Atuagagdliutit - 19.01.1983, Qupperneq 17

XWT-miuIli
ilungersua-
taartussanngorput
Canadami Inuit namminersornerulernissaannut piumasaqaatit
s®amat Ottawami naalakkersuisut saqqummiuppaat
*;<ialunni angussuarnut eqqaassu-
■ssanik naalakkersuisulluunniit
allaffeqarfissuinik takussaasoqan-
n8ilaq. Naak Akilinermi illoqarfik
•aanna qallikkut perataarpasin-
a.gikkaluarluni taamaaltoq illoqar-
'nnii pingaarnersaasussanngoru-
narpoq. »Nunavut« ukiualunnguit
‘laangiuppataassagunarloq piviu-
sllnngorpata, illoqarfik taanna
>>r>amminersornerullutik oqartus-
sat« najugaqarfissaattut piukkun-
narncrsaavoq.
Canadamili inuit taamatut angusa-
flarnissaannut ajornartorsiuterpassuit
qaangerneqaqqaartariaqarput. Cana-
aaniiut nunap avannarpasinnerusor-
aanut indianerinullu tunngasunut
ministeriata Jonh Munro-p North-
vest Territoriat (NWT) avinneqarsin-
naanerat pillugu isummamut naalak-
kersuisut tunngaviusutigut isumaqa-
taanerat siorna novemberip 26-ianni
saqqummiummagu, piumasaqaater-
paaluit, naammassinneqareersimasa-
riaqartut, ilanngullugit saqqummiun-
neqarput.
Piumasaqaatit siullersaraat innut-
taasut namminneq isumaqatigiissuti-
giniassagaat, killiliunneqartussaq
sukkoqquutissanersoq. Tamannalu
ajornaatsuinnaassagunanngilaq, tas-
sami inuit kangiani indianerillu kitaa-
ni qangaaniilli isumaqatigiissinnaan-
ngitsutoqaasimammata.
Inuit siunnersuutigisimavaat orpe-
Bolden er spillet over
på NWTs banehalvdel
Regeringen i Ottawa stiller fire betingelser for indførelsen af
hjemmestyre for Canadas inuit
r,)bisher Bay prydes hverken af
statuer af berømte mænd eller af
Prangende regeringsbygninger. På
r°ds af sit beskedne ydre skal by-
en
Pa den anden side af Davis
trædet måske være hovedstad.
'ar »Nunavut« om nogle år for-
mentlig bliver til virkelighed, er
en sPidskandidat som muligt sæ-
e for den nye »hjemmestyre«-
re8ering.
Inden de canadiske inuit når så
VlcJt> skal mange hindringer ryddes af
Vejen. Da den canadiske minister for
Nordlige og indianske anliggender
°hn Munro den 26. november med-
pne sin regerings principielle tilslut-
te til ideen om at dele Nortwest
crritories (NWT), skete det på en
Pekke betingelser, som først skal op-
fyldes.
Den første er, at befolkningen i
erritoriet selv finder ud af, hvor den
t grænse skal trækkes. Det bliver
0rmentlig ikke helt let, da inuit i øst
°8 indianere i vest fra gammel tid har
aft svært ved at enes.
Inuit har foreslået en deling langs
ed trægrænsen, der løber i en bug-
f l'nje diagonalt ned over kortet fra
mackenzie-flodens delta til det syd-
estlige hjørne af Hudson-bugten.
clolkningen i den vestlige del af
■ foreslår en nord-syd linje i for-
yngelse af grænsen mellem provin-
er°e Manitoba og Saskatchewan
Den anden betingelse er, at der
ableres et politisk system i de to ter-
' °rier med en passende fordeling af
a8ten mellem styret i de enkelte by-
samfund på den ene side og den re-
gionale og territoriale regering på den
anden.
Den tredie betingelse er, at den ca-
nadiske regering og NWTs indfødte
befolkning af inuit, indianere og me-
lis (halvblods) får løst det gamle
spørgsmål om rettighederne til lan-
det. Forhandlingerne herom har stået
på i flere år. Munro håber, at han ved
at bruge udsigten til dannelsen af Nu-
navut som gulerod kan sætte mere
fart i sagerne.
Den fjerde og sidste betingelse for
delingen af NWT er, at indbyggerne
bliver ved med at gå ind for tanken,
sådan som de gjorde det ved den vej-
ledende folkeafstemning den 14. april
sidste år. Ved den lejlighed sagde 56
procent ja til at dele NWT, mens 44
procent stemte nej. »JA«-stemmerne
blev især afgivet i Nunavut-området,
hvor 80 procent af befolkningen er
inuit.
John Munro har offentligt udtalt,
at regeringen nu har spillet bolden til-
bage på NWTs banehalvdel. Han
mener, at spørgsmålet om, hvor
grænsen skal gå, bliver den sværeste
nød at knække.
