Atuagagdliutit - 19.01.1983, Side 24

Kinguppannut
akileraarut amigar-
toorutaasinnaavoq
— Akuersissutit amerlavallaartut tunniunneqarsimapput,
taamaammat angallatit ataasiakkaat pisassaat ikippallaarput,
AAK oqarpoq
Avataasiutinik aalisariutaatillit
peqatigiiffiata AAK-p Nainininer-
sorncrullutik Oqartussat saaffigin-
nissuteqarfigisimavai 1983-imi ki-
nguppattanut akileraarutissap
peerneqarnissaa siunertaralugu.
Itigartinneqareersimallutilli, taa-
maattumik AAKp ilimagaa angallatit
kinguppannik avaataani uuterereer-
sartut aningaasatigut ajornartorsiule-
rumaartut aammalu kalaallit aalisa-
riutaasa ilarpassui: aningaasatigut
ajornartorsiorumaartut.
AAK-ttaaq maalarutigaa peqati-
giiffiup isumaa malillugu 1983-imi
kinguppanniarsinnaanermut akucr-
sissutit amerlavallaartut tunniunne-
qarsimanerat. Taamaalillutik angal-
latit ataasiakkaat ikippallaanik pisa-
qartussanngussapput.
Saarullinniarneq
1983-imi saarullittarineqarsinnaasut
amerianerpaaffissaat 56.000 tonsius-
sasoq Namminersornerullutik Oqar-
tussat kissaatigaat, tamannalu lun-
ngavigalugu aalisarsinnaatitaanermut
akuersissutit tunniunneqartut amer-
lassusiat pisassarilikkåmillu amerlas-
susiat AAKp akuersaarpai.
Tusagassiortunilli katersuutitsiner-
mi AAK nalunaarpoq, Nammi-
nersornerullutik Oqartussat pisarine-
qarsinnaatitaasussanik taama appa-
sitsitsitsiginerat eqqortinneqarsinnaa-
nersoq qularigini.
— Isumaqarpugummi 1983-imi pi-
sarineqarsinnaasut amerianerpaaffis-
saat Kalaalliit Nunaanni Namminer-
sornerullutik Oqartussat kissaatigi-
saannit annerusariaqartoq. Immaqa
75.000 tonsil tikiilugit, AAK-lli isu-
maa malillugu tamanna isumaqan-
ngilaq kalaallit aalisartuisa pisarine-
qarsinnaatitaasut tamakkerneqarnis-
saat kissaatigigaat.
— Tamatuma kingunerissavaa Ka-
laallit Nunaata saarullinniutini ava-
taasiutit amerlisariaqassammagit,
saarullinniarneq kalaallinut anner-
paamik iluaqutaasinnaaqqullugu,
AAK allappoq.
Tyskit Killiit
AAK-ttaaq ajuusaarutigalugu paasi-
simanerarpaa, peqatigiiffiup tyskit
Rejeafgiften vil
føre til underskud
— Der er udstedt for mange licenser, så kvoterne til de enkelte
skibe bliver for små, siger AAK
Havfiskeriforeningen AAK har
sogt Hjemmestyret om fritagelse
for rejeafgifterne i 1983. Der er
også allerede kommet afslag på
ansøgningen, og i denne forbindel-
se forudser AAK, al de søkogende
rejetrawlere snart vil være i samme
økonomiske vanskeligheder som
en stor del af det øvrige grønland-
ske fiskeri.
AAK anker også over, at der efter
foreningens mening er udstedt for
mange rejelicenser i 1983. Delte har
resulteret i for små kvoter pr. skib.
Det er denne kendsgerning, der sam-
men med de stærkt stigende omkost-
ninger har fået AAK til at søge frita-
gelse for afgiften på de søkogte rejer i
1983.
Torskefiskeriet
Hjemmestyret har ønsket TAC-en
for torsk fastsat til 56.000 tons i
1983, og under denne forudsætning
kan AAK acceptere antallet af ud-
stedte licenser og deres kvoter.
I en pressemeddelelse fra AAK
hedder det dog, at man tvivler på, at
Hjemmestyrets ønsker om en for-
holdsvis lav TAC vil kunne realiseres.
— Vi må nemlig antage, at TAC-
en for 1983 vil blive større end den af
Grønlands Hjemmestyre ønskede.
Måske kommer den helt op på
75.000 tons, hvilket efter AAKs me-
ning vil betyde, at det grønlandske fi-
skeri med den nuværende struktur ik-
ke er i stand til at opfiske hele TAC-
en.
— Dette må føre til, at Grønland
udvider sin havgående torskeflåde
for at sikre det grønlandske samfund
det størst mulige udbytte af torskefi-
skeriet, skriver AAK.
Vesttyskerne
AAK konstaterer i øvrigt med bekla-
gelse, at organisationens tidligere
fremsatte synspunkter vedrørende
vesttysk torskefiskeri er blevet be-
kræftet.
