Atuagagdliutit - 25.09.1980, Qupperneq 3

AG
ATUAGAGDlIimT ©
grønlandsposten
årKigssuissoKørfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nun'Sne: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångornermut
nal. 9-12"Små 13-17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssax kingugdlex: kingu-
singnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssax sapåtip akunera sujorxutdlugo. akissug-
ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang £f Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302,
København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Bruel.
Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon ( 01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70.
Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Kalaallit
Nunaannut
aningaasat
Akileraarutit
akitsuutillu
qaffannissaat
Naalakkersuisut siunnersuutiginiaraat nunamut ta-
marmut akileraarutip 1 procentimik qaffannissaa
nioqqutissallu akitsuutaat 15 procentip missaani.
Taakku qaffanneqarnerisigut nunap aningaasivia 32
millioninik pissarsissaaq.
P- L. Naalakkersiusut nunamut ta-
marmut akileraarutip allineqarsin-
naaneranut Atassut akerliuvoq.
Aamma akitsuutit assigiinngitsut
qaffanneqarnissaannut akerliuvoq.
Isumatuuliornerusinnaavoq inuia-
qatigiit pisortaatitaasa aningaasanik
atuisarnerisa qaffakkiartornerannut
isornartuisinnaasarneq.
Allaffimmiit aqutassat soqutaar-
pianngikkaluartut alliartuinnarsin-
naanerat ulorianarsinnaasarpoq. U-
lorianarsinnaasarpoq innuttaasut
piumajunnaarsinnaasarmata, uloria-
narsinnaasarporlu akerliuniarnerit
namminissarsiorpaluttut pilersinnaa-
sarmata, soorlumi Qallunaat nu-
naanni »Siumukarniat immikkoor-
niaqatigiittut« taamatut pissuseqar-
simasut.
Aamma ulorianarsinnaavoq ani-
ngaasatigut pissaaleqereersut suli
annerusumik eqqorneqarsinnaasar-
mata. Taamaattoqartillugu isumaliu-
tigisariaqarpoq pisariaqannginner-
soq aningaasarsiat akileraaruserne-
qartartussaanngitsut annerulersin-
neqarsinnaaneri, anguniarlugu ani-
ngaasatsijut pissarissaarnerusut pis-
sakinnerusunit akiliinerusalernis-
saat.
Atassut naalakkersuisunut illuatu-
Penge til
Grønland
P. L. Atassut er modstander af
landsstyrets forslag om, at lands-
skatten skal stige een procent og at
alle de forskellige importafgifter og-
så skal stige.
Det er fornuttigt at være kritisk
over for en stigning af de offentlige
udgifter. Der kan være en fare for
unødig bureaukratisering. Der kan
være en fare for, at befolkningen
nægter og at der skabes egoistiske
protestbevægelser, sådan som man
har oplevet det i Danmark med
Fremskridtspartiet.
Der kan også være fare for, at en
beskatning rammer ekstra hårdt på i
forvejen økonomisk hårdt stillede
grupper, og så må man overveje f.
eks. at hæve den skattefrie bund-
grænse, så de mere privilegerede
kommer til at^betale mere end de
mindre privilegerede.
Atassut skal som opposition være
kritisk, og nye skatter er aldrig popu-
lære. Men en opposition må også
vurdere, hvad den nye beskatning
skal bruges til. Ellers bliver det gold
kritik, og det er lidt mærkeligt, at
Atassut tilsyneladende nu har
glemt, hvad Atassut altid har sagt:
Hjemmestyret kommer til at koste
afsavn og penge.
Alle konti i sidste års finanslov er
blevet beskået i år, lige undtagen
ngiliuttutut isornartunik tikkuartui-
suusariaqarpoq, akileraarutillu nu-
taat nuannaarutigalugit suaartaatigi-
neqanngisaannarput. Kisianni naa-
lakkersuisunut illuatungiliuttut aam-
ma akileraartarnerit nutaat sumut a-
torneqarnissaannik nalilersuiniarta-
riaqarput. Taamaanngippammi isor-
nartorsiuineq tassaassaaq pikkunas-
suseqanngitsoq. Eqqumiiginngit-
soorneqarsinnaanngilaq Atassutip
oqaasinnaani puigorsimasutut im-
magu: Namminersornerulerneq uja-
rianartunik aningaasanillu akeqaru-
maarpoq.
Ukioq manna aningaasat immik-
kuualuttunut atugassat siorna ani-
ngaasartuutinut inatsimmi allassi-
magaluartut nunaqarfinnut atugas-
sat kisimik pinnatik ikilisarneqarsi-
mapput. Nunaqarfiit 50ikkunnili qal-
lunaat Kalaallit Nunaanni aningaa-
sartuutissanik aqutsigallarnerisa na-
laanni erliguunneqartuarsimapput.
