Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 17.11.1982, Síða 43

Atuagagdliutit - 17.11.1982, Síða 43
(Fortsat fra forrige side) Skolens situation, og et eventuelt behov for justering af folkeskolefor- ordningen, var et af de v igtigste em- ner på et møde med kultur- og under- 'isningsudvalgsformænd og ledende skoleinspektører fra de fleste grøn- landske kommuner i Grenå i begyn- delsen af nov ember. Det er fjerde gang et møde af den- ne art er blevet arrangeret, og der har 'æret stor enighed om i næsten alle kommuner, at disse konferencer har haft meget stor betydning i forbindel- se med kultur- og undervisningsom- rådets overgang til hjemmestyret, k'ed mødet i år bestod forsamlingen af embedsmænd, hvoraf de fleste har en længere årrække bag sig i skolead- ministration, samt af politikere, der i hele den forløbne valgperiode har været formænd for kommunernes kultur- og undervisningsudvalg. Gen- nem deres arbejde i udvalgene samt ved deltagelse i de foregående moder har de skaffet sig en betydelig indsigt På dette område. I sammenhæng med de emner, som er nævnt i det foregående, har man også i år drøftet økonomi. Spørgsmålet om den mest retfærdige fordeling af bloktilskuddet til kom- munerne har igen været fremme. Det har i stigende grad vist sig, at især de mindre kommuner finder det vanske- ligt eller umuligt at opfylde forord- ningens krav. Bloktilskuddet gives ef- ter kommunens elevtal. Hvis man i en skole f.eks. har 28 elever på 7. klassetrin, så er man nødt til at dele dem i 2 klasser, som altså bliver ret små. Men med den nuværende ord- ning koster de det samme i lærerti- mer som to store klasser. Der er derfor ønsker fremme om at få mulighed for at nedskære time- tallet i sådanne klasser og derved spa- re lærertimer. Efter indlæg fra uddannelsesin- spektør Ejvind Kristoffersen om EFG-skolernes syn på folkeskolens elever drøftede man muligheden for et øget samarbejde mellem erhvervs- uddannelsen og folkeskolen. Der var drøftelser om fritidsfor- ordningen, om biblioteksvæsenet, (her deltog lederen af landsbibliote- ket, Hans Westermann), om museer og om forskellige andre emner. Un- der det meste af mødet deltog em- bedsmænd fra kultur- og undervis- ningsdirektoratet og fra hjemmesty- rets danmarksafdeling. En af dagene aflagde man et besøg på Søndre Skole i Grenå, hvor der blev fortalt om nogle forsøg, man der har gjort med en mere praktisk beto- net og erhvervsrettet undervisning i 10. klasse, i god relevans til drøftel- ser, man netop havde haft på mødet. Debatten er som ved tidligere kon- ferencer af denne art foregået i en særdeles positiv atmosfære af enga- gement, saglighed og samarbejdsvil- je. De synspunkter, der er fremsat un- der mødet omkring folkeskoleforord- ningen, vil blive tilstillet landsstyret til nærmere overvejelse, og desuden vil et fyldigt referat blive sendt til samtli- ge kommuner, til kommunernes landsforening og til andre interessere- de. Den grønlandske folkeskole har gennemgået en rivende udvikling de sidste par årtier. Med hensyn til de fysiske rammer er der med et omfat- tende skolebyggeri i 60erne og 70erne skabt ganske gode forhold de Heste steder, og den kraftige stigning i elev- tallet i 70erne betød en voldsom ak- tivitetsudvidelse overalt. Med hjemmestyrets indførelse og overgang til ny forordning blev der foretaget en kursændring med hen- syn til skolens struktur og indhold. 1 højere grad end før skulle skolens vir- ke nu bygge på de særlige grønland- ske forudsætninger og samtidig bl.a. — med formålsparagraffens ord: »gøre eleverne beredte til at virke i et samfund og i en verden i stadig for- andring«. Er vi på rette kurs? Måske er det lidt for tidligt at finde svar på dette spørgsmål, nu da kun godt to år er gået siden forordningens indførelse. Drøftelserne på mødet i Grenå har imidlertid vist, at der i hvert fald er behov for årvågenhed, og også for visse justeringer af kursen for at man kan slippe udenom de skær, der er på ruten, Lad os håbe, at de kommende års politikere vil vide at holde godt