Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Síða 28

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Síða 28
Ukiuni tallimani aasivinni nakorsaq Sioma nakorsap Sten Muus-ip aasivinni nakorsatut peqataasarsimanini ukiunik tallimanngortorsiorpaa. Qanoq Aasiviup nakorsarilersimagaani uani oqaluttuaraa Aasivéqarlarnernik pilersitsisunik nalunngisaqarninnik aallartippoq. 1977-mi Qullissani aasiveqartus- sanngormat qinnuvigineqarpunga aasivimmi nakorsatut sulisinnaa- nerlunga. Oqarpunga nakorsamik kalaallimik pissarsiniassasut, ki- sianni taamanikkut kalaallimik nakorsaqarsimanngilaq, ataaseq eqqaassanngikkaanni. Taava o- qaqqippunga nakorsamik pissutsi- nik nalunngisalimmik pissarsinias- sasut. Taamaaleriarmat Hjalmar Dahl nakorsaqarfimmut paasi- niaavoq nakorsamik pissarsisin- naanerlutik, kisianni oqarfigitip- poq Kalaallit Nunaanni nakorsa- nik amigaateqartoqarmal Aasi- vimmukartoqartitsisinnaanngit- sut. Taava angiinnarpunga. Taamaalilluni nakorsaq nunatsinni ilisimaneqarlualersoq Sten Muus Aa- siviup nakorsarilerpaa. Oqaluttuar- poq napparsimmaveeqqamik aallar- titsisiniarneq taassumalu ingerlalluar- sinnaanera assut pissanngatigisimal- lugu. Imalu nangippoq: — Kalaallit Nunaanniinngisaan- narsimavunga, kisiannili pissutsit i- laat qanoq ittuusut kalaallit ikinngu- timma oqaluttuarnerisigut allakkanik nassitsivunga paasivaralu nakorsaatit illoqarfimmi qaninnerpaami pissar- siarisinnaallugit. Kisianni sakkut nammineq nassassallugit. Taamaalil- lunga nammattagara, affaa sakkunik ulikkaartoq nassarlugu Kalaallit Nu- naannut tikippunga. Assorsuaq peqataanera nuannari- simavara. Siornatigut Kalaallit Nu- Aashik-lægen gennem fem år Læge Sten Muus holdt sin fem års Aasivik-jubilæum sidste år. Han fortæller her lidt om hvordan han blev Aasivik- lægen — Det hele startede med, at jeg kendte nogle af dem, der startede Aasivik-stævnerne. I 1977, da Aa- sivik skulle holdes i Qullissat fik jeg en forespørgsel om jeg kunne fungere som læge. Jeg sagde, at de skulle få fat i en grønlandsk læge, men det viste sig, at der ikke var nogen dengang, undtagen én, som ikke kunne undværes. Så sagde jeg igen, at de skulle få fat i en læge, der vidste noget om forholdene. Hjalmar Dahl spurgte så landslæ- gen og fik at vide, at der var læge- mangel og al man slet ikke kunne afse en læge til Aasivik. Og så sag- de jeg ja. Det var på den måde, den efter- hånden velkendte læge Sten Muus blev Aasivik-lægen. Han fortæller, at det var en stor udfordring at skulle stable et lille felthospital på benene og se om det kunne fungere. Han for- tæller videre: — Jeg havde jo aldrig været i Grønland før, men vidste noget om forholdene gennem de grønlandske venner, jeg kendte. Jeg sendte et brev til Sundhedsvæsenet og fik at vide, at jeg kunne få medicinen udleveret lo- kalt, men at jeg selv skulle medbrin- gen instrumenter. Så jeg kom med en rygsæk, hvor den ene halvdel var fyldt med instrumenter. Jeg synes det var fantastisk at være med. Det var meget udfordrende, ne- top fordi jeg aldrig havde været i Grønland før, men det gik fint. Sten Muus fortæller, at det han sy- nes var mest spændende var, at en gruppe mennesker kunne bygge så- dan et lille samfund op, der skulle fungere i en periode, og inde i den ha- ve alle de forskellige servicefunktio- ner, med så få ting som muligt. — Det der har fascineret mig mest i Grønland var, at hele samfundet fungerede meget mere på den kollek- tive holdning, end det gør i Dan- mark. Hvad synes du om dette års Aasi- vik? — Det har selvfølgelig været præ- get af, at det var på Østgrønland. Det