Atuagagdliutit - 27.07.1983, Qupperneq 6

Ministerip tikeraamerata kingoma:
Isumalluutit misis-
soqqissaameqassapput
Namminersomerullutik Oqartussat naalagaaffiullu pisortai
suligasuartussamik suleqatigiissitaliorput — Aalisartut
savaatillillu ajomartorsiutaat samminerullugit sulisussamik
Ministeriunerup Poul Schluterip
Kalaalfit Nunaannullu ministerip
Tom Høyemip Kalaallit Nunaanni
tikeraarnerisa kingunerisa siuller-
saraat suligasuartussamik suleqa-
tigiissitaliortoqarmat, aalisartut
savaatillillu ajornartorsiutaannik
misissueqqissaartussamik. Minis-
terit Nuummiinnerminni oqaati-
gaat, ikiuinissamut piareersimal-
lutik, kisiannili pilersaarummik
piareersimatitaqaratik, aammalu
ajornartorsiutit aaqqinneqarnis-
saannut imaliinnarluni aningaa-
sassarsisoqarsinnaanngitsoq.
Tulleriiginnarnik marlunnik ukior-
loorujussuartarsimanera pissutaallu-
ni, Namminersomerullutik Oqartus-
sat ministerinut taamatut saaffigin-
nissuteqartariaqalersimapput.
Nuummiinnerisa nalaanni Jonathan
Motzfeldt ilaatigut ima oqarpoq:
— Tulleriiginnarnik marlunnik u-
kiorluusarsimanerata savaatilinnut
aalisartunullu kingunipilugisinnaasai
uagut Naalakkersuisut tungaanniit a-
rajutsinaveersaarluinnartariaqarpa-
vut.
— Naalakkersuisut tungaanniit
nammagassanut nammaqataajuma-
vugut, aammali qallunaat naalakker-
suisui Folketingilu sunnerniarumava-
vut, suli annerusumik paasinninne-
roqqullugit.
Qaammatinik sisamanik
piffissaligaaneq
Suleqatigiissitaq, maanna pilersinne-
qartussanngortoq, aaqqiissutissamik
siunnersuuteqarnissamut sivisunnge-
qisumik piffissalerneqarsimavoq, ar-
lalinnillumi erseqqissarneqartareer-
Grundtvig-møde også på
Knud Rasmussens Højskole
Det 200. år efter N.F.S. Grundtvigs
fødsel er markeret med kultur-arran-
gementer i danske højskoler. Også
Knud Rasmussens Højskole i Sisimi-
ut er blevet opfordret til at gøre no-
get, og på højskolen er der således i
dagene mellem 1. og 5. august et kul-
turpolitisk arrangement, der selvom
det tager udgangspunkt i Grundtvigs
indflydelse kommer til at blive meget
grønlandsk.
Grundtvig har ikke haft direkte
med Grønland at gøre, men indirekte
har den store danske kulturpersonlig-
hed haft en ikke ubetydelig indflydel-
se i det grønlandske kulturliv. Denne
indflydelse vil blive belyst ved fore-
drag og samtaler, ligesom mange
aspekter af den kulturelle udvikling i
Grønland vil blive sat fokus på uden
direkte at referere til Grundtvigs ind-
flydelse.
På listen af foredragsholdere op-
poq, aaqqiissuteqartoqarnissaa nuki-
ngiunneqartariaqalivissoq.
Aalisarnerup tungaa eqqarsaatiga-
lugu eqqarsaatigisassat ilagaat inuu-
tissarsiutitaarniarluni taarsigassarsi-
niartarfimmut akiitsut 45 aamma 50
mio. kr-it missaanniittut.
Savaateqarnerli qiviassagaanni
taamatulli aamma neriulluarnarto-
qanngitsigaaq. Savaateqarfiit 30-it
missaanniittut matuneqaannartaria-
qalerataannaapput, savat toqorakkat
KGH-ip akinut qaffaatissatut neqe-
roorutigisimasaanit 4 procentiusunit
annerusumik qaffaasoqanngippat.
