Atuagagdliutit - 11.06.1981, Blaðsíða 24

Tvungen pligt til
samfundstjeneste
Landstinget skal drøfte spørgsmålet på
efterårssamlingen
Grønland får en tvungen ordning i
de nærmeste år. Den skal bare ik-
ke hedde værnepligt men pligt til
samfundstjeneste. Samfundstjene-
sten får varighed fra 6 til 12 måne-
der. Den er tvungen for alle over
18 år, men unge under denne alder
kan deltage på frivillig basis.
Det vedtog 38 unge mennesker
fra kysten på et møde i Nuuk i sid-
ste uge, hvor man drøftede etable-
ringen af samfundstjenesten.
Forslag til landstinget
Det næste skridt bliver en redegø-
relse til landstinget fra erhvervsdi-
rektoratet, som arrangerede mødet
på grund af landstingets vedtagel-
se. Landstinget beviligede på efter-
årssamlingen 330.000 kr. til finan-
sering af det forberedte arbejde.
Samtidig skal der udarbejdes et
forslag til en landstingsforordning
vedrørende samfundstjenesten. De
unge skal selv komme med be-
mærkninger til forslaget, som sen-
des til Kommunernes Landsfore-
ning til høring.
Så skal forslaget sendes til1 be-
handlig på landstingets efterårs-
samling 1981.
Undervisning og
arbejdsindsats
Man har tænkt sig, at samfundst-
jenesten bliver inddelt i tre perio-
i i
der og sker i tiden februar til au-
gust. Der bliver tale om hold på
10-30 unge.
Første periode omfatter ophold
på en bygd eller en mindre by,
hvor de unge modtager undervis-
ning og instruktion i praktiske fær-
digheder. Opholder bliver så kom-
bineret med praktisk arbejdsind-
sats.
Anden periode får varighed af
ca. 2 måneder. Her skal man udfø-
re en eller to konkrete opgaver
som bidrag til landets udvikling.
Sarutidig får deltagerne indsigt i
landets bærende erhverv.
Tredie periode gælder vurdering
af samfundstjenestens forløb. Her
får deltagerne støtte i valg af er-
hverv.
De unge på samfundstjeneste
får fri kost og logi, arbejdsbeklæd-
ning, samt lommepenge.
De unges ide
Spørgsmålet om samfundstjeneste
blev første gang rejst på ungdoms-
konferencen i Sisimiut i 1976. Si-
den har ungdommen med stor til-
slutning drøftet sagen ved forskel-
lige lejligheder bl. a. Aussivik-
sammenkomsterne.
Men politikerne har også vist
tanken interesse. Den har været
luftet flere gange i landsrådet,
grønlandsrådet og landstinget. Og
inoKatigingnik kiufartussisalemigssamik atautsinutitsinerme penataussut
inusugtut ilait.
Deltagere på det forberedende mode om etableringen af samfundstjene-
sten.
nu ser det ud til, at der snart ska-
bes lovhjemmel herfor.
Grønlandske ledere
De unge mødedeltagere understre-
ger kraftigt vigtigheden af, at sam-
fundstjeneste på alle områder bliv-
er ledet af grønlændere. Af hensyn
til den nuværende økonomiske si-
tuation ønsker de unge gradvis
igangsættelse af ordningen.
AG har talt med et par af de
unge på det forberedende møde.
Ingeborg Lynge, Påmiut siger:
— Jeg er godt tilfreds med re-
sultatet. Der er bred enighed om,
at samfundstjenesten må blive en
realitet. Den vil uden tvivl få stor
betydning for de unges opdragelse,
selvbevidsthed, samfundssind og
valg af erhverv.
Jens Hansen, EFG-skolen, Sisi-
miut siger:
— Vi fik meget ud af det, selv
om tiden var for knap til at vi kun-
ne nå hele programmet. På grund
af den knappe tid fik vi ikke afkla-
ring på en række spørgsmål som
øknomiske konsekvenser for de un-
ge under samfundstjenesten.
Samfundstjeneste på frivillig ba-
sis har været praktiseret i Grøn-
land i en række år. Mellemfolkeligt
Samvirke har i de senere år arran-
geret sommerlejre på bygder hos
fåreholdere.
