Atuagagdliutit - 24.08.1983, Blaðsíða 36

Oqallinneq • Debat_
Sælg ikke ud af
fiskeressourcer
lands Hjemmstyre overtager KGHs
produktions- og salgsafdeling, og
inden Grønland forlader EF.
Når der herefter er skabt klarhed
over en langsigtet udnyttelsesmodel,
vil det være relevant at gøre sig tan-
ker om udenlandsk fiskeri ved Grøn-
land. \Juuk, den 18. august 1983
Hans Pavia Egede
Næstformand i AAK
Sammentræf ’83
Under henvisning til lederen i Atua-
gagdliutit den 17. august 1983 og Ra-
dioavisens indslag af samme dato
med landsstyreformand Jonathan
Motzfddt omhandlende de igangvæ-
rende forhandlinger omkring Grøn-
lands fremtidige forhold til EF skal
Grønlands Havfiskeriforening,
AAK, fremkomme med følgende:
Som fremført talrige gange af
AAK finder vi det ganske uaccepta-
belt at sælge ud af de grønlandske fi-
skeriressourcer, sålænge der blandt
grønlandske fiskeriinteresser er vilje
til at indsætte den fornødne tonnage
til at opfiske de til rådighed værende
kvoter.
I forbindelse med licensansøgnin-
gerne til torske- og rejefiskeriet for
1984 vil der med sikkerhed være flere
ansøgninger, end der kan imødekom-
mes, ligesom det har været tilfældet i
tidliger år.
Vi skal derfor over for det grøn-
landske landsstyre og hele det grøn-
landske Landsting indtrængende
henstille, at der ikke på nogen måde
sælges ud af grønlandske fiskerires-
sourcer, før end alle muligheder for
selv at udnytte disse er udtømte.
I den forbindelse skal vi samtidig
udtrykke vor forundring over, at der
til stadighed indchartres udenlandsk
fiskerikapacitet, uden at der fra myn-
dighedernes side er gjort noget for at
undersøge, om der er grønlandsk ka-
pacitet til stede, som vil kunne sikre
de nødvendige råvareleverancer til
landanlæggene.
Vi skal slutteligt henstille, at hele
den grønlandske fiskeristruktur gøres
til genstand for en nærmere under-
søgelse med henblik på en bedre ud-
nyttelse af fiskeressourcerne ved
Grønland, dette specielt inden Grøn-
Naapeqatigiinneq ’83, der fandt
sted i Qoornoq i dagene 12.-14.
augsut 1983, var meget vellykket,
opløftende og energigivende.
Udover de almindelige aktiviteter,
drøftede vi følgende emner:
1. Samværsformer.
2. Arbejdsløshed/ Erhvervsudvi-
kling.
3. Boligmangel
4. Opdragelse.
5. Skolestruktur og
undervisningsindhold.
6. Lønforskelle mellem de to vidt
forskellige befolkningsgrupper.
7. Kulturpolitik.
og under drøftelserne kom det klart
frem, at disse emner ikke kan skilles
ad, men må behandles i sammen-
hæng.
Det er tvingende nødvendigt, at de
værdinormer og opdragelsesformer,
som vi har arvet af vore forfædre
bliver tillagt væsentlig betydning
får et konkret politisk og kulture11
gennemslag. Hvis vi fortsat skal byg'
ge vores samfund på et fundament
der hviler på et folkefærds værdinor-
mer, vil vi også fremover være nød-
saget til at leve med de politiske og
sociale skævheder, der allerede eksi-
sterer nu i dag.
Endnu engang fik vi bekræftet,
hvor vigtigt det er at kunne mødes og
udveksle meninger og erfaringer un-
der rolige og trygge forhold, så del
kan udnyttes til gavn for samfundet-
Derfor besluttede vi, at mødeaktivite-
ter af denne art må sikres fremover.
Vi er ikke i tvivl om, at kommunen
vil støtte os i dette, da vi ved, at kom-
munen søger bredest muligt grundlag
til de politiske beslutninger, den ta-
ger. Deltagerne ved
Naapeqatigiinneq ’83,
Qoornoq, d. 14.8.1983.
Kalaallit Jameson
Landimi
sulisorineqassappat?
jameson Landimi uuliasiornermut atatillugu kalaallit
sulisorineqarsinnaanerannut suut periarfissaappat, suullu
ajornartorsiutit pilersinneqarsinnaappat?
