Atuagagdliutit - 27.07.1983, Síða 8

Ministeriuneq Kalallit Nunaannullu ministeri angalaarlut. Orsugiassiortitseqa-
tigiiffiup Øresundip Kalaallit Nunanni inuutissarsiornermi aningaasaliisuuniis-
saa naleqquttuusorinngUaat, ukiandi paasinarsiumaarpoq allanik periarfissa-
qarnersoq.
Stats- og grønlandsministeren på tur. Ingen af dem anser Kryolitselskabet Øre-
sund som en egnet investor i Grønlands erhvervsliv, men til efteråret skal det
vise sig om der er andre muligheder.
U ndergrundspenge
til egne erhverv
Jonathan Motzfedt fik en ide, som nu skal følges op på
officielt plan
Kryolitselskabet Øresund har tjent
sine millioner på den grønlandske
undergrund. Derfor vil alle i Grøn-
land finde det naturligt, hvis disse
penge geninvesteres i det grønland-
ske erhvervsliv. Med denne sæt-
ning havde landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt designet en ny
ide under statsminister Poul Schlu-
ters taffel på Hotel Grønland i
Nuuk.
Senere blev tråden taget op på et
pressemøde, og her gentog landssty-
reformanden, at ideen er født, og at
den vil blive fulgt op af en officiel
henvendelse til rigsmyndighederne.
Elektronik-investering
Baggrunden for landsstyreforman-
dens ide er den kendsgerning, at Kry-
olitselskabet Øresund har investeret
150 millioner kroner i købet af elek-
tronikselskabet »DISA« — oprinde-
ligt en del af A.P. Møller-imperiet.
Landsstyreformandens udtalelser
blev fremsat i en fredsommelig tone,
men accenten var ikke til at misfor-
stå: Landsstyret ville have fundet det
både mere ret og mere rimeligt, der-
som Kryoliselskabets millioner var
blevet investeret i Grønlands er-
hvervsliv.
Fra et af landsstyremedlemmerne
forlyder det oven i købet, at et oplagt
emne ligger klart til en stor investe-
ring. Der er tale om de sodavands-
fabrikker og øltapperier, som længe
har haft en høj prioritet på såvel
Landsstyrets som diverse kommuners
ønskesedler.
Næppe egnet
Af både statsministerens og grøn-
landsministerens redegørelser frem-
gik imidlertid, at man i den danske
regering ikke anser Kryolitselskabet
for at være en egnet investor i Grøn-
lands erhvervsliv.
— Der er jo tale om et aktiesel-
skab, hvor staten ganske vist sidder
på hovedparten af aktierne, men
hvor der også er minoritetsaktionæ-
rer, sagde Poul Schluter således. —
Derfor må selskabets dispositioner
være strengt forretningsmæssige,
fortsatte Poul Schluter, der sekonde-
redes af grønlandsminister Tom Hø-
yem, som sagde: — Købet af DISA
er en forretningsmæssig yderst for-
nuftig disposition.
Ændring i formen
At regeringen ikke står helt fremmed
over for tanker, der går i retning af
landsstyreformandens ide, kom imid-
lertid frem i en anden del af grøn-
landsministerens udredninger.
— Til efteråret skal det i Folketin-
gets Finansudvalg afgøres, om Kryo-
litselskabet fortsat skal være en blan-
ding af stats- og privatejet kapital, el-
ler om disse to elementer skal skilles.
— I de modeller, der ligger til over-
vejelse indgår også et projekt, hvoref-
ter en sum penge skal afsættes til et
nyt aktieselskab med aktiviteter i
Grønland, fortsatte Tom Høyem.
— Men afgørelsen om Kryolitsel-
skabets fremtid vil altså først finde
sted til efteråret, sluttede ministeren.
En blandet handel
Kryolitselskabet er af mere end hund-
redeårig størrelse. I 1939, da de tidli-
gere ejeres ret til udvinding af kryolit
i Ivittuut udløb, overtog staten halv-
delen af aktierne. To selskaber blev
den gang lagt sammen til et. Det var
»Kryolith Mine og Flandelsselskab
A/S«, der forestod brydningen i Ivit-
tuut og ȯresund Chemiske Fabrik-
ker«, der raffinerede malmen på fa-
brikken i København. Det var davæ-
rende statsminister Th. Stauning, der
krævede det statsengagement, sorn
den gang blev en kendsgerning.
Siden er aktiviteterne udvidet væ-
sentligt, og Kryolitselskabets datter-
selskaber beskæftiger sig i dag blandt
andet med fremstilling af marcipan
samt bageri-virksomhed i stor stil.
