Atuagagdliutit - 11.06.1981, Blaðsíða 17

Ilisimatuussutsikkut
paasissutissat
katersomeqassasut
Canadami kuup kapisileqarfiusup sapusiomeratigut,
nunatsinni kapisiUit amerlassusaannut
kingunipiloqarsinnaasoq.
Ilisimatuussutsikkut paasissutissat
^ertuut pigineqaraluartut, ullu-
tr'ikkut nunani issittuni pisuussutit
feunmassusillit pillugit ilisimasat
afeatsimut nalunaarsomissaat
aJornarluinnarpoq.
Tamanna Inuit Issittormiut
Kattuffiata iluani pisuussutit uum-
^ssusiilit pillugit suleqatigiissitap
fefeni makkunani Nuummi siuller-
•fieerluni ataatsimeeqqammersup
°qaatigaa. »Isumaqarpugut pisa-
f^qarluinnartoq ilisimatuussutsik-
paasisat arlaatigut katersome-
qartariaqartut«, suleqatigiissitami
feilittaasoq Angmalortoq Olsen,
fesimiut, oqarpoq. Angmalortoq
Pisen Marc Gordon Canadami Ma-
flvik Corporation-ip siulittaasuata
tullia, John Poul Jones, George
Kdwardson-ilu Alaskameersut pe-
Videnskabelige
informationer
9Pdæmning af lakseflod i Canada kan få
*0fisekvenser for Grønlands laksebestand
qatigalugit ulluni marlunni ataatsi-
meeqqammerput.
»siunissami suliassavut aala-
j angersorlugit ataatsimiinneq aal-
lartipparput, kisiannili ingerlannar-
tumik paasisimavarput tamakkii-
sumik paasissutissanik pissarsini-
ameq ajomartorsiutigalutigu«,
Angmalortoq Olsen oqarpoq.
»Nalunngilarput inuit nunaanni
immikkoortitaartumik ilisimatuus-
sutsikkut pingaaruteqarluinnartu-
nik mississuisoqartareersoq, paa-
sis su tis salli tamakku ilinniarfissu-
amut assigisaannullu tammarar-
tarlutik«.
»Misissuinemit paasisat ataatsi-
mut katersomeqameq ajorput,
taammaattumillu tamakkiisumik
pisuussutit uummassusillit pillugit
naliliisinnaaneq, soorlu uumasut
^vom der eksisterer store mæng-
^ af videnskabelige informa tio-
så er det i dag umuligt at dan-
sig et samlet billede af den eksi-
lerende viden om de levende res-
^cer i det arktiske områda
^ette fastslår ICCs komité for
vende ressourcer, der netop har
sluttet sit første møde i Nuuk.
Vi mener, at det er bydende
, uvendigt, at de videnskabelige
, ta samles på en eller anden må-
• siger formanden for komiteen,
^ginalortok Olsen, Sisimiut.
atUmen med Mark Gordon, vice-
j ^sident for Makivik Corporation
c Canada, og George Edwardson
^a Alaska har man i to dage holdt
6 Uldledende drøftelser i komiteen.
si~T Vi er kun i opstarten, hvor vi
festlægge vores fremtidige ar-
• ,^en vi er fra starten stødt
a 1 informationsproblemet, siger
(j^IUnalortok Olsen. — Vi ved, at
Vgg regionalt er gennemført mange
søj^utlige videnskabelige under-
• r’ men disse undersøgelser
f0j/yfeder mere eller mindre for
(jg^Uige universiteter og lignen-
r®Rin 6SUden sættes de forskellige
°Uale undersøgelser aldrig sam-
men, så man kan få en helhedsop-
fattelse.
Angmalortok Olsen siger, at ko-
miteen finder netop helhedsopfat-
telsen af f. eks. en dyrearts vilkår
meget vigtig.
— Det er ikke nok at vide noget
om f. eks. sæler og hvaler i et be-
stemt grønlandsk område. Dyrene
holder sig ikke inden for det områ-
de, videnskabsmændene kortlægs
ger. Dyrene bevæger sig, og deres
cyklus er derfor meget vigtig at få
kortlagt.
Komiteen nævner, at en sådan
kortlægning f. eks. er afgørende i
forbindelse med en vurdering af
konsekvenserne ved f. eks. oliebo-
ringer tål havs dier supertankerru-
ter.
Mark Gordon fra Quebeck i Ca-
nada nævner som et konkret eks-
empd udviklingen i en af Canadas
største lakseelve.
— Vores dv i det nordlige Que-
bec har traditiondt været en af de
største laksedve i Canada. Men nu
har man dæmmet floden op i for-
bindelse med hydroprojektet i Ja-
mes Bay, og det betyder, at lakse-
ne sandsynligvis ikke mere vil gy-
de så meget i floden. Laksens cy-
aalajangersimasut atugarisaat pis-
susiilu erseqqissumik ilisimasaria-
qamerat, pingaarluinnartoq. Asser-
suutitut oqaatigalugu, naamman-
ngilaq puisit arferillu Kalaallit-Nu-
natta imartaanni pissuserisaat ki-
siisa ilisimassallugit, uumasummi
nunatta imartaanni, ilisimatuut na-
lunaarsugaanni, kisiat ingerlaameq
ajorput ingerlaartuartuullutilli.
