Atuagagdliutit - 27.07.1983, Page 44

Oqallinneq • Debat
Svar på et
usagligt indlæg
Efter at have læst Thomas Jørgen-
sens (Sisimiut) indlæg i hhv. AG af
6.7. og i SERMITSIAK’ af 8.7 føler
jeg trang til at »blande« mig i debat-
ten.
Egentlig kunne jeg ikke finde sam-
menhæng i indlæggene. Alligevel op-
fattede jeg med glæde følgende citat
fra AG: »alle debatter vedr. bekæm-
pelse af misbruget må behandles seri-
øst.« Men glæden var kort. For nu
tog hr. Jørgensen vist skyklapper på
og lod sine egne følelser galopere
uhæmmet afsted.
Som nyankommet til Grønland
(tilbage efter en årrække), gør man
sine iagttagelser, i modsat fald — om
man skulle stole på nævnte indlæg —
så er Grønland og dets befolkning i
hvert fald ved at gå i opløsning. Altså
En kostbar
S.I.K. skal på det kraftigste bede
statsminister Poul Schluter om, at
han bruger sin kostbare rejse til Ka-
laallit-Nunaat til at få kendskab til
det grønlandske erhvervsliv, hvor
især det grønlandske fiskerierhverv,
på grund af forskellige omstændighe-
der, står i store økonomiske vanske-
ligheder.
Vi vil minde statsministeren om, at
staten har store forpligtigelser i vores
hovederhverv og at en stor del af
grunden til, at vi måske i år også ikke
når at opfiske hele vores torskekvote,
bl.a. skyldes den omstændighed, at
staten efterhånden i mange år ikke
har udviklet produktionsanlæggene i
byer og især i bygderne. Til stor ska-
de for beskæftigelsen og landets øko-
nomi, er landanlæggene i højsæso-
nen ikke tilstrækkelige og desforuden
bliver det meste af produkterne eks-
porteret til andre lande som halvfa-
brikata.
Endvidere vil S.I.K. kraftigt gøre
opmærksom på, at vi ikke kan tilla-
de, at udenlandske rovfiskere med el-
ler uden EF’s tilladelse, fortsat får
lov til at ødelægge vores eksistens-
grundlag. Det er yderst beklageligt, at
mange besøgende, efterhånden kun
gør brug af fiskeriinspektionens ski-
be, selvom disse skulle stoppe tyveriet
i vores farvande.
Desforuden vil S.I.K. på det kraf-
tigste bede de grønlandske politikere
om, at de efterhånden sætter en
grænse for de mange besøgende fra
andre lande (inkl. Danmark). Vi me-
ner, at disse besøgende i alt for høj
grad bruger turen for oplevelsens
skyld og ikke når at sætte sig ind i vo-
res problemfyldte hverdag, fordi der
bl.a. primært kun arrangeres store
receptioner og middage på skattey-
dernes bekostning. Da der (og især
efter den borgerlige regerings tiltræ-
den) uafbrudt er dukket nye smarte
ideer om besparelser op, føler vi, at
disse besøg hidtil ikke har svaret til
44 NR. 31 1983
ikke hvis det stillede forslag følges:
»Der skal indføres totalt spiritus-
forbud.« — Ja, men Jørgensen er jo
fanget i sit eget net med usaglige ar-
gumenter og postulater — i sin helt
useriøse måde at debatere.
Vismænd og -kvinder får skyld for
at legalisere spiritusmisbruget ved at
pege på årsager under eksisterende
sociale forhold.
»Og så er der naturligvis samfun-
det«, fortsætter TJ.
Ja, samfundet består jo netop af
de mennesker, som lever i det, og på
de betingelser, som de lever under.
Og her har jeg den opfattelse, at det
er det bestående, man kan ændre,
men det gøres ikke med en håndbe-
vægelse.
TJ fortsætter dog med sporadiske
rejse
deres hensigter og at samfundet vil
være bedst tjent med, såfremt penge-
ne i stedet blev brugt til f.eks. be-
kæmpelse af den stadig voksende ar-
bejdsløshed — der godt er igang med
at ødelægge mange og især unge
mennesker.
