Atuagagdliutit - 17.07.1980, Qupperneq 24

AG
GFI har måttet smide
60 tons fisk på 2 uger
Fabrikken mangler mindst 150 mennesker for at
undgå yderligere indhandlingsstop.
Beskæftigelsessituationen på
Godthåb Fiskeindustri var stadig
meget sløj, da redaktionen slutte-
de. Netop den dag kasserede fab-
rikken ca. 50 tons fisk.
— Vi havde håbet på, at der
kom lidt flere mennesker hver
dag, men det gik desværre den an-
den vej, siger fabriksleder Gerth
Christensen. Vi har kasseret om-
kring 60 tons fisk i de sidste 14
dage. Det er en beklagelig anven-
delse af råvarer.
Nu håber vi igen efter indhand-
lingsstoppet. Men vi må afvise
trawlerne og koncentrere os ude-
lukkende om erhvervsfiskere. For
at undgå yderligere stop, mangler
vi mindst 150 mennesker.
— Kan der blive tale om at be-
skære aktiviteten?
— Det er en nærliggende tanke.
Men jeg vil aldrig være med til
det. Taberne bliver fiskerne, der
er afhængige af GFI. Samfundet
kan heller ikke være det bekendt.
Gert Christensen siger, at man
savner seminarieelever, som ar-
bejder om aftenen i vinterperio-
den, men skolebørnene hjælper
godt til i dag.
Til alle, som overhovedet kan
komme — på kort eller lang tid —
siger vi velkommen, slutter Gerth
Christensen.
Arbejdskraftmangel mindre
andre steder
Torskeeventyret synes at være
begrænset til det sydlige Grøn-
land. Det gælder især Påmiut,
hvor man rapporterer om utrolige
mængder af store fisk. Men det
kniber med fiskestørrelsen, når
man kommer nord for Nuuk. Fa-
briksleder Kurt Birkegaard-Jen-
sen, Maniitsoq, Sukkertoppen, si-
ger således, at indhandlingskapa-
citeten er meget lav på grund af
små fisk. Men arbejdskraften er
der ikke noget i vejen med. Den
har praktisk talt aldrig manglet.
Påmiut-fabrikken åbnede igen
for nogle dage siden. Fabriksleder
Ingvar Høgh fortæller, at samar-
bejdet mellem SIK, KNAPP og
fabrikken har givet gode resulta-
ter. Nu bearbejder fabrikken 92
tons torsk i snit i døgnet.
Begrænsningen på 5 tons pr.
båd er heller ikke så nødvendig
mere på Avataq i Qaqortoq, Juli-
anehåb. Lederen Fritz Aage Sø-
rensen siger, at arbejdskraften ik-
ke har været noget stort problem.
Også efter udvidelsen håber lede-
ren at kunne bemande fabrikken
med et stabilt personale.
Den 9. august indvies den nye
afdeling. Og der kommer 20 gæ-
ster fra hele Europa.
Julut.
sanassut
Ilulissane nunanarfinilo ernlnavik atorfinigtugssanik piniar-
pugut.
Hans Gerstrøm
Box 75, 3952 Ilulissat, tlf. 4 33 12
Overassistent
Nungme politéKarfiup agdlagfiane overassistentitut atorfik
nutåK sule inugtagssanångitsoK piårnerpåmik imalunit isu-
maKatiglssuteKarnikut inugtaligagssatut pigssarsiorneKar-
poK.
pinenartup nautsorssutigissarianarpå — agdlagtaussutut
suliagssat nalinginaussut saniatigut — suliagssanarfit ag-
dlagkanik nalunaersuinermut, umiarssuarnik pigingneaati-
gigfingnigdlo nalunaersuinermut, inussutigssarsiornermut
ugpernarsautinik sananerup avdlatdlo iluåne suliagssanik
pikorissusenarfigissagssanik nangminerssordlune ingerdlat-
sinigssaminut suliagssineKartarnigssane, taiméitumigdlo pi-
ngårtinenarpoK KinutenartoK agdlagfingme suliaKartusa-
ssok iliniardluarsimassoK inerisimassordlo sulivfit taimatut
ingajagtut iluåne sungiusserérsimasson nangminernerssor-
dlunilo suliniagssamut piginaussusenardlune.
atorfik aningaussarsiagssartanarpoK Kalåtdlit-nunåne ator-
filingnut inatsit nåpertordlugo aningaussanarfingme 15-me,
tåssane aningaussarsiat autdlarKautaussut/naggatårutau-
ssutdlo nunalisitåungitsumut nunalisitaussumutdlo uvdlu-
mikut Kåumåmut imaitdlutik: 6.066,62/7.041,14 åma
6.584,88/7.652,42, nunalisitanutdlo tungatitdlugo Kalåtdlit-
nunanlnermut tapisiagssat ilangunenåsavdlutik.
onautsinik mardluinik atuissoK piumaneKarnerusaoK.
Kinutenautit sujornatigut månalo sumik suliaKarsimaner-
mik navsuiautaussunik ilanartitdlugit åmalo soraerumér-
nermut ugpernarsautinik kåmagtutausinaussunigdlo ilanar-