Allaaserisap aappaani immikkoortut aappaat kingullerlu
All.: Søren Andersen aamma Jens Mathiesen
Illoqarfik aatsitassarsiorfik
tammaarsimaffiusarluunniit
Aatsitassarsiorfiup illoqarfiunissaa
tammaarsimaffiunisaanissaaluunniit
najugaqarnerup tungaannaatigut a-
peqqutaanngilaq, aalajangiisussaallu-
nili sulisut tunisassiornermut peqa-
taalluarsinnaanerannut, aamma sule-
qataasut piiaaffimmi inooriaasis-
saannut.
Aatsitassarsiorfik tammaarsimaf-
fiusoq soorlu Maarmorilimmi aat-
saat ingerlasinnaavoq piffissami aala-
jangersimasunti sakkortoorujussuar-
mik sulisaraanni, tamatumalu ki-
ngorna piffissami aalajangersimasu-
mi ilaquttat angerlarfigalugit najorlu-
gillu.
Illua-tungaatigut ajornarluinnar-
poq soorlu aatsitassarsiorfimmi Qut-
dligssatut ittumi ilaqutariinni najuga-
qateqaatigaluni qaammatit pingasut
sisamalluunniit ingerlanerini nal.ak.
60-t sap.ak. sulisassalluni taassumalu
kingorna qaammat ataaseq sulinngif-
feqartarluni. Tassunga atatillugu so-
qutiginarsinnaavoq suleriaatsit taak-
ku marluk, Maarmorilimmi Qutdlig-
ssanilu, imminnut sanilliutissallugit.
Soorlu naluneqanngitsoq 1970-ik-
kut aallartissimalerneranni aatsitas-
sarsiorfiutileqatigiit Greenex qaqqa-
mi »Inngili qernertumi« Maarmoril-
lup eqqaani aqerlussamik zinkissa-
mik sølvissamillu piiaalersimapput.
Piiaanerup aallartilernerani illoqarfi-
liorani tammaarsimaffisaliornissaq
toqqarneqarsimavoq. Periaaserine-
qartartut malillugit Maarmorilik nu-
naqarfiuvoq, nunaqarfiuvorli Gree-
neximit aningaasalersorneqarlunilu
pigineqartoq, taassuma kingunerisaa-
nik nunaqarfimmi kikkut piumasut
illuliorsinnaanatillu najugaqalersin-
naanngillat soorlu nunaqarfinni illo-
qarfinnilu allani taamaattoq.
Maarmorilimmi atorfinitsinneqar-
nermi pisussaaffigineqalertarpoq ul-
lormut nal.ak. qulit sulisarnissaq
sap.ak. ulluni arlinilinni taamaallaat
sapaat pinnagu. Taamatut atorfinit-
sinneqarneq qaammatinik pingasu-
nik sisamanilluunniit sivisussuseqara-
juttarpoq, tamatumalu kingorna suli-
soq qaammat ataaseq sulinngiffeqar-
tarluni. Suleqqilernerit tamaasa ator-
finitsinneqarnermik isumaqatigiissut
atsiorneqartarpoq.
Taamatut sulisarneq ataasiakkaa-
nik ajornartorsiuteqarfigineqarsin-
naavoq, tassa oqimaassinnaavoq
sap.ak. nal.ak. 60-it sulisassalluni i-
neeqqamilu najugaqassalluni sivisoo-
rujussuarmillu ilaquttat ikinngutillu
takussanagit.
Aatsitassarsiorfik tammaarsimaf-
fiusoq atorneqartillugu sulineq sulin-
ngiffeqarnerlu immikkooruteqa-
ngaanngillat, taanna marlunnik ajo-
quteqarpoq. Siullermik isumaginnin-
nikkut ajornartorsiutit suliffimmiit
sulinngiffimmut nooqqajaanartoru-
jussuusussaapput (aamma illua-tu-
ngaanut) inuiaqatigiinnut nalingin-
naasunut naleqqiullugu.