S.I.K. vil på det kraftigste kræve
af statsministeren, at han i modsæt-
ning til grønlandsminister Tom Høy-
em, bruger sin rejse til at høre om de
mange problemer, som folk i daglig-
dagen må gå igennem. Husk på, at
omkostningsniveauet her er langt
højere end i faktisk alle andre lande.
Det nytter ikke noget at bede folk om
at forstå, at de økonomiske proble-
mer nødvendiggør en sådan politik,
når folk faktisk med nød og næppe
klarer dagen igennem og at de til dag-
ligt ser, at andre bliver rigere og rige-
re. Denne situation passer ikke til den
grønlandske livsindstilling og er en
hån mod den grønlandske arbejder-
bevægelse, der ikke kan få ordentlige
løn- og ansættelsesvilkår tilbudt af
det offentlige, hvori staten i forhold
til grundloven har ufravigelige pligter
til at sørge for folkets bedste.
Såfremt statsministeren skal over-
vinde den gennemgående kritik, vil
han sammen med landsstyreforman-
den blive nødt til at forstå, at S.l.K.’s
overenskomstkrav er yderst rimelige,
ligeså rimelige som fåreholdernes,
fangernes og fiskernes krav om bedre
vilkår. Arbejderne kan ikke betale
deres regninger, såfremt de faktisk
kun får løn til at kunne spise de billig-
ste madvarer for — og dette er ikke
nogen sund situation for størstepar-
ten af befolkningen. Hvis regeringen
vil ødelægge forholdet mellem Dan-
mark og Grønland, vil det hurtigt
lykkes for jer, såfremt I fastholder
den politik I hidtil har stået til tals-
mand for.
På S.l.K.’s vegne
Avva Mathiassen
næstformand.
mellemløsninger, hvor befolkningen
samtidig deles op i storforbrugere og
dem der udnytter disse.
Ved en evt. rationering vil stor-
forbrugerne støve rundt for at finde
dem, der ikke drikker, for de er alle
ude på det sorte marked med deres
endagsmærker. Det er altså ikke de
velbjærgede embedsmænd — for de
drikker også uhæmmet iflg. TJ. No-
get godt er der måske?
Nogen kommer i arbejde. »Hotel-
ler og restauranter ansætter folk til at
opkøbe mærker, for senere at handle
ulovligt under og over disken.«
Med et »snuptag« kriminaliseres
denne branche ligesom andre grupper
gøres til samfundssnyltere — politi-
kerne går heller ikke ram forbi. De
tænker ikke på samfundet, men kun
på partiprestige.
Og Jørgensen fortsætter i bedste
novellestil, ved at anføre, at mange
forældre går med indgroet frygt for,
at deres børn skal falde for morder-
hånd.
Det er vel ikke unaturligt, at for-
ældre er bekymrede for deres børn og
disses fremtid?
Om det er de samme mange for-
ældre TJ tillægger en ansvarsløhed
ved at anføre, at de med stolthed glæ-
der sig over at deres børn i en tidlig
alder kan drikke øl, og i øvrigt serve-
re drikkevarer for familie og venner,
lader jeg stå åbent — for tvetydighe-
den og modsætningsforholdene viser
sig ustandseligt.
Umiddelbart føler jeg mig ikke
kompetent til at debatere identitets-
problemer. Men ved Hjemmestyrets
indførelse er jeg ikke i tvivl om, at
mange ting har ændret sig til gavn for
det grønlandske samfund.
Men at identitet grundlægges, som
postituleret af TJ, er for mig udtryk
for en enøjethed ud over alle græn-
ser.
Jeg kan tilslutte mig udtalelsen:
»Nutiden er så utryg...«, (globalt set)
— og udleder også heraf, at mange
menneskelige problemer følger i et
moderne samfund.
Men her forsøger TJ at vælge den
for ham set, nemmeste løsning, som
slet ikke er et ukendt fænomen fra
folk, der med en håndbevægelse vil
løse et af mange problemer.
Totalt spiritusforbud — til der har
fundet et generationsskifte eller to
sted. Ja, så bliver det nemlig ikke vo-
res problem — vi skubber det bare
fren til de kommende slægter.
Men så let er det ikke — og det
næsten fordærv — iflg. indlægget —
som Grønland og befolkningen be-
finder sig i, ser jeg altså ikke.
