Atuagagdliutit - 27.07.1983, Page 23

Besparelserne på
de 95 millioner
kan ikke ændres
Men regeringen er forstående over for Landsstyrets og
kommunernes ønske om »tilbagevende til normale
ålstande«, sagde statsministeren
Havde man fra Landsstyret eller
befolkningen næret håb om, at
statsministerens besøg ville resulte-
re i en ændring af regeringens spa-
feplaner for 1984, må man i dag
konstatere, at der ikke var dæk-
ntng for et sådant håb. I Nuuk sag-
de statsminister Poul Schliiter, at
de 95 millioner kroner er et afslut-
*et kapitel, som der ikke bliver
ændret på.
Men statsministeren sagde også, at
der jo er noget, der hedder 1985, 86
°8 så videre. Han ville ikke ind på
yderligere kommentarer, men blandt
Politiske iagttagere udlægges be-
mærkningen som noget af et løfte
°m en »tilbagevendelse til normale
histande«.
Forståelse
^en statsministeren havde absolut
lorståelse for de specielle grønlandske
Problemer. — Min grønlandsmini-
ster> Tom Høyem, har gang på gang
Påpeget over for mig og den øvrige
regering, at de to sidste isvintre har
skabt helt ekstraordinære forhold her
1 landet, sagde Poul Schliiter, og han
lortsatte:
~~ Jeg forstår godt, at besparelser-
ne er smertelige for Grønland. Ud-
viklingsmæssigt er man jo på mange
områder endnu ikke kommet op på
det niveau, vi kender nede hos os i
Danmark.
— Derfor er der intet at sige til, at
de grønlandske myndigheder reagerer
og siger, at besparelserne ikke lige var
det, der stod øverst på deres ønske-
seddel.
...jeg kender det godt
— Vi har jo også her i landet gang på
gang mødt utilfredshed over, at blok-
tilskuddene er blevet beskåret, for-
tsatte Poul Schliiter.
— Landsstyret og Nuuks borgme-
ster har hidtil fremført argumenter
imod beskæringerne, og de samme
argumenter regner vi med at høre hos
de andre kommunalbestyrelser, som
vi skal i kontakt med.
— Jeg møder de samme argumen-
ter i Danmark, men vi er jo også eni-
ge om, at hvis vi vil ud af krisen, må
vi sige ja til midlerne i et stykke tid.
— Vi må atter frem til en naturlig
balance mellem det, som vi tjener og
det, som vi giver ud, sagde statsmini-
steren videre. — Jeg tror, at der også
i Grønland er en vis forståelse for, at
denne politik ikke kan lade Grønland
helt uberørt.
KGH overdrages til
Hjemmestyret 1.1.85
datoens endelige fastlæggelse offentliggjort under
stotsministerens besøg i Nuuk
*tn kongelige grønlandske Han-
hels produktions- og eksportsektor
skal overdrages til Hjemmestyret
,n 1. januar 1985. Under statsmi-
"ister Poul Schluter og grønlands-
n"nister Tom Høyems besøg sidste
u8e i Nuuk kunne landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt komme
'hed denne oplysning. Der er enig-
eh mellem Landsstyret og rigs-
h'yndighedeme om denne dato.
En konsekvens af denne meddelel-
Se var, at drøftelserne mellem mini-
strene og Landsstyrets medlemmer
j0rn til at koncentrere sig blandt an-
et om denne vigtige overdragelse.
Vi er glade for, at datoen nu
står fast. Det betyder, at vi kan disku-
re sagen i ro og mag med regerin-
§ens repræsentanter. Ligeledes har vi
I t>l at belyse konsekvenserne i
thidsstyret, og sidst, men ikke
'hindst, får det samlede Landsting
eJhghed til at tage stilling, sagde Jo-
h'hhan Motzfeldt ved en pressekon-
erence på Hotel Grønland i Nuuk.
Hvad med underskuddet?
