Atuagagdliutit - 24.08.1983, Blaðsíða 2

AOT&f&ltlJWIII
GRØNLANDSPOSTEN
autdlamerput. Grundlagt 1861.
naxiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoxarfik. Danmarksredaktion:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Aasiaat: Arne Hyldkrog, Maniitsoq:
(5tto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pi88artagaKarneK annoncitdio: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr-
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.20 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 341. sinerissame kr 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. fir: Nuuk kr. 341. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdléssusd: Ugentlig oplag: 6200
naxiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Arbejdsløsheden sulivfigssaileidneK
S.M. Antallet af registrerede arbejdsløse i Grønland er fordoblet i år i
forhold til sidste år. Dette fremgår i hvert fald af den opgørelse, som
Hjemmestyrets arbejdsmarkedsafdeling har udsendt for nylig efter at
have indsamlet talmateriale fra de lokale arbejdsmarkedskontorer. En
opgørelse, der af nogen betegnes som værende »ikke en pind værd«.
Den mangler jo tal fra et par byer. løvrigt eksisterer arbejdsløsheden i
bygderne ikke i disse offentlige statistikker. Arbejdsmarkedssituatio-
nen bliver kun registreret i byerne.
Ikke desto mindre gengiver opgørelsen et barskt billede af situatio-
nen — et billede, der er ufuldendt, men som ikke er til at tage fejl af.
De ekstra-hårde klimatiske forhold i de seneste år har fået arbejds-
løsheds-hjulet til at accelerere hurtigere i den negative retning.
Man kan dog ikke nøjes med håb om mildere vintre — vi tror heller
ikke, man gør. Hverken hårde eller milde vintre ændrer ved den kends-
gerning, at samfundet får brug for tusinder af nye arbejdspladser i lø-
bet af den kommende ti-års periode. I disse tider udgår omkring 800
unge hvert år fra folkeskolen. Der skal skaffes arbejdspladser til dem.
Det er meningsløst at uddanne de unge, når de går lige ud i arbejdsløs-
hed efter endt uddannelse. Der er i dag eksempler på, at nybagte EFG-
håndværkere er så »heldige« at finde jobs som taxachauffører i man-
-gel af relevant arbejde!
Det siger sig selv, at det i dag er blevet mere aktuelt end nogen sinde
før at sætte stærke kræfter ind for at forbedre beskæftigelsen. På kor-
tere sigt ved at intensivere de traditionelle beskæftigelsesforanstaltnin-
ger. På længere sigt ved effektivisering af nuværende muligheder og
ved udvikling af nye. For at tage fiskeindustrien som et evindeligt eks-
empel, er der tale om en industri, hvis struktur og drift stadigvæk er
for eenstrenget og derfor har svært ved at tilgodese de samfundsmæs-
sige krav om stabile beskæftigelsesmuligheder.
Hvis landets hovedindustri skal gøres beskæftigelsesmæssigt mere
givtig og stabil, får Hjemmestyret her en meget central rolle. Som be-
kendt overtager Hjemmestyret KGH’s produktions- og eksportafde-
ling om mindre end halvandet år.
Der er ingen tvivl om,at den politiske vilje er der til at komme ar-
bejdsløsheds-uhyret til livs. 1 forbindelse med forhandlingerne om-
kring dannelsen af landsstyre blev Siumut og Inuit Ataicatigit for eks-
empel enige om, at samarbejdet mellem de to partier blandt andet skal
bygge på politiske initiativer for at fremme beskæftigelsen.
Men hvorfor skal vi kun vente på politikerne? Dan en initiativgrup-
pe i hver by eller bygd. Gruppen skal så arrangere et velforberedt semi-
nar, et idé-møde eller hvad man nu skal kalde det, som strækker sig
over en weekend, og som har overskriften: »Hvordan kan vi øge be-
skæftigelsen i vor by?« Invitér alle de mennesker, der kan være interes-
seret og lad dem komme med deres idéer — arbejdsløse, fiskere, indu-
striarbejdere, erhvervsfolk, lærere, handels forvaltere osv. Mindst een
idé ud af hundrede kan altid bruges.
