Atuagagdliutit - 26.08.1981, Side 27

Oqallinneq / Debat
Kujamasugtuåinar
nermut
A/G-me julip 29-ane redaktør
Jørgen Fleischer agdlagpoK LO-
p ilaussortane isingmigsinauga-
luarpagit sume inungorsimaner-
me (fødestedskriteriame) ajornar-
torsiutit KångerneKarsinaugalu-
artut, taimåitoKåsagaluarpatdlo
Kalåtdlit-nunåne inugtaussut
LO Kutsavigiuåsagaluaråt.
OKautigissaK tugdluarnanilo
nalerKutingingårame.
imaKame Kalåtdlit-nunåne
Danmarkimilo avingarusimassu-
mltune sivisujåmik Kujamasug-
tOKartarpoK. kalåtdlitdle Kavdlu-
nåtdlo uggunåkut åssigissute-
Karpugut, tåssalo pivfigssane
atausiåkåne naleritsagsimårfiu-
ssune uvdlorme atautsime mar-
dlungnilunit erKungitsuliorfigi-
ssausimanivut pivdlugit målåru-
ssårnivtinut utertarpugut. tamå-
na kalåtdlit uvavtinit ilikarsimå-
nguatsiarpåt.
peroriartorsimavugutdle erau-
ngitsuliorfigissaujuarnivtinik ili-
niartitauvdluta.
sordlulunit nåmagingnisimår-
nigssan inerterautaussoK, sutut
nautsorssuneKarumagåine. ag-
dlåme — erKarsångitsuatdlag-
dlune — OKartårsimagåine pi-
ssutsit sujornatigut atugaussu-
tut atoruminaitsigingitsut, tau-
va tåssaulersariaKarpoK nalimi-
ne inoKatigingnik kigdlussissoK,
sianivdluavsångitsoK, akimania-
kujugtunit ugperniakujugtunit-
dlunit sunigausimassoK. inuk
KujarussinartOK, akissugssåu-
ssusiagaussariaKaraluartoK nå-
kutigdlissulerdlugulo, sivnerdlu-
go målårussissugssamik.
Danmarkime feriarKåmerpu-
nga. tagpava aningaussarsissar-
tut, nangminerssortut, nausso-
rigsaissut, igdlutigdlit, arnat,
igdloKarfik KimataK
agdl. Ludvig Hammond
sordlo sujornatigut K’åKarssuar-
me agdlagaKarsimassunga igdlo-
Karfik KimataK pivdlugo, åmår-
dlunga agdlagaKarniarpunga ag-
dlagaK tåunarpiaK pivdlugo.
malerssorKilårniarpara nunar-
ssup Kimagsimassavta KanoK pi-
neKarsimanera. tåssalo K’utdlig-
ssat. naluneKångitsutut inueruti-
tausimåput, kisiånile tamatuma
kinguneriumågai sujumut aula-
jangivfigineKarsimanatik. igdlo-
Karfiup alianaingårtorssup inimi-
gineKarnigssåta tungå nålagker-
suissut tungånit erKaineKångi-
såinarsimavdlune. amalo KaKU-
gukut pigingnigtunit alåkarne-
Kartarnigsså puigorneKarsima-
gunardlune. tuklnavigdlugo aja-
tausimavoK. tamåna agsut uva-
nga tungivnit ajussårnartutipa-
ra. OKartugssat tungånit asig-
ssuinertut issigalugo.
tåssane kikunuko aulajangé-
Katausimassut, taima angitigi-
ssumik tOKUmut emartusseKa-
tausimassut. igdloKarfigssuaK a-
serugausimassoK takugaluaruni-
ko Kanormita OKåsagaluarpat.
soruko taima nipaitsigalutik
inuerukamiko salingnigssånut
nivsågpatdlagtunguaKarnerdlu-
nit ajortut.
K’åKarssuarme agdlagkavnut
måna tikitdlugo tutsiututuaK tå-
ssauvoK K’eKertarssuarme borg-
mestere tapersersuivdlune tor-
Kåinartumik uvavnut agdlaga-
KarsimassoK. månale tikitdlugo
avatåningånit tusagaKarsimå-
ngilanga. isumaKaraluarama tu-
ngavigssalingmik agdlagaaara-
ma amerdlanerussunit aklssute-
KarfigineKåsavdlunga. ajoraluar-
tumigdle sujornatigut taissara
pingikaine avatånit nåmik, ajo-
KaoK.
tåssauna emartorsimagiga
K’utdligssat inuerungmatale aki-
ssugssaussut alåkamigsimane-
rait. pissariaKalersimavoK tåjav-
ssumap akissugssaussusunit ta-
kuneKarnisså. igdloKarfigssuaK
alianaerugtortoK mingugssuar-
mit aserugausimangmat Kanor-
d lo iliu seK ar f igineaar tar iaK aler-
simavdlune. sordlo salinfkut ig-
dlutaisa ilue årKigssuneKarsinau-
galuarmata, ilame aserugauv-
dluinarsimangmata. igdlut pini-
artarfitdlo tamarmik perajugssu-
armik sungitdlat. uvanga isuma-
Karama tamåna pissortat akule-
runerisigut KångerneKarsinau-
ssok, salisitsissoKarsinaugaluar-
pat. akissugssaussunit aningau-
ssalivfigineKartugaluarune åma-
lo suleKatigigsitaliuneKartuga-
luarune. imaKalunit Diskobugti-
me kommunet pissugssautitau-
galuarpat aningaussaulTssutig-
ssamik norKainigssamut.
