Atuagagdliutit - 17.11.1982, Síða 37

Rorsarsimassuseq • Kultur________________________________________
Assilissat
muiatsinneersut Bruun
Rasmussenikkunni
Orsugiassioqatigiit kiksit kaageeqqallu kisiisa
ar>ingaasaliiffigisanngilaat. Qalipagaq 170.000 kr-ilerpaat
Inuit marluk assilillugit qalipanne- ngitsumik iluatsitsisimalluni. Ukiut
qarsimapput, tassalu ingeniøre, nu- 18-it missaanni Kalaallit Nunaanniis-
nnllu pissusiinik ilisimatooq Joseph simavoq.
Walther Taylor eskimoorlu Christian Taylor siullermik angalavoq 1850-
Knud, qalipanneqarsimasut John imi misissuisoqarnissaa aatitassanillu
Edgar Williamsimit, assiliarlu taanna ujaasisoqarnissaa qallunaat naalak-
novemberip ulluisa aappaanni Orsu- kersuisuisa akuersissutigereermassuk.
giassioqatigiit pisiaraat. Akeqarporlu 1854-imi Ivittuunut tikippoq sulisar-
'70.000 kr. torpaaluit ilagalugit blyglans-imillu
Qalipanneqarsimapput Kanger- orsugissap ilagisaanik piiaalerlutik.
Inarsussuarmi ukiakkut septemberi 1856-imi februarip aappaanni The
‘Jaammataaga. Katalogimilu, Bruun lllustrated London News-imut ima
^asmussenip eqqumiitsulianik akit- allappoq: »Arsuup kangerlua silar-
sorterisarfiata sanatissimasaani a- suarmi orsugissamik nassaarfiusima-
'Uarneqarsinnaavoq taanna qalipan- sutuaavoq. Taanna aattitassaavoq
,leqarsimasoq 1850-ikkut naalerne- qaqortoq, aluminiuliornermi atorne-
ranni imaluunniit 1860-imi, oqaatigi- qarsinnaagunartoq. Taylorillu allaa-
neqarsimavortaaq Taylor siullerpaal- serisani arftneq-marlunnik titartarga-
Ur>i orsugiammik piiaalersimasoq, qartippaa. Ukioq taanna »The
Paasisimagaalu aluminiuliornermi a- Geological Society«-mut ilaasortan-
tprneqarsinnaasoq, tamakkulu pissu- ngortinneqarpoq allaaserisaqarlunilu
hgalugit Orsugiassioqatigiit assilissa- ima qulequtalimmik: »On the cryoli-
,n'k taassuminnga soqutiginnilluin- te of Evigt ok, Greenland«.
narput. Kalaallit Nunaanni piffiit pingasut
. Taylorip inuunini atorsimavaa is- Joseph Walter Taylor atsiullugu at-
s‘huni misissuilluni, nunap pissusii- serneqarsimapput, tassalu Taylors
ilisimatusarluni aattitassarsiorlu- Havn, Taylors Fjeld aamma Taylors
nilu, pingasunilu taakkunani mikin- Elv.
hgeniøren og geologen Joseph Walter Taylor og eskimoen Christian Knud
akt i slutningen af1850erne eller 1860.
Assiliaq salleq Joseph Walter Taylorip qalipalaa Orsugiassioqatigiit akitsorte-
ruttitaat Simon Spiesip pUerigerpasillugu isigaa.
Mens Simon Spies i forgrunden beundrer maleriet af Joseph Walter Taylor,
gives der hammerslag på Kryolitselskabets bud. (Søren Madsen/Alfa Foto)
Qalipaasup tu/uusup John Edgar Williamsip Kangerluarsusussuarmi qaiipataa
Jesper Bruunip pisisussarsiorpaa. Assiliaq Orsugiassioqatigiinnit Øresundik-
kunnit pisiarineqarpoq 170.000 kr-ilerlugu.
Jesper Bruun søger efter bud på den engelske maler John Edgar Williams sce-
ne fra Kangerluarsak-fjorden. Billedet blev købt af Kryolitselskab Øresund for
170.000 kr. (Søren Madsen/Alfa Foto)
Grønlandske billeder
hos Bruun Rasmussen
Kryolitselskabet investerer ikke alene i kiks og småkager: Betalte
170.000 kr. for maleri
Et dobbeltportræt af ingeniøren,
geologen Josepli Walter Taylor og
eskimoen Christian Knud, malet
af John Edgar Williams, havnede
den 2. november hos Kryolitsel-
skabet. Prisen var 170.000,00 kr.
Maleriet er en scene fra
Kangerluarsuk-fjorden i september
måned. Det er malet i slutningen af
1850erne eller 1860 oplyses det i kata-
loget, som Bruun Rasmussens Kun-
stauktioner havde udsendt. Det siges
videre, at Taylor var den første til at
bryde kryolit og opdage, at det kunne
bruges til at producere aluminium —
derfor Kryolitselskabets interesse.
Taylor havde viet sit liv til arktisk
udforskning, geologi og minedrift,
og havde betydelig succes med alle tre
dele. Han tilbragte det meste af 18 år
i Grønland.
Taylors første ekspedition var i
1850 efter at den danske regering
havde givet tilladelse til udforskning
og minedrift. I 1854 ankom han til
I vigtut med et hold arbejdere og star-
tede med at bryde blyglans, som fin-
des sammen med kryolit. Den 2. feb-
ruar 1856 blev følgende rapporteret i
The lllustrated London News: »Ar-
suk fjord er det eneste sted i verden,
hvor der er fundet kryolit. Del er et
hvidt mineral og vil rimeligvis blive
brugt til at fremstille aluminium«.
Som illustration til artiklen havde Ta-
ylor lavet syv stik. Samme år blev
han valgt som medlem af »The Geo-
logical Society« og publicerede arti-
klen: »On the cryoiite og Evigtok,
Greenland«.
Tre steder i Grønland er blevet op-
kaldt efter Joseph Walter Taylor,
nemlig Taylors Havn, Taylors Fjeld
og Taylors Elv. lod-
ATUAGAGDLIUT1T
37