I år deltager 50 unge mennesker
på en to måneders sommerlejr hos
fåreholdere i Sydgrønland.
Julut
pissugssauvfigalugo
sutdlississarnigssaK
Dmåna landstingip ukiamut oKaluserisavå.
Jens Hansen,
Pissugssauvfigalugo årnigssussi-
ftermik nunavtine pilersoKåssaoK
Ungasingitsukut. tamåna såku-
tungortarnermut tungåssute-
^ångilaK tåssåusavdlunile pi-
ssugSSauvfik inuiaKatigingnik
kivfartussinigssamut. taimailior-
tarnen sivisussuseKåsaoK Kåu-
Piatinit arfinilingnit amanen
åiardlungnut. 18-inik ukionaler-
simassut pingitsortik penatau-
ssåsåput, tåukule inordlugit
akiugdlit kajumissutsimik.
tamåna inusugtut 38-it sineri-
ssanhngånérsut akueråt sapåtip
akunerane kingugdlerme Hung-
re atautsiminermingne, inoKati-
S'ngnik kivfartussissalernigssap
autdlarnersarnigsså onatdlisigi-
^Karmat.
sujunersut
ndstingimut
*'ugdhngutoK tåssa landstingi-
p}ut navsuiauteKarnigssaK inu-
'■'gssarsiornikut pissortaKarfing-
^t, atautsimlnermik åndgssiu-
ssissussumit. sujorna ukiåkut
^tautsiminermine landstinge
^kuerssissutenarpoK 330.000 kr-
Piik suliagssap autdlarnersarnig-
Ssånut atugagssanik.
. Penatigalugo suliarineKåsaon
atjdstingip pemussutigssånut
såjunersut inoKatigingnik sutdli-
Ssissalernigssamut tungassoK.
'PUsugtut nangmingnen oKause-
PauteKåsåput sujunersumut,
tåunalo kommunit kåtuvfiånut
nagsiuneKåsaoK, tåuna ama isu-
masiorneKåsangmat.
tauva sujunersut landstingi-
mut nagsiuneKåsaoK 1981-ime
ukiåkut atautsiminigssame OKa-
luserissagssångordlugo.
atuartineKarneK
sulinerdlo
isumaliorKutigineKarpoK inoKati-
gingnik sulissussissarnigssaK pi-
ssåsassoK februarimit augusti-
mut, pingasungordlunilo avigsi-
måsavdlune. inusugtut penatau-
ssut atautsimortut 10-init 30-
inut amerdlåssuseKartåsåput.
autdlamåumut nunanarfik
imaunit igdloKarfit mingnerit
ilåt najorneKartåsaoK. tåssane
inusugtut atuartineKartåsåput
ama agssagssordlune suliagssa-
nik ilitserssunenartåsavdlutik.
kisalo sulisitsineKartåssaoK.
åipagssånik katerssunen Kåu-
matit mardluk migssiliordlugit
sivisutigisaoK, tåssanilo suliag-
ssat aulajangersimassut mar-
dluk ingerdlåneKartåsåput nu-
nap ineriartortineKarneranut
ikiutitut. peKatigalugo penatau-
ssut påsitineKartåsåput inutig-
ssarsiutit pingårnerssånik.
pingajugssånik katerssunerme
nalilerniarneKartåsaoK inoKati-
gingnik sutdlissinerup ingerdla-
simanera. tamatumane inusug-
tut sujunersorneKardlutigdlo iki-
orneKartåsåput inutigssarsiutig-
ssamik aulajanginiarneråne, tå-
ssa sungorniarnertik nalornisso-
rutigisagaluarpåssuk.
inoKatigingnik sutdlissiner-
mingne inusugtut ineKartineKar-
dlutigdlo nerissaKartineKartåså-
put, sutdlisinik isumagineKardlu-
tik aningaussånguanigdlo kau-
ssarfingmiugssineKardlutik.
inusugtut emarsautåt
inoKatigingnik sutdlississalernig-
ssamik emarsaut sujugdlermér-
dlune sarKumiuneKarpoK inusug-
tut atautsimérssuarnerane Sisi-
miune 1976-ime. kingorna tamå-
na inusugtut papersersordluinar-
dlugo OKatdlisigissarsimavåt
Kavsériardlutik, sordlo Aussive-
Kartarnerne.