Tamakku ilisimaarineqarmata su-
leqatigiissitaq peqquneqassaaq,
qaammatit sisamat missaat qaangiut-
sinnagit siunnersuummik saqqum-
miussaqaqqullugit, Naalagaaffiup
Sinniisoqarfianit Nuummiittumi taa-
ma nalunaaruteqart oqarpoq.
Siunnersuutissavinnik
saqqummiussisoqanngilaq
Ministerit Nuummiinnerminni oqaa-
serisartagaasigut erserpoq, suleqati-
giissitaliortoqartariaqavissoq.
Ministeriuneq Nuummi tusagas-
siortunik katersuutitsinermini oqar-
poq, aalisarnikkut ajornartorsiutit
aaqqinniarneqarnissaannut peqataa-
jumalluni.
— Angalaqatigiileruttalu tamanna
pimoorullugu oqaluuserisassagipput
qularnanngilaq. Tamannali pillugu
aamma aaqqiissutissamik tigoriaan-
narmik peqartoqanngilaq.
Akiitsukkat isumakkeerfigin-
ninnissamut inatsiseqanngilaq
Akiitsukkanik, qallunaat naasoris-
saasut pineqarsimaneratulli isumak-
keerfigineqarsinnaaneq eqqaaneqar-
træder blandt andre Frederik Niel-
sen, Mads Lidegård, Hans Anthon
Lynge, Moses Olsen og Suso Hein-
rich.
TukaK ajomartorsiulersoK
issigingnårtitsissartut TukaK, Fjaltri-
ngime DanmarkimTtume najugaxar-
tut, aningaussatigut ajornartorsiuler-
simåput, månalo issigingnårtitsissar-
tut sulissutdio avdlat atautsimut 15-
iussut akeKångitsumik suligatdlar-
put.
akilerårutigssat sivnerutut 76.000
kruniussut Tukap akiligagssarai, na-
lunaerfigineKarsimavordlo 8. august
nagdlertinago akib'ngikunigit tamåna
pigissanik arsåringningnermik kingu-
neKarsnaussoK. issigingnårtitsissarto-
Katigit akitsugait atautsimut 400.000
kruniuput akigssarsianut, ingnåtdla-
gissamut, telefonimut, annoncinut
taorsigagssarsianutdlo.
TukaK katerssuinialersimavoK 8.
august nagdlertinago 76.000 kruninik
pigssarsisinaujumavdlune.
mat, Kalaallit Nunaannut ministerip
Tom Høyem Kalaallit Nunaanni i-
nuutissarsiutitigut ajornartorsiorne-
rup immikkut ittortai imatut nas-
suiaateqarfigai:
— Inuutissarsiutitaarniarluni taar-
sigassarsisarnermut inatsimmi akilii-
sinnaajunnaarsimasut ataatsimoortu-
mik isumakkeerfigineqarsinnaane-
rannut tunngavissiisoqarsimanngi-
laq. Suliassat tamarmik immikkoor-
titaarlugit suliarineqartariaqarput.
Taamaassanngippat inuutissarsiuti-
taarniarluni taarsigassarsiniartarner-
mi inatsit allannguuteqartinniarlugu
Folketingimi inatsisilerinikkut suli-
niartoqalersariaqarpoq.
— Savaateqarneq pillugu Tom
Det første konkrete resultat af
statsminister Poul Schliiters og
grønlandsminister Tom Høyems
besøg i Grønland blev nedsættel-
sen af et hurtigtarbejdende udvalg,
der skal se på problemerne i fiske-
ri- og fåreholdcrerhvervet. Begge
ministre udtrykte under besøget i
Nuuk, at man er indstillet på at
hjælpe, men at man ikke har no-
gen plan, og at man heller ikke
umiddelbart har penge til at løse
problemerne.
Det er naturligvis først og.frem-
mest de to strenge isvintre, der har få-
et Hjemmestyrets repræsentanter til
at presse på overfor de to ministre.
Under besøget i Nuuk sagde Jona-
than Motzfeldt således:
— Det er helt givet, at vi fra
Landsstyrets side vil fastholde, at der
bør tages hensyn til de uheldige virk-
ninger, som de to isvintre har haft,
såvel på fåreholdet som på fiskeriet.