fast om roret. Ernst Jensen ledende skoleinspektor, I lu I issal GRØNLANDS HJEMMESTYRE søger Kontorfunktionærer Genopslag. Til Socialdirektoratet, beliggende i Nuuk, sø- ges en assistent med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale. Vedkommende vil blive placeret i Direktoratets Regnskabsaf- deling, der organisatorisk er henlagt under administrationsaf- delingen. Regnskabsafdelingen er normeret med 1 fuldmæg- tig, 1 overassistent samt 2 assistenter. Arbejdsområdet er i samarbejde med overassistenten at fore- stå revision og udarbejdelse af årsregnskaber for de under Grønlands Hjemmestyre hørende døgninstitutioner, herunder blilags- og konteringskontrol af institutionernes månedlige kasserapporter, og i samarbejde md institutionsafdelingen at medvirke til budgetkontrol m.v. Rejsevirksomhed i mindre omfang må påregnes. Løn- og ansættelsesforhold i h.t. gældende overenskomst mellem hhv. Det offfentlige Aftalenævn og SIK/HK. Nærmere oplysninger om stillingens omfang og indhold fås ved henvendelse til fuldmægtig Dorthe Anthonsen, eller overassistent Leo Møller, telf. 2 30 00 lokal 544 hhv. 543. Genopslag. Til Socialdirektoratets forsorgsafdeling, belig- gende i Nuuk søges en overassistent snarest muligt eller efter nærmere aftale. Overassistenten får til opgave at have ansvaret for udform- ningen og opfølgning af de forskellige registreringsopgaver i afdelingen, samt at koordinere og selv indgå i sekretæropga- verne i det hele taget i afdelingen. Afdelingen har meget alsidige opgaver, såsom forberedelse af forordningsforslag, cirkulærer og meddelelser, kursus- og anden rejsevirksomhed samt møder med andre instanser. Det er derfor væsentligt, at ansøgeren er i besiddelse af god samarbejdsvilje. Afdelingen er normeret med 1 afdelingsleder, 714 konsulen- ter, 1 overassistent og 2 assistenter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overens- komst mellem SIK og HK og Det offentlige Aftalenævn. Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder Martha Labansen, telf. 2 30 00 lokal 555. Til Socialdirektoratet, beliggende i Nuuk, søges en assi- stent/sekretær til socialdirektøren/vicedirektøren med tiltræ- delse pr. 1. januar 1983 eller efter nærmere aftale. Stillingen er organisatorisk underlagt administrationsafdelin- gen. Udover almindeligt sekretærarbejde, herunder maskinskriv- ning efter diktafon og koncept, indebærer stillingen selv- stændige arbejdsopgaver i forbindelse med tilrettelæggelse af rejser, møder og referatskrivning m.v. En forudsætning for bestridelse af stillingen vil således blandt andet være rutine i maskinskrivning. Stillingen ønskes besat med en selvstændigt arbejdende per- son, gerne med erfaring fra lignende stilling inden for offent- lig eller privat administration. Løn- og ansættelsesforhold i h.t. gældende overenskomst mellem hhv. SIK eller HK og DOA, eller efter ønske på tjene- stemandsvilkår med aflønning efter lønramme 9 i den grøn- landske tjenestemandslov. Nærmere oplysninger om stillingens omfang og indhold fås ved henvendelse til afdelingsleder Jørn Byrsing, telf. 2 30 00, lokal 545. Vedrørende alle stillinger kan følgende oplyses: Der vil kunne anvises bolig, for hvilken der betales husle- je/boligbidrag efter gældende regler. For en i Grønland hjemmehørende person vil rejseudgifter i forbindelse med tiltrædelse kunne afholdes i rimeligt omfang. For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes der fri tiltrædelsesrejse, samt efter mindst 2 års ansættelse fri fra- trædelsesrejse. Endvidere ydes der for hver 12 måneders an- sættelse ferief rirejse. Dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket, men er dog in- gen betingelse. Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og tidlige- re relevant beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser og evt. arbejdsgiverudtalelser, indsendes senest den 3. decem- ber 1982 til: Grønlands Hjemmestyre Socialdirektoratet Postbox 260 . 3900 Nuuk/Godthåb ATUAGAGDLIUT1T 43

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.