Derimod har jeg i den korte tid jeg
har været her — allerede haft den
glæde at være i kontakt med mange
unge og ældre, danskere som grøn-
lændere, på deres arbejdspladser i
forretninger, off. kontorer, pakhuse
o.s.v. og jeg har oplevet, at tingene
fungerer udmærket.
Med risikoen for med det samme
at blive stemplet som en af »udnytter-
ne« eller tillagt andre skumle planer
— skal det alligevel for en ordens
skyld nævnes, at jeg er ansat inden-
for hotel- og restaurationsbranchen.
Fritiden bruges til idræt. Det kan
derfor ikke undgås, at jeg møder
mange »kondiløbere« i alle aldre, og
de viser absolut ikke tegn på at have
indtaget spiritus. (Det er muligt de
gør det ved festlige lejligheder).
På min arbejdsplads møder jeg lo-
kalbeboere som gæster, og helt sik-
kert vil jeg også møde mange af dem
i sportshallen og ude omkring ved i-
drætsarrangementer.
Af TJ’s indlæg fremgår det, at spi-
ritus ikke skaber sportsfolk.
Her vil jeg vove den påstand: Det
er der vist heller ingen, der nogensin-
de tidligere har troet. Det må stå for
TJ’s egen regning.
Kommentarerne omkring reklame-
skilte finder jeg som understregning
af et useriøst indlæg og skal afholde
mig fra yderligere kommentarer.
TJ lægger ikke skjul på sin hold-
ning, men i opfordringen om at brin-
ge et offer vil det måske være på sin
plads, at henstille til, at samfundet ik-
ke i den grad ned vurderes. Ligesom
jeg mener, at man ikke kan gøre nok
ud af oplysningskampagner for at
forebygge, at nogle mennesker kom-
mer ud i misbrug af den ene eller an-
den art. Det være sig spiritus eller eu-
foriserende stoffer.
Det er klart, at jo tidligere man
kan komme i kontakt med børn og
unge — for at klargøre de skadelige
virkninger — desto bedre.
Men menneskelige problemer løses
ikke, som foreslået ved drastiske ind-
greb på enkeltområder, men i et sa-
marbejde om hvordan man skaber
tryghed og stabilitet for de menne-
sker, samfundsgrupper, der er ramt
af tragedier som følge af eksisterende
livsbetingelser.
Jeg kan tilslutte mig den politiske
udtalelse, der lyder:
»Vi må lære at leve med spiritus-
sen ved at omgås den på fornuftig
måde.«
Med venlig hilsen
Sven-Ole Holm, Sisimiut.
aulisarmkut pi'ssutsit
namaginångitdluinarput
nunavtine aulisarnermut uvdlumikut
pi'ssutsit atautsimut issigalugit auli-
sartuvdlune namaginångitdluinarput.
nunavtine aulisartOK åssigfngitsor-
pagssuartigut pigdliutigineieartuar-
poK KGH-p aulisarnikut åmalo suliv-
figssuarnik pigingnigtuneratigut ang-
nerpåmik aulisagkat aké ila åpase-
Kaut, kångunåinarput.
KGH-p sorpagssuarnik aulisarner-
mut tungångitsunik aulisartunut
nangmataicartitsinera aulisartup ag-
ssangminik tigorusugkungnaerpa.
nålagauvfiup nangmineic tigussaria-
Karpå. niuverneK avdlatut axungne-
KartariaKalerpoK. sorme sulivfigssuit
sulivfigssaKartitsineK plnardlugo au-
lisartOK taimak angitigissumik nang-
mataKåinåsava. ungatåne aulisariutit
akilersinaussumik ingerdlassut kiku-
nit pigineKarpat angnerpåmik nuna-
me angnertoKissumik sorpagssuarnik
peKarérsumik pigineKarput, nauk au-
lisartusimångisåinaralutik. aulisartu-
nerpåtut agdlagartaKaramik sagdlo
atordlugo imalunit inatsisitigut pe-
riarfigssaKaramik. kikut tamatutnu-
nga inatsisiliortupat?
åliuko aulisartut piniartutdlo Kim-
gait Kinersissitik igdlersugagssaralua-
tik. uvdlumikut nunavtine ukiorpag-
ssuarne napatitsissusimaneraput tu-
ngavilertariaKalerparput.
K. K„ Nuuk.
ATUAGAGDLIUTIT