Maannalu naalakkersuisut aningaa-
sanik 30 miliuunit sinnilaarlugit a-
merlassusilinnik qinnuteqarmat taa-
va tamanna pissuteqarpoq aningaa-
sat atorneqartussaammata suliniuti-
ni assigiinngitsuni. Suliniutillu ta-
makku ajornanngitsumik paasitip-
paat naalakkersuisut namminersor-
bygderne. De har til gengæld været
sultet lige siden 50'erne under den
danske styring af investeringerne i
Grønland. Når landsstyret alligevel
nu beder om ekstra lidt over 30 mili.
kr., så skyldes det en række nye ini-
tiativer, som alle bunder i den enkle
kendsgerning, at landsstyret vil bru-
ge hjemmestyret til noget.
Med den voksende økonomiske
krise i Europa og ikke mindst Dan-
mark er det på høje tid, at der kom-
mer gang i en selvstændig grøn-
landsk samfundsudvikling. »Ham
staten« er langt fra en livsforsikring
for Grønland. Grønland må sikre sig
selv så godt som muligt, og det
kræver investeringer i grønlandsk
kultur, grønlandsk uddannelse,
grønlandsk erhvervsliv. Landssty-
rets positive holdning over for olie-
boringer på land skal også ses i dette
lys. En fremadskridende grønlandsk
selvstændiggørelse kan kun bygge
på en voksende økonomisk selvfor-
syning. Den må sikres på alle mulige
måder, og alle må yde et bidrag.
Dette års bidrag er endda meget
lille, og en ting kan man være sikker
på: Jo længere man venter, desto
større vil omkostningerne være, hvis
man vil skabe en selvtændig grøn-
landsk udvikling. Men måske er sa-
gens kerne, at Atassut slet ikke er
interesseret i en sådan udvikling?
Nunatsinni inatsisartut siulittaa-
suata ammaalluni oqalugiaataani
aningaasarsiornermut tunngasut
akileraartartunut tupaallannar-
tortaqarput.
nerulerneq atorniaraat sumut iluaqu-
taasussamut.
Europami pingaartumillu Qallu-
naat Nunaanni aningaasarsiornikkut
amikkisaaruteqalerneq tunngaviga-
lugu pisariaqarluinnalerpoq kalaallit
namminneerlutik inuiaqatigiissutsi-
minnik ineriartortitsilernissaat.
»Naalagaaffik« tassaajunnarpoq Ka-
laallit Nunaannik uumatitsisutuaq.
Kalaallit Nunaat imminut sillimma-
sersortariaqalerpoq, tamatumalu pi-
sariaqartilluinnarpaa kalaallit piorsar-
simassusianni aningaasalersuineq,
kalaallinik ilinniagaqartitsinermi ani-
ngaasalersuineq, kalaallit inuutissar-
siutaanni aningaasalersuineq. Naa-
lakkersuisut nunami orsussamik u-
jarlerluni qillerinermut akuersaartu-
mik pissuseqarnerat aamma taman-
na tunuliaqutaralugu paasineqas-
saaq. Kalaallit siuneqartumik nam-
minersornerujartuinnarnissaat aat-
saat pisinnaavoq aningaasarsiornik-
kut immikkut ikiulerneq tunngaviga-
lugu. Tamanna periarfissat tamaasa
atorlugit sillimmarterfigisariaqarpoq,
innuttaasullu tamarmik pilliuteqarta-
riaqarlutik.
Ukioq manna pilliutigineqartoq
suunngilaq. Ataaserlu eqqamasaria-
qarpoq: Utaqqineq sivisuneruppat
aningaasatigut isatsinneq sakkortu-
nerussaaq, namminersortumillu ka-
laallit ineriartortinniagaanerat tusiat-
tumik ingerlassalluni. Kisianni imma-
qa Atassutip eqqarsaataasa itiner-
saanni ippoq — ineriartorneq taa-
maattoq piumanngilluinnarparput?
DIVERSE
■ Død af sniffing — Én 14-årig
pige i Diskobugtområdet er død
som følge af sniffing. Politiet fore-
tager undersøgelser i sagen, og
der skal være obduktion, men det
synes givet, at pigen har sniffet
lightergas.
Der har i den senere tid været
et stigende antal tilfælde af snif-
fing i Grønland. For et års tid si-
den var der et dødsfald, og siden
synes sniffing at være grebet om
sig igen blandt de unge efter nog-
le års relativ tilbageholdenhed på
dette område, oplyser politiet.
