Atuagagdliutit - 27.07.1983, Qupperneq 14

Nyt slagsmål om den
tyske torskekvote
Grønland vil tilsyneladende blive »sorteper« i de
igangværende forhandlinger om torskekvoteme — interne
danske stridigheder kan vanskeliggøre en løsning af
problemerne
Del lykkedes heller ikke Danmark
at få afklaret spørgsmålet om det
vesttyske torskefiskeri ved Grøn-
land, da EFs udenrigsministre for-
leden gjorde endnu et forsøg på at
fastsætte kvoterne for 1983.
Problemet omkring det vesttyske
fiskeri blev nemlig under forhandlin-
gerne overskygget af spørgsmålet om
sildefiskeriet i Nordsøen og af forud-
gående skænderier mellem danske
folketingsmedlemmer, idet folke-
tingsmedlem Svend Heiselberg har
stillet spørgsmålstegn ved tidl. fiskeri-
minister Karl Hjortnæs embedsførel-
se i sommeren 1982.
Svend Heiselberg mener ikke, at
der i forbindelse med vedtagelsen af
ad hoc-løsningen af 21. juli, da der
blev lukket op for det vesttyske tor-
skefiskeri ved Grønland, efter det
havde været indstillet siden 1978,
blev taget forbehold overfor det vest-
tyske torskefiskeri. Det har han der-
for bedt udenrigsministeren give op-
lysninger om.
Svend Heiselberg har endvidere
bedt udenrigsminister Uffe Elle-
mann-Jensen, oplyser om Karl
Hjortnæs forud for vedtagelsen af ad
hoc-ordningen havde præsenteret fol-
ket ingcts markedsudvalg for et for-
handlingsoplæg (mandat), hvoraf det
fremgik, at der nu ville blive lukket
op for det pågældende fiskeri eller
om Karl Hjortnæs efterfølgende ori-
enterede markedsudvalget herom.
I forbindelse med de to spørgsmål
siger Svend Heiselberg: — Jeg tør slet
ikke svare på, hvilke skridt der i givet
fald skal tages mod den tidligere fi-
skeriminister, hvis det viser sig, at
han ikke har haft mandat til de afta-
ler, han har truffet i EF om fiskeriet
ved Grønland. Alene usikkerheden
om spørgsmålet har allerede skadet
vort forhold til det grønlandske
hjemmestyre og naturligvis også til
EF.
Afslørende
Tidligere fiskeriminister Karl Hjort-
næs betegner det som afslørende, at
Svend Heiselberg nu stiller spørgsmål
om forhandlingerne i 1982.
— Svend Heiselberg må være i en
presset situation, og hans spørgsmål
afslører et ringe kendskab til væsent-
lige fiskeripolitiske spørgsmål, siger
Karl Hjortnæs.
— Ordningen fra 21. juli 1982 var
en almindelig roli over ordning, hvil-
ket betyder, at fiskeriet skal foregå
efter det hidtidige mønster. En sådan
ordning giver selvfølgelig ikke Vest-
tyskland adgang til at iværksætte fi-
skeri, som landet havde været ude-
lukket fra i mere end fire år.
— Den egentlige baggrund for, at
Heiselberg ønsker at lægge et røgslør
over de faktiske kendsgerninger er
nu, at det piner ham, at hans egen
partifælle, udenrigsministeren, har
håndteret forhandlingerne med Vest-
tyskland således, at Vesttyskland i
dag står stærkt, når det hævder en ju-
ridisk ret til at fiske torsk ved Vest-
Qasigiannguits
borgmester til
ICC-konference
Qasigiannguit’s nyvalgte borgme-
ster Timolhæus Frederiksen, Siu-
mut, er rejst sammen med den
ældre fisker og fanger og tidligere
kommunerådsmedlem Søren Fre-
deriksen til ICC’s konference i
Frobisher Bay. Den uafhængige
viceborgmester Fmil Zeeb, som
også er bygderådsformand i Ika-
miut, er midlertidig borgmester til
Timothæs Frederiksen kommer
tilbage omkring den 10. august.
Det er første gang at Qasigiannguit
deltager i ICC’s konference, og bag-
grunden er bl.a. at man vil være mere
aktive i inuit samarbejdet. Det er og-
så årsagen til at Qasigiannguit har få-
et en ny venskabsby i Canada, der
hedder Broughton Island.
Kommunalbestyrelsesmedlem Da-
niel Petersen, Siumut, siger, at det er
vigtigt, at indgå i et tættere samarbej-
de med andre inuit samfund, for at vi
kan lære af dem og de kan lære af
os. Søren Frederiksen er bl.a. taget
med på turen, fordi han kender udvi-
klingen i Qasigiannguit, som han del-
tager aktivt i.
Daniel Petersen mener, at det er
vigtigt, at samarbejde med byer i Ca-
nada nu, hvor der er planer om at
sende gasskibe fra det nordlige Cana-
da igennem isen sydpå. Det såkaldte
APP projekt. Det vil berøre hele
Grønlands dyreliv, og komme til at
påvirke og få betydning for fangerne
i Qasigiannguit distriktet. Hvis sæler-
nes veje ændres, ændres fangernes
betingelser, siger Daniel Petersen.
Det kan i værste fald betyde, at fan-
gerne mister deres grundlag. Derfor
er det vigigt, at vi går sammen med
andre inuit samfund og forhindrer
dette projekt. Poul Krarup.
grønland, siger Karl Hjortnæs vide-
re.