Assersuutigalugu sulinerup nalaani
ileqqorlulaaraanni sulinngiffimmi su-
leqatinik isiginerlunneqarneq pilersin-
naavoq. Aappassaanillu Greenex su-
linermi sulinngiffeqarnermilu male-
ruagassaqarpoq, unioqqutinneqartil-
lugit angerlartitaanermik kingune-
qarsinnaasumik. Allatut oqaatigalu-
gu Greenex soraarsitsisinnaavoq su-
linngiffiup nalaani iliuuserisimasat
tunngavigalugit. (4).
Aatsitassarsiorfik tammaarsimaf-
fiusoq Maarmorilittut ittoq taamaa-
lilluni ataasiakkaanut ajornartorsiuti-
nik pilersitsisinnaavoq, illoqarfimmi
nunaqarfimmilluunniit nalinginnaa-
sumitulli sukisaarsarfissaqannginna-
mi ilaquttanilluunniit eqqissisimaaqa-
tissaqannginnami.
Greenexip Kalaallit Nunaanni i-
ngerlatsinera tamaat sulisut taarserar-
nerujussuat ajornartorsiutigineqar-
tuarsimavoq. Ukiuni kingullerni a-
jornartorsiut annikilliartoraluartoq
sulisut taarserarnerat suli annertooru-
jussuuvoq (1982-imi 34%). Sulisut
taarserartuarnerisa kinguneraa Gree-
nexip suliartorfigiumaneqarlunilu so-
raarsitsiortdrnera.
Taamatut ineriartorneq sulisoqar-
nermut naammaginanngitsunik sun-
niuteqarsinnaavoq, tassa sulisoqarne-
rup iluani sulisorineqartut kaaviiaa-
lersinnaammata, naak taanna kissaa-
tigineqanngikkaluartoq. Imaanngik-
kaluarpoq Maarmorilimmi sulisunu
tamanut taanna atuuttoq, kisianm
piaaffik tammaarsimaffiusatut iluS1"
ligaq atuutsillugu taamatut ingerlad"
qajaanerussaaq.
Aatsitassarsiorfik illoqarfik Qut'
dligssat, 1924-imik aamarsuarsiorfu1'
ngortinneqartoq, Maarmorilimmi'
illua-tungiliuttutut oqaatigineqartaf"
poq. 1935-imi illoqarfittut ingerlan-
neqalernissaa pilersinneqarpoq, tassa
kikkulluunniit nutsersinnaalersillng1
najugaqarsinnaalersillugillu. Tassu-
ngalu atatillugu illuliorsinnaanermu
taarsigassarsinissamut periarfissaqa-
lerpoq, taassumalu kingunerisaamK
aamarsuarsiorfimmi sulisut illutaar-
torrapput.
1950-ikkut aallartissimalersut naa-
lagaaffimmit nalornisoorutigineqara-
luttuinnarpoq aammarssuarsiorne-
rup ingerlatiinnarnissaa, tassa imm1"
nut akilersinnaanera kinguariartutn-
nalersimammat. Taamatut matorta-
taarsinnaanerup allanillu suliffissar-
siuussisinnaannginnerup kinguneraa.
sulisut ikittuinnaat sulisorineqalerne-
rat, Danmarkimit Kalaallit Nunaan-
nilu sulisoqarnerup ineriartorneranu
naleqqiullugu.
Taanna aamma sakkortusarneqar"
poq paasineqarmat illoqarfik nutser-
neqassappat, taamaaliorneq isuma-
ginninnikkut aningaasatigullu kingu'
neqapilukkumaartoq. Isumaginntn-
nerup tungaatigut kingunipiluit er'
seqqilluinnarput, ilaqutariit ikinngU"
titik qimagassappatigik, meeqqallu a-
tuarfinni allani atualerlutik il.il. Am-
ngaasatigut ajornartorsiutit pioreer-
put, illut tunineqarnissaat periarfissa-
qanngilluinnarpoq illullillu nutsissa-
gunik aningaasarpassuarnik annaasa-
qartussaapput. Aamma taamatut P1'
soqartussaavoq aarnmarsuarsiorfim-
mi sulisorineqartut ikililerneqassap-
pata, tassa suliumasut sulisorineqaf'
sinnaasunit amerlanerulerlutik.
Qutdligssani ataasiinnavimmik su-
liffissaqarnerata kinguneraa aamaf-
36 NR. 34 1983
ATUAGAGDLIUTIT