Atuagagdliutit - 09.06.1982, Qupperneq 24

Inuit Ataqatigiit nunamit tamarmeersut ataatsimeersuarnerannit,
Niuernermik Ilinniarfimmi Nuummiittum.it pisumit.
Fra Inuit Ataqatigiits landsmøde, der blev holdt på handelsskolen i
Nuuk.
Venstrefløjen indgår
»papirløst ægteskab««
Inuit Ataqatigiit og Sulisartut Partiiat søger egnet
samarbejdsform til landstingsvalget 1983
Samarbejdet mellem de to partier
Inuit Ataqatigiit og Sulisartut
Partiiat vil nærmest få karakter
af et npapirløst ægteskab«. Parti-
erne er stadig indstillet på at væ-
re »det tredie alternativ« ved
landstingsvalget i 1983, men der
bliver næppe tale om nogen
egentlig partisammenlægning.
Således ser situationen ud, ef-
ter at Inuit Ataqatigiit i pinseda-
gene havde landsmøde i Nuuk.
Oprindeligt var det meningen, at
også Sulisartut Partiiat skulle ha-
ve holdt deres landsmøde, men
det er blevet udsat til oktober.
— Vore lokalafdelinger har ikke
haft tilstrækkelig tid til at disku-
tere sammenlægningstanken, si-
ger man fra Sulisartut Partiiats
ledelse.
Stadig »Inuit
Suleqatigiit«
— Oplægget til partisamarbejde
eksisterer stadig, og vi er også
indstillet på at stille op til
landst6ingsvalget som »Inuit Su-
leqatigiit«, siger formanden for
Inuit Ataqatigiit, Arealuk Lyn-
ge-
»Inuit Suleqatigiit« er navnet
på det partitekniske samarbejde,
som de to partier også praktisere-
de ved folketingsvalget i decem-
ber 1981, og som ved denne lejlig-
hed sikrede dem omkring 13 pro-
cent af alle stemmer.
Et lignende resultat ved et
landstingsvalg ville betyde re-
præsentation i Landstinget med
tre eller fire mandater.
Råstofsituationen og ejendoms-
retten til den grønlandske under-
grund er to problemkomplekser,
som Inuit Ataqatigiit knytter
tæt sammen, og i en kommentar
til debatterne på landsmødet si-
Partiit marluusut taakkua siunis-
sami suleqatigiinnissaat »katissi-
manani aappariinnerutungajak«
taasariaqarnerussaaq.
Det fremtidige forhold mellem de
to partier bliver nærmest af ka-
rakter som et »papirløst ægte-
skab«, menerArnaluk Lynge.
ger Arnaluk Lynge:
— Naturligvis går vi imod det
canadiske supertanker-projekt
APP, men vi har også anmodet
Landsting og Landsstyre om at
få stoppet olieeftersægningen i
Jameson Land.
— Denne holdning hænger
blandt andet sammen med, at
transportproblemet ikke er løst,
så der er mulighed for, at Jame-
son Land bliver et nyt APP.
— Men bag vores modstand lig-
ger også en mere generel hold-
ning. — Vi er ikke indstillet på at
sige ja til nogen form for udnyt-
telse af undergrunden, inden ejen-
domsretten til undergrunden er
sikret det grønlandske folk, siger
Arealuk Lynge.
Inuit Ataqatigiit
forlader ANISA
— Vi er blevet bondefanget på OLT-ordningen,
siger partiformand Arnaluk Lynge
Inuit Ataqatigiit føler sig bonde-
fanget af de øvrige samarbejds-
partnere inden for EF-
modstandernes organisation, AN-
ISA. Det er spørgsmålet om en
OLT-ordning for Grønland, der er
anstødsstenen, og på pinsens
landsmøde i Inuit Atagtigiit be-
sluttedes det, at partiet skal for-
lade ANISA-samarbejdet.
— Da vi gik ind i ANISA-
samarbejdet, var det med det for-
mål, at Grønland skulle ud af EF.
— Vi er ikke tilfredse med, at
Siumut-partiets holdning til en
OLT-ordning nu tages til indtægt
for hele ANISA, siger Inuit Ata-
qatigiits formand, Arnaluk Lyn-
ge, i en kommentar efter landsmø-
det.
Politiske bindinger
I stedet for en OLT-ordning øn-
sker Inuit Ataqatigiit Grønlands
forhold reguleret gennem en tre-
dielandsordning som for eksem-
pel den, der gælder for Færøerne.
— Hovedbegrundelsen for, at
vi i det hele taget skal have for-
bindelse til EF, er ønsket om
toldfrihed for vores eksport af
fisk og fiskeprodukter. — Denne
toldfrihed kan vi opnå uden en
OLT-ordning, siger Arealuk Lyn-
ge.
Han mener i øvrigt, at en OLT-
ordning vil være langt mere poli-
tisk bindende for Grønland, end
det hidtil er blevet antaget.
En OLT-ordning vil være en
hindring for det samarbejde mel-
lem inuit i Grønland, Canada og
Alaska, som er kommet i gang via
ICC, mener han. — Hvis man ta-
ger dette samarbejde alvorligt,
må man sige nej, ikke blot til EF,
men også til en OLT-ordning.
I Inuit Ataqatigiit er man heller
ikke glade for den side af en even-
tuel OLT-ordning, der har at gøre
med fremmede statsborgeres ret
til erhvervsetablering i Grønland.
— Vi vil blive tvunget til at la-
de borgere fra alle EF-lande etab-
lere sig i Grønland, og dermed er
vort Landsting frataget mulighe-
den for effektivt at kunne styre
landets erhvervsliv, siger Area-
luk Lynge.
Arealuk Lynge oplyser ende-
ligt, at den formelle meddelelse
om udtrædelsen af ANISA vil
blive forelagt ANISAs bestyrelse
på dens førstkommende møde.
nat-stop
Bekvem overnatning
før og efter
flyrejsen
Fra den 15. april
Enk.vær. kr. 180,-
Dobb.vær. kr. 315,-
Incl. morgenkomplet
betjening og moms.
hotel
Flyverbo
Nærmest
Københavns
Lufthavn
Alleen 73 - 2770 Kastrup
(01)502123
nutåungitsunik
dssiuteKarpit?
agdlisikusukuvkit unga nagsiutikit:
LIL-FOTO
AG Box 39
3900 Nuuk
agdlisikusutat anginerpåmik
9xl3-itut angitigissariaKarpoK.
ima angitigissungortinexartarput:
9x13 18x24
13x 18 20x25
åssilisikusugkuvit
imalunit påsissaKarusugkuvit
unga telefonerit: 2 34 61.
KalipauteKångitsuinait
suliarineKartarput.
24
Atuagagdliutit