agdlagaK una OKalugtuåinåu-
ngingmat piviussututdlo issigi-
neKartariaKardlune akissugssau-
ssunut agsut påserKUgaluarpara,
K’utdligssanime igdlut sule a-
merdlaKingmata ikigtuaråinå-
nguitdlo kisimik tunineKarsi-
mavdlutik.
uvanga nangmineK Kimagkav-
kule ukiut isigkanigdlit takuna-
go takorKigkavko isumaga agsut
uniutsiarsimavara. taima agtigi-
sumik sumiginaineK kånguna-
Kingmat. imaKa tåunauvoK su-
supaginingneK inuerutitanut tu-
ngatitdlugo.
isumagingnigtartut, nakorsatdlo taimåitumik Kujamasugtuar-
ingiarniutinaK ima kåpialatigaut tariaKångilaK. _
agdlåt avisine titartagkat aju- akerdlianigdle: gutip kalåtdlit
nårneritdlo inigssaerutdlutik. Kavdlunåtdlo amerdlanångajag'
atorfilingnik amerdlanerujartui- dlugit Paradisemut isertisagalu-
nartunik atorfinigtitsiortordlutik arpagit tamånale Kularnaitsu-
kåpialanerssuartik nangmingneK OKautigerérneKarsinåungi"
sinigtardlutigdlo nerissardlutig- laK ~ Kularnångitdluinartumik
dlo fjernsyn-ertarniåssagunik Kilak kåpialanerssuavtinik uliv-
pivfigssaKartingisartik sulissug- kåsagaluarparput ingiliunertut
ssaKartikumavdlugo. pissutsit niaKorutigigtiginglnerput pivdlu-
tamåko måne pitsauneruvatdlå- 8°- inuvdluaritse
ngitdlat. E. S. Henningsen
Om evig
taknemmelighed
I A/G for den 29. juli skriver re-
daktør Fleischer, at hvis LO ved
at sparke sine egne medlemmer
over skinnebenene vil løse prob-
lemerne omkring fødestedskrite-
riet, vil Grønland være LO evig
taknemmelig.
Det er dog en usædvanligt uri-
melig påstand.
Der findes muligvis på afsides
beliggende steder i Grønland og
Danmark mennesker, der er tak-
nemmelige over længere tids-
rum, men ellers ligner grønlæn-
dere og danskere hinanden deri,
at selvom vi nok ved enkelte
særligt højtidelige lejligheder
kan være taknemmelig eller dog
tilfreds en dags tid eller to, fal-
der vi senest trediedagen tilbage
til den daglige jammer over de
forurettelser, der overgår os på
et hvilketsomhelst punkt. Grøn-
lænderne har formentlig lært det
af os.
Men vi er da også blevet op-
flasket med en endeløs belæring
om den uret, der begås imod os.
Det er nærmest forbudt at
være tilfreds, hvis man vil være
med i det gode selskab. Ja hvis
man blot — af vanvare — kom-
mer til at antyde, at forholdene
dog ikke er helt så utålelige som
for en generation siden, er man
en forræder mod sin samfunds-
klasse og iøvrigt et enfoldigt fæ,
der er blevet offer for borgerlig
eller religiøs manipulation. Et
menneske, der er taknemmeligt,
burde egentlig umyndiggøres og
have beskikket en værge, der
kan jamre for ham.
Jeg har fornylig været på ferie
i Danmark. Der jamrer lønmod-
tagere og næringsdrivende og
bønder og parcelhusejere og
kvinder og socialpædagoger og
læger om kap i et sådant om-
fang, at der snart ikke er plads i
aviserne til tegneserier og ulyk-
ker, og ansætter et stigende an-
tal funktionærer til at besørge
den jamren, man ikke selv kan
overkomme, hvis man skal få tid
til at sove og spise og se fjern-
syn. Og det er jo ikke meget be-
dre her i landet.
Der er derfor ikke megen ud-
sigt til nogen evig taknemmelig-
hed.
Tværtimod: hvis den gode
Gud skulle lukke grønlændere og
danskere ind i Paradiset i næv-
neværdigt omfang — hvilket det
er vanskeligt at have nogen sik-
ker mening om — vil vi ubetviv-
leligt fylde Himlen med en evig
jammer over, at vi ikke har sa
flotte kroner på som ærkeengle-
ne.
Med venlig hilsen
E. S. Hemmingsen.
CHIPS er festmad midt i
ugen. Spring kartoflerne over
engang imellem og server chips
i stedet. Det gør den daglige
middag spændende, og børnene
er vilde med dem.
CHIPS uvdluinarme neriv-
dluarumassunut. kartofilituinar-
nase ilåne chips savssaigdliuti-
gissarniarsigit. nerissanut uvdlu-
fnarsiutinut pisanganarsautit,
méricat mamarivdluagait.
AKTIESELSKABET DANISCO
58, FABRIKSPARKEN
DK 2600 GLOSTRUP
28
JVrUAGAGDLIUTIT