De enkelte datterselskaber er såle-
des: Danish Fancy Food Group A/S,
med Bake Danish Ltd. og Danish
Fancy Food Group (Hong Kong)
Ltd., maskinfabrikken Gerni A/S
med Gerni Sales and Services Ltd.,
England, Gerni France S.A., Fra-
nkrig, Grønlands Prospekterings- og
Mineselskab A/S, A/S Brdr. Meinc-
ke og Dansk Salt I/S.
Koncernens seneste beretning vi-
ser, at 1982 ganske vist var et hårdt år
for Kryolitselskabet og Gerni-grup-
pen. For den samlede koncern har
der dog været rimeligt omsætnings-
fremgang og et overskud på 98,8 mil-
lioner kroner. lod- + p■
Vi vil ikke have
forurening i fjorden
Greenex-direktør: — Vi har brugt 45 miil. kroner til at
sikre miljøet
Mårmorilik har brugt 45 millioner
kroner (il at sikre, at miljøet i fjor-
dene omkring bjergværket ikke
bliver forurenet. Det sagde direk-
tør E. Sprunk-Jansen, fredag, da
statsminister Poul Schluter, lands-
styreformand Janathan Motzfeldt
og grønlandsminister Tom Høyem
besøgte stedet som led i deres be-
søg af Uummannaq kommune.
I sin velkomst udtrykte E. Sprunk-
Jansen glæde over at kunne byde en
borgerlig statsminister velkommen,
samtidig lykønskede han Jonathan
Motzfeldt med valget.
Han oplyste, at ansatte i Mårmori-
lik, der endnu har malmforekomster
til tre års produktion, i øjeblikket be-
taler en million kroner om måneden i
skat til Uummannaq kommune.
Ved besøget i Mårmorilik deltog
også repræsentanter fra Uumman-
naq kommune. Statsminister Poul
Schluter forærede dem et gammelt
stik fra 1860, som viser Uumman-
naq, ligesom kommunen havde gaver
til gæsterne.
Vi ønsker ingen forurening
Det var anden viceborgmester Isak
Therkildsen, der repræsenterede
kommunen, da borgmester Karl
Møller var bortrejst. I sin tale sagde
han bl.a.:
Vores kommune er påny ramt af
statens besparelser. Butiksbyggeriet
er udskudt. Vi har aldrig haft et rig-
tigt posthus, og det ønskede er nu ta-
get af anlægsplanerne. Sygehuset er
meget gammelt og trænger virkelig til
forbedring. Det har grønlandsmini-
steren set, og vi håber på, at der vil
komme en positiv indstilling for at
forbedre disse forhold, sagde vice-
borgmesteren.
Om kommunens forhold til mine-
driften sagde han videre:
— Vores fjordkompleks er stort
med mange sæler og fisk, som ind-
byggerne lever af. Fangerbefolknin-
gen er meget opmærksom på forure-
ningsforholdene. Den sidste konstate-
ring af den store forurening af blå-
muslinger vakte opsigt blandt befolk-
ningen i kommunen. Derfor har be-
folkningen også spurgt, hvad kan det
næste blive? Vi er klar over, at man
prøver på at formindske forurenin-
gen så meget som muligt. Vi er ligele-
des opmærksomme på, at der tages
prøver fra havet samt fra fisk og sæ-
ler.
— Kommunalbestyrelsen ønsker,
at fiskeriundersøgelsesholdet og
Greenex mødes oftere og i fællesskab
drøfter situationen, understregede
Isak Therkildsen. Desuden ønsker
kommunalbestyrelsen klar besked,
hvis der sker olieforurening og lig'
nende.
Isak Therkildsen sluttede: — Øn-
sket fra befolkningen er meget tyde-
ligt. Man ønsker ikke forurening 1
fjordkomplekset, der kan ødelægge
eksistensgrundlaget.
Officielt
Under 20. juni 1983 er der i Aktieselskabs-
registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber
optaget følgende nye selskab:
»OAP 300 ApS« hvis hjemsted er Godt-
håb kommune, Grønland, postadresse post-
box 349, Godthåb, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 10. december 1982. Formålet
er at drive handel, fabrikation, investerings-
virksomhed og anden efter direktionens
skøn dermed, beslægtet virksomhed. Ind-
skudskapitalen er 30.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt på anparter på 5.000 kr. Hvert an-
partsbeløb på 5.000 kr. giver 1 stemme. Der
gælder indskrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 3. Bekendt-
gørelse til anpartshaverne sker ved anbefalet
brev. Stiftere er: Direktør Stine Sofie Peder-
sen. Selskabet tegnes af en direktør alene.
Selskabets revisor: Godthåb Revisionskon-
tor ApS, Postbox 349, Godthåb, Grønland.
Selskabets regnskabsår 1. januar - 31. de-
cember. Første regnskabsår dog: 10. decem-
ber 1982 - 31. december 1983.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 19. juli 1983.
8 NR. 31 1983
ATUAGAGDLIUTIT