Atuagagdliutit - 24.08.1983, Blaðsíða 40

Oqallinneq • Debat_______
aulisartimt
tunugdliutitaujartorput
kalatdlit nunavtine aulisagkat kigdli-
lersorneKalernerisa nagsatarissåinik
nunavtine misigssuinerit åssigfngitsut
ingerdlanefcarsimåput, ilåtigutdlo nu-
navtine aulisariutit sårugdligsmaune-
rat nautsorssorneKarsimavdlune.
nalunångilax nautsorssuisimaneK
pi'ssutsit piviussut tungavigalugit
ingerdlåneKarsimångitsoK, tamåna-
lume takuneKarsinauvoK nunavtine
aulisariutit pigineicartut uvdlumikut
sårugdBt ukiumut pissarissartagait
Kiviaråine ukiumut 60.000 tons siv-
nerneKångisåinarsimassut, nauk ilisi-
maniartut OKaraluartut ukiumut
90.000 tons pissarineKarsinaussut au-
lisariutit tåukorpiait atordlugit, tai-
måisinaugaluarporme nunarput
ukiorneK ajoraluarpat. taimåitordle
nalungikaluardlugo nunarput ukior-
tartorssussoK aussaujuåinartutut issi-
galugo påpiancatigut pilerssårusior-
neKarpoK aulisariutit piorsarneicar-
nerat unigtitariaicartOK, tamånalume
nålagauvfiup 1982-me Jånuårip aut-
dlancautånit atulersipå nunavtine nå-
lagkersuissunit taperserneKartumik.
taima aulisariutit piorsarneKarne-
risa unigtitaunerat nunavtine aulisar-
tuvingnut kinguneKamerdlugtug-
ssaungmat tamåna pingitsortiniardlu-
go KNAPK-ip tungånlt OKartugssat
aulajanginerat såkortumik nåmagig-
taitdliutigisimavarput, akipilortlnar-
simavdlutale.
Kanordle pissoKarpa?
taima aulisartut måtuneicarnertik
nåmagigtaitdliutigigaluaKalugo tai-
måitOK pissortat aulajanginere atar-
KissariaKarmata nipangertarsimåput,
igdluatungåtigutdlo inuit aulisarner-
mik infltigssarsiuteKångitsut aulaja-
nginerit taimåitut soKutiginagit auli-
sartunik ingiainiarnertik tamaviår-
dlutik ingerdlatinarpåt tåukulo ma-
lungnartumik nålagkersuissunit ta-
persersorneKardlutik.
ukiune aggersune pissagssat kigdli-
lersorneKarnerata xasunganeruler-
nigsså ilimanångingmat encasungnar-
poK aulisartut inutigssarsiutimikut
kinguariartuinalernigssåt, piårnerpå-
mik nålagkersuinikut inuit aulisarne-
rinarmik inutigssarsiuteKartut igdler-
sorniarneKalingigpata.
Nikolaj Heinrich
Svalbards status
Nedenstående læserbrev har vi modtaget fra en norsk
læser. Vi har derfor oversat til dansk
Hr. redaktør
Tillad mig at komme med en kom-
mentar til Deres artikel i sidste num-
mer vedrørende Svalbard, der omta-
les som »den norsk-russiske polare ø-
gruppe«. Dette er en meget misvisen-
de og tendentiøs betegnelse, som la-
der en uindviet tilbage med indtryk-
ket af, at der er tale om et norsk-rus-
sisk fællesforetagende. Noget, som
slet ikke er tilfældet.
Svalbardtraktaten af 1920 giver
Norge fuld og uindskrænket suveræ-
nitet over øerne på ganske bestemte
vilkår, som er nærmere omtalt i trak-
taten.
Et af disse vilkår er retten til fri og
ikke-diskriminerende erhvervsvirk-
somhed af nærmere specifiseret na-
tur. For eksempel minedrift for de
lande, der har tiltrådt traktaten,
blandt andet Sovjetunionen.
Selskaber fra flere lande har op
gennem årene drevet kuludvinding på
øerne. Således har det nu russisk
drevne Barentsburg tidligere været
hollandsk ejendom, det norsk-drevne
Svea tidligere svensk.
Den tidligere udvikling har imid-
lertid efterhånden ført til, at der er
meget vanskeligt at drive disse miner
rentabelt ud fra sædvanlige forret-
ningsmæssige kriterier, og de private
virksomheder er derfor bakket ud et
efter et.
Tilbage står i dag to statsejede sel-
skaber, det norske, tidligere privateje-
de, Store Norske Spitsbergen Kul-
kompagni og det russiske Arktiku-
gol, hvoraf det sidste øjensynligt dri-
ves uden nogen som helst skelen til
økonomisk rentabilitet.
Russerne har ved flere lejligheder
forsøgt at undergrave respekten for
den norske suverænitet, en opførsel,
som er velkendt fra denne kant, også
andre steder i verden. Målet har øjen-
synligt været at nå til en slags fælles-
administration. Noget som der over-
hovedet ikke er grundlag for.
Atuagagdliutits betegnelse af øerne
er derfor yderst uheldig og skyldes
forhåbentlig »a slip of the pen«.
Men i alle tilfælde skal det bekla-
ges, at tendentiøs sprogbrug fra lan-
dene bag jerntæppet sniger sig ind i
vestlige medier.
Selv om man ikke direkte kan sam-
menligne, må man vel antage, at de
fleste her i landet ville reagere, hvis
Grønland i norske aviser blev omtalt
som en »dansk-amerikansk polarø«.
Nuuk, den 12.8.1983
Y. Gundersen.
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
GTOs rejsebåd
»SANASSOQ«
udbydes hermed til salg for højst acceptable bud.
Fartøjet er bygget i 1931 og indrettet med lukaf i forskib, sa-
lon midtskibs og styrehus agter.
Fartøjets længde er 10,61 meter og det er forsynet med en
Deutz-dieselmotor, type SA 4M 517 på 70 HK.
Fartøjet er beddingsat på værftet i Egedesminde og yderlige-
re oplysninger kan indhentes hos distriktsingeniøren, tlf.
4 22 66, lok. 20. Skriftlig tilbud skal være distriktsingeniøren i
hænde senest tirsdag, den 30. august 1983, kl. 12.00.
Distriktsingeniøren
GTO
Box 224.3950 Egedesminde
Grønlands »ægte«
vinterdæk
— som kører året rundt.
Friktionsgummi med huller til pigge.
— Også entreprenør- og traktordæk
Kalaallit Nunaanni
assakaasut ukiorsiutivissuit
— ukioq kaajallallugu atorsinnaasut.
Friktionsgummi naqqulersorfissanik
putulersoriigaq.
— aamma pigaavut assakaasut »sullisit«
traktorillu assakaasui
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
40 NR. 34 1983
ATUAGAGtDUUTIT