— Betyder overdragelsen, at KGHs
underskud og dækningen heraf også
overdrages til Hjemmestyret? Således
blev statsministeren spurgt under
pressemødet, og han svarede:
— Så enkelt kan man slet ikke op-
stille denne problematik. Hvor stor
underskuddet skal være hænger jo i
høj grad sammen med, hvorledes
man vælger at opstille de mangearte-
de virksomheder inden for KGHs
produktions- og eksportsektor.
— Jeg ønsker på nuværende tids-
punkt faktisk ikke at komme ind på
spørgsmålet om underskuddet. For
mig og for Landsstyret er det langt
vigtigere at konstatere, at vi skal nå
frem til det mål, som Hjemmestyre-
kommissionen fastsatte for KGHs
vedkommende, sagde Poul Schluter.
— På den ånde side er det klart, at
med overdragelsen af indflydelsen til
de grønlandske myndigheder følger
også det økonomiske ansvar, fastslog
Poul Schluter. p.
Fiskeri og EF
Såvel statsministeren som landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt benyt-
tede i Nuuk atter lejligheden til at
fastslå, at der skal diskuteres EF og
fiskeri.
Og det er ikke kun spørgsmålet om
sæsonen 1983, der skal tages op til en
grundig overvejelse. Mindst lige så
stor en rolle spiller de år, der ligger
. . . uvdluvne ingerdlavigissavne tai-
matut OKarfigineKartuartarsimavu-
nga, ama Kalåtdlit-nunåne.
... og jeg møder jo gang på gang de
samme argumenter, også i Danmark.
■ . . påsivdluarstnauvarale ta må na
Kalåtdlit-nunane ånernartumik misi-
gineKarsimangmat.
■ . . men jeg kan da godt forstå, at
det har gjort særligt ondt i Grønland.
Otto Steenholdt
sosialdemokråtitdlo
folketingimut ilaussortap Atåssumer-
sup Otto Steenholdtip mamiatsautigi-
simavå Danmarkime sulissartut kå-
tuvfigssuata socialdemokråtinit aKU-
neicartup LO-p upernåK idnersineK
sujorKutdlugo partimut Siumumut
50.000 kruninik taplssutetcarsimane-
ra. Otto Steenholdt nangmineic fol-
ketingime socialdemokråtit gruppiå-
nik kanigtumik suleKateicarpoK. tai-
måitumigdlo socialdemokråtinit iluå-
ngitsumik pineicarsimassutut arajut-
sisineicarsimassututdlo misigisima-
VOK.
pissutsit tamåko pivdlugit Otto
Steenholdtip Atåssutip sujulerssuissu-
forude, og hvor alle parter vil arbejde
frem mod en situation med tilfreds-
stillende løsninger for Grønland.
— Derfor vil vi gå ind i en meget
nøje overvejelse af strategien for de
kommende forhandlinger med såvel
EFs enkelte medlemslande som med
kommisionen. — Vi må have en løs-
ning, der også på langt sigt er brug-
bar for Grønland, sagde de to politi-
kere. p.
. . . nåpaut anigorusugkåine nakor-
saut mamaigkaluarpatdlumt issaria-
KarpoKl ministeriuneK Poul Schluter
Nungmttigdlune taima isumaKarne-
rarpoK.
. . . men vil man sygdommen til livs,
må man også tage den bitre medicin!
Mente statsminister Poul Schluter un-
der besøget i Nuuk.
— korunit 95 milliunit sipårneKåsa-
ssut aulajangiunenarérpoK.
— Besparelserne på de 95 millioner
kroner er en afgjort ting.
nere OKaloKatigerusugpai. sulile er-
ssencigsumik aulajangissoicångilaK,
Atåssutip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz uvdlune nråkunane Canada-
rmngmat atautsimérssuarnerane pa-
Katauvdlune.
Kujåssut
Katångutivta Pavia Aronsenip tOKu-
nerane ilissauneranilo najutunut ikiu-
(unut ikiutunutdlo mingnerungitsu-
migdlo llulissane utoncait igdluarmi-
ut Kamånga pissumik Kutsavigåvut.
naussorpagssuarnutdlo Kujavdluta, i-
nuvdluaritse.
Salomon, Bertillt, Ottilie
Bertérardlo ilagissatigdlo.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 31 1983 23