Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Síða 36

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Síða 36
Oqallinneq • Debat_ Sælg ikke ud af fiskeressourcer lands Hjemmstyre overtager KGHs produktions- og salgsafdeling, og inden Grønland forlader EF. Når der herefter er skabt klarhed over en langsigtet udnyttelsesmodel, vil det være relevant at gøre sig tan- ker om udenlandsk fiskeri ved Grøn- land. \Juuk, den 18. august 1983 Hans Pavia Egede Næstformand i AAK Sammentræf ’83 Under henvisning til lederen i Atua- gagdliutit den 17. august 1983 og Ra- dioavisens indslag af samme dato med landsstyreformand Jonathan Motzfddt omhandlende de igangvæ- rende forhandlinger omkring Grøn- lands fremtidige forhold til EF skal Grønlands Havfiskeriforening, AAK, fremkomme med følgende: Som fremført talrige gange af AAK finder vi det ganske uaccepta- belt at sælge ud af de grønlandske fi- skeriressourcer, sålænge der blandt grønlandske fiskeriinteresser er vilje til at indsætte den fornødne tonnage til at opfiske de til rådighed værende kvoter. I forbindelse med licensansøgnin- gerne til torske- og rejefiskeriet for 1984 vil der med sikkerhed være flere ansøgninger, end der kan imødekom- mes, ligesom det har været tilfældet i tidliger år. Vi skal derfor over for det grøn- landske landsstyre og hele det grøn- landske Landsting indtrængende henstille, at der ikke på nogen måde sælges ud af grønlandske fiskerires- sourcer, før end alle muligheder for selv at udnytte disse er udtømte. I den forbindelse skal vi samtidig udtrykke vor forundring over, at der til stadighed indchartres udenlandsk fiskerikapacitet, uden at der fra myn- dighedernes side er gjort noget for at undersøge, om der er grønlandsk ka- pacitet til stede, som vil kunne sikre de nødvendige råvareleverancer til landanlæggene. Vi skal slutteligt henstille, at hele den grønlandske fiskeristruktur gøres til genstand for en nærmere under- søgelse med henblik på en bedre ud- nyttelse af fiskeressourcerne ved Grønland, dette specielt inden Grøn- Naapeqatigiinneq ’83, der fandt sted i Qoornoq i dagene 12.-14. augsut 1983, var meget vellykket, opløftende og energigivende. Udover de almindelige aktiviteter, drøftede vi følgende emner: 1. Samværsformer. 2. Arbejdsløshed/ Erhvervsudvi- kling. 3. Boligmangel 4. Opdragelse. 5. Skolestruktur og undervisningsindhold. 6. Lønforskelle mellem de to vidt forskellige befolkningsgrupper. 7. Kulturpolitik. og under drøftelserne kom det klart frem, at disse emner ikke kan skilles ad, men må behandles i sammen- hæng. Det er tvingende nødvendigt, at de værdinormer og opdragelsesformer, som vi har arvet af vore forfædre bliver tillagt væsentlig betydning får et konkret politisk og kulture11 gennemslag. Hvis vi fortsat skal byg' ge vores samfund på et fundament der hviler på et folkefærds værdinor- mer, vil vi også fremover være nød- saget til at leve med de politiske og sociale skævheder, der allerede eksi- sterer nu i dag. Endnu engang fik vi bekræftet, hvor vigtigt det er at kunne mødes og udveksle meninger og erfaringer un- der rolige og trygge forhold, så del kan udnyttes