Atuagagdliutit - 09.06.1982, Blaðsíða 33

Oqallinneq / Debat
Landets økonomi
Lars Chemnitz
|’ed enhver finanslovdebat i
andstinget får vælgerne oriente-
r*ag om, hvor fortræffelig land-
skassens økonomi hgger, og
andsstyret får skulderklap af de-
fes egen gruppe for deres udmær-
kede styring af landskassens øko-
nomi.
^J°g er sandheden den, at land-
kassens overskud for langt over-
rende dels vedkommende skyl-
ees uforventede større indtægter,
fa. større indtægter på visse af-
&ftsvarer og større indtægter fra
jjfeenex, som de første år ikke
b^v modregnet statens bloktil-
skud, og mindre forbrug, som
°vervejende skyldes ikke besatte
stillinger p.g.a. boligmanglen i
'kuk — altså tilfældigheder har
sPillet ind.
Optimisme i styret
^Ue de glædelige overraskelser
°g landskassens gode stade under
tværende valgperiode har gjort
vores landsstyre optimistisk —
ktåske forståeligt nok.
Under EF-debatten fremfører
,lumutstyret, at de har taget høj-
k® for alternativer for de mistede
Uskud fra EF. Der er landskas-
Seus likvide midler fra de store
^erskud, der er bl.a. indtægter
ra Greenex o.s.v.
hindre optimisme?
! tiden efter afstemningen den 23.
ebruar 1982 kunne man allerede
aUe tegn på himlen, som siger, at
det
er vanskelige tider, vi går i
Uiøde.
Under landstingets forårssam-
Ug bliver anlægsplanen taget ud
, ? dagsordenen for at blive gjort
. genstand for nyvurdering, da
\ ikke kan undgå at mærke de
pistede tilskud i fremtiden på an-
^gsområdet, at vi ikke for råd til
at bygge meget som planlagt.
bloktilskuddet
landsstyret har haft meget tun-
ge forhandlinger om statens blok-
Uskud til hjemmestyret. Der er
, evet pyntet på reguleringsme-
. anismen på bloktilskuddet; men
purnervæk er der efterslæb på ca.
0 UiilL kr. Og det værste er, at in-
lationen løber hurtigere end reg-
Uleringen, altså den del vi selv
.al bære bliver større for hvert
ar.
Et af bloktilskudsforhandlin-
garnes »resultater« er, at indtæg-
®r fra Greenex skal modregnes i
loktilskuddet til trods for lands-
styrets håb om, at staten ville se
°rt fra dem.
^ ndre fak torer
vil i de kommende år miste
godt 60 mili. kr. i direkte tilskud
u landskassen fra EF-fonde —
med tilskud til staten til brug i
Grønland 200 mili.
På udgiftsiden har landstinget
vedtaget merudgift på 10 miil. kr.
i alders- og erhvervsudygtigheds-
rente og 5,4 miil. i uddanelses-
støtte — i daglig tale uddannel-
sesløn. Overtagelse af KGH’s
produktions- og eksportafdeling
kan vi skønsmæssigt anslå til 20
miil. kr.
En af de ting Siumutterne har
sat deres lid til — rejeafgifter —
har vi endnu ikke set noget til. De
er beregnet til 22,7 miil. kr.
Der kan dog være en »lys« side
på indtægtsiden. Spiritusafgifts-
provenuet skal nok vise sig i sti-
gende tendens. Men det er et om-
råde, man i hvert fald ikke kan
glæde sig over og må søge at be-
grænse.
Mindre arbejde —
mindre indtægter
Arbejde skaber penge for samfun-
det. I de senere år har en af over-
raskelserne været større skatte-
indtægter, som har pyntet svært
på landskassens økonomi. Dette
skyldes, at der har været meget
arbejde i disse år. Men i de kom-
mende år kan vi ikke undgå en
nedgang i anlægsvirksomheden
med mindre arbejde til følge og
dermed faldende skatteindtæg-
ter.
Der kan nævnes andre fakto-
rer, som bevirker, at samfundet i
de kommende år vil få en mærk-
bar faldende økonomi.
Atåssut's advarsler.
Alle de her nævnte ting har Atås-
sut advaret imod i forbindelse
med finanslovsdebatter og under
EF-debatten.
Statens bloktilskud kan vi ikke
forvente vil være tilstrækkelig.
Ikke fordi Atåssut ønsker, at det
skal være sådan. Men realistisk
vurdering siger, at vi ikke kan for-
vente for meget fra staten under
betragtning af statens nuværen-
de økonomiske situation. Og
hvordan kan man forvente, at sta-
ten blot siger jo til fra staten for-
øgede bevillinger til folk, som har
sagt nej til årlige tilskud på 200
miil. kr.?
Atåssut har advaret imod for-
ventning om at beholde Grenex-
penge. Ikke fordi Atåssut ønsker,
at staten skal tage dem, men fordi
det står i minelovens § 26, at ind-
tægter fra minedriften skal mod-
regnes i statens bloktilskud.
Pessimisme — realisme?
Ja, det er pessimistiske betragt-
ninger, og det er kedeligt at være
pessimistisk. Men skal man være
realistisk, gør udsigterne for vo-
res fremtidige økonomi det svært
at være optimistisk, for disse ud-
sigter er blevet grundlagt af de
senere års politiske handlinger.
Det er beklageligt, fordi vi er
godt i gang med at udbygge vores
hjemmestyre, og vi har stærkt
brug for at skaffe arbejde, boliger
og andre faciliteter til befolknin-
gen.
Disse udsigter fordrer større
indsats fra myndighederne og fra
befolkningen, hvis vi skal skabe
menneskeværdige tilstande i
Grønland.
Lars Chemnitz
ALiKUTAGSSIAK' nr. 2/1982
Kupernerit88
akia 30 kr.
atuagagssailenivit?
kalåtdlisunik atuarujugagssaileKiguvit pissariaKartitatit tamaisa
»AUkutagssiamit« pismåungikaluarpatit, kisiånile »AlTkutagssiap«
ukioK måna normo 2-p sarKumerneratigut Kiniatågagssatit amer-
dliput.
»AlTkutagssiaK« nutåK pissarnertut imaKarpoK nalinginarnik ag-
dlauserissanik, OKalugtualianik, misigissalerssårutinik nugtigami-
nernigdlo.
atuagkame nutåme takuneKarsinaussut ilagait Ålup kangermiup
åssilialiaisa ilait sujornatigut nunavtine takutineKarsimångitsut.
»AlTkutagssiaK« akeKarpoK 30 kruninik,pisiniarfingnilo Atuagag-
dliutinik niomuteKartartune amerdlanerpåne pisiarineKarsInauvoK.
inuvdluarK ussivdluta
Atuagagdliutit
33