— Det vesttyske torskefiskeri ved
Vestgrønland blev gjort lovligt i 1982,
og konsekvensen har været, at vest-
tyskerne nu fortsætter fiskeriet uden
hensyntagen til grønlandske ønsker
og krav, skriver AAK i en kommen-
tar til denne situation. p.
killiit saarullinniarnerat pillugu saq-
qummiutereersimasai ilumoortuusut
paasineqarsimasut.
Tyskit Kitaata avataani saarullin-
niarnissaat 1982-imi akuersissutigine-
qarpoq, tamatumalu kinguneraa tys-
kit killiit saarullinniarnertik ingerla-
tiinnarmassuk kalaallit kissaatigisaat
piumasaqaataallu eqqarsaatiginngil-
luinnarlugit, AAK-p pissutsit pillugit
oqaaseqaataani ilaatigut taama allas-
simasoqarpoq.
Brigitte Bardot kukku-
luttortarsimaqaaq
— Inuuninni kukkuluttortarsimaqaa-
nga. Maannali taamaakkunnaassaa-
nga, Brigitte Bardot qanittukkut
franskit fjernsyniannut taama oqar-
poq.
Brigitte Bardot tusagassiortunik
oqaloqateqajuitsungajaavoq ukiunilu
kingullerni qulini filmiliaritissimana-
ni. — Filmiliaritittartoorusussiman-
ngisaannarpunga. Taamali pisoqaan-
narsimavoq, filmiliaritittartoq qanga
sorsukkiaasimaqisoq, oqarpoq, taa-
nraattorli uumasunik illersuiniarnini
pillugu suli malugeqqusaartuarluni.
Oqaatigineqanngilaq kukkuluttor-
tarnerit suut Brigitte Bardotip eqqar-
saatiginerai. Puisinilli illersuiniarner-
minik kukkulluni kalaallit piniartui-
nut sammisitsineranik paasisinnia-
gassaqqikkaluaqaluni.
EF-imit 19 milliuunit
Nunatsinni sanaartugassatut pilersaa-
rutit arlallit EF-ip nunap immikkoo-
rutini siuarsaaniarnermut aningaa-
saateqarfianniit katillugit 19 milliuu-
ninik tapiiffigineqarsimapput, taama
nalunaarpoq Kommissionen for De
europæiske Fællesskabcr-ip tusagas-
siisarfia.
19 milliuunit taakku sanaartugas-
sanut makkununnga agguataarne-
qassapput: Aasianni Qeqertannguup
tungaanut sapusiornermut, Arsummi
pituttortarfiliornermut, Attunri tan-
keqarfiup allineranut, Kulusumi umi-
arsuaaqqat talittarfiata iluarsaanne-
ranut aammalu Nuup eqqaani Nuus-
suarmi, Sisimiuni Nuunnguami. Na-
nortalimmi llulissanilu aqqusernior-
nissanut, eqqakkat aqqutissaannik
aammalu erngup aqqutissaanik sullu-
liliornissamut. Nuummi, Qasigian-
nguani, Qaqortumi, Ilulissani Tasii-
larnilu imeqarfiliornissanut. Nuum-
mi, Sisimiuni, Aasianni, Ilulissani,
Qeqertarsuarmi uummannamilu aju-
toortoqartillugu innaallagissiorfissa-
nut, Nuummi misiligutaasumik ano-
risaasersuinissamut, uummannami
innaallagissap aqqutaani amerlileri-
nissamut, Ilulissani Tasiilamilu in-
naallagissiorfissanut, Nanortalimmi-
lu innaallagissiorfiup allilerneqarnis-
saanut. Qaqortumi Sisimiunilu sa-
naartugassanut aammalu Aasianni
kiassaateqarfiliornissamut.
Illutassai timmisartuusi-
viilu 1983-imi sanane-
qassapput
Ilulissani timmisartunut mittarfilior-
toqarnissaanut atatillugu sanaartu-
gassat annertuut GTOp suliariuman-
nittussarsiuutilereerpai.
Sananeqartussaapput ilaasunik
usinillu isumaginnittarfissaq timmi-
sartunillu isertitsisarfissaq kiisalu
atortussaasivissaq.
Sanaartugassat ukiormanna aal-
lartinneqassapput pilersaarutit malil-
lugit 1984-imi septemberimi inerne-
qarsimassallutik. Suliassat sulisitsisu-
nit illoqarfimmiittunit tikisitanillu su-
liariumannittussarsiuunneqarput.
Mittarfittassavia ingerlanneqarlua-
lereerpoq. Qaarsoq 30.000 kubikme-
ter siornali qaartiterneqalereerpoq
nunalu 50.000 kubikmeter assanne-
qarluni. Qaartitikkami mittarfiliorto-
qassaaq 1984-imi augustimi inerne-
qartussamik.
Qaanhiluk
... ilumume, Katåtdlit-nunånut ministere puissérKat KivérneKdngitsut anauler-
neKartarnerat pivdlugo oKauseKaratdlardtune politikeritut KiverneKangitsutid
anauterujugssudinaKaoK!
... og minsæl om ikke grønlandsministeren fandt ud af, at sælmord kan være
det rene politiske selvmord! Ikke sandt, kære sæl mor?
24
A.TUAGAGDLIUT1T