Atuagagdliutit - 27.07.1983, Síða 29

Inuit landsby
runder 200 år
genoprettede nordlcendingen Anders Olsen og hans eskimoiske kone Tupema
wægavl i nordboernes gamle bispesæde Gardar, nuværende Igaliko.
Landsbyer i europæisk forstand er
ikke ret mange af i det arktiske
Grønland. Der er faktisk kun to
egentlige landsbyer på verdens
første ø, og den ene er Igaliko —
(lel forladte kogested — nordboer-
es bispesæde i middelalderen.
**er genetablerede nordmanden
'»Øders Olsen kvægavl for 200 år
siden og startede dermed grøn-
andsk jordbrug af i dag. I sidste
havde landsbyen jubilæum og
blev fejret på en behørig vis.
Bygden Igaliko er et smukt syn,
når man betragter den ovenfra, efter
en tur på en næsten 3 km. lang grus-
VeJ over landtangen. Herfra får man
et indblik i, at navnet Grønland ikke
en falsk reklame. Landet er virke-
lg grønt. På en stor, frodig slette lig-
ger husene, der er bygget af smuk I-
galiko-sandsten, ganske indbydende.
Tuperna og Anders Olsen
Jubilæumsdagen sidste onsdag ind-
ledtes med geværsalut, der drønede
mellem fjeldene. En time efter var
der festgudstjeneste, hvor pastor Sa-
muel Olsen prædikede. Han beklæd-
te embedet som visitatsprovst for
Sydgrønland indtil hjemmestyrets
indførelse. Fra kirken gik menighe-
den til den gamle kirkegård og bagef-
ter til den nye, hvor der var kranse-
nedlæggelse og korsang i silende regn
og blæst.
Men vejret skabte ingen skår i
festglæden. Der var en andagtsfuld
stemning af højtid, da man nedlagde
en krans ved mindesmærket for
grundlæggeren Anders Olsen og hans
grønlandske kone Tuperna. Her talte
kommunalbestyrelsesmedlemmet og
bygderådsformanden Eskild Jeremi-
assen og landsstyremanden for byg-
der og yderdistrikter, Henrik Nielsen.
Anders Olsen eller »Andreas
Nordlænder« var 62 år og entlediget,
pensioneret, da han i 1783 nedsatte
sig som kvægavler i middelalderens
Gardar, som i mellemtiden har fået
navnet Igaliko. Om tre år er det et tu-
sind år siden, islændingen Ejnar
grundlagde bispesædet. Da Anders
Olsen bosatte sig i Igaliko havde han i
31 år været gift med sin Tuperna, der
blev døbt af Hans Egede som tre
årig. Fra ægteparret stammer i dag
Grønland største slægt, som tæller
over 2000 medlemmer. Foruden Iga-
liko grundlagde Anders Olsen byg-
den Fiskenæsset og byerne Sukker-
toppen og Julianehåb. Med konebåd
sejlede han kysten tynd og var på op-
dagelsesrejse rundt om Kap Farvel.
»Andreas Nordlænder var en me-
get driftig mand. Straks efter ankom-
sten til Igaliko gik han i gang med at
bygge hus og stald af sten fra de gam-
le, forladte ruiner. Domkirken havde
på det tidspunkt over 2 meter høje
mure. I dag er grundridset kun tilba-
ge. Men stenene er bare flyttet. Så
godt som alle ældre huse i bygden er
bygget af materialer fra nordboernes
tid.
Ved bispens grav
Trods vejret afvikledes de planlagte
arrangementer. Der var fodbold-
kamp og man så, hvordan man i
gamle dag bjærgede hø. En båd gik
ind til stranden og folk bar høballer
med pandebånd op på grønsværen.
Så var der kaffemik og børn dansede
til tonerne af harmonika og guitar.
Det gjorde vældig lykke.
Alle var i glad stemning, ikke
mindst den festligste af alle fårehol-
derne, Abel Kristiansen fra Eqaluit.
Han er født og opvokset her i Igaliko
og husker, hvor spændende det var,
da Poul Nørlund fra Nationalmuseet
åbnede bispegraven i 1926. Abel var
8 år dengang, og måbende af forund-
ring så han bispens kunstfærdig ud-
førte stav i hvalrostand og hans fine
ring. Staven er nu på Nationalmuseet
(Fortsættes næste side)
ATUAGAQDLIUTIT
NR. 31 1983 29