingnexatigigfiup aningaussatigut tapT-
ssutigssamik Ki'nutexautå isumersiginiå-
savdlugo ajornakusOsaoK, nunaxarfing-
me inueruterérnikungmat.
Borgmester Peter Thårup Høegh: — Det
vil være vanskeligt at tage stilling til an-
delsforeningens ansøgning om økono-
misk tilskud. Bygden er jo affolket.
de. Og det er erhvervsgrundlaget,
der i første omgang vil blive sat-
set på. For der er ikke menneskeli-
ge ressourcer nok til at koncentre-
re sig om alle dele på een gang.
Støtteværdigt initiativ
Kommunalbestyrelsesmedlem,
socialrådgiver Martha Labansen,
Siumut, har haft kontakt med an-
delsforeningen. I modsætning til
borgmester Peter Thaarup Høegh
mener hun, at det er et støttevær-
digt initiativ, andelsforeningen
ligger inde med.
Martha Labansen oplyser, at
Siumut-gruppen i Nuuks kommu-
nalbestyrelse er, som hende, posi-
tivt stemt overfor andelsforenin-
gens bestræbelser. Man skal dog
være varsom og grundig med for-
beredelsen, for at det hele ikke lø-
ber ud i sandet. Bare omtalen be-
rører jo også meget stærke følel-
ser, ikke mindst fra de tidligere,
ældre K’ornoK-beboeres side. På
denne baggrund mener et medlem
af gruppen, at man skal søge at
undgå en overflødig debat, oply-
ser Martha Labansen.
— Jeg har overfor andelsfore-
ningens folk nævnt muligheden
af, at man til at begynde med kan
starte en lille butik å la Brugsen,
der kan forsyne bygdens
weekend- og feriegæster med va-
rer. I forbindelse med forberedel-
sesarbejdet kan det også tænkes,
at der bliver oprettet en form for
vandrerhjem, som passende kan
passes af tidligere beboere, der
plejer at opholde sig i bygden i
længere perioder. Det vil samti-
dig åbne mulighed for, at en bre-
dere del af befolkningen nyder af
stedets rekreative muligheder, si-
ger Martha Labansen.
Hendes gruppekollega i kom-
munalbestyrelsen, Marianne Pe-
tersen, har også lignende overvej-
elser. Og det er givet, at sagen vil
blive taget op konstruktivt i kom-
munalbestyrelsen i den nærmeste
fremtid.
Det skal nok komme
— Hvis initiativtagerne ikke skal
tabe det kærkomne mod uden at
de er kommet ret meget videre,
må samfundet støtte dem både
økonomisk og med konsulentbi-
stand, fortsætter Martha Laban-
sen. — Og inden længe må der
tænkes på de samfundsgoder, der
naturligvis skal følge efter, såsom
skolefaciliteter og sundhedsservi-
ce.
I det hele taget mener Martha
Labansen, at det er et støttevær-
digt initiativ, der her er tale om.
Også på baggrund af, at Godt-
håbsfjorden sikkert rummer flere
erhvervsmuligheder, der ikke
bliver udnyttet.
Da vi gik ombord i båden for at
sejle tilbage til Nuuk, stod enkel-
te feriegæster tilbage i bygden.
Og der stod alle de tomme huse.
Der stod de hvidmalede fiskerhu-
se, skolebygningen, kirken. Og de
lange rækker af tørrestativer til
fisk — nogle af de største i Grøn-
land. Gabende tomme, og ligesom
ventede på at blive brugt igen til
noget nyttigt fremfor at stå der
som museumsgenstande i et fri-
landsmuseum.
Det skal nok komme.