politikeritdle tungånit åma er-
Karsaut soKutigineuarsimavoK.
ardlaleriardlune OKatdlisigine-
KarsimavoK landsrådime, grøn-
landsrådime landstingimilo. ili-
manarsimavoK månalo tamåna
inatsisiliornikut tungavigssine-
KartugssångortoK piviussungor-
nigssamut.
kalåtdlit sujulersuissut
inusugtut atautsiméKataussut
såkortumik ersseridgsarpåt
pingårtitdluinaramiko inoKati-
gingnik sutdlissinerme sujeler-
ssortaussut tamatigut kalåliu-
nigssåt. manåkut aningaussati-
gut ajornartorKaneK pissutigalu-
go inusugtut kigsautigåt sutdli-
ssissalernigssaK arritsumik piler-
sikiartorneK åsassoK.
AG-imit OKaloKatigisimavavut
piarérsautaussumik atautsimi-
nerme peaataussut inusugtut
mardluk. Ingeborg Lynge, på-
miormio OKarpoK:
— atautsiminerup inernera nå-
Ingeborg Lynge
magisimårpara. isumaKatiging-
neKardluinarpoK inoKatigingnik
sulissussissalernigssaK piviu-
ssungortariaKartOK. tamåna
pingåruteKåsaKaoK inusugtut
perorsarneKarnerånut, ingming-
nut tatiginerånut, inonatigingne
peKataussutut misigenerånut på-
sivdluarnerusavåtdlo sumut ilini-
arnigssartik.
Jens Hansen, Sisimiune EFG-
ime iliniartOK OKarpoK:
— pigssarssivdluarpugut, må-
ssa OKaluserissagssat tamåkingi-
kaluardlugit pivfigssap siviki-
patdlårnera pissutigalugo. tai-
maingmat påserusungnaraluit
ilait tikingitsårpavut sordlo akit-
sugagdlit ikiugagdlitdlo KanoK
pinenartåsanersut inoKatiging-
nik sutdlissinerup nalåne.
kajumissutsimik imoKatiging-
nik sutdlissineK ukiut ardlalialu-
it nunavtine ingerdlåneKarérsi-
mavoK. penatigigfik inuiait akor-
nåne sutdhsseKatigigfik ukiune
kingugdlerne inusugtunik kater-
ssutitsissasimavoK aussåkut sor-
dlo nunanarfingne savauteKar-
fingnilo, isumagissarsimavdlugu-
lo suliagssat åssigingitsut
tungaisigut inusugtut ikiunig-
ssåt.
aussaK måna inusugtut 50 pe-
Katåusåput Kåumatit mardluk
Kujatåne savautilingne ikiutdlu-
tik.
Julut
20 måder for sikker sejlads.
MARIIME I 20inik åssinØ Silsunik issumånaflsunik ingerdlasinausak.
1762,99
3,6 hk
1991,68
4 hk
2407,48
4,5 hk
3322,25
7,5 hk
4461,53
9,8 hk
5567,57
18 hk
6395,01
Mercury er som skabt til de barske grønlandske forhold.
Rustfri propel- og drivaksel, platinfri tændingssystem,
oliecirkule rings-sy stem, der tillader kørsel ved lav fart
time efter time. Meget fin brændstoføkonomi. Utrolig
stærk motor.
20 hk 25 hk 40 hk N& 70 hk 80 hk
7076,92 7675,68 9376,30 ’16 16.794,18 21.035,34 ^
Mercury kalatdlit junan^t. • (jUtdluarsagavoq oliamik
kavititserqigsaertarpoq ^simasinauvdlune nal.
Akunerpagssuine. Qajan9n j/jjk sarpilik akseliligdlo
sisangnik mangertornerta11 *k. Motore tupingnar-
tumik nakuaq.
90 hk
21.887,73
115 hk
22.956,34
150 hk
29.729,73
175 hk
32.382,54
200 hk
34.045,74
225 hk
35.650,73
) hk
38.145,53
SUKKERTOPPEN
MARINE
Postboks 70, 3912 Sukkertoppen . Tlf. 1 32 12 . Telex 907 09
24
Atuagagdliotit
Atuagagdlhttit
25