For at løse problemet er nedsat et
»forfatningsmæssigt forum« for så-
vel den vestlige del af NWT som for
Nunavut-området. Formanden for
sidstnævnte, undervisningsminister
Dennis Patterson fra Frobisher bay,
er optimistisk. Overfor AG giver han
udtryk for, at inuit vil være villig til
at gå temmelig vidt i et kompromis
om grænsedragningen. solsi
Nunavut-ni inatsisiliornermik suliaqartut sutiaasa ilagaat ajornartorsiutit kille-
qarfiliinissamut tunngasut. Qiter/iuvoq siuUttaasuat Dennis Patterson, saamer-
lerpaajulluni Inuit tapirisat of Canadap prsidentia John Amagoalik talerpiller-
paajullunilu Peter Juul, inatsisilerinermik Uisimatooq.
Nunavuts forfatningsmæssige forum i arbejde med at tøse blandt andet pro-
blemerne omkring grænsedragningen. I midten ses formanden Dennis Patter-
son, yderst til venstre præsidenten for Inuit Tapirisat of Canada (ITC) John
Amagoalik og yderst ti! højre Peter Juli, der er ekspert i forfatningsret.
(Foto: solsi)
qarfik killigalugu avitsisoqassasoq,
taanna sinerissap ilusaa assigipajaar-
lugu Mackenziep kuussuata aniggua-
niit Hudsonip Kangerliumanersuata
kujammut kimmut qinnguanut naju-
gaqartut siunnersuutigaat titarneq
taanna nunap immikkoortuisa Mani-
tobap Saskatchewanillu killeqarfiit a-
tuarlugit kujammut killiinnarneqas-
sasoq.
Piumasarineqartut aapparaat, ter-
ritoriani marlunni taakkunani naa-
lakkersuinikkut ingerlatseriaasilior-
neqassasoq illuatungaani illoqarfinni
ataasiakkaani nunallu immikkoortui-
ni ataasiakkaani illuatungaanilo naa-
lakkersuisuni oqimaaqatigiissitsiviu-
sumik.
Piumasarineqartut pingajoraat,
canadami naalakkersuisut NWT-mi-
lo innuttaasut inuit, indianerit aku-
sallu nunamik piginnittuussuseq pil-
lugi isumaqatigiinngissutaasartuto-
qaq aaqqiissutissarsiorniassagaat.
Tamanna pillugu isumaqatigiinniar-
nerit ukiuni arlaqalersuni ingerlareer-
simalerput. Munro isumaqarpoq,
Nunavut-nik pilersitsinissaq neqitsiul-
lugu isumaqatigiinniarnerit sukkane-
rusumik ingerlalersississinnaassagini.
Piumasarineqartut sisamaat ki-
ngullersaallu tassa, taamaaliornissa-
ntik isuma, innuttaasut siorna aprilip
I4-ianni taasissutigisimasartik isuma-
qatigiuaannassagaat. Taamanikkut
NWT-il avinneqarnissaannut 56 pro-
centit akuersipput, 44 proeentit naag-
gaaraluartut. Angertut pingaartumik
Nunavutqarfimmeersuupput, tamaa-
nilu najugaqartut 80 procentii inuup-
put.
John Monro tamanit lusagassamik
oqarnikuuvoq, maanna naalakker-
suisut suliassat NWT-mut utertikkal-
larsimagaat. Taamalu oqarnermigut
eqqarsaatigaa, killissap sumiinnissaa-
nik aalajangiiniarnissaq ajornaku-
soorumaartoq.
Ajornartorsiut qaangerniarniarlu-
gu »inatsisilerinikkut ataatsimiittar-
tut«-nik pilersitsineqarsimavoq
NWT-ip kippasissuani Nunavut-qar-
fimmilu. Taaneqartumi kingullermi
siulittaasuuvoq ilinniartitaanermut
ministeri Dennis Pattersen Eqalun-
neersoq, taannalu isumalluarpoq.
AG-mullu oqaatigaa killeqarfissap
sumiinnissaata isumaqatigiiniutigine-
qarnerani inuit malartaatsusaarnian-
ngitsut.
f------------------------------------------------>
Køb Deres grænsepladebil
hos Bukkehave
Vi køber den gerne tilbage! F.eks. Renault 5 TL til kr. 25.000,- til-
bagekøbes efter 3 mdr. med ca. 8000 km. kørsel for kr. 17.500,-.
VW Polo C kr. 27.900,- tilbagekøbes som overfor anført for kr.
19.500,-. Vi sælger alle mærker ligesom vi har et stort udlejnings-
program.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A IJ leje af bil. B □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn: _______________________________________
Adresse: ____________________________________
CHR. BUKKEHAVE & SØN, Lerchesvei 11 . P.O. Box 140
5700 Svendborg . Tlf. 09-21 14 57 - Telex 58164 Buear DK
V /
ATUAGAGDLIUT1T
17