— Fra Landsstyrets side vil vi ger-
ne være med til at bære byrderne,
men vi vil også gerne påvirke såvel
regering som Folketing, så man også
her får forståelse for den helt ekstra-
ordinære situation.
Fire måneders frist
Den arbejdsgruppe, som nu skal ned-
sættes, får forholdsvis kort tid til at
komme frem med et løsningsforslag,
og det er da også fra forskellig side
blevet fremhævet, at det haster med
en løsning.
For fiskerierhvervets vedkommen-
de er der blandt andet tale om er-
hvervsstøtterestancer på mellem 45
og 50 millioner kroner.
For fåreholdernes vedkommende
tegner situationen sig lige så håbløst.
Omkring 30 fåreholdere vil sandsyn-
ligvis blive nødsaget til at lukke deres
brug, dersom man ikke får højere
priser ved slagtningen end de fire pro-
cents prisforhøjelser, som KGH har
tilbudt.
Med baggrund i disse kendsgernin-
ger har arbejdsgruppen fået besked
Høyem oqarpoq, ajuusaarnartoru-
jussuartut isigigini, Kalaallit Nunaan-
ni Danmarkimilu savaaqqat neqaan-
nik New Zealandimeersunik pisiassa-
qarmat, kalaallit savaarataasa ne-
qaannit akikinnerujussuarmik akilin-
nik.
Kalaallit Nunaannut ministerip
nerukkaatissat Danmarkimiit Kalaal-
lit Nunaannukaanneqartarneranni l-
maaliinnarluni akikillisaasinnaaso-
qarsorinngilaa. — Tamanna inuutis-
sarsiutinut allanuttaaq tuniluuttumik
sunniuteqarpallaassaqaaq, tamak-
kuttaaq assartuinikkut akikillisaavi-
gineqarnissamik piumasaqaleratar-
sinnaammata, Kalaallit Nunaannut
ministeri oqarpoq.
på, at den skal fremkomme med sine
forslag om cirka fire måneder, hed-
der det i en meddelelse fra Rigsombu-
det i Nuuk.
Ingen konkrete forslag
At arbejdsgruppen er nødvendig,
fremgik af ministrenes udtalelser i
Nuuk ved flere forskellige lejligheder.
Statsministeren sagde således ved
en pressekonference i Nuuk, at han
gerne vil medvirke til løsning af fiske-
riets problemer.
— Det er et af de områder, vi helt
givet skal diskutere meget intenst, nar
vi nu kommer ud at sejle sammen.
Men det er også et af de områder,
hvor ingen sidder inde med patentløs-
ninger.
Ingen lovhjemmel
til gældssanering
Grønlandsminister Tom Høyem
konkretiserede regeringens dilemma
med hensyn til erhvervsproblemerne i
Grønland på følgende måde, da han
blev spurgt om mulighederne for en
gældssanering i stil med den, der er
gennemført inden for dansk landb-
rug:
— Erhvervsstøttelovgivningen har
simpelt hen ingen hjemmel til kollek-
tiv eftergivning af gæld. Hver enkelt
sag skal behandles individuelt. Alter-
nativet ville være et lovgivningsinitia-
tiv i Folketinget med sigte på at ænd-
re loven om erhvervsstøtte, sagde
han.
Om fåreholdererhvervet sagde
Tom Høyem, at han finder det yderst
beklemmende, når man såvel i Grøn'
land som i Danmark kan købe lam-
mekød fra New Zealand til en pns’
der ligger langt under den, der forlan-
ges for grønlandsk lammekød.
Grønlandsministeren ser ingen
umiddelbar mulighed for at billigåøie
for eksempel foderstof-fragten fra
Danmark til Grønland. — Det ville
have en alt for stor afsmittende virk'
ning på andre erhverv, der også kun-
ne tænke sig billigere fragtrater, sag'
de han. P■
Første resultat af ministerbesøget:
Ny arbejdsgruppe skal
kulegrave restancerne
Hjemmestyret og rigsmyndighedeme nedsætter et
hurtigtarbejdende arbejdsudvalg — Skal særligt sætte focus
på problemerne i fiskeri og fåreavl
6 nr. 31 1983 AJUAGA.GDLIUTIT