Atuagagdliutit - 09.06.1982, Síða 2

G RØN LAN DS POSTEN
autdlamerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsisson: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, I lu lissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Maniitsoq: Sarah Heilmann, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarnex annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85.
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerissame kr. 420. Danmarkime: kr. 490.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 420. Danmark: kr. 490.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6800
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Aalisartut
siunnersorneqar-
nissaq
pisariaqartippaat
P.M.P. Aalisarnerup isumalluutinillu uumassuseqartunik atuinerup
Kalaallit Nunaanni inuutissarsiutinit pingaarnersaanissaannik isuma,
naalakkersuinermik suliaqartunit amerlanernit isumaqatigineqarpoq.
Naalakkersuinikkut taamatut siunnerfeqarnerup kinguneri takune-
qarsinnaapput suliniutitigut, Inatsisartut Naalakkersuisullu kalaallit
aalisarnikkut politikkeqalernissaat anguniarlugu aallartitaasigut.
Imatummi oqartoqarsinnaavoq: Naalakkersuisut illuatungiliuttullu
suliniuteqartut — tamarmik immikkut nammineq tunngavissarisatik
tunngavigalugit — nunap inuutissarsiutaasa pingaarnersaata ineriar-
tornissaata piorsarnissaatalu killissai pilersinniarlugit.
Aalisarnermulli politikki pilersinneqarneq ajorpoq ullormit ullor-
mut. Aammalu kisitsisit atorlugit angissusilereerneqarsinnaanani.
Taamaallaat siunnerfilereerneqarsinnaavoq. Aalisarnermut politikkip
ilusaa inooqatigiit ineriartornerannut ilusilersugaanerannullu sukkul-
luunniit naapertuuttuussaaq.
Aalisarnermut politikkip pileriartuaarnerani kingumut qiviartaria-
qartarpoq, takuniarlugu puigugaqarsimannginnerluni. Taamatut tu-
numut qiviarnissamut maannakkut piffissanngorsorinarpoq, takullu-
gulu Kalaallit Nunaanni aalisarnikkut pissutsit qanoq innersut, paasil-
lugu ajornartorsiut ataaseq naammaginartumik iluarsineqarsiman-
ngitsoq.
Eqqarsaatigaarput aalisartunut siunnersuisartoqarnissamik pisa-
riaqartitsineq. Siunnersorneqarnissamik pisariaqartitsisoqavinnera-
nut takussutissaapput kuttererpassuit, ulluni makkunani Inuutissar-
siutitaarniarnermi taarsigassarsiniartarnermi ataatsimiititaliaq aqqu-
tigalugu tuniniarneqartut, akilersuutissat isumagineqarsimannginneri
pissutigalugit.
Isumaqarpugut pinngitsaaliissummik tuniniaasarnerit tamakku
ilaat pinngitsoorneqartarsinnaagaluartut, aalisartut aningaasartuu-
tissanut pilersaarusiornermik naatsorsuutinillu paasiniaanermik pit-
saalluartumik siunnersorneqartarsimasuuppata.
Ajoraluartumik paasinarpoq, aalisartut Inuutissarsiortunik siun-
nersuisoqarfik tatigeqqalaartorujussuugaat. Taamaakkaluartorli na-
lunanngilaq siunnersorneqarnissaat assut pisariaqartinneqartoq.
Aalisartut siunnersuisoqarfimmik, qallunaanut nunaatilinnut ator-
titaasutut ittumik, peqallaqqunaraluaqaat. Nunaatillittut aalisartu-
tullu inuutissarsiornerit imminnut eqqaanaateqarnerat paasinarluar-
poq, tamarmik uumassusilinnik atuisuunerat pissutaalluni, isumaqar-
pugullu kalaallit aalisartuisa qallunaat nunalerisui atorsinnaalluartu-
nik pissarsivigisinnaassagaluaraat.