titdlugit 22. august 1980 sujomutdlugo nagsiutemuneKar-
put unga:
Kalåtdlit-nunåne politimestere
Box 1006.3900 Nuuk
Nungme kommunalbestyrelsip ardlaleriardlune OKaluserissarsimavå igdloKarfingme sulivfigssaerusimaneKaraluaKissoK sulivfigssup
Godthåb Fiskeindustri-p sulissugssaileidssarnera. una åssilissauvoK kommunalbestyrelsimut ilaussortat sullvfigssuarmut téssunga
pulårmata.
Kommunalbestyrelsen i Nuuk har flere gange drøftet det paradoksale i den store arbejdsløshed i byen contra mangelen på arbejdsk-
raft på Godthåb Fiske Industri. Billedet stammer fra et besøg, som medlemmerne af Nuuk kommunalbestyrelsen aflagde Godthåb
Fiske Industri for at se på forholdene på fabrikken.
GFI-p igitarianarsimagai
sårugdITt tunissat 60 tons
tunissinex unigtineKarxisångigpat fabrikip
ssugssat ikingnerpåmik 150 amigautigigai.
NOngme sulivfigssuarme suli-
ssugssaKarniarneK agsut sule a-
jornakusorpoK, avisip imagssai
kingugdlit tuniukavtigik. uvdloK
tåuna fabrikip igitariaKarsimavai
aulisagkat 50 tons migssait.
— nerititigisimagaluarparput
uvdlut tamaisa inungnik amerdla-
nerulårtunik tåkutOKartarnigsså,
ajoraluartumigdle tåkutartut i-
kiuliartuinarsimåput, fabrikip nå-
lagå Gerth Christensen OKarpoK.
uvdlune kingugdlerne 14-ine auli-
sagkat 60 tons migss. igitarianar-
simavavut. tamåna niorKutigssi-
agssanik atuinerdlungneruvoK a-
jOssårnartoK.
måna angmamigtugssångor-
pugut tunissinen unigtemasi-
mavdlugo. kilisautitdle itigartita-
rianåsavavut inutigssarsiutigalu-
gulo aulisartut kisisa tunissisi-
nautisavdlugit. matorKisångi-
kuvta ikingnerpåmik 150 suli-
ssugssat amigautigåvut.
— niornutigssiorneK migdlisi-
neKarumårpa?
— taimailiornigssaK ussernar-
torsiornarsinaugalarpoK. uvanga-
le tamåna akuerssorumångitdlui-
narpara. ånaissanartugssat tåssa
aulisartut fabrikimik isumavdlfi-
tigdlit. åmale inonatigingnut ta-
manut tungatitdlugo taimailior-
neK ajornaKaoK.
Gerth Christensen onarpoK
manaissigitik seminariame ill-
niartut ukidnerane unukut suli-
ssartut, uvdlumikutdle mémat
atuartut ikiutdluarput.
— kikutdlunit tamaisa aggersi-
naussut — sivikitsumik siviså-
migdlunit sulisinaussut — tikit-
dluarKujumavavut, Gerth Chri-
stensen naggasivoK.
avdlane pitsauneruvoK
sårugdligpagssuanarnera nunav-
ta kujatåinånut tungagunarpoK.
pingårtumik Påmiune sårugdlit
ingassagdlqinartut unerpait, a-
ngisorssuingOK. NOvdle avangnå-
ne sårugdlit mikinerarpait. Ma-
nitsume fabrikip nålagå Kurt Bir-
kegaard-Jensen taimatut OKar-
poK tunissat angnertungitsut så-
rugdlit mikivatdlårnerat pissuti-
galugo. sulissugssatdligoK ami-
gautåungitdlat, ajornartorsiut'au-
simångisåinardlutigdlo.
Påmiune fabrike angmamig-
poK uvdlut navsinguit matuma
sujornatigut. fabrikip nålagå Ing-
var Høegh onalugtuarpoK SIK-p,
KNAPP-ip fabrikivdlo sulenati-
gingnerat kinguneKardluarsima-
suli- s sok. måna fabrikime uvdloK u-
nuardlo aulisagkat 92 tons sulia-
rinenartarput.
Avåtame K’aKortume kigdli-
lersuileraluarneK måna pissaria-
KarpatdlårungnaersimavoK. fa-
brikip nålagå Fritz Aage Søren-
sen onarpoK agdlilerinerup ki-
ngorna åma nautsorssOtigigine
tutsuviginartunik sulissugssa-
KarnigssaK.
augustip 9-åne fabrikip agdli-
ssutå atomårtineKåsaoK, tikeråt-
dlo 20-t Europamit tamarmérsut
tåkuniarput.
Julut.
7 ' ./ .... X
/ / 4/y. / /'
/ / / / / liiillpi
•' '■//* // S' • /y. * * .. i
'éra/r c Xv-’X/X

• \
Vvv;

lli
■.■///
■7 'y?/ t
y.

AV.
y
i CW<V' ...

g.. 1
■A'V,,/
S
/V / ; y' /* iliipiiilffi
y' ~ "C ■K)/. Sf f* ... v xcyy.y-
/ . y & ? ■■ ■ !*r. r yk '"yyy/ ■ ■;/
Nungme aulisagkanik sulivfigssua« Godthåb Fiskeindusti sulissugssarsiordlune nali-
nginåungitsunik iliuseKartarpoK — sdrdlo pissortat igdlutaisa igåinut agdlagartanik ni-
vingartiterissarpoK. uvane tåssa agdlagkerissarfitorKame.
Godthåb Fiske Industri bruger utraditionelle midler for at skaffe arbejdskraft — blandt
andet er der på offentlige bygninger i Nuuk opslag som denne på det gamle posthus.
24