Taammaattumik uummasut inger-
laarfii tamakkiisumik nalunaarsor-
neqartariaqarlutik«.
Suleqatigiissitap erseqqissarpaa,
taammatut nalunaarsuineq aala-
jangiissuussasoq, immami uulia-
siortoqartillugu imaluunniit umiar-
suit uuliamik assartuussuit angala-
tillugit, uummasunut kingunerisin-
naassaat nalilemeqassappata.
Assersuutitut Mark R. Gordon-
ip Canadap kuussuit kapisileqarfiu-
sut annersaasa ilaatta pineqarsima-
nera eqqaavaa:
— Kuussuaq taanna Quebec-ip
avannaanniittoq tassaavoq qangar-
suarli Canadami kapisileqarfiusut
annersaasa ilagisimasaat, kisiannili
massakkut sapusiomeqarsimavoq
James Bay-imi emgup nukia ator
lugu innaallagissiorfiliamut atatillu-
gu. Tamatumap kingunissaa tas-
saassagunarpoq kapisillit siomati-
gomit kuussuarmi tassani suffisar-
nerat annikillingaatsiassasoq.
Uagutsinnimi kapisillit ineriartor-
nerat ukiuni tallimani pisarpoq,
fommrrmathimiHn lUmanarhini
kuussuup pineqartup aserorsimane-
ra Knlnallit-nnnnnnni ukhlt talli-
mat qaangiuppata mahigineqaru-
maartoq. Asser ssutip takutippaa
nunani »allami aalajangikkat ilissi
uumasuutissinnut kingunipiloqar-
sinnaasamerat.«
Taammaattumik pisariaqarhiin-
narpoq, uagut Inuit Issittonniut
Kattuffiata tungaanninngaanniit
ilisimasat pineqartut pillugit ataat-
simoortumik aaqqis suissalluta,
taammaalioruttami aatsaat soqutå-
gisavut illersorsinnaagatsigit, aju-
naamersuillu pisuussutitsinnik
uummassusilinnut eqquisussat pin-
ngitsoortissinnaallugit.
Inuit Issittormiut Kattuffiata
iluani suleqatigiiffik aningaasarsi-
omikkut pissutsinik suliaqartussaq
ataatsimiilluni aamma naammassi-
voq. Suleqatigiiffik nalunaarpoq
ataatsimiinnerup Alaskami, Cana-
dami Nunatsinnilu aningaasarsior-
nikkut ingerlaatsit misissuataarlu-
git aallartikkaat, kisiannili ataatsi-
miineq tamanna unittooruteqarsi-
mavoq, N amminer somerullutik
Oqartussanit toqqagaasup peqa-
taasinnaannginera peqqutaalluni.
Inuit Issittormiut Kattuffiata siu-
littaasua Hans-Pavia Rosing oqar-
poq.
Inuit Issittormiut Kattuffiata
iluani suleqatigiiffiit nangillutik ju-
lip naannerani ataatsimeeqqissap-
put.
khis hos os o- fem år, så om fem
år vil det sandsynligvis kunne
mærkes ved Grønland, at vores
flod er blevet ødelagt.
Mark Gordon sige-, at dette er
et eksempel på, hvordan beslutnin-
ger eet sted har betydning for dy-
rene et helt andet sted.
— Det er derfor helt afgørende
nødvendigt, at vi i ICC får koordi-
neret den eksisterende viden, så vi
kan forsvare vore interesser og
forebygge katastrofer for vore le-
vende ressourcer.
ICCs komité for økonomiske re-
lationer har også afsluttet sit før-
ste møde i Nuuk. Komiteen oply-
ser, at man koncentrerede sig om
en gennemgang af de økonomiske
strukturer i Alaska, Canada og
Grønland.
%
— Men, siger ICs præsident,
HAns-Pavia Rosing, — arbejdet
var hæmmet af, at hjemmestyrets
repræsentant udeblev fra mødet.
De to komiteer fortsætter mø-
derne i slutningen af juli
Fiskeveste 5 modeller i 4 str. Brystvidde
96 cm, 104 cm, 112 cm, 120 cm.
Nr. 250101 m/17 lommer .... Kr. 385,-
Nr. 250121 m/ 9 lommer .... Kr. 295.-
Nr. 250181 m/ 5 lommer .... Kr. 165,-
Nr. 250141 Vaders
m/8 lommer ............ Kr. 270,-
Nr. 250161 Vaders
m/5 lommer .......... Kr. 185,-
alle veste kan leveres med stor ekstra af-
tagelig lomme (som billedet) Kr. 40,-
Ved bestilling, husk at opgive brystvidde.
Alle veste er i Silicon Polyester.
Lorni Design,
Højnæs vej I 2610 Rødovre
Sendes pr. efterkrav med
fuld returret inden 10 dage.
Nr. 2571 10. Lommebælte, en praktisk
nyhed, mat, Silicon Polyester. Stor lom-
me 30x25x5 cm. Lynlåslomme
17x25x4,5 cm, derpå er 2 lommer
9x9x2,5 cm. Lomme 16x16x3 cm derpå
2 lommer 13x5 cm m/2 ringe, det hele
monteret på et kraftigt bælte Kr. 11 5.-
Send kr. 5,- og vort katalog bliver tilsendt,
beløbet refunderes ved 1 ste ordre.
. Tlf. (01)414471
17