Isumaliutersuut ingerlalluaannarlugu oqariarta, arlaat nunami maa-
ni aalisarnikkut naatsorsuuserinermik sukumiisumik paasisimasaqar-
luartoq.
Atortussat taakkua, tassani pigineqartut ingerlatsinermi aningaa-
sat tungaannuinnaq atorsinnaassanngillat. Ilisimariikkanilli allanik
ilallutik akinik isumaqatigiinniarnerni naleqarluartumik tunngavis-
sanngorsinnaallutik. Aammattaaq aalisakkanik nioqqutissiornermi ni-
oqqutissianik piorsaaneq niueqatiginninnerlu pisariinnerungaalissaga-
luarput atortussanik taamaattunik atoriaannaateqaraanni.
Rådgivningebehov i
fiskerierhvervet
P.M.P. Der er almindelig politisk opbakning bag tanken om, at fiske'1
et og i det hele taget udnyttelsen af de levende ressourcer skal dan"6
grundlaget for et bæredygtigt grønlandsk erhvervsliv.
Konsekvensen af denne politiske målsætning ses i de bestræbelse''
der fra Landstingets og Landsstyrets side udfoldes på at skabe e”
egentlig grønlandsk fiskeripolitik. Man kunne udtrykke det sålede5'
Landsstyre og opposition forsøger — ud fra hver deres forudsætning61
— at skabe de store linier, der skal danne rammerne for udvikling
udfoldelse af landets bærende erhverv. )
Nu skabes en fiskeripolitik ikke fra den ene dag til den anden. Og de”
er heller ikke nogen statisk størrelse. Kun selve målsætningen besidd^j
en almen gyldighed. Praktiske udformninger af fiskeripolitikken må tl
enhver tid stå i et rimeligt forhold til den øvrige samfundsudvikling 0r
-struktur.
Langs ad vejen, som tilbagelægges i bestræbelserne på at udfor1116
en fiskeripolitik, må man af og til kaste blikket tilbage for at se, 0l'J
man skulle have glemt noget. En af disse lejligheder synes at være t,
stede nu, og betragter man situationen inden for Grønlands fisker'
øjeblikket, må man nok konstatere, at i hvert fald et problem ikke e>
tilfredsstillende løst.
Vi tænker på rådgivningsbehovet i fiskerierhvervet. Beviset på. ®'
der virkelig er et rådgivningsbehov kan klart konstateres i kraft af a
mange kuttere, som i denne tid annonceres til salg af Erhvervsstøtte
udvalget, fordi ydelserne er blevet misligeholdt.
Vi tror på, at en række af disse de facto tvangsauktioner kunne ha''1
været undgået, dersom fiskerne havde haft adgang til kvalificeret ra
givning med hensyn til blandt andet budgetlægning og regnskabsan3 !
lyse- . j. |
Vi må desværre konstatere, at fiskernes tillid til Konsulentf orfl"^'
lingen kan være på et meget lille sted. Kendsgerninger viser imidlert*
at rådgivning er stærkt påkrævet.
Vi kunne unde fiskerne en rådgivningsinstans i stil med konsulen
ordningen inden for det danske landbrug. »Familieskabet« mellem t°
erhverv som landbrug og fiskeri ligger lige for, da begge erhverv udny
ter levende ressourcer, og vi tror på, at Grønlands fiskere kunne hen
en og anden brugbar model hos Danmarks bønder.
Lad os blot føre tanken til ende og forestille os, at en bestemt instan-,
havde indblik i og overblik over samtlige fiskeriregnskaber i landet.
Det materiale, man her ville sidde inde med, kunne ikke blot brug6;
til rådgivning i driftsøkonomisk henseende. Kombineret med anden ■
rådighed stående viden ville det være værdifuldt baggrundsmaleri3
til prisforhandlinger. Også en realistisk produktudvikling og marked"
føring fra fiskeindustriens side ville blive ulig lettere med et sådant ma
teriale til rådighed.
ATUAG AGD LIUTIT
2
i
Atuagagdliutit