Atuagagdliutit - 26.08.1981, Qupperneq 39

POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNI VERSI TETS PARKEN
8000 ARHUS C
nunavtme avisit sujugdlersåt — Grønlands første avis
umiangmaup
niaKuata
oxalugtuagssartå
silarssuarme KeKertarssuit
avangnardlersåt Ellesmere Is-
land, Inugtut ateKarpoK Uming-
mait Nunåt. tåssane nunap arne
ardlagdlit skandinaviamiutorput.
pissutauvoK norgemio Roald
Amundsen umiarssuånguamik
Gjøamik Canadap avangnårssua-
gut ilisimassagssarsiorsimang-
mat 1903-me. Roald Amundsen
Sydpolimut pernårtuvoK.
augustime 1967 Lars Lynge,
taimane Canadame nålagkersui-
ssune atorfilik ilisimassagssarsi-
OKatausimavoK Umingmait Nu-
nfinut. Grisefjordip avangnåne
150 milesitut ungasigtigissume
kugssup sinåne navssårsimavoK
umingmaup nianuata saornganik
tåunalo tuniusimavdlugo Cana-
dame issigtunik misigssuissar-
fingmut.
mana tåssånganit Lars Lynge
»kingusigkaluaKissumingOK«
akissutisisimavoK niarKup saor-
nganik aperKutigisimassaminut
tungatitdlugo. inersimassungor-
dlåvngOK umingmaup nianorå,
imana arnavissap.
Lars Lynge onalugtuarpoK
KangaunerussoK umingmagpag-
ssuaKarsimassoK Umingmait
Nunåne. 1900-kut autdlartinerå-
ne canadamiut KGH-at Hudson
Bay Compagni umingmait ami-
nik 11.000-inik pisisimavon uki-
ut Kulit ingerdlaneråne. mana
mingmait ikilisimanaut, peKati-
galugule iluagtitsivdluartumik
umingmangnik nujuitsuteKar-
fingnik ardlalingnik pilersitisso-
KarsimavoK.
Julut
umiangmaup niaaua kussanartoK måna misigssuissarfiup silatåne n*'
vingavoK.
Det smukke kranium hænger nu over døren til instituttets aula.
Historien om et
moskusoksekranie
■Z-11, Z-70 9ch ome
Mis ono T eych'.ra-h.
So.yyoi-0 Hep^ido
I3B Ilfil*-
^0*- Or*M.cAs

l4~Xi
asU- ^40-
tf A
AG-ime julip 22-iåne sarnu-
mersume ilångupavut japani-
miup arnap 25-inik ukiugdlip
agdlagai nunavtine agdlagfi-
gissartagagssarsiordlune.
måne takunenarsinåuput
Kujåssutai agdlagkane ilångu-
simagavtigik. — Kalåtdlit-nu-
nåt avangnarpasigkaluanaoK,
isumaKarpungale ilivse kissar-
tunik umateKartuse, agdlag-
poK.
I AG, der udkom den 22. juli
bragte vi et brev fra en 25-
årig kvinde fra Japan. Hun
ønskede at få en penneven fra
Grønland.
Nu har vi modtaget et sødt
takkebrev.
nunavta ukiue
tusintigdlit
frimærkine
Erik Augpalugtup nunavtinut pi-
neranit ukiut tusintilingornig-
ssait åipågo malungnartiniarne-
Kåsåput nunavtinit agdlagkeri-
ssartoKarfingmit. frimærkinik
sarKumersitsissoKåsaoK ukiunut
tusintilingnut tungatitanik Kuli-
nik, tåssa ukiut 100-kutårdlugit
frimærkimik atautsimik ilisar-
nauserneKartåsavdlutik.
tåukununga autdlarKausiuti-
galugo ukiamut oktoberip KerKa-
ne frimærkit mardluk samumer-
sinenåsåput nunavta inornåvinut
»sarKarmiunut« åma tunernut tu-
ngatitat. sarKarmiut nunavtimsi-
måput ukiut 4000 matuma sujor-
nagut torngitdlo månlsimavdlu-
tik Kristusip nalåne.
Verdens nordligste storø, Elles-
mere Island, hedder Umimmaat
Nunaat, moskusokseland på Inu-
it sprog. Flere af stednavnene på
den store ø er på skandinavisk.
Det skyldes nordmanden Roald
Amundsens ekspedition med ski-
bet Gjøa gennem Nordvest Pas-
sagen i 1903. Amundsen var
Sydpolens betvinger.
I august 1967 var Lars Lynge,
som på det tidspunkt var ansat i
Ministeriet for indianske Anlig-
gender & Nordlig Udvikling med
på en moskusokseekspedition til
Ellesmere Island. 150 miles nord
for Grisefjord fandt han i nærhe-
den af en stor elv, Meadow Riv-
er, et kranium af en moskusokse
og forærede det til et forsknings-
institut tilhørende universitetet *
Saskatchewan i Canada.
Nu har instituttet sendt Lars
Lynge »et meget forsinket« svar
på hans anmodning om oplysnirr
ger vedrørende kraniet. Det var
et ungt dyr i alderen mellem tre
og fire år, antagelig en hun.
Lars Lynge fortæller, at der
var masser af moskusokser på
Ellesmere Island tidligere. I be-
gyndelsen af dette århundrede
indhandlede Hudson Bay Com-
pagni ca. 11.000 moskusokse-
skind i løbet af 10 år. Nu er be-
standen stærkt på retur. Men
samtidig har man i Canada med
held oprettet flere moskusokse-
farme.
Julut
Annoncér i AG - det betaler sig!
'TomT
CHOKOLADE
Toms Yankie Bar
giver energi
og godt humor
nakussagsaut Kimagsautdlo