Atuagagdliutit - 27.07.1983, Page 18

Naleqamerulersaaneq
piareerluarsaaneq
Maskinat amerlanerusut assigiiaamerusumillu
nioqqutissiomeq atuilluamiamermut aqqutissaapput
saaneq aatsaat imminut akilersinnaa-
lissasoq, Kalaallit Nunaanni nammi-
nermi nioqqutigineqarsinnaasunit a-
merlanerusunik nioqqutissiortoqaler-
pat. Taamaattumik niuerfiusinnaasu-
nik isumaqatiginniffissarsiornissaq
pisariaqarluinnarpoq, immaqa allaat
ullumikkut niuerfioreersut sinnerlu-
git. Aningaasaliiffigineqartariaqar-
tullu tassaapput aalisariutit, nunarru
nioqqutisiorfiit assartuinerlu — taa-
maalippat aalisariutit aalisakkanik a-
merlanerusunik qalluisinnaalissap-
put, nunami nioqqutissiorfiit tekni-
kikkut atortuutigissaarnerulerunik
aalisakkanik amerlanerujussuarnik
nioqqutissiorsinnaalissapput, GFl-p
direktøria Svend Voigt naggassivoq.
Godthåb Fiskeindustri:
Merværdi og
forædling
Flere maskiner og stabil produktion er en forudsætning for
total ressourceudnyttelse
Nunaqarfiit
nioqqutissiomeriu
Tusagassiortoq Tida Ravn soquti-
ginavissunik marlunnik allaaseri-
saqaqqippoq. Allaaserisani pine-
qarput ilaatigut Nuummi Aalisak-
kanik suliffissuaq, aalisakkanik
piariiveriikkanik nioqqutissiorfiu-
sinnaalersussaq, ilaatigullu ilin-
niartitsineq nutaaq, aalisakkanik
suliffissuarni ilinniarluarsimasu-
nik sulisussaqalernissamik kingu-
neqartussaq.
— Aalisagaativut piariivereerlugit
nioqqutissiarisarutsigik naleqarne-
rusassapput, GFI-p direktøria,
Svend Chr. Voigt oqarpoq. Pi-
ngaarnerpaarli tassa ukiup qaam-
mataani 12-ini tainani assigiiaar-
nerusumik nioqqutissiulernissaq.
Piariiveriikkanik nioqqutissiortar-
nissamut tunngavissaapput teknikik-
kut atortuutigissaarnissaq aammalu
nioqqutissiornermik ilisimasaqarluar-
nissaq.
Tamakku anguneqassappata Ka-
laallit Nunaanni inuutissarsiutit pi-
ngaarnersaat aningaasaliivigineqarta-
riaqarpoq, avammut nioqquteqar-
nikkut aalisarneq imminut akilersin-
naalersinnaammat, Svend Voigt o-
qarpoq.
Periarfissat
Saarullinnik kinguppannillu piorsaa-
nermut atatillugu qerititsiviit toqqor-
siviillu pinngitsoorneqarsinnaanngil-
lat. Aalisariutit piorsarneqarnerisigut
pilersuineq aalaakkaanerulersinne-
qarsinnaavoq, sulifissanillu ataavar-
tussanik pilersitsisoqarsinnaalluni,
tassalu taamaapput aalisarnermik i-
nuutissarsiuteqarnerup isumannaan-
nerulernissaanut GFI-p direktøriata
siulittuutai.
Aalisarnermi pingaarnersaapput
saarullinniarneq kinguppanniarnerlu,
taakkulu suli annerusumik iluaqutigi-
neqalersariaqarput, saniatigut pisari-
soorneqartartut eqqarsaatigivallaar-
nagit, GFI-p direktøria oqarpoq.
Nuummi suliffissuaq nataarnanik
qaleralinnillu pisiortortaraluarpormi,
tamakkuli annerusutigut qajuusaa-
siarineqaannartarput.
Akornutit
Nunami namminermi nioqqutigine-
qartussanik nioqqutissioneq nioqqu-
tissiassamik piorsaalluarniarnermut
sanilliullugu ajornartorsiutaavoq im-
mikkut ittoq. Aalisakkanit nioqqutis-
sianik piareersarluarsimasunik, Ka-
laallit Nunaannilu niuertarfinni assi-
giinngitsuni nioqqutigineqartussanik
nioqqutissiulerniaraanni, assartuiner-
missaaq poortuisarnermilu ajornar-
torsiutit eqqaanngitsoorneqarsin-
naassanngillat, direktør Voigt nassu-
erpoq.