ligger jo meget isoleret og det var svært at komme derover. Men jeg var meget spændt på at komme de- rover, for jeg havde hørt, at det var anderledes, og det var det også. Jeg oplevede, at der var en meget positiv holdning til Aasivik, og der var jo en fantastisk god stemning i selve Aasi- vik. Folk var glade for at være der, selv om vejret ikke var for godt. Der var et fantastisk sammenhold, — det var ligesom en enhed. Var der mange sygdomstilfælde? — Nej, det var der egentlig ikke. Der var nogle småskader, små sår, større sår, hvoraf nogle skulle sys. 1 år var der nogle ældre som fik hoste og bronchitis, men jeg er forbavset over, at så få blev syge, selv om der var sådan et barskt vejr. Jeg tror, at det skyldes den gode stemning for jeg tror, at når man har det godt psykisk, så har man en større modstandskraft og kan klare meget mere uden at blive syg. Sten Muus slutter med at sige, at han synes, at det er et godt princip, at der aldrig er flasker i Aasivik-stæv- nerne, så folk ikke går og skærer sig. Aasiviup ilaa sissap tungaanut isigalugu. Tupeq orsinoortut taler- pia’tungaaniittoq kippasissoq tassa nakorsiartarfik. Aasivik ’83-mi na- korsaqarpoq marlunnik, tassaappullu aasivinni ukiut arfinilissaannik nakorsaasartoq, Sten Muus, nakorsarlu arnaq, Tunumi nalunnginne- qaqisoq, Sara Helms. Niviarsissamik Tasiilameersumik ikiorteqarput. naannissimanani suliassaq assut pis- sanganarpoq, kisiannili inaarluar- poq. Sten Muus oqarpoq inuit taamatut katersuunnerminni inooqatigiinnermi atortut annikinnerpaat atorlugit pif- fissami aalajangersimasumi ingerlan- neqarsinnaanerat assut tupigisimallu- gu. — Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit Qallunaat Nunaannut naleqqiullugu ikioqatigiinnermik tunngaveqarneru- nerat tupiginersaasamma ilagisima- vaat. Ukioq manna Aasivik qanoq isu- maqarfigaajuk? — Tunumiinnerata sunniuteqarfi- ginngitsuunngilaa. Avinngarusima- suuvoq taavunnarniarnerlu ajorna- kusoorsimavoq. Kisianni tikinnissaq pissanganarsimaqaaq, tusarsimava- rami allaanerusoq Kitaanut naleq- qiullugu, taamaallunilumi. Misig}' sammi ilagaat inuit aasiveqarnissaq }' sumalluarfigigaat, Aasivimmilunn >' nuit nikallunganatik suleqatigiilluar- put. Ikioqatigiinneqarluarporlu inuit kattulluarnermikkut. Napparsimasoqaqaa? — Naamik, amerlavallaanngilla}- Ajutoortoqallatsiartarpoq, kilernerit angisuut misisullu, ilaat mersorne- qartussat. Ukiormanna utoqqaat i* laat nuffapput ilaallu nuammik nip- putsitsillutik, kisianni tupigusuuti- gaara inuit taama ikitsigisut nappa}' simasimammata, sila taama ajortigj' galuartoq. Isumaqarpunga inuit Q11' manerat pissutaasinnaasoq, misigi}' sutsikkummi peqqikkaanni nappaati' nut akiuulluarnarneruvoq. Naggataatigut Sten Muus oqarpod Aasivinni puiaasat eqqunneqarneq a- jornerat pitsaasuunerarlugu, — taa- maalilluni kilertoqarpiarneq ajormat- »Immigaq« (pooruseq) umiamiit usigineqareerluni nunamut oqqute- riarlugu imai mamarsaatigineqavissoqaat. Pileriaaseq taanna qangar- suarlili ulloq manna tikillugu Tunumi atorneqarpoq. Puisip amia ilua orsoqanngitsoq nikkunik, inalukkanik panertunik, puisip seqquinik ta- liinillu orsunillu nutaanik immerneqattarpoq. Tamaat matulluarneqa- reerpat matooruttarpaat, qaammatinilu arlalinni imminut paarisarpoq- Piffissaq nallerpat ammarneqassaaq iluaniittullu orsumi iginninngorsi- masumiittut assorsuaq mamarsaatigineqartarput nukittorsaataalluarlu- tillu. Suligooq naasut, inneruulat pilutaat, tullerunnaat allallu immiga- liaralugit aatsaat tassa. 28 NR. 34 1983 ATUAGAGDUUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.