Ulovligt og en
grov provokation
I forbindelse med den interne danske
strid udtaler SFs markedspolitiske
ordfører, Holger K. Nielsen: — Det
har unægtelig ikke forbedret de dan-
ske forhandlingspositioner, at uden-
rigsministerens partifælle, Svend He-
iselberg, til Ritzaus Bureau har ud-
talt, at vesttyskerne rent faktisk har
fiskerirettigheder ved Grønland, idet
han påstår, at de fik disse af den tidli-
gere socialdemokratiske regering.
Holger K. Nielsen betegner endvi-
dere det fortsatte vesttyske torskefi-
skeri ved Grønland som ulovligt og
som en grov provokation, der må
sættes en stopper for.
Desværre er tyskernes fiskeri ble-
vet en brik i spillet om den fælles EF-
fiskeripolitik, hvilket har resulteret i
en uacceptabel sammenblanding mel-
lem Grønlands udmeldelsesforhand-
linger og EFs fiskeripolitik.
Disse ting har intet med hinanden
at gøre og regeringen må fortsætte
sin afvisning af denne sammenblan-
ding. Tyskerne kører et primitivt
magtspil overfor grønlænderne for at
sikre de kapitalinteresser, der er bun-
det i den tyske højsøfiåde, siger Hol-
ger K. Nielsen videre.
Som følge af ovenstående har Hol-
ger K. Nielsen spurgt udenrigsmini-
steren, om han vil tage afstand fra
Svend Heiselbergs skadelige udtalel-
ser.
Som en bund i
et spil kegler
— Spørgsmålet om det øjeblikkelige
vesttyske torskefiskeri ved Grønland
er særdeles intrikat, siger Holger K.
Nielsen i sin begrundelse for spørgs-
HolgerK. Nielsen.
målet. — Regeringen har erkendt, al
fiskeriet er ulovligt i og med, at det
var en engangsforeteelse, at vestty-
skerne sidste år fik 5000 tons torsk
ved Vestgrønland.
— Derfor optræder Svend Heisel-
berg unægtelig som en hund i et spil
kegler, når han hævder, at tyskerne
faktisk fik fiskerirettigheder sidste
sommer. Disse udtalelser svækker
den danske afvisning af det tyske fi-
skeri, og man må konkludere, at Hei-
selberg kan komme til at spille vestty-
skernes spil i et internt dansk opgØr
— til skade for Grønland og for rege-
ringens troværdighed.
Man får den formodning, at kred-
se i regeringspartierne rent faktisk øn-
sker, at regeringen i fiskeriforhand-
lingerne skal opgive afvisningen af ty-
skernes fiskerirettigheder ved Grøn-
land —• for at give den tidligere regn-
ring skylden herfor, slutter Holger K-
Nielsen. lod-
Officielt
Under 20. juni 1983 er der i Aktieselskabs-
registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber
optaget følgende nye selskab:
»OAP 500 ApS« hvis hjemsted er Godt-
håb kommune, Grønland, postadresse post-
box 349, Godthåb, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 10. december 1982. Formålet
er at drive handel, fabrikation, investerings-
virksomhed og anden efter direktionens
skøn dermed, beslægtet virksomhed. Ind-
skudskapitalen er 30.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt i anparter på 5.000 kr. Hvert anparts-
beløb på 5.000 kr. giver 1 stemme. Der ged-
der indskrænkninger i anparternes omsætte-
lighed, jfr. vedtægternes § 3. Bekendtgørelse
til anpartshaverne sker ved anbefalet brev.
Stiftere er: Direktør Stine Sofie Pedersen,
Postbox 349, Godthåb, Grønland. Direkti-
on: Nævnte Stine Sofie Pedersen. Selskabet
tegnes af en direktør alene. Selskabets revi-
sor: Godthåb Revisionskontor ApS, Post-
box 349, Godthåb, Grønland. Selskabets
regnskabsår 1. januar -31. december. Første
regnskabsår dog: 10. december 1982 - 31.
december 1983.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 19. juli 1983.
Officielt
Under 20. juni 1983 er der i Aktieselskabs-
registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber
optaget følgende nye selskab:
»OAP 200 ApS« hvis hjemsted er Godt-
håb kommune, Grønland, postadresse post-
box 349, Godthåb, Grønland. Selskabets
vedtægter er af 10. december 1982. Formålet
er at drive handel, fabrikation, investerings-
virksomhed og anden efter direktionens
skøn dermed, beslægtet virksomhed. Ind-
skudskapitalen er 30.000 kr. fuldt indbetalt,
fordelt på anparter på 5.000 kr. Hvert an-
partsbeløb på 5.000 kr. giver 1 stemme. Der
gælder indskrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. § 3. Bekendtgørelse til an-
partshaverne sker ved anbefalet brev. Stifte-
re er: Direktør Stine Sofie Pedersen, Postbox
349, Godthåb, Grønland. Direktion: Nævn-
te Stine Sofie Pedersen. Selskabet tegnes at
en direktør alene. Selskabets revisor: Godt-
håb Revisionskontor ApS, Postbox 349,
Godthåb, Grønland. Selskabets regnskabsår
1. januar -31. december. Første regnskabsår
dog: 10. december 1982 - 31. december 1983-
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 19. juli 1983.
Spørg Deres
nabo,

hvorfor han valgte Philips farve-TV
14 NR. 31 1983
ATUAGAQDUUTIT