Atuagagdliutit - 19.01.1983, Side 7

Bygderådip aalisartuUu
Qeqertarsuatsiaat
tuttulemeqaqquaat
Maniisat tuttulerneqassapput ukiorluunerani
ac<lisarnerliortoqartillugu isumalluutaasartussanik
Qeqerlasuatsiaani aalisartul pini-
;ir(iillu peqaligiiffiat aaminalu
hyg- derådi isumaqaligiissimapput
Nuup Kommunalbcstyrelsianut
saaffiginnissuteqarniarlutik qeqer-
,aP Manniissat, Qeqertarsuatsiaat
avannaanni kangianniittup tuttu-
lerneqarnissaa siunnersuutigalugu.
Mjinnersuut kommunalbestyrelsep
a‘aatsimiinnerani, Nuiimmi ataa-
sinngornertni januarip 24-ianni
aallartittumi oqaluuseriniarneqar-
btssaavoq.
Sulissutiginnittut isumaqarput, tut-
tl,nik nuussineq Nuup Kangerluani
Qcqertarsuarmut Qoornullu Qeqer-
taanut nuutsinertulli pisinnaassasoq.
. Taaakku tuuttorpaaloqalereerput,
S|ornaiu immikkut akuersisstitåasu-
ni,k aavariarfigineqarsinnaasimallu-
l|k. Taamaalillutik piniartut aalisar-
lullu arlaqartut, ukiorluunerani ajor-
dartorsiornerminni ilaatigut ukior-
uunerani ajornartorsiornerminni i-
■aatigut ikiorserneqarsinnaasimap-
Put.
Msumalluutit«
Taamatut »ukiorluunissanut isumal-
•Uutinik« peqalernissaq Qeqertarsuat-
s|arniiut eqqarsaatigisimagaat, saaf-
hginnissummi ilaatigut oqaatigine-
qarpoq.
. Aalisartut piniartullu peqatigiiffiat
'sumassarsisuuvoq, bygderådimilli
’aniakkiisumik lapersersorneqarput,
taakkulu tassaapput kommunalbe-
styrelsemut pisortatigoortumik siun-
nersuuteqartuusut.
— Allatut pisoqartinnagu tuttut
Manniisani eqqissisimatinneqartar-
tussaapput, aatsaallu piniarneqartas-
sallulik ukiorluutillugu allatulluunniit
ajornartoorneq pissutigalugu nuna-
qarfimmi aalisartut piniartullu naam-
mattunik pisaqarsinnaatlnnagit, saaf-
figinnissumi taama allassimasoqar-
poq.
l’iukkiinnarsoraat
Tuttut amerliartorluarnissaannut ne-
risassaqassusissaat apeqqutaavoq.
Tuttut Nuup Kangerluani Qor-
ngup Qeqertarsuanut Qeqertarsuar-
mullu nuunneqartut, tamakkunatigut
kommunemut paasissutissiilluareersi-
mapput.
Qeqertaq Manniisat naasoqarluar-
poq tuttunullu naammattumik imeri-
artorfissaqassalluni. Taamaattumik
aalisartut piniartullu peqatigiiffiata
tungaaniit naatsorsuutigineqarpoq
tuttuliineq iluatsilluarumaartoq.
lsumaliutigineqarpoq aallaqqaa-
taani kommune aningaasaliisussa-
soq, nakkutigineqarnissaannillu isu-
maginnittuussalluni.
Ilimanarsinnaanerarneqarporli, pi-
lersaarut kingusinnerusukkut nam-
mineerluni tuttuuteqarfimmit tigune-
qarsinnaassasoq, soorlumi Kapisilin-
ni taamaattumik ingerlatsisoqalereer-
simasoq.
Nunatsinnut ministeri
kukkuluttorpoq
Kalaallit Nunaannut ministeri
•°in 11 oveni nunatsinni naalak-
kersuisunit quiagineqarunnaar-
P°q, sapaatip akunnerani kinngul-
ermi BT-mut canadamiut puisee-
rarniartarnerat ajorinnginnerarsi-
n,agamiuk.
Anaattat puiseerarniarnermi ator-
'A'qartarnerisa pinngortitamik iller-
^••niaqatigiif finnit ajorineqarnerat
kalaallit Nunaannut ministerip inga-
Sattajaarnerunerarlugulu pisuusaar-
Perunerarpaa.
Ministerip oqaaseqaatai naalak-
^rsuisunut ilaasortaq Lars Emil Jo-
Pansenip sakkortuunik oqaaseqarluni
ajuusaarutigai.
