Atuagagdliutit - 24.08.1983, Blaðsíða 28

Ukiuni tallimani
aasivinni nakorsaq
Sioma nakorsap Sten Muus-ip aasivinni nakorsatut
peqataasarsimanini ukiunik tallimanngortorsiorpaa. Qanoq
Aasiviup nakorsarilersimagaani uani oqaluttuaraa
Aasivéqarlarnernik pilersitsisunik
nalunngisaqarninnik aallartippoq.
1977-mi Qullissani aasiveqartus-
sanngormat qinnuvigineqarpunga
aasivimmi nakorsatut sulisinnaa-
nerlunga. Oqarpunga nakorsamik
kalaallimik pissarsiniassasut, ki-
sianni taamanikkut kalaallimik
nakorsaqarsimanngilaq, ataaseq
eqqaassanngikkaanni. Taava o-
qaqqippunga nakorsamik pissutsi-
nik nalunngisalimmik pissarsinias-
sasut. Taamaaleriarmat Hjalmar
Dahl nakorsaqarfimmut paasi-
niaavoq nakorsamik pissarsisin-
naanerlutik, kisianni oqarfigitip-
poq Kalaallit Nunaanni nakorsa-
nik amigaateqartoqarmal Aasi-
vimmukartoqartitsisinnaanngit-
sut. Taava angiinnarpunga.
Taamaalilluni nakorsaq nunatsinni
ilisimaneqarlualersoq Sten Muus Aa-
siviup nakorsarilerpaa. Oqaluttuar-
poq napparsimmaveeqqamik aallar-
titsisiniarneq taassumalu ingerlalluar-
sinnaanera assut pissanngatigisimal-
lugu. Imalu nangippoq:
— Kalaallit Nunaanniinngisaan-
narsimavunga, kisiannili pissutsit i-
laat qanoq ittuusut kalaallit ikinngu-
timma oqaluttuarnerisigut allakkanik
nassitsivunga paasivaralu nakorsaatit
illoqarfimmi qaninnerpaami pissar-
siarisinnaallugit. Kisianni sakkut
nammineq nassassallugit. Taamaalil-
lunga nammattagara, affaa sakkunik
ulikkaartoq nassarlugu Kalaallit Nu-
naannut tikippunga.
Assorsuaq peqataanera nuannari-
simavara. Siornatigut Kalaallit Nu-
Aashik-lægen
gennem fem år
Læge Sten Muus holdt sin fem års Aasivik-jubilæum sidste
år. Han fortæller her lidt om hvordan han blev Aasivik-
lægen
— Det hele startede med, at jeg
kendte nogle af dem, der startede
Aasivik-stævnerne. I 1977, da Aa-
sivik skulle holdes i Qullissat fik
jeg en forespørgsel om jeg kunne
fungere som læge. Jeg sagde, at de
skulle få fat i en grønlandsk læge,
men det viste sig, at der ikke var
nogen dengang, undtagen én, som
ikke kunne undværes. Så sagde jeg
igen, at de skulle få fat i en læge,
der vidste noget om forholdene.
Hjalmar Dahl spurgte så landslæ-
gen og fik at vide, at der var læge-
mangel og al man slet ikke kunne
afse en læge til Aasivik. Og så sag-
de jeg ja.
Det var på den måde, den efter-
hånden velkendte læge Sten Muus
blev Aasivik-lægen. Han fortæller, at
det var en stor udfordring at skulle
stable et lille felthospital på benene og
se om det kunne fungere. Han for-
tæller videre:
— Jeg havde jo aldrig været i
Grønland før, men vidste noget om
forholdene gennem de grønlandske
venner, jeg kendte. Jeg sendte et brev
til Sundhedsvæsenet og fik at vide, at
jeg kunne få medicinen udleveret lo-
kalt, men at jeg selv skulle medbrin-
gen instrumenter. Så jeg kom med en
rygsæk, hvor den ene halvdel var
fyldt med instrumenter.
Jeg synes det var fantastisk at være
med. Det var meget udfordrende, ne-
top fordi jeg aldrig havde været i
Grønland før, men det gik fint.
Sten Muus fortæller, at det han sy-
nes var mest spændende var, at en
gruppe mennesker kunne bygge så-
dan et lille samfund op, der skulle
fungere i en periode, og inde i den ha-
ve alle de forskellige servicefunktio-
ner, med så få ting som muligt.
— Det der har fascineret mig mest
i Grønland var, at hele samfundet
fungerede meget mere på den kollek-
tive holdning, end det gør i Dan-
mark.
Hvad synes du om dette års Aasi-
vik?