Nioqqutissiallu piariivereersimasut
nunamut sumulluunniit nioqqutigini-
arneqaraluarunik tamatigut akileraa-
rusiivigineqartassapput. Taamaattu-
mik igariaannarnik nioqqutissiornia-
raanni nunagisamissaaq niuerfiusin-
naasut ilanngullgit eqqarsaatigisaria-
qartarput.
Nioqqutissiattaaq pisiarineqarnis-
saa qularnaartariaqartarpoq, tassani-
lu apeqqutaavoq nioqqutissiat allaniit
eqqussukkat unammillerfigisinnaane-
rivut. Taamaanngippammi nioqqu-
tissiarisinnaasatta assingi allaneersut
killilersuivigisariaqassapput.
Svend Voigtilu isumaqarpoq aali-
sakkanik nioqqutissianik piariivereer-
Bygdeme og produktionen
Yderligere to interessante emner be-
handles her af journalist Tida Ravn.
Der er dels tale om en artikel om
Godthåb Fiskeindustri, hvor mulig-
hederne for en højere forædlingsgrad
belyses, og dels er der tale om en ny
uddannelse, som skal sikre bedre
kvalificeret arbejdskraft til landets fi-
skeindustrier.
— Det er logisk at en yderligere
forædling af vore fisk vil give mer-
værdi, siger direktør for GFI,
Svend Chr. Voight. Men det ele-
mentære krav til al slags fiskeri er
stabilitet i produktionen 12 måne-
der om året, siger han.
Først og fremmest er det spørgs-
målet om hele det tekniske udstyr og
fagkendskab, som er en betingelse
for produktionen af færdigvarer.
Det kræver investering for at få en
bedre økonomi i Grønlands hoveder-
hverv, hvor eksport er grundlaget for
fiskeri-økonomien, fastslår Svend
Voigt.
Muligheder
Frysehuse og lagre er nødvendige an-
læg i tilknytning til forædlingsindu-
stri og udbygning af torske- og rejefi-
skeriet. Jævn råvaretilførsel gennem
udbygning af fiskeflåden vil sikre den
vedvarende produktion, og samtidig
skabe stabil beskæftigelse, er GFl-di-
rektørens bud på en bedre økonomi i
fiskerierhvervet.
Det bærende i fiskeriet med torsk
og rejer som hovedarter danner god
basis for en yderligere forarbejdning
af de produkter, vi har i forvejen,
fremfor at udvide indhandlingen af
bifangster, mener GFl’s direktør.
Godt nok har industrianlægget i
Nuuk indhandling af både hellefisk
og helleflyndere i fryseproduktionen
til eksport, men al anden bifangst
bliver til fiskemel.
Forhindringer
Et egentligt forbrug på hjemmemar-
kedet i forhold til den mulige produk-
tionskapacitet er tillige et pikant
spørgsmål i forædlingsdiskussionen.
Hvis der skal produceres højt for-
ædlede fiskevarer til salg i butikkerne
rundt omkring i Grønland, er trans-
port og fragtudgifter stadig et pro-
blem for distributionen, erkender di-
rektør Voight.
En færdigforarbejdet vare vil altid
møde begrænsninger som toldmure i
forbindelse med eksport, uanset hvil-
ket land der handles med. Derfor er
der en idé i at producere til det lokale
forbrug, når der tales om hushold-
ningsvenlige butiksvarer.
Derudover skal produktet sikres
faste aftagere, og her kommer så
spørgsmålet, om vore egne produkter
kan konkurrere med de importerede.
Ellers må der indføres begrænsning
af import på produkter, som i forve-
jen hjemmeproduceres.
Svend Voigt mener samtidig, at en
høj forædling af fiskeprodukter først
vil være rentabel, når der tales om
produktionsmængder, der overstiger
det interne marked i Grønland. Der-
for er det tvingende nødvendigt at la-
ve eksportaftaler, og måske andre ud
over det marked, vi sælger til i dag,
siger han. Der skal altså investeres
både i fiskeriflåden, på landanlægge-
ne og i transporten — det betyder fle-
re trawlere til at hive fisken op, bedre
teknisk udstyr til at forarbejde og at
transportforholdene forbedres væ-
sentligt, slutter GFl’s direktør Svend
Voigt.
Aalisakkanit nioqqutissiat piaariiveriikkat Kalaallit Nunaanni niuertarfinni nioqqutigineqalissappata, assartuineq angal-
lassinermilu aningaasartuutit nioqquteqarniarnermi ajornartorsiutaajuarallassapput.
Hvis der skal produceres højt forædlede fiskevarer til salg i butikkerne rundt omkring i Grønland, er transport og fragt-
udgifter stadig et problem for distributionen.
18 NR. 31 1983
ATUAGAGDUUTIT