Atuagagdliutit - 11.06.1981, Blaðsíða 2

GRØN LANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissox: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoxarfik. Danmarksredaktion: Jørgen Holst Jørgensen.
Dr. Tværgade30,2. sal, 1302 København K.Telf.: 01 15 95 91.
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Josef Motzfeldt, Omånax, Kaja Mørup, lluh'ssat, Per Steen Hansen, Sisimiut, Pia Rosing
Sørensen, Påmiut, John Rasmussen, Narssax, Ivars Silis, K'aKortOK, Roland Thomsen,
TasilaK.
pissartagaxamex annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornermesarKumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,75.
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerissame kr. 420. Danmarkime: kr. 490.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 420. Danmark: kr. 490.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6300
naxiternexarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
suliagssaK pingårtoK En attråværdig
nåmagsiniagagssaK læreruddannelse
J. F. KangaunerussoK ajonitigssat uvdlumikutdlo iliniartitsi-
ssungorniat inuniarnikut atugait avdlångorarsimaKaut ukiune
136-ne Uiniarfigssup atasimanerane. uvdlumikut sule iliniartu-
simassunik sujumugagssaKarpoK erKaimassalingnik taimane
uvdlormut nerissat ukugatdlarmata suaussat pugutamut kisalo
igfiap kuartia sukumininguitdlo.
iliniartut nangmlngnen nerissatik tapertaKartltugssauvait
autdlainiarLarnermikut. sapåtip akuneranut uvdlormik autdlai-
niarfigssaKarpoK. KajartorneK pissagssanut aulajangersimassu-
nut ilauvoK. Kajartornermik iliniartitsiviuvoK taseK Amalung-
mut erKåissutigssiap emånguanltoK.
IliniarfigssuaK taimane sakiagdlumik nåpauteKarfioKaoK, tå-
ssalo pikoringnerit eKiasuineritdlo nåpåumit tåussuminga er-
KorneKartarivdlutik. OKartonartarpoK inime isersimåinarneK ta-
matumunga pissutaussou. uularnångilardle åma iliniartut inu-
niarnikut atugait pissutåungitsorsimanaviångitsut.
taimane iliniartut inertarput 20-nik sivnilårdlugitdlunit ukio-
Kalerångamik. tauva sinerissamut autdlartarput nuånårdlutik
akitsugauaratigdlo.
uvdlumikut pissutsit avdlångorsimåput. iliniartitsissutut
inertartut ukiomortusiartorput. iliniartutitdlutik åipanigtarput
Kitorniulerdlutigdlo, taimalo aningaussanik erniartonissunik
akitsortarianartardlutik napaniarsinaujumavdlutik iliniarner-
tigdlo nåmagsisinaujumavdlugo. inusugtutut avdlatutdle mér-
uanut nukangassunut pårssissugssailatsine« ajornartorsiuti-
gåt. imåinåungilardlo akikisagtumik inigssamik navssårniar-
neK. inusugtume åma eruugaunerpåuput nunavtine ajornartor-
siutit angnerssånit inigssaileuinermit.
tupingnångilan iliniartitsissungorniarnen kajumiginérukiar-
tusagpat. iliniarnerme taima pissariutigissoK pilerinartuinausi-
nåungilaK.
pissutsitdle taimåitut ingerdlåinarsinåungitdlat nuånitsumik
kingunenasångikunik kalåtdlinut inoKatigingnut. ukiorpålu-
nguit matuma sujornagut isumaKatigigtOKarsimånginerpa sut
tamaisa atordlugit kalåtdlinik iliniartitsissugssailenineK akior-
nenåsassoK? onartoRånginerpa kalåtdlinik amerdlanerussunik
iliniartitsissoKalernigssaK tamanit apernutaussoK kalåliussut-
sip pugtånenarnigssanut?
kinåussuseu nalunerdlugo pugtatdlåinarneK kingumut misi-
gisångilarput. puigusångilavut ouautsit kussanartut politikerit
anitait sujornåtsiåinånguaK.
kalåtdlit inoKatigit atanavianaut iliniartitsissungorniarneK
piårtumik pilerinarsarneKångigpat.
J.F. De økonomiske vilkår for eleverne eller de lærerstuderer1'
de, som de kaldes i dag har skiftet meget gennem de 136
Grønlands Seminarium har eksisteret. Den dag i dag leve1
gamle elever, som kan huske tiderne fra dengang, man fik en
skålfuld grød dagligt og dertil en ration bestående af et kval1
rugbrød og nogle få stykker hugget sukker.
Eleverne skulle selv supplere kosten ved at gå på jagt.
havde en ugentlig jagtdag. Kajakroning var et obligatorisk
fag. Undervisningen foregik på den lille sø ved Arqaluk'
pladsen.
Seminariet var en stor tuberkulose-rede dengang. Den raniU
gerne de dygtigste og mest energiske elever. Man sagde, al
det indendørs liv havde skylden herfor. Men der var ingeI)
tvivl om, at de vilkår, som eleverne fristede under også havde
en hel del at sige.
Dengang sluttede man uddannelsen, når man var tyve eHel,
et par og tyve år gammel. Så drog man ud til kysten, gøeldfr1
og glad.
I dag er andre tider kommet. Gennemsnitsalderen for de u1
mitterede vokser. Man stifter familie i studietiden og må lå,l£!
penge i dyre domme for at eksistere og gennemføre studie^
Som så mange andre unge har man problemer med at få pflS
set de små børn. Det kniber også med at finde et sted at
for rimelig leje. De unge er netop de hårdest ramte af Gr011
lands største problem, boligmangelen.
Intet under, at der er flugt fra lærerstudiet. Man vil ikke
de sig binde an af med en så krævende uddannelse.
Men situationen kan ikke fortsætte uden at det går ud oVel
det grønlandske samfund. Var det ikke for nogle år tilbad
man blev enige om at sætte alle sejl til for at bekæmpe
katastrofale mangel på grønlandske lærere? Sagde man ikke’
at flere grønlandske lærere var den første forudsætning for a
bevare den grønlandske identitet?
Vi skal ikke endnu engang opleve en identitetskrise. Vi ska'
ikke glemme alle de smukke ord, der var på politikernes læbel
for nogle år siden.
Det grønlandske samfund vil være ilde stedt, hvis man ik^
hurtigt gør læreruddannelsen attråværdig.
Spørg Deres
nabo

hvorfor han valgte Philips farve-TV
2
Atuagagdliutit