2 NR. 34 1983
S.M. nunavtine sulivfigssaileicissut nalunaerssugkat sujomarnit mat'
dloriautingajangmik amerdlaneruput. taimåipoK kisitsisit Nangminet-
ssorneruvdlutik Oicartugssat kommunit sulivfigssarsiussissarfinit k3'
terssugait kingugdlit najorKutarisagåine. inuitdle ilånit OKarfigineKat'
punga nalunaerssugkat tåuko »atorsinåungivigsut«. tåssame kisitsisit
igdloKarfingnit mardlungnit pissut amigautåuput. åmalume pissortat
nalunaerssusiåine nunaicarfingne sulivfigssaileidneK ilånguneKarneK a-
jorpoK, igdloKarfit kisimik nalunaerssuivfigineKartaramik.
taimåikaluartordle nalunaerssugkat tåuko tamåkissungjkaluardlutik
erssencivigsumik påsisitsiput pissutsit sumut sangminerånik.
ukiune tugdleiingne ukiordlorujugssuartarneratigut sulivfigssaileki'
ssut amerdliartupatdlagsimassorujugssuput.
kisiånile ukiorigsårnerussalemigsså kisiat neriutigisavdlugo nåmå'
ngilax — kiname åma taimåinaK isumaliusava. ukiorigsåraluarpat u-
kiordlugkaluarpatdlumt ukiut tugdliutut Kulit ingerdlaneråne sulivfig'
ssanik tusintinik ardlaligssuarnik pissariaKartitsivugut. ukiune måkU'
nane inGsugtuancat 800 migssåmtut ukiut tamaisa atuarfingmlt nå'
magsissarput. tåuko sulivfigssaKartariaKarput. sumut iluaKutausava i'
nusugtut suliamik ilmiarterujugssuariardlugit sulivfigssaileKinermut 3'
nisitaruvtigit. tusagaK imåitOK KimåtdlangnångilaK: EFG-migoK nå-
magsigame taxartitsissartungumarpoK ili'niarsimassaminik suliagssa-
Kångi'name!
taimåitumik uvdlumfkut sule pissariaKamerulersimavoK sulivfigssa-
KartitsiniarneK såkortusåsavdlugo. sujunigssaK KaningnerussoK encar-
sautigalugo sulivfigssaKartitsiniutit nutårdluinåungikaluartutdlunit
angnertusartariaKarput. sujunigssaK ungasingnerussoK encarsautigalu-
go periarfigssat piorérsut atordluarnerussungorsmaulersmiartariaKar-
put nutåtdlo piorsarneKardlutik. åssersutigiuminarnerussoK-åsit er-
Kaeriartigo: aulisagkanik sulivfigssuaKarnerup åntigssussaunera inger'
dlåneKarneralo ungåinaK sangmivatdlårpoK, taimåitumigdlo sulivfig'
ssanik tutsuviginarnerussunik inuiaKatigit piumassait iluamik akuer-
ssorneKarsinaunatik.
nunavtine isumavdlutit angnerssåt aulisagkanik sulivfigssuaKarnek
sulivfigssaKarnerup tungåtigut pigssarsinarnerussungordlugo tutsuvigi'
narnerussungordlugulo iluarsartuneKåsagpat Nangminerssomeruvdlu-
tik OKartugssat angisumik apencutaulisåput. naluneKångitsutume
KGH-ip niorKutigssiornermut avåmutdlo tuniniaissamermut ingmi-
kortua Nangminerssorneruvdlutik OKartugssanit tiguneKåsaoK ukiup
åipåta Kenca Kångiupat.
sulivfigssaileKinerup umassorujua pérsiniarumavdlugo nålagkersui-
m'kut piumåssuseKarneK KularutigssåungilaK. sordlo upemåK Kinersi-
nerup kingorna Siumup Inuit AtaKatigjtdlo isumaKatiglssutaisa pi-
ngårnerit ilagåt sulivfigssanik pilersitsiniameme nålagkersuim'kut sule-
Katigigtarnigssax.
politikerivutdle utarKlnartariaKarnerpavut? igdlOKarfikårtumik nu-
naKarfikårtumigdlo suleKatigigsitanik pilersitsigitse. tåuko åndgssussi'
lik isumasioKatigingnermik piarérsardluagkamik arfiningomerme sa-
påmilo ingerdlåneKartugssamik, KuleKutaralugo »najugkavtine Kanok
ilivdluta sulivfigssaKarnerulersinauvugut?«. inuit soKutigingnigsmau-
ssut tamaisa aggersarsigit isumagssarsiamingnik sancumiussuiniåsang'
mata — sulivfigssaKångitsut, aulisartut, sulivfigssuarme sulissut, suliv-
fiutigdlit, itiniartitsissut, niuvertorutsit il.il. isumagssarsiat 100-it sar-
KumiuneKarpata atauslnånguardlunlt atorfigssaKångitsornaviångilaK.
ATUAGAGDUUTIT