— BT-ip allaaserisai ilumoorsi-
’Pappata, Tom Høyemip kalaallit pi-
Piartutut inuutissarsiornerat ajoqu-
Sl|nnarpaa, qallunaat tusagassiorfiini
saqqummerumassutsitut taasariaqar-
lutut iliuuseqarnermigut, inuutissarsi-
Ornermut naalakkersuisoq Kalaallit
'mnaåta Radioavisianut oqarpoq.
— Uagut puisinniarneq pillugu
paasisitsiniaassaagut. Allallu immin-
nut tunngasut pillugit paasisitsiniaari-
annguarlit. Canadamiut, norgemiut
allalluunniit puisinniarnerisa oqaluu-
serineqarnerannut uagut akulerutis-
sanngilagut.
— Naalakkersuisut qanittukkut
Europami paasisitsiniaanissaanni im-
niikkoortinniartussaavavut canada-
miut puiseeqqanik toqaraasarnerat,
pinngortitamik illersuiniaqatigiiffiit
akereqisaat aaminalu puisinniarneq
Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartar-
toq. Tom Høyemip oqaaseqaataasa
ajornartorsiutit tamakku kaputar-
tuunnarnerulersinnaarlugillu paatsi-
veerunnarnerulersiinnarpaat.
Lars Emil Johansenip qularutigin-
nginnerarpaa, Kalaallit Nunaannut
ministerip taamatut oqaaseqaateqar-
nermigut Kalaallit Nunaat iluaqu-
serniarsimagaa, kisiannili oqaasii kil-
lormorluinnaq sunniuteqartussaasut.
Immaqa taamaalluni Qeqertarsuatsiaani tuttiiiiteqarnerniik ingerlatsisoqalis-
saaq, soorlitmi taama pisoqarsimasoq Kapisillit eqqaanni Itinnerani (Asseq
una tassunngu pisuuvoq).
Måske kan der med tiden blive etableret en egentlig rendrift ved Qeqertarsual-
siaat, således som tilfældet er i Itinnera ved Kapisillit, hvor dette billede er ta-
get. (Koto: IAL)
Bygderåd og fiskere
vil have rensdyr til
Qeqertarsuatsiaat
Skal udsættes på Maniisat og være »stødpude«, for svigtende
fiskeri i hårde vintre
Fisker- og fangerforeningen og
bygderådet i Qeqertarsuatsiaat er
blevet enige om at henstille til Nu-
uk kommune, at der udsættes
rensdyr på øen Manniisat, nord-
vest for Fiskenæsfjorden. Det er
meningen, al forslaget skal be-
handles på det kommunalbestyrel-
sesmøde, der starter i Nuuk man-
dag den 24. januar.
Fra initiativtagernes side har man
ment at udsætningen kan finde sted
omtrent på samme måde, som kom-
munen i sin tid udsatte rensdyr på
Storø og Bjørnø i Godthåbsfjorden.
Her er der efterhånden en ret stor
bestand af rener, og blandt andet sid-
ste år kunne man tillade ekstraordi-
nær jagt på dyrene. Derved fik liere
fiskere og fangere lejlighed til at bed-
re deres økonomi, som var stærkt
truet af invinteren.
»Stødpude«
Det er en lignende »stødpude til dårli-
ge tider«, man har tænkt sig i Qeqer-
tarsuatsiaat, hedder det i henvendel-
sen fra bygden til kommunalbestyrel-
sen.
Det er fisker- og fangerforeningen,
der har fået ideen, men den nyder
fuld opbakning i bygderådet, som
har stået for det officielle forslag til
kommunalbestyrelsen.
— Under normale omstændighe-
der skal rensdyrene have lov at gå i
red på Manniisat, og det er kun me-
ningen, at der skal drives jagt på
em, når der på grund af isvintre eller
indre unormale forhold ikke fiskes
ilstrækkeligt af bygdens fiskere, hed-
der det i henvendelsen.
Tror på egenlbeden
En bestand af rensdyr vil være af-
hængig af blandt andet mulighederne
for rigtig og rigelig ernæring.
1 så henseende har kommunen
gjort gode erfaringer med den be-
stand, der er udsat på Bjørnø og
Storø i Godthåbsfjorden.
Øen Manniisat har rigelig med
vegetation, og der er også gode mu-
ligheder for dyrene for at finde drik-
kevand. Derfor regner man fra fisker
og fangerforeningen med, at en ud-
sætning vil blive en succes.
I første omgang har man forestillet
sig, at kommunen skal foretage og fi-
nansiere indkøbet af dyrene, ligesom
også kommunen skal sørge for op-
syn.
Man udelukker dog ikke, at pro-
jektet senere kan udvikle sig til en
egentlig rendrift, således som man
for eksempel har oparbejdet en drift i
Kapisillit. /;.
nerssussuårKat amé Kerner-
tut pigilerKigpavut, kr. 200,-
Eskimo Pels Tlf. 3 10 01
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
ATUAGAGDLIUTIT
7