til gavn for samfundet- Derfor besluttede vi, at mødeaktivite- ter af denne art må sikres fremover. Vi er ikke i tvivl om, at kommunen vil støtte os i dette, da vi ved, at kom- munen søger bredest muligt grundlag til de politiske beslutninger, den ta- ger. Deltagerne ved Naapeqatigiinneq ’83, Qoornoq, d. 14.8.1983. Kalaallit Jameson Landimi sulisorineqassappat? jameson Landimi uuliasiornermut atatillugu kalaallit sulisorineqarsinnaanerannut suut periarfissaappat, suullu ajornartorsiutit pilersinneqarsinnaappat? Allaaserisap aappaani immikkoortut aappaat kingullerlu All.: Søren Andersen aamma Jens Mathiesen Illoqarfik aatsitassarsiorfik tammaarsimaffiusarluunniit Aatsitassarsiorfiup illoqarfiunissaa tammaarsimaffiunisaanissaaluunniit najugaqarnerup tungaannaatigut a- peqqutaanngilaq, aalajangiisussaallu- nili sulisut tunisassiornermut peqa- taalluarsinnaanerannut, aamma sule- qataasut piiaaffimmi inooriaasis- saannut. Aatsitassarsiorfik tammaarsimaf- fiusoq soorlu Maarmorilimmi aat- saat ingerlasinnaavoq piffissami aala- jangersimasunti sakkortoorujussuar- mik sulisaraanni, tamatumalu ki- ngorna piffissami aalajangersimasu- mi ilaquttat angerlarfigalugit najorlu- gillu. Illua-tungaatigut ajornarluinnar- poq soorlu aatsitassarsiorfimmi Qut- dligssatut ittumi ilaqutariinni najuga- qateqaatigaluni qaammatit pingasut sisamalluunniit ingerlanerini nal.ak. 60-t sap.ak. sulisassalluni taassumalu kingorna qaammat ataaseq sulinngif- feqartarluni. Tassunga atatillugu so- qutiginarsinnaavoq suleriaatsit taak- ku marluk, Maarmorilimmi Qutdlig- ssanilu, imminnut sanilliutissallugit. Soorlu naluneqanngitsoq 1970-ik- kut aallartissimalerneranni aatsitas- sarsiorfiutileqatigiit Greenex qaqqa- mi »Inngili qernertumi« Maarmoril- lup eqqaani aqerlussamik zinkissa- mik sølvissamillu piiaalersimapput. Piiaanerup aallartilernerani illoqarfi- liorani tammaarsimaffisaliornissaq toqqarneqarsimavoq. Periaaserine- qartartut malillugit Maarmorilik nu- naqarfiuvoq, nunaqarfiuvorli Gree- neximit aningaasalersorneqarlunilu pigineqartoq, taassuma kingunerisaa- nik nunaqarfimmi kikkut piumasut illuliorsinnaanatillu najugaqalersin- naanngillat soorlu nunaqarfinni illo- qarfinnilu allani taamaattoq. Maarmorilimmi atorfinitsinneqar- nermi pisussaaffigineqalertarpoq ul- lormut nal.ak. qulit sulisarnissaq sap.ak. ulluni arlinilinni taamaallaat sapaat pinnagu. Taamatut atorfinit- sinneqarneq qaammatinik pingasu- nik sisamanilluunniit sivisussuseqara- juttarpoq, tamatumalu kingorna suli- soq qaammat ataaseq sulinngiffeqar- tarluni. Suleqqilernerit tamaasa ator- finitsinneqarnermik isumaqatigiissut atsiorneqartarpoq. Taamatut sulisarneq ataasiakkaa- nik ajornartorsiuteqarfigineqarsin- naavoq, tassa oqimaassinnaavoq sap.ak. nal.ak. 60-it sulisassalluni i- neeqqamilu najugaqassalluni sivisoo- rujussuarmillu ilaquttat ikinngutillu takussanagit. Aatsitassarsiorfik tammaarsimaf- fiusoq atorneqartillugu sulineq sulin- ngiffeqarnerlu immikkooruteqa- ngaanngillat, taanna marlunnik ajo- quteqarpoq. Siullermik isumaginnin- nikkut ajornartorsiutit suliffimmiit sulinngiffimmut nooqqajaanartoru- jussuusussaapput (aamma