Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Side 40

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Side 40
Oqallinneq • Debat_______ aulisartimt tunugdliutitaujartorput kalatdlit nunavtine aulisagkat kigdli- lersorneKalernerisa nagsatarissåinik nunavtine misigssuinerit åssigfngitsut ingerdlanefcarsimåput, ilåtigutdlo nu- navtine aulisariutit sårugdligsmaune- rat nautsorssorneKarsimavdlune. nalunångilax nautsorssuisimaneK pi'ssutsit piviussut tungavigalugit ingerdlåneKarsimångitsoK, tamåna- lume takuneKarsinauvoK nunavtine aulisariutit pigineicartut uvdlumikut sårugdBt ukiumut pissarissartagait Kiviaråine ukiumut 60.000 tons siv- nerneKångisåinarsimassut, nauk ilisi- maniartut OKaraluartut ukiumut 90.000 tons pissarineKarsinaussut au- lisariutit tåukorpiait atordlugit, tai- måisinaugaluarporme nunarput ukiorneK ajoraluarpat. taimåitordle nalungikaluardlugo nunarput ukior- tartorssussoK aussaujuåinartutut issi- galugo påpiancatigut pilerssårusior- neKarpoK aulisariutit piorsarneicar- nerat unigtitariaicartOK, tamånalume nålagauvfiup 1982-me Jånuårip aut- dlancautånit atulersipå nunavtine nå- lagkersuissunit taperserneKartumik. taima aulisariutit piorsarneKarne- risa unigtitaunerat nunavtine aulisar- tuvingnut kinguneKamerdlugtug- ssaungmat tamåna pingitsortiniardlu- go KNAPK-ip tungånlt OKartugssat aulajanginerat såkortumik nåmagig- taitdliutigisimavarput, akipilortlnar- simavdlutale. Kanordle pissoKarpa? taima aulisartut måtuneicarnertik nåmagigtaitdliutigigaluaKalugo tai- måitOK pissortat aulajanginere atar- KissariaKarmata nipangertarsimåput, igdluatungåtigutdlo inuit aulisarner- mik infltigssarsiuteKångitsut aulaja- nginerit taimåitut soKutiginagit auli- sartunik ingiainiarnertik tamaviår- dlutik ingerdlatinarpåt tåukulo ma- lungnartumik nålagkersuissunit ta- persersorneKardlutik. ukiune aggersune pissagssat kigdli- lersorneKarnerata xasunganeruler- nigsså ilimanångingmat encasungnar- poK aulisartut inutigssarsiutimikut kinguariartuinalernigssåt, piårnerpå- mik nålagkersuinikut inuit aulisarne- rinarmik inutigssarsiuteKartut igdler- sorniarneKalingigpata. Nikolaj Heinrich Svalbards status Nedenstående læserbrev har vi modtaget fra en norsk læser. Vi har derfor oversat til dansk Hr. redaktør Tillad mig at komme med en kom- mentar til Deres artikel i sidste num- mer vedrørende Svalbard, der omta- les som »den norsk-russiske polare ø- gruppe«. Dette er en meget misvisen- de og tendentiøs betegnelse, som la- der en uindviet tilbage med indtryk- ket af, at der er tale om et norsk-rus- sisk fællesforetagende. Noget, som slet ikke er tilfældet. Svalbardtraktaten af 1920 giver Norge fuld og uindskrænket suveræ- nitet over øerne på ganske bestemte vilkår, som er nærmere omtalt i trak- taten. Et af disse vilkår er retten til fri og ikke-diskriminerende erhvervsvirk- somhed af nærmere specifiseret na- tur. For eksempel minedrift for de lande, der har tiltrådt traktaten, blandt andet Sovjetunionen. Selskaber fra flere lande har op gennem årene drevet kuludvinding på øerne. Således har det nu russisk drevne Barentsburg tidligere været hollandsk ejendom, det norsk-drevne Svea tidligere svensk. Den tidligere udvikling har imid- lertid efterhånden ført til, at der er meget vanskeligt at drive disse miner rentabelt ud fra sædvanlige forret- ningsmæssige kriterier, og de private virksomheder er derfor bakket ud et efter et. Tilbage står i dag to statsejede sel- skaber, det norske, tidligere privateje- de, Store Norske Spitsbergen Kul- kompagni og det russiske Arktiku- gol, hvoraf det sidste øjensynligt dri- ves uden nogen som helst skelen til økonomisk rentabilitet. Russerne har ved flere lejligheder forsøgt at undergrave respekten for den norske suverænitet, en opførsel, som er velkendt fra denne kant, også andre steder i verden. Målet har øjen- synligt været at nå til en slags fælles- administration. Noget som der over- hovedet ikke er grundlag for. Atuagagdliutits betegnelse af øerne er derfor yderst uheldig og skyldes forhåbentlig »a slip of the pen«. Men i alle tilfælde skal det bekla- ges, at tendentiøs sprogbrug fra lan- dene bag jerntæppet sniger sig ind i vestlige medier. Selv om man ikke direkte kan sam- menligne, må man vel antage, at de fleste her i landet ville reagere, hvis Grønland i norske aviser blev omtalt som en »dansk-amerikansk polarø«. Nuuk, den 12.8.1983 Y. Gundersen. Der er købekraft i Grønland - og man finder frem til den ved at annoncere i GRØNLANDSPOSTEN GTOs rejsebåd »SANASSOQ« udbydes hermed til salg for højst acceptable bud. Fartøjet er bygget i 1931 og indrettet med lukaf i forskib, sa- lon midtskibs og styrehus agter. Fartøjets længde er 10,61 meter og det er forsynet med en Deutz-dieselmotor, type SA 4M 517 på 70 HK. Fartøjet er beddingsat på værftet i Egedesminde og yderlige- re oplysninger kan indhentes hos distriktsingeniøren, tlf. 4 22 66, lok. 20. Skriftlig tilbud skal være distriktsingeniøren i hænde senest tirsdag, den 30. august 1983, kl. 12.00. Distriktsingeniøren GTO Box 224.3950 Egedesminde Grønlands »ægte« vinterdæk — som kører året rundt. Friktionsgummi med huller til pigge. — Også entreprenør- og traktordæk Kalaallit Nunaanni assakaasut ukiorsiutivissuit — ukioq kaajallallugu atorsinnaasut. Friktionsgummi naqqulersorfissanik putulersoriigaq. — aamma pigaavut assakaasut »sullisit« traktorillu assakaasui Nord-Auto Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau 40 NR. 34 1983 ATUAGAGtDUUTIT

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.