Atuagagdliutit - 09.06.1982, Side 48

Kalaallit Nunaa-
ta naqiterisitsi-
sarfiani pisortaq
nutaaq
Kalaallit Nunaanni naqiterisitsi-
sarfiup siulersuisuisa junip aallar-
qaataaniit ulluinnarni ingerlatsi-
sussatut qinerpaat Repse Th.
Høegh.
Repse Th. Høegh naqiterisitsi-
sarfimmi atorfeqarsimavoq 1976-
ip naalerneraniilli. Naqiterisitsi-
sarfimmi sulisut sinneri mak-
kuupput: Frederik Olsen (nioqqu-
teqarneq takoqqusaarinerlu), El-
se Lennert (nassiussuineq poor-
tuinerlu), Poul Bayilu (pisortaq).
Naqiterisitsisarfik isumalior-
poq pisortamik ullup affaanut su-
lisartussamik atorfinitsitsissallu-
ni, allattukkanik tiguneqartunik
atuaallunilu nalilersuisartussa-
mik naqitigassanngorlugillu aku-
erineqartunik iluarsaassisartus-
samik, taama nalunaarpoq Ka-
laallit Nunaanni Naqiterisitsisar-
fiup siulersuisuini siulittaasoq,
Lars Møller Lund.
Ny leder af Det
grønlandske Forlag
Bestyrelsen for Det grønlandske
Forlag har udnævnt Repse Th.
Høegh til daglig leder fra den 1.
juni.
Repse Th. Høegh har været an-
sat i forlaget siden slutningen af
1976. Forlagets øvrige medarbej-
dere er Frederik Olsen (fakture-
ring og reklame), Else Lennart
(forsendelse og pakning) og Poul
Bay (direktør).
Forlaget har planer om at op-
rette en halvdagsstilling som re-
daktør, der skal beskæftige sig
med gennemlæsning og vurdering
af manuskripter og forberedelse
af vedtagne udgivelser, oplyser
formanden for Det grønlandske
Forlags bestyrelse, Lars Møller
Lund.
Issittuni ilisima-
sassarsiortun-
ngorniat atuarfiat
Leningradimi 1945-miilli issittuni
ilisimasassarsiortunngorniartu-
nut atuarfeqarsimavoq. Taanna
Finske Bugtip sineriaata ilaaniip-
poq, ukiorlu manna stationiliorto-
qarsimavoq puttaani taamaattu-
liaasartut assililluinnarlugit. Ba-
rakkit katitiinnartakkat qulit ka-
POSTBESØRGET AVIS
statsbiblioteket
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
nunavtme avisit suiugdlersåt
— Grønlands første avis
Sinersortaatit tamarmik angalalerput. KGH-ip ilaasunik angal-
lassilluni sinersortaatai marluusut maanna tamarmik Kitaani
angalaalerput Narsarsuarmilu qaqutigoortumik pisoqarpoq,
tassa »KununguaK« »Disko«-lu talittarfimmi sanileriittut. »Dis-
ko« kingulliulluni tikittoq avannamukarnermini kinguaat-
tooreerpoq. Tassa savalimrniormiut imarpikkut usinik assar-
tuutaat »Nordvikungur« Arsuup Paamiullu akornanni ajutuuler-
soq »Disko«-mik kinguaattoortitsimmat.
Begge kystpassagerskibe i drift. Begge KGHs kystpassagerski-
be er nu indsat i trafikken på Vestgronland, og i denne forbindel-
se oplevede man i Narsarsuaq det sjældne syn, at »KununguaK«
og »Disko« lå på hver din side af kajen. »Disko«der er det sidst
ankomne af de to skibe, blev i ovrigt forsinket på vejen op langs
kysten. Det var det færoske atlantfragtskib »Nordvikingur«s ha-
vari mellem Arsuk og Paamiut, der forsinkede »Disko«s videre
tur nordover. (Foto: Ulrik Poulsen)
ngerluup sikuani sananeqarput,
ilinniartullu stationimi tassani
sulisuusut nalunaaquttat akunne-
ri arfineq-pingasukkuutaarlugit
paarlakaattarput, silassamik na-
lunaarutinik piviusuusaartitanik
radiukkut aallakaatitsisarlutik si-
lasiutinillu balloninik qullartitsi-
sarlutik.
APN
Skole for
polarforskere
I Leningrad har der siden 1945
eksisteret en skole for polarfor-
skere. Den ligger ud til kysten af
den Finske Bugt, hvor der i vinter
blev bygget en nøjagtig kopi af en
drivende isflagestation af den ty-
pe, som bruges ved polarforsk-
ning. 10 præfabrikerede barakker
blev monteret på bugtens isdæk-
ke, og de studerende, der beman-
der stationen i skifter på 8 timer,
sender over radioen simulerede
vejrrapporter og opsender ballon-
sonder. APN
Svalbard
Norskit qeqertaataat Svalbardit,
kujammut isuat Upernaviup na-
laaniippoq, qangarsuaq kiattutut
silaannaqarsimagaluarput. So-
vj etimiut nutaarsiassaqartitsivi-
ata APN-ip nalunaarutai naaper-
torlugit naasorsiuut Leningradi-
meersut katersorsimavaat orpiit
kanaartarsui pingasut ujaran-
ngornikut, palmit pilutaannik ta-
kusassartallit, aammalu uiffaru-
jussuusimasut allallu itsarsuaq
naasuusimasut, ukiut 40-60 milli-
onit matuma siornatigulli tamaa-
ni naasarsimasut.
Nassaat tamakku tunngaviga-
lugit ilisimatuut isumaqarput,
taamanersuaq Svalbard ullumik-
kut nunarsuup kiannerpaartaa-
sut silaannaqarsimassasoq. Si-
laannaap kiassusia agguaqatigiis-
sillugu 18 graditut kiatsigisarsi-
massaaq.
Kiattut naasuisa qaammatini
sisamani kaperlaasarnera qanoq
ilillutik anigortarsimassaneraat
suli ilisimaneqanngilaq. Immaqa
nunarsuup kaaviffia allatut issi-
magaluarpoq, taamalu kaperlaa-
sarnera sivikinnerulluni.
Tropeklima
Den norske øgruppe Svalbard,
hvis sydspids ligger på højde med
Upernavik, har engang været tro-
peområde. Ifølge det sovjetiske
pressebureau APN har botanike-
re fra Leningrad indsamlet tre
forstenede træstammer, aftryk af
palmeblade, fossile bregner og an-
dre forhistoriske planter, som har
vokset i området for 40-60 milli0'
ner år siden.
På basis af disse fund konkl°'
derer botanikerne, at Svalbards
naturbetingelser dengang har vs°'
ret nogenlunde som i vore dag°s
tropiske områder. Gennemsnits'
temperaturen har været omkring
18 graders varme.
Hvordan tropeplanterne har
kunnet overleve Svalbards fire
måneders vintermørke, er en
uløst gåde. Måske har jordens ak-
se dengang haft en anden hæld-
ning, så polarnatten har været
kortere.
AXUAGAGDLIfTir
Atuagagdliutit