illua-tu- ngaanut) inuiaqatigiinnut nalingin- naasunut naleqqiullugu. Assersuutigalugu sulinerup nalaani ileqqorlulaaraanni sulinngiffimmi su- leqatinik isiginerlunneqarneq pilersin- naavoq. Aappassaanillu Greenex su- linermi sulinngiffeqarnermilu male- ruagassaqarpoq, unioqqutinneqartil- lugit angerlartitaanermik kingune- qarsinnaasumik. Allatut oqaatigalu- gu Greenex soraarsitsisinnaavoq su- linngiffiup nalaani iliuuserisimasat tunngavigalugit. (4). Aatsitassarsiorfik tammaarsimaf- fiusoq Maarmorilittut ittoq taamaa- lilluni ataasiakkaanut ajornartorsiuti- nik pilersitsisinnaavoq, illoqarfimmi nunaqarfimmilluunniit nalinginnaa- sumitulli sukisaarsarfissaqannginna- mi ilaquttanilluunniit eqqissisimaaqa- tissaqannginnami. Greenexip Kalaallit Nunaanni i- ngerlatsinera tamaat sulisut taarserar- nerujussuat ajornartorsiutigineqar- tuarsimavoq. Ukiuni kingullerni a- jornartorsiut annikilliartoraluartoq sulisut taarserarnerat suli annertooru- jussuuvoq (1982-imi 34%). Sulisut taarserartuarnerisa kinguneraa Gree- nexip suliartorfigiumaneqarlunilu so- raarsitsiortdrnera. Taamatut ineriartorneq sulisoqar- nermut naammaginanngitsunik sun- niuteqarsinnaavoq, tassa sulisoqarne- rup iluani sulisorineqartut kaaviiaa- lersinnaammata, naak taanna kissaa- tigineqanngikkaluartoq. Imaanngik- kaluarpoq Maarmorilimmi sulisunu tamanut taanna atuuttoq, kisianm piaaffik tammaarsimaffiusatut iluS1" ligaq atuutsillugu taamatut ingerlad" qajaanerussaaq. Aatsitassarsiorfik illoqarfik Qut' dligssat, 1924-imik aamarsuarsiorfu1' ngortinneqartoq, Maarmorilimmi' illua-tungiliuttutut oqaatigineqartaf" poq. 1935-imi illoqarfittut ingerlan- neqalernissaa pilersinneqarpoq, tassa kikkulluunniit nutsersinnaalersillng1 najugaqarsinnaalersillugillu. Tassu- ngalu atatillugu illuliorsinnaanermu taarsigassarsinissamut periarfissaqa- lerpoq, taassumalu kingunerisaamK aamarsuarsiorfimmi sulisut illutaar- torrapput. 1950-ikkut aallartissimalersut naa- lagaaffimmit nalornisoorutigineqara- luttuinnarpoq aammarssuarsiorne- rup ingerlatiinnarnissaa, tassa imm1" nut akilersinnaanera kinguariartutn- nalersimammat. Taamatut matorta- taarsinnaanerup allanillu suliffissar- siuussisinnaannginnerup kinguneraa. sulisut ikittuinnaat sulisorineqalerne- rat, Danmarkimit Kalaallit Nunaan- nilu sulisoqarnerup ineriartorneranu naleqqiullugu. Taanna aamma sakkortusarneqar" poq paasineqarmat illoqarfik nutser- neqassappat, taamaaliorneq isuma- ginninnikkut aningaasatigullu kingu' neqapilukkumaartoq. Isumaginntn- nerup tungaatigut kingunipiluit er' seqqilluinnarput, ilaqutariit ikinngU" titik qimagassappatigik, meeqqallu a- tuarfinni allani atualerlutik il.il. Am- ngaasatigut ajornartorsiutit pioreer- put, illut tunineqarnissaat periarfissa- qanngilluinnarpoq illullillu nutsissa- gunik aningaasarpassuarnik annaasa- qartussaapput. Aamma taamatut P1' soqartussaavoq aarnmarsuarsiorfim- mi sulisorineqartut ikililerneqassap- pata, tassa suliumasut sulisorineqaf' sinnaasunit amerlanerulerlutik. Qutdligssani ataasiinnavimmik su- liffissaqarnerata kinguneraa aamaf- 36 NR. 34 1983 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.