— Det har selvfølgelig været præ-
get af, at det var på Østgrønland. Det
ligger jo meget isoleret og det var
svært at komme derover. Men jeg
var meget spændt på at komme de-
rover, for jeg havde hørt, at det var
anderledes, og det var det også. Jeg
oplevede, at der var en meget positiv
holdning til Aasivik, og der var jo en
fantastisk god stemning i selve Aasi-
vik. Folk var glade for at være der,
selv om vejret ikke var for godt. Der
var et fantastisk sammenhold, — det
var ligesom en enhed.
Var der mange sygdomstilfælde?
— Nej, det var der egentlig ikke.
Der var nogle småskader, små sår,
større sår, hvoraf nogle skulle sys. 1
år var der nogle ældre som fik hoste
og bronchitis, men jeg er forbavset
over, at så få blev syge, selv om der
var sådan et barskt vejr. Jeg tror, at
det skyldes den gode stemning for jeg
tror, at når man har det godt psykisk,
så har man en større modstandskraft
og kan klare meget mere uden at
blive syg.
Sten Muus slutter med at sige, at
han synes, at det er et godt princip, at
der aldrig er flasker i Aasivik-stæv-
nerne, så folk ikke går og skærer sig.
Aasiviup ilaa sissap tungaanut isigalugu. Tupeq orsinoortut taler-
pia’tungaaniittoq kippasissoq tassa nakorsiartarfik. Aasivik ’83-mi na-
korsaqarpoq marlunnik, tassaappullu aasivinni ukiut arfinilissaannik
nakorsaasartoq, Sten Muus, nakorsarlu arnaq, Tunumi nalunnginne-
qaqisoq, Sara Helms. Niviarsissamik Tasiilameersumik ikiorteqarput.
naannissimanani suliassaq assut pis-
sanganarpoq, kisiannili inaarluar-
poq.
Sten Muus oqarpoq inuit taamatut
katersuunnerminni inooqatigiinnermi
atortut annikinnerpaat atorlugit pif-
fissami aalajangersimasumi ingerlan-
neqarsinnaanerat assut tupigisimallu-
gu.
— Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit
Qallunaat Nunaannut naleqqiullugu
ikioqatigiinnermik tunngaveqarneru-
nerat tupiginersaasamma ilagisima-
vaat.
Ukioq manna Aasivik qanoq isu-
maqarfigaajuk?
— Tunumiinnerata sunniuteqarfi-
ginngitsuunngilaa. Avinngarusima-
suuvoq taavunnarniarnerlu ajorna-
kusoorsimavoq. Kisianni tikinnissaq
pissanganarsimaqaaq, tusarsimava-
rami allaanerusoq Kitaanut naleq-
qiullugu, taamaallunilumi. Misig}'
sammi ilagaat inuit aasiveqarnissaq }'
sumalluarfigigaat, Aasivimmilunn >'
nuit nikallunganatik suleqatigiilluar-
put. Ikioqatigiinneqarluarporlu inuit
kattulluarnermikkut.
Napparsimasoqaqaa?
— Naamik, amerlavallaanngilla}-
Ajutoortoqallatsiartarpoq, kilernerit
angisuut misisullu, ilaat mersorne-
qartussat. Ukiormanna utoqqaat i*
laat nuffapput ilaallu nuammik nip-
putsitsillutik, kisianni tupigusuuti-
gaara inuit taama ikitsigisut nappa}'
simasimammata, sila taama ajortigj'
galuartoq. Isumaqarpunga inuit Q11'
manerat pissutaasinnaasoq, misigi}'
sutsikkummi peqqikkaanni nappaati'
nut akiuulluarnarneruvoq.
Naggataatigut Sten Muus oqarpod
Aasivinni puiaasat eqqunneqarneq a-
jornerat pitsaasuunerarlugu, — taa-
maalilluni kilertoqarpiarneq ajormat-
»Immigaq« (pooruseq) umiamiit usigineqareerluni nunamut oqqute-
riarlugu imai mamarsaatigineqavissoqaat. Pileriaaseq taanna qangar-
suarlili ulloq manna tikillugu Tunumi atorneqarpoq. Puisip amia ilua
orsoqanngitsoq nikkunik, inalukkanik panertunik, puisip seqquinik ta-
liinillu orsunillu nutaanik immerneqattarpoq. Tamaat matulluarneqa-
reerpat matooruttarpaat, qaammatinilu arlalinni imminut paarisarpoq-
Piffissaq nallerpat ammarneqassaaq iluaniittullu orsumi iginninngorsi-
masumiittut assorsuaq mamarsaatigineqartarput nukittorsaataalluarlu-
tillu. Suligooq naasut, inneruulat pilutaat, tullerunnaat allallu immiga-
liaralugit aatsaat tassa.
28 NR. 34 1983
ATUAGAGDUUTIT