Jonathan Motzfeldtip nalunaa-
rutigaa naalakkersuisut ukiaq
manna siunnersuutitut nassiun-
neqarsimasut tunngavigalugit
siunnersuuteqarniartut nuna ta-
maat akileraarut maannakkut 2
procentiusoq 1 procentimik qaf-
faanissamik, tassa 3 procentin-
ngorlugu.
Peqatigitillugulu naalakkersui-
sut siunnersuutigaat nioqqutis-
sat akitsuutaat tamanut tunnga-
tillugu qaffanniarlugu 15 procen-
tit missaanni.
Akileraarutit akitsuutillu qaf-
faatissaat katillutik 32 miliuuni-
nik kinguneqartusaapput, tassa
17 miliuunit missaanni nuna ta-
makkerlugu akileraarutinit 15 mi-
liuunillu missaat nioqqutissat a-
kitsuutaannit.
Naalakkersuisut siorna ukiak-
kut ataatsimiinnerminni taman-
na ilimasaarutigereerpaat. Maan-
na siunnersuuterpaalussuit naa-
lakkersuisut suliarisaat ima sulia-
rineqarnermikkut siuarsimatigip-
put allaat aningaasartuutitassaat
malunnarsiartorsimallutik. Ta-
manna pillugu aningaasartuutis-
sat tamakku aningaasartuutissat
nalunaarsorneqarnerannut naat-
sorsorneqarnerannullu ilanngun-
neqarsimapput. Naatsorsuiner-
milu pitsaanerpaasutut isigine-
qarsimavoq aningaasartuutit
naammaatissaat akileraarutit
nioqqutissallu akitsuutaasa nu-
taat matusinnaassappatigit.
Suliassatut tiguneqarsimasut
aningaasartuuteqarnartut inuu-
tissarsiutitigut suliniutit piler-
saarusioriikkat kulturikkullu i-
ngerlatsinermut tunngasuni kii-
salu nunaqarfiit isorliunerusullu
pillugit suliniutini inissisimap-
put. Kingulleq taaneqartoq ani-
ngaasartuutitigut qaffariarsima-
voq, pingaartumik nunaqarfinni
sanaartugassat pissutigalugit.
Jonathan Motzfeldt ammaallu-
ni oqalunnermini ilaatigut oqar-
poq:
— Aamma ukiuni aggersuni o-
qimaaqatigiimmik budgeteqarlu-
ni ingerlatsinissaq naalakkersui-
sut angisuumik pingaartippaat,
taamaalilluni Namminersornerul-
lutik Oqartussat pigisaat ataat-
sikkut nungunneqaqqunagit aam-
malu Namminersornerullutik O-
qartussat suliniutaat isumaatsu-
mik taarsigassarsinikkut angi-
ngaasalersorneqaqqunagit, erseq-
qissarpaalu -naalakkersuisut
naatsorsuutigigaat taamatut pi-
sortat ingerlataanni oqimaaqati-
giinnik qaffariartortitsineq ineri-
artornerup suliffissaqarnerullu
patajaatsuunissaanut sunniute-
qaqataaj umaar toq.
■rg-
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Inuussutissarsiutitigut ilinniartitaanermi
pisortaqarfimmit
ujaqqanik siliinermik
kursusertitsisoqassaaq
Ujaqqanik siliinermik kursusertitsisoqassaaq piffissami
13/10-31/10 1980.
Kursusertitsineq Knud Rasmussenip Højskoliani Sisimiuni
ingerlanneqassaaq.
Qinnuteqaateqarnermut allagartaq »registrering AB«-mik
taaneqartoq suliffissarsiuussisarfinnut saaffiginninnikkut
pissarsiarineqarsinnaavoq, qinnuteqaatillu Inuussutissarsi-
utitigut ilinniartitaanermi pisortaqarfimmut kingusinner-
paamik oktoberip 6.-anni: anngutereersimasariaqarput.
Kursusernermi peqataasut ujaqqanik siliinermi qillarissaa-
nermilu tunngaviusumik periutsinik ilinniartinneqassapput
saniatigullu maskinanik/sakkunik atuineq, sulianik nalilii-
neq, tunisineq il. il. ujaqqanik siliinermik inuuniuteqalersin-
naanissaq siunertaralugu ilinniartitsissutigineqassallutik.
Suliffissarsiuussisarfinni paasissutissat annertunerusut pis-
sarsiarineqarsinnaapput.
Kursusimut peqataniaamut piumasarineqarpoq 18-inik uki-
oqalereersimanissaq.
3