Atuagagdliutit - 27.07.1983, Side 36

Qaarsut '83___________________
Skoleelever driver
egen andelsforening
En form for realitetsbetonet, engagerende aktivitet i
forbindelse med orienteringfagene
Nu i tre år har der i bygdeskolen i
Qaarsut eksisteret en andelsfore-
ning! En andelsforening, hvis lille
medlemsskare består af skiftende
elever i skolens 9. klasse (de 13-14-
årige) og har til formål at drive li-
nefiskeri efter hellefisk »og at
drive andre former for aktiviteter,
når fiskegrejet er på land«, som
det fremgår af formålsparagraf-
ferne.
— Pjat!, vil nogen måske umiddel-
bart sige. Men der er mening bag det
hele, og på sommerkurset for under-
visere og skolenævnsmedlemmer fra
yderdistrikterne blev det fremhævet
som et eksempel på realitetsbetonede,
engagerende aktiviteter i skolen i for-
bindelse med orienteringsfagene.
Et aktuelt emne
— Baggrunden for, at dét at drive
noget på kooperativ basis er optaget
som et emne i vores skole, er, at der i
dag normalt må være en andelsfore-
ning for at etablere produktionsan-
læg, elværk eller lignende i bygderne.
Dette er noget nyt, og vi føler, at sko-
len må hjælpe med fra starten af i
form af orientering om emnet, siger
lederen af skolen i Qaarsut, Jens Ja-
kobsen.
Og emnet andelsbevægelse er ble-
vet endnu mere aktuelt i dag for byg-
den Qaarsut, der har omkring 220
indbyggere: Nu til sommer påbegyn-
des byggeriet af et produktionsanlæg,
som kommer til at spille en central
rolle for bygdens erhvervsliv, som
bygger på fangst og fiskeri. Bag dette
står andelsforeningen »Neriunaq«,
hvor de fleste husstande i Qaarsut er
repræsenteret.
Samlede ind for startkapitalen
Før »lilleput«-andelsforeningen i Qa-
arsut skole blev etableret, holdt ele-
verne samtaler med bestyrelserne for
bygdens foreninger. Derefter blev der
skrevet en rapport, som var grundla-
get for formuleringen af »love« for
en forening, som eleverne selv opret-
tede. Heraf blev der udviklet tanken
om at danne en andels-forening. Og
det gjorde man så.
Men først blev der indsamlet penge
til at starte med, startkapitalen. I ori-
enteringstimen blev der så holdt en
stiftende generalforsamling, hvor
man formulerede formålsparagraffer
og hvad der ellers hører til. Formålet
var at drive linefiskeri (hvortil der se-
nere blev indføjet »og andre former
for aktiviteter, når fiskegrejet er på
land«). Da eget indskud kom til at
række nok suppleret med tilskud fra
skolen, blev der indkøbt materiale til
fremstilling af langliner.
Generalforsamling hver måned
Langlinerne blev fremstillet i skolen,
og man enedes om, hvem der skal
sætte dem ud og hvem, der skal røgte
dem. Af et »foreningsregnskab«
fremgår det blandt andet, at en enkel
indhandling til KGH har indbragt 44
kroner og 28 øre i foreningskassen.
De fisk, der ikke kunne blive solgt,
blev brugt som undersøgelsesobjekter
i skoletimerne — størrelsen, vægten,
fiskens karakter m.m. — og bliver
kogt og spist derefter.
Da det evige langlinefiskeri blev
for kedeligt, begyndte eleverne at se
efter andre virkefelter. — Lad os lave
en kiosk. Og der blev lavet en kiosk,
hvor man sælger boller, budding og
æblekager til skolekammeraterne i
det store frikvarter. Varerne blev til-
lavet udenfor skoletiden. Og efter at
have ved samtale med politiet i UUm-
mannaq sikret sig viden om lovens
nærmere grænser, blev der opslået en
meddelelse til bygdens befolkning, at
der var salg i skolen mellem klokken
fire og fem. 20 minutter over fire var
der udsolgt!
Andelsforeningen, som har om-
kring ti medlemmer, holder ordinær
generalforsamling hver måned. Der
er jo alt for langt mellem de årlige ge-
neralforsamlinger. . .
Hvad forældrene mener
Af et »årsregnskab« fremgår det
blandt andet, at regnskabet balance-
rerede med 155 kroner. Det fremgår
også, at man har foræret bygdens
»rigtige« andelsforening 200 kroner
til brug for dens gode formål.
Hvad forældrene mener om denne
»halløj« i skolen? Jo, det hele foregår
i god forståelse med forældrene. I et
forældremøde havde man dog ud-
trykt utilfredshed med, at de mindre
elever hjalp til i fremstillingen af »va-
rerne«. De små har jo bedst af at
hjælpe til derhjemme i familien efter
skoletiden. Utilfredsheden blev hørt,
og 9. klasserne skulle nu udføre deres
arbejde uden hjælp. Fra forældrenes
side havde man også påpeget varepri-
serne, som måske var i overkanten af
de rimelige. Dette havde man dog
imødegået fra elevernes egen side,
som henviste til budgettet og sådan
noget. . . s.
aussaK Maria niorKutigssiorfik K’aersune sananeKalersugssauvoK nunattar-
fingmiut pigingneKatigtgdlutik ingerdlatagssåt. atuarfik malingnauvoK atuar-
tutdlo angnerit »pigingneKatigtgfmguamik« ingerdlataKartitdlugit.
Her til sommer begynder byggeriet af et produktionsanlæg i K’aersut, som
bygdens befolkning vi! drive på andelsbasis. Skolen følger med og lader de
ældste elever drive deres egen mini-andelsforening.
36 NR